Viðareiðis kirkja

Viðareiðis kirkja er en stenkirke på ViðareiðiFærøerne. Den ligger med udsigt ud over havet og mod Múlanum og Kunoyarnakkur. På nordvæggen i kirken hænger en af de ældste kirkegenstande på Færøerne, et korsbillede fra 1551, skænket af handelsmanden Thomas Koppen fra Hamborg i 1533. Til kirken hører præstegården i Ónagerði.

HistorieRediger

I 1891 blev en ny kirke på Viðareiði planlagt. Den skulle være gråmalet, 28 alen lang og 12 alen bred, med skifertag og støbejernsvinduer. Omkostningerne var beregnet til i underkanten af 9000 kroner. Johan Andreas Petersen fra Mikladalur påtog sig at gøre det meste af arbejdet for 8000 kroner og budgettet blev overholdt.

Kirken blev inspiceret og godkendt af J. Heinesen og S.F. Jacobsen den 20. november 1892 og indviet samme dag af provst Jens Christian Evensen. I det gode vejr gik bygdefolket i højtidelig procession fra gammelkirken fra 1831 til den nye kirke sammen med gæster fra andre bygder på Norðoyar. Med sig havde de pyntegenstande og andet fra gammelkirken som skulle genbruges i den nye kirke.

Efter at kirken blev bygget er der sket mange ændringer med bygningen. Blandt andet er taget skiftet fire gange og støbejernsvinduerne er skiftet ud med trævinduer. Kirkesølvet er en gave fra den britiske regering som tak til bygdefolket for at de reddede dele af mandskabet da brigen "Marwood" forliste øst for Viðareiði under en vinterstorm i 1847.

Eksterne henvisningerRediger


Koordinater: 62°21′36.4″N 6°32′34.2″V / 62.360111°N 6.542833°V / 62.360111; -6.542833