Walter H. Brattain

Walter Houser Brattain (født 10. februar 1902, død 13. oktober 1987) var en amerikansk fysiker på Bell Labs, der opfandt transistoren i december 1947 sammen med John Bardeen og William Shockley. Sammen modtog de nobelprisen i fysik i 1956 for deres opfindelse. Brattain helligede sig en stor del af sit liv til forskning i overfladeniveauer.

Walter H. Brattain
Personlig information
Født	10. februar 1902 Xiamen, Kina
Død	13. oktober 1987 (85 år) Seattle, Washington, USA
Dødsårsag	Alzheimers sygdom
Nationalitet	Amerikansk
Far	Ross Brattain
Søskende	Robert Brattain
Ægtefæller	Keren Gilmore Brattain, Emma Jane Miller
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University of Oregon College of Arts and Sciences, University of Minnesota, Queen Anne High School, University of Oregon, Tonasket High School med flere
Medlem af	National Academy of Sciences, American Association for the Advancement of Science, American Academy of Arts and Sciences, American Physical Society
Beskæftigelse	Fysiker, opfinder
Fagområde	Fysik
Arbejdsgiver	Whitman College
Nomineringer og priser
Udmærkelser	National Inventors Hall of Fame (1974), John Scott Medal (1954), Nobelprisen i fysik (1956), Richtmyer Memorial-prisen (1956), Stuart Ballantine-medaljen (1952)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Eksterne henvisninger

• Walter Brattain family papers at the Whitman College and Northwest Archives, Whitman College.
• "Oral History interview transcript with Walter Brattain January 1964 & 28 May 1974". Niels Bohr Library and Archives. American Institute of Physics. 4. marts 2015. Arkiveret fra originalen 26. januar 2013. Hentet 29. november 2019.
• Bardeen, John (1994). Walter Houser Brattain 1902–1987 (PDF). Washington, D.C.: National Academy of Sciences.

Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.