Vokalmusik

(Omdirigeret fra Vokalværk)

Vokalmusik er musik, hvori den menneskelige stemme spiller en (væsentlig) rolle, dvs. musik for én eller flere sangsolister og/eller kor, evt. ledsaget af instrumenter. Betegnelsen bruges ofte som en modsætning til instrument musik, hvori der udelukkende indgår instrumenter. Kormusik uden instrumental ledsagelse siges at være a capella.

Den tyske a capella-gruppe Viva Voce

Historie redigér

Det formodes, at den ældste musik har været vokal, da den kan udføres uden andre hjælpemidler end den menneskelige stemme. Langt hovedparten af den bevarede musik fra middelalderen og renæssancen er vokalmusik. Først i barokken fik instrumentalmusikken en tilsvarende status som følge af hoffernes større indflydelse i forhold til kirken. Men i alle musikhistoriens perioder har vokalmusik udgjort en væsentlig del af repertoiret.

Genrer redigér

 Spire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.