Vilhelm af Schaumburg-Lippe
Prins Vilhelm til Schaumburg-Lippe (tysk: Prinz Wilhelm Karl August zu Schaumburg-Lippe) (12. december 1834 – 4. april 1906) var en tysk og østrigsk-tjekkisk prins af Schaumburg-Lippe, der sammen med sig gemalinde prinsesse Bathildis af Anhalt-Dessau (en oldedatter af arveprins Frederik af Danmark–Norge og tipoldedatter af kong Frederik 5. af Danmark–Norge) grundlagde en sidelinje af fyrstehuset Schaumburg-Lippe, der boede på slottet Náchod i Bøhmen. Flere af hans efterkommere giftede sig med slægtninge til det danske kongehus.
Vilhelm af Schaumburg-Lippe | |
---|---|
Prins af Schaumburg-Lippe | |
Ægtefælle | Bathildis af Anhalt-Dessau (g. 1862) |
Børn | |
Fulde navn | tysk: Wilhelm Karl August |
Hus | Huset Lippe |
Far | Georg Vilhelm af Schaumburg-Lippe |
Mor | Ida af Waldeck og Pyrmont |
Født | 12. december 1834 Bückeburg, Schaumburg-Lippe |
Død | 4. april 1906 (71 år) Ratiboritz, Bøhmen |
Biografi
redigérPrins Vilhelm blev født den 12. december 1834 i Fyrstendømmet Schaumburg-Lippes hovedstad Bückeburg. Han var det syvende barn og tredje søn af Fyrst Georg Vilhelm af Schaumburg-Lippe og Prinsesse Ida af Waldeck og Pyrmont.[1] Hans far var fyrste af det lille fyrstendømme Schaumburg-Lippe i det centrale Tyskland. Prins Vilhelm havde otte søskende, heriblandt den senere Fyrst Adolf 1. Georg af Schaumburg-Lippe.[1]
Prins Vilhelm studerede fra 1854 til 1856 ved Universitetet i Bonn og indgik i 1859 i den østrigske hær. I 1857 overlod hans far ham Herskabet Nachod, som han havde oprettet til Vilhelm som sekundogenitur. Dermed blev Vilhelm grundlægger af sidelinjen Náchod af fyrstehuset Schaumburg-Lippe. I 1861 afsluttede han sin militære karriere for at kunne hellige sig driften af sine godser. Allerede i 1861 blev han udnævnt til æresborger i byen Náchod.[2]
Prins Vilhelm døde 71 år gammel den 4. april 1906 på Ratiboritz Slot nær Náchod i Bøhmen.[1] Han og hans svigerdatter Prinsesse Louise af Danmark døde begge på Ratiboritz kun fem timer fra hinanden.[3]
Ægteskab og børn
redigérVilhelm af Schaumburg-Lippe giftede sig den 30. maj 1862 i Dessau med prinsesse Bathildis af Anhalt-Dessau. Hun var kusine til dronning Louise af Danmark.
Otte af Bathildis's og Vilhelms børn overlevede barndommen:
- Prinsesse Charlotte af Schaumburg-Lippe (1864–1946), gift med kong Wilhelm 2. af Württemberg, hun blev Württembergs sidste dronning (1891 – 1918)
- Prins Franz Joseph af Schaumburg-Lippe (1865–1881)
- Prins Frederik af Schaumburg-Lippe (1868 – 1945), gift med sin grandkusine Prinsesse Louise af Danmark (datter af Frederik 8.), deres søn Christian af Schaumburg-Lippe blev gift med Feodora af Danmark, der var sønnedatter af Frederik 8. af Danmark og svigerinde til arveprins Knud til Danmark.
- Prins Albrecht af Schaumburg-Lippe (1869–1942), gift med titulær hertuginde Elsa af Württemberg
- Prins Maximilian af Schaumburg-Lippe (1871–1904), gift med titulær hertuginde Olga af Württemberg
- Prinsesse Bathildis af Schaumburg-Lippe (1873–1962), gift med regerede fyrste (1893–1918) Frederik af Waldeck-Pyrmont
- Prinsesse Adelheid af Schaumburg-Lippe (1875–1971 i Ballenstedt, DDR), gift med regerede hertug (1908 – 1918) Ernst 2. af Sachsen-Altenburg
- Prinsesse Alexandra af Schaumburg-Lippe (1879–1949)
Referencer
redigér- ^ a b c Montgomery-Massingberd, Hugh, red. (1977). Burke's Royal Families of the World (engelsk). Vol. Volume 1: Europe & Latin America. London: Burke's Peerage Ltd. s. 274. ISBN 0-85011-023-8.
{{cite book}}
:|volume=
har ekstra tekst (hjælp) - ^ Aleš Fetters, Eva Koudelková: Zanechali stopu ... Osobnosti kultury v Náchodě. Liberec 2013, ISBN 978-80-87607-23-7, s. 17.
- ^ "Prince and Princess Dead", The New York Times, Vienna, 5. april 1906
Litteratur
redigér- Elster, Otto (1906). Wilhelm Prinz zu Schaumburg-Lippe - Ein Bild seines Lebens und Wirkens. Neustadt an der Mettau.
- Constantin von Wurzbach: «Schaumburg-Lippe, Wilhelm Karl August Prinz.» I Biographisches Lexikon des Kaiserthums Oesterreich. Del 29. Kaiserlich-königliche Hof- und Staatsdruckerei, Wien 1875, s. 135 (Indscanning).
Eksterne henvisninger
redigérSpire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |