Wessel Freytag von Loringhoven
Wessel Freiherr Freytag von Loringhoven (10. november 1899 – 26. juli 1944) var oberst i Værnemagtens Overkommando og medlem af Oppositionen i Nazityskland mod den tyske diktator Adolf Hitler. Loringhoven var ven med Claus Graf Schenk von Stauffenberg, der var leder af 20. juli-attentatet mod Hitler i 1944.
| Wessel Freytag von Loringhoven | |
|---|---|
| Født |
22. november 1899  Kurland, Letland |
| Død |
26. juli 1944 (44 år) Mauerwald, Polen |
| Dødsårsag |
Hængning |
| Far |
Reinhard Ernst Baron Freytag von Loringhoven[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Modstandskæmper, officer, militærperson, soldat |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Levnedsforløb redigér
Loringhoven kom fra en aristokratisk tyskbaltisk familie i Kurland, der nedstammende fra Westfalen. Han voksede op i Adiamünde i Livland. Efter studentereksamen tiltrådte Loringhoven den tyskbaltiske hær Baltische Landeswehr i 1918, og med dannelsen af et uafhængigt Letland blev han officer i det 13. infanteriregiment i Letlands Hær. I 1922 forlod han Letland for at tilslutte sig det tyske Reichswehr.
Oprindeligt sympatiserede Loringhoven med det nationalsocialistiske program. Men i 1934 tog han afstand fra massakren De lange knives nat. Efter negative erfaringer med krigsforbrydelser under den tyske invasion af Sovjetunionen tilsluttede Loringhoven sig modstanden mod Nazi-Tyskland.
I 1943 blev Loringhoven forflyttet til Værnemagtens Overkommando som oberst med hjælp fra admiral Wilhelm Canaris.[2]
20. juli-attentatet redigér
Loringhoven skaffede detonatorer og sprængstoffer til mordforsøget på Hitler den 20. juli 1944. Han skaffede engelske sprængstoffer fra den tyske efterretningstjeneste Abwehr. Men Ernst Kaltenbrunner, chefen for Reichssicherheitshauptamt, opdagede hvad Loringhoven havde for. Den 26. juli 1944, begik Loringhoven selvmord i Mauerwald i Østpreussen umiddelbart før Gestapo arresterede ham. Han var fuldt ud klar over dets forhørsteknik.
Se også redigér
Kildehenvisninger redigér
Fodnoter redigér
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ "GDW - Biographien - Wessel Freiherr Freytag von Loringhoven" (tysk). Gedenkstätte Deutscher Widerstand. Hentet 13. marts 2011.
Kilder redigér
- Astaf von Transehe-Roseneck u.a.: Genealogisches Handbuch der Baltischen Ritterschaften. Band Livland, Görlitz 1929, S. 416ff.
- Bernd Freytag von Loringhoven: Freytag von Loringhoven. Eine kurzgefaßte Familiengeschichte, München 1986
- Ulrich Cartarius: Opposition gegen Hitler. Deutscher Widerstand 1933-1945 Berlin 1984, ISBN 3-88680-110-1
- Harald Steffahn: Die Wahrheit über Stalingrad, in: Christian Zentner: Adolf Hitler, Hamburg 1979
- Kaltenbrunner-Berichte an Bormann und Hitler über das Attentat vom 20. Juli 1944, in: Hans-Adolf Jacobsen (Hrsg.): Spiegelbild einer Verschwörung, Stuttgart 1961
- Sven Steenberg: Wlassow – Verräter oder Patriot?< Köln 1968
- Peter Hoffmann: Widerstand, Staatsstreich, Attentat. Der Kampf der Opposition gegen Hitler, München 1969
- Wessel Baron Freytag von Loringhoven. Zum 25. Jahrestag des 20. Juli 1944, in: Nachrichtenblatt der Baltischen Ritterschaften< 11. Jg. (1969), Heft 2 (Juni)
- 20. Juli 1944, hrsg. von der Bundeszentrale für Heimatdienst, Bonn 1960
 | Spire Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
 | Spire Denne artikel relateret til Tyskland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |