Volksgerichtshof (folkedomstolen) var en specialdomstol for høj- og landsforræderi i Nazi-Tyskland fra 1934 til 1945. Den blev etableret af den tyske kansler Adolf Hitler og ledet af Fritz Rehn, Otto Georg Thierack, Roland Freisler og Harry Haffner. Dommeren Roland Freisler var specielt fanatisk og ydmygede ofte de tiltalte.

Dommeren Roland Freisler (i midten) på domstolen

Domstolen dømte overvejende politiske modstandere af det totalitære, nationalsocialistiske regime. Under retssagerne blev der ikke taget hensyn til de retsstatslige principper. Admiral Willi von Nordeck har danske efterkommere, og var lægdommer ved Volksgerichtshof. Han påstod efter krigen at han ikke var nazist; Han dømte sammen med Roland Freisler, der døde under et bombeangreb.

Tysk højesteret tildelte i 1956 de ansatte ved Volksgerichtshof det såkaldte dommerprivilegium, som indebar, at ingen kunne stilles til ansvar for noget som helst, så længe de havde handlet i overensstemmelse med den daværende ret. Bortset fra én, som blev retsforfulgt ved en amerikansk ret, blev ingen af de 570 dommere og statsadvokater holdt ansvarlige.

Da Percy Adlon lavede sin film Fünf letzte Tage (= Fem sidste dage) om modstandsbevægelsen Weiße Rose i 1982, blev det opdaget, at dødsdommene mod Weiße Rose-medlemmerne stadigvæk var retsgyldige i BRD. Først i 1985 afgav alle fraktioner i Forbundsdagen en erklæring om, at nazisternes folkedomstol var en terror-enhed, og ikke et retsstatsligt element. Først i 1998 havde Tyskland ophævet alle de domme, folkedomstolen afsagde. [1]

Kendte personer dømt af domstolen redigér

 
Helmuth Stieff ved domstolen
 
Memorial markerer stedet for indgangen til Volksgerichtshof.

Henvisninger redigér

  1. ^ Anette Storeide: Arven etter Hitler (s. 267), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0
 Spire
Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.