Wallenberg-familien

(Omdirigeret fra Wallenberg)

Wallenberg-familien er en af de mest indflydelsesrige og velhavende familier i Sverige med økonomiske interesser inden for bankvæsen og industri.[1] I 1990 blev det anslået, at familien indirekte kontrollerede en tredjedel af det svenske bruttonationalprodukt.[2]

Wallenberg-familiegravstedet på Linköping bys kirkegård. De fire sten fra venstre mod højre: (1) Professorinden E. M. Barfoth (1762-1837), (2) Marcus Wallenberg (1774-1833) med hustru Anna Laurentia Barfoth (1783-1862), (3) Agathon Wallenberg (1809-1887), Marcus Hilarius Wallenberg (1807-1897) med hustru Amalia Ulrika Santeson (1821-1859) og søn Marcus Hilarion (1842)

Familien har stiftet de almennyttige fonde Wallenbergstiftelserna, som de seneste fem år[hvilke?] har bidraget med over 4,5 mia. svenske kroner til forskning og uddannelse.[3] Fondene ejer andele i flere svenske selskaber, herunder 21 procent af Investor AB.[4]

Ud over at have indflydelse gennem ejerskab af selskaber er familien også aktiv i international politik. F.eks. har Marcus Wallenberg som formand i International Chamber of Commerce kritiseret Demokraterne i den amerikanske valgkamp i 2008 for ikke at støtte den internationale frihandel.[5]

Wallenberg-familien redigér

 
A.O.Wallenberg
 
Knut Wallenberg
 
Marcus Wallenberg senior (”Häradshövdingen”)
 
Marcus Wallenberg junior (”Dodde”) (1899-1982)
 
Jacob Wallenberg (”Jaju”) (1892-1980)
 
Raoul Wallenberg
 
Marc Wallenberg ("Boy-Boy")
 
Jacob Wallenberg
  • Marcus Wallenberg (senior) (1864-1943), søn af Oscar Wallenberg, industrialist og bankmand. Marcus Wallenberg var involveret i følgende betydende selskaber: ASEA, Ericsson, Hydro, Orkla, Papyrus AB, Stora Kopparbergs Bergslag, SAS, Saab, Scania-Vabis og Skandia. Fra 1916 deltog Marcus Wallenberg også i bilateral og multilateral internationalt diplomati og mægling, hvoraf det vigtigste var udfærdigelsen af en handelsaftale mellem Storbritannien og Sverige. Marcus Wallenberg-hallen (Scania Museum) i Södertälje er opkaldt efter ham.
  • Axel Wallenberg (1874-1963), søn af Oscar Wallenberg, industrialist og diplomat, var svensk udsending til Washington 1921-1926.
  • Raoul Oscar Wallenberg (1888-1911), søn af Gustaf Wallenberg, søofficer. Han døde af cancer tre måneder før hans søn Raoul blev født.
  • Jacob Wallenberg (senior) (1892-1980), søn af Marcus Wallenberg (senior), søofficer, bankmand, industrialist og diplomat. Efter Nazistpartiets magtovertagelse deltog Jacob Wallenberg i de handelsforhandlinger, som det nye tyske regime krævede. Han kontrollerede Wallenberg-virksomhederne sammen med sin bror Marcus.
  • Marcus Wallenberg (junior) (1899-1982), søn af Marcus Wallenberg (senior), industrialist, bankmand og diplomat, som spillede en afgørende rolle i de svensk-britiske handelsforhandlinger under 2. verdenskrig. Kontrollerede Wallenberg-virksomhederne sammen med sin bror Jacob indtil sin død.
  • Gustaf Wally (1905-1966), søn af Axel Wallenberg, danser, skuespiller og teaterdirektør.
  • Raoul Wallenberg (1912-1947?), søn af Raoul Oscar Wallenberg, stedsøn af Fredrik von Dardel, diplomat, er kendt for sin indsats omkring redningen af et stort antal jøder under jødeforfølgelserne i Ungarn. Han blev taget til fange af sovjetiske hærenheder i Budapest i januar 1945, og der verserer rygter om, at han var i live i sovjettiske fangelejre indtil 1970'erne.
  • Marc Wallenberg (1924-1971), ældste søn af Marcus Wallenberg, bankmand, industrialist. Han var udset til at skulle være arvtager, men begik selvmord i en alder af 47 år. Børn: Marcus (1956), Axel (1958)
  • Peter Wallenberg (senior) (1926-), søn af Marcus Wallenberg (junior), bankmand og industrialist. Han efterfulgte i 1982 sin fader som leder af familiens økonomiske interesser. Han har 3 børn: Jacob, Andrea og Peter.
  • Ann Marie Wallenberg (1929-), datter af Marcus Wallenberg (junior), bankkvinde og industrialist, har de fire børn: Celia, Charlotte, Camilla og Robert.
  • Peder Wallenberg (senior) (1935-), søn af Jacob Wallenberg (senior), arkitekt, forretningsmand og med-grundlægger af Carpe Vitam educational foundation. Han har otte børn: Fredrik (1967), Marie (1968), Jacob (1981), Nicholas (1983), Anna (1988), Peder (1991), Christopher-Robin (1994) og Alexander (1997).
  • Jacob Wallenberg (1956-), søn af Peter Wallenberg, er i øjeblikket formand for Investor AB og tidligere formand for Skandinaviska Enskilda Banken. Han har eksamen fra Wharton School, og deltog i Bilderberg-mødet i 2007.
  • Marcus Wallenberg (1956-), søn af Marc Wallenberg, tog i 1980 eksamen fra Edmund A. Walsh School of Foreign Service ved Georgetown University i USA. Han er tidligere administrerende direktør for Investor AB og tidligere formand for Skandinaviska Enskilda Banken, hvor han afløste Jacob Wallenberg. Han var formand for International Chamber of Commerce (ICC) i Sverige indtil slutningen af 2008.
  • Peter "Poker" Wallenberg (1959-), søn af Peter Wallenberg (senior).
  • Nane Maria Annan, halv-niece til Raoul Wallenberg, er gift med den tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan.
  • Mathilde Wallenberg, (1972-) datter til Marc Wallenberg, arbejder som ejendomsmægler og forlovet med Niels Hamann, ejer af flere restauranter i U.S.A.
  • Stine Wallenberg, (1991-) p.t. i København, Danmark

Kilder redigér

  1. ^ www.balticbusinessnews.com – Sweden's wealthiest business family Wallenberg gets backing from PM Arkiveret 20. august 2009 hos Wayback Machine
  2. ^ www.faqs.org – Keeping it in the family
  3. ^ www.wallenbergstiftelserna.org – Wallenbergstiftelserna Arkiveret 2. december 2008 hos Wayback Machine
  4. ^ www.affarsvarlden.se, 1. marts 2005 – Allt ljus på Wallenberg Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine
  5. ^ di.se, 30. maj 2008 – Wallenberg sågar protektionismen (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger redigér