Walter Dießner (født 26. december 1954 i Meißen) er en tysk tidligere roer, olympisk guldvinder og firedobbelt verdensmester, tvillingebror til Ullrich Dießner.

Walter Dießner
Født 26. december 1954 (69 år), 27. december 1954 (69 år) Rediger på Wikidata
Meißen, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Højde 188 cm Rediger på Wikidata
Vægt 84 kg Rediger på Wikidata
Søskende Ullrich Dießner Rediger på Wikidata
Barn Jörg Dießner Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1980 - mændenes firer med styrmand,
roning ved sommer-OL 1976 - mændenes firer med styrmand Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Vaterländischer Verdienstorden in Silber Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karriere redigér

Rokarriere redigér

Dießner-brødrene roede det meste af karrieren sammen, og deres første store resultat kom, da de i 1972 vandt junior-VM i toer uden styrmand. Senere gik de over i firer med styrmand, hvor de vandt VM-guld i 1974 og -sølv i 1975.[1]

Østtyskerne var derfor blandt favoritter ved OL 1976 i Montreal, hvor Dießner-brødrene stillede op i fireren med styrmand sammen med Andreas Schulz, Rüdiger Kunze og styrmand Johannes Thomas. Den østtyske båd vandt deres indledende heat og deres semifinale, men i finalen var den sovjetiske båd hurtigst og vandt guldet, mens østtyskerne hentede sølv og vesttyskerne et stykke bagefter igen kom ind på bronzepladsen. I alt deltog 14 lande i konkurrencen.[2]

Dießner-brødrene fortsatte i fireren med styrmand, men nu med nye makkere i båden. Successen fortsatte, om muligt i endnu højere grad, da de var med til at sikre DDR VM-guld de tre følgende år.[1]

Ved OL 1980 i Moskva bestod den tyske firer med styrmand af Dieter Wendisch, Gottfried Döhn, brødrene Dießner og styrmand Andreas Gregor (samme besætning, der vandt VM i 1977 og 1978), og de vandt da også deres indledende heat ganske klart. I finalen var de ligeledes suveræne og vandt guldet med et forspring på mere end fire et halvt sekund ned til Sovjetunionen på andenpladsen, mens Polen fik bronze.[3]

I 1981 var brødrene Dießner for en kort bemærkning med i otteren, der blev nummer fire ved VM dette år, inden Walter Dießner indstillede sin elitekarriere.[4]

Videre karriere redigér

Brødrene Dießner var begge udlært værktøjsmagere, men Walter Dießner skiftede senere fag og blev bager. Han overtog derpå sin svigerfars bageri.[4]

Hans søn, Jörg Dießner, blev også roer og deltog i to olympiske lege i begyndelsen af 2000'erne.[5]

OL-medaljer redigér

  • 1980:   Guld i firer med styrmand
  • 1976:   Sølv i firer med styrmand

Referencer redigér

  1. ^ a b Rudern - Weltmeisterschaften, Vierer mit Steuermann - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 2. oktober 2023
  2. ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
  3. ^ Coxed Fours, Men, hentet 2. oktober 2023
  4. ^ a b Walter Dießner, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
  5. ^ Jörg Dießner, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023

Eksterne henvisninger redigér