Åbn hovedmenuen
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg

Wenzel Ulrik Tornøe (9. september 1844 på gården Lehnshøj ved Svendborg5. december 1907Frederiksberg ) var en dansk genremaler.

Wenzel Tornøe
Født 9. september 1844Rediger på Wikidata
SvendborgRediger på Wikidata
Død 5. december 1907 (63 år)Rediger på Wikidata
FrederiksbergRediger på Wikidata
Gravsted Solbjerg ParkkirkegårdRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Elever Kristian Zahrtmann, Johan Rohde, Louise BonfilsRediger på Wikidata
Kendte værker Syerske PinsemorgenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Wenzel Tornøe, En syerske pinsemorgen, 1882, Randers Kunstmuseum.[1]

Tornøe var søn af birkedommer Jens Wenzel Tornøe (1792-1866) og Eleonore Jakobine født Lacoppidan (1797-1872). Fra 1861-65 gennemgik han Kunstakademiet og debuterede 1865 på Charlottenborg med kartonen Uffe den spages Holmgang, der var udført til den Neuhausenske Konkurs, men ikke blev præmieret. 1865 kom hans En fattig Kone med sit Barn og Mignon og Harpespilleren, og siden den tid har han hørt til de faste udstillere. I 1871 vakte hans muntre folkelivsbillede Fra Gaden opmærksomhed; samme år rejste han på egen bekostning til Rom, hvor han malede en mængde genrebilleder, som han fandt købere til, så at han kunne udstrække sit ophold i Syden over to år.

Efter sin hjemkomst udstillede han indtil 1877 næsten udelukkende italienske malerier, af hvilke Første Gang Model (1877) blev købt af Kunstforeningen, men behandlede derefter mest danske motiver. 1878 rejste han gennem Holland og Belgien til Paris for at se den store udstilling og lidt senere til Norditalien, hvor han opholdt sig 10 måneder; blandt hans senere rejser kan nævnes den, han 1886 foretog til Rom, hvor han tilbragte en vinter.

Mellem hans talrige frembringelser kunne fremhæves Fra Børnenes Legeplads på den gamle Kirkegaard i Horsens (1878) samt de to 1881 udstillede Fra et kjøbenhavnsk Værtshus og En Sypige, Pinsemorgen, af hvilke især det sidstnævnte vakte opmærksomhed ved sin vemodige stemning, dernæst En Veninde (1883), Fra Vestkysten (1884, Museet i Århus) og Hos Klinkemanden, der 1892 blev købt til Statens Samling.

Tornøe ægtede den 18. juli 1876 Karen Elisabeth Blumer (født i Horsens 18. september 1847), datter af købmand Samuel Blumer (1795 – l885) og Bolette Marie Abigael født Vendelboe (1814 – 1889). Hun debuterede 1874 på Charlottenborg med et anonymt udstillet billede En aaben Smykkeæske, der udmærkede sig ved ikke ringe koloristiske fortrin; senere har hun udstillet portrætter og genrestykker, af hvilke I Forlovelsestiden (1885) blev købt til museet i Odense.

Stifteren af Frivilligt Drenge Forbund Holger Tornøe var søn af ægteparret Tornøe.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 17. bind, side 465,udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Eksterne henvisninger og kilderRediger