Vilhelmine Zahle

dansk forfatter og lærer

Julie Vilhelmine Kirstine Natalie Zahle (født 20. maj 1868[1] i Norgesgade 19 (nuv. Bredgade), København, død 28. februar 1940Vejle Hospital[2]) var en dansk forfatter og lærer. Hendes litterære produktion var meget sparsom, men indeholder den første beskrivelse på dansk af lesbisk kærlighed.

Vilhelmine Zahle
Født 20. maj 1868 Rediger på Wikidata
Død 28. februar 1940 (71 år) Rediger på Wikidata
Far P.Chr. Zahle Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv redigér

Zahle var datter af den radikale præst og folketingsmand P. Chr. Zahle og Clara Ernestine Emilie Melbye (1841-1868), hun fik i 1870 skolelederen og udgiveren Wilhelmine Zahle som stedmor. Zahle blev født i København, men voksede op hos bedsteforældrene. Hun læste til skuespiller, men endte med at blive lærer og gift i 1891. Hun blev skilt i 1905. Efter skilsmissen rejste hun med datteren, som blev skuespiller, og datterdatteren rundt i Europa. Hun blev gift igen i 1918.

Novellesamlingen Vildsomme Veje, som blev udgivet i 1890, rummer to fortællinger om unge piger, der udforsker deres seksualitet, inden de bliver gift.

Forfatterskab redigér

Zahle udgav kun to noveller, samlet i Vildsomme Veje. Som titlen lyder, er det afvejene i det spirende moderne seksuelle landskab, der skildres. Begge noveller har en kvindelig hovedperson i den giftefærdige alder, og begge går de på opdagelser i erotikken og deres egen seksualitet. Og i begge tilfælde ender de i et traditionelt ægteskab – hvor udforskningen af seksualiteten ophører.

I novellen "I Sommerferien" vender Valborg tilbage til sin solide grosserer efter at have forelsket sig grænseløst under et sommerophold i en landlig præstegårdsidyl. I "Ogsaa en Kærlighedshistorie" syner Martha hen, da veninden – genstanden for Marthas forelskelse – gifter sig. Den sidstnævnte novelle er bemærkelsesværdig. Dels ved sit plot, der kan ses som et udtryk for, at det nye fokus på kønnet samtidig har avlet en seksuel norm for kvindelig seksualitet. Dette ytrer sig dels i venindens spørgsmål: "... om der virkelig kunde existere saa mærkelige udrustede Kvinder, der kun formaa at fatte Kærlighed til en af deres eget Køn". Og dels er teksten fyldt af en påfaldende og stadig spørgen til naturen. Ud fra en ironisk fortællerposition, hvor udsagnet tilsyneladende undsiges – "Et underligt, planløst, unaturligt Sværmeri!" – og ud fra en medfølende fortællerstemme, hvor Marthas egen stemmeføring lader sig høre.

Litteratur redigér

Referencer redigér

  1. ^ Kirkebog for Garnisons Sogn, ("1866-1873"; opslag 181, nr. 74) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ Kirkebog for Vor Frelsers Sogn, ("1938-1941" s. 209; opslag 205, nr. 25) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.

Eksterne henvisninger redigér

Vildsomme veje på Projekt Runeberg