Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i teksten, kilder listet i bunden er ikke sat til at referere til nogen steder i teksten, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Wicca (oldengelsk ord for "heks") er en moderne naturbaseret religion præget af de præ-kristne forestillinger og skikke specialt i Europa. Religionen har sin oprindelse i England som frugtbarhedskult og mysteriekult af Gerald Gardner, som hævdede, at have fundet resterne af de forhistoriske hekses religion. Wiccansk tro og praksis varierer fra gruppe til gruppe, men henviser til to poetiske værker: Gudindens formaning og Gudens formaning. Formaningerne bliver normalt ikke betragtet som hellige skrifter, men mere som en grundlag for wiccansk ritual og livsførelse.

TeologiRediger

Gudindens formaning og Gudens formaning fortæller om en gud og en gudinde: det maskuline og feminine aspekt af det guddommelige. Gudinden er den store moder eller den trefoldige gudinde (jomfru, moder og gammel klog). Hun er altings ophav og giver af livet men også tager af livet. Guden er kendt som den hornede gud. Han er forbundet med jagt, det frie liv og menneskets seksualitet, men også dødens herre. Han er Gudindens elsker og samtidig barn. Formaningerne lærer også, at Gudinden og Guden er tilbedt under forskellige navne af de gamle hedenske religioner rundt om i verdenen. Derfor bliver Wicca af mange betragtet som "den gamle religion". Formaningerne indeholder en del poesi, som kan fortolkes metaforisk eller bogstaveligt. Den sidste er dog sjældent. De fleste wiccanere opfatter nemlig ikke Gudinden og Guden som væsner, men mere som et udtryk for en kraft, der gennemtrænger alt og alt levende. Hele universet antages at være bygget op af denne kraft. Den wiccanske filosofi minder meget om yin og yang. Wicca lægger vægt på en personlig indlevelse i det guddommelige, og hvad det vil sige selv at være guddommelig. Gudinden har i traditionen den største rolle, hvilket gør at ypperstpræstindernes rolle i de wiccanske riter også er den største.

MoralRediger

Wicca har et grundprincip som hedder "så længe det ingen skader, gør hvad du vil". I Gudindens formaning står der bl.a. vejledning om, hvordan man skal opføre sig: vise ydmyghed, ærbødighed, stolthed og omsorg. Der er ikke tale om egentlige love, men værdisæt som fortæller, at man bør skade mindst muligt. Når det handler om at jage og forsvare sig, så skader man i princippet også andre levende væsner, hvilket nogle wiccanerne anerkender. Wiccanere accepterer deres skyggesider og mener ikke, at man skal fortrænge dem, men erkende dem og leve i harmoni med dem. Uden dem ville vi ikke kende vores lyse sider.

Liv efter dødenRediger

En meget essentiel ting er læren om reinkarnation. Wiccanere mener, at når man dør, kommer ens sjæl til et såkaldt "Summerland", hvor man reflekterer over det liv, man har levet, ser om man har lært det man havde udtænkt sig at lære og så prøve igen (blive genfødt) hvis man ser behov for det. Wiccanere tror ikke på et Helvede eller på en straf i efterlivet. Det er i dette liv man må tage konsekvensen af sine handlinger- ikke i døden. De fleste wiccanere tror på en form for karma, de kalder trefolds loven- Alt hvad du gør, kommer trefoldigt tilbage. Hvis du med vilje skader andre kommer det trefoldigt tilbage til dig, hvilket så betyder at du har taget din straf i dette liv, og ikke i døden. Hvis du derimod gør noget godt for andre kommer dette trefoldigt tilbage.

TrolddomRediger

Mange wiccanere tror på magi af forskellige arter. Nogen ser trolddom for at være noget ukendt, hvor andre mener det er en videnskab brugt til at skabe forandringer. De wiccanere som tror på magi tror også på, at alt hvad man gør magisk vil vende tilbage trefold, dvs. 3 gange stærkere. Der har dog været uenighed om hvor vidt det skal forstås symbolsk eller bogstaveligt. Meget af det rituelle arbejde indenfor Wicca består af såkaldt sympatisk og ceremoniel magi. Sympatisk magi kendetegnes ved, at man f.eks. bruger urter, amuletter, trylleformularer osv. Denne praksis er også kendt som heksekunst. Ceremoniel magi er et system af avanceret ritualer med hensigt i at bringe udøveren til højere erkendelse. Heksekunst/sympatisk magi bruges ikke af alle og det er langtfra alle hekse der er wiccanske, men ceremoniel magi er dog et vigtigt element indenfor Wicca.

PraksisRediger

Indenfor Wicca, specielt i Wicca kulter (kaldet covens), eksisterer der et hav af ritualer. Covens er mysteriekulter, hvilket betyder, at de mest centrale ritualer er hemmelige og må kun kendes af dem, som er indviet. Traditionelle wiccanere fastholder, at man ikke er i stand til at kende Gudinden og Guden uden at være indviet, hvilke også betyder, at man i deres øjne ikke er rigtig wiccaner, hvis man ikke er indviet. Selvom formaningerne er tilgængelige for alle afvises det da værkerne kan fortolkes forskelligt evt i en retning der strider imod traditionen. Nogen af de kendte ritualer er Drawning down the moon og den store rite. Alle ritualer udføres i en hellig cirkel som tegnes i gulvet eller jorden hvor de fire verdenshjørners elementer (jord, luft, ild og vand) påkaldes. I praksis indeholder Wicca en blanding af konstruktion og kreativitet da det er vigtigt at udøveren får en personlig oplevelse med det guddommelige. Cirklen er et symbol på evighed og fungerer ligeledes også som porten mellem den fysiske og åndelig verden. De som fortolker Gudindens formaning bogstaveligt mener desuden også at man skal være nøgen i ritualerne kaldt "skyclad".

Drawning down the moon er et ritual hvor præsten hælder en kop vand ned i skålen. Gudinden inkarneres i præstinden, og nu kan medlemmerne få en hemmelig viden.

Den store ritual repræsenter kvinden og mandens forening. Ritualet bliver enten udført ved at ypperstepræstinden og præsten har en skål og en kniv. Kniven stikkes så ned i skålen. Eller ved et rituelt samleje. Det praktiseres ikke af så mange i dag.

Grupper og traditionerRediger

Der findes et hav af wiccanske grupper, som følger forskellige traditioner. Traditioner følger bestemte faste guddomme. Nogen kan f.eks følge Pan og Diana hvor andre vil følge Isis eller Cernonnus.De mest velkendte traditioner er Gardneriansk og Alexandrinsk tradition. Gardnerianske traditioner stammer fra Gerald Gardners heksekreds. Alexandrinsk wicca opstod som et opgør mod den Gardnerianske tradition, og kan ledes tilbage til Alex Sanders. Selv samme tidspunkt i USA opstod der Dianic hvor man tilbeder grundlæggende Gudinden Diana. Gudens navn vides ikke i denne tradition. Der er 3 grader indenfor Wiccas præsteskab. 1 grad bliver personen erklæret for wiccaner og får udleveret skyggernes bog (rituel dagbog). Det tager år at få sine grader. Anden grad betyder, at man nu kan oplære andre i præsteskabet og når man har fået sin 3 grad kan man danne sin egen rode (præsteskabet består af højst 13 personer). Afhængig af tradition er det forskelligt hvilke gud og gudinde der dyrkes. De forskellige traditioner respekterer dog hinandens valg af guder eftersom den grundlæggende lære er, at alle guder er en gud og alle gudinder er en gudinde. Der findes også eklektiske wiccanere som ikke tilhører nogen bestemt tradition men vælger den gud og gudinde som de føler sig mest åndelig knyttet til.

Sabbatter og EsbatterRediger

Sabbatterne markerer ikke kun årets skiften – de fortæller også en af historierne om Gudinden og Guden, om deres forhold og dets påvirkning af naturens frugtbarhed. Og om hvordan Guden dør i efteråret for at blive genfødt af Gudinden ved Yule. Som han genvinder sin kraft, gør han hende frugtbar. Som hans kræfter begynder at svinde, venter hun på at føde hans barn – hans nye skikkelse.

Året starter og slutter med Samhain (som er natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november), Yule er den næste højtid (d. 21. december), Imbolg (d. 1. eller 2. februar), Ostara (d. 21. marts), Beltane (d. 30. april til d. 1. maj), Litha (d. 21. juni), Lughnasadh (1. august), Den sidste sabbat er Mabon (d. 21. september).

Esbatterne fejring af Gudinden og fuldmånen. I mange kulturer har man anset månen som knyttet til det feminine, og dette er meget naturligt, efter som både månens og kvindens cyklus varer lige længe. Dermed er der 12-13 på et år. Månen har også altid haft stor betydning for os mennesker. Den har været lyset i den mørke nat, og den kontrollerer høj- og lavvande. Selv væskerne i vores menneskekroppe påvirker den. Og i dag, efter vi har haft folk på månen, så har den stadig sin fortryllende og mystiske glans over sig.

HistorieRediger

Begrebet Wicca blev opfundet af englænderen Gerald Gardner i bogen Witchcraft Today (1954). Gardner hævdede, at han i 1939 blev indviet i en heksegruppe (coven) i New Forest, af en kvinde ved navn Dorothy Clutterbuck. Det er stadig et uafklaret spørgsmål, om denne gruppe overhovedet har eksisteret.

Gardner hævdede at være indviet i "den gamle religion", og hans bog Witchcraft Today er præget af antropologen Magaret Murray og de teorier, hun fremsatte i bogen Heksenes Gud (dansk oversættelse, 1953). Murray havde en teori om, at der havde eksisteret en forhistorisk heksekult, som skulle have overlevet hekseforfølgelserne. Den gamle religion var, ifølge teorierne, af forhistorisk og hedensk oprindelse. Det er imidlertid en kendsgerning, at meget af Gardners praksis er præget af den ceremonielle magi fra Ordo Templi Orientis (O.T.O,), og da Gardner var en ven af okkultisten Aleister Crowley, der var medlem af O.T.O. og i øvrigt tidligere medlem af flere andre esoteriske grupper, tyder meget på, at Gardners Wicca er af nyere dato.

Gardners Wicca var initiatorisk, og gardneriansk Wicca er det fortsat. Hvis man ikke er medlem, kan man ikke deltage i traditionen. Andre initiatoriske traditioner er også dukket op, og Gardner omfavnede dem som "filialer af Den Gamle Religion". Alle disse metoder var bundet op under betegnelsen trolddom, som blev synonymt med Wicca. I dag er disse begreber ofte adskilt.

Wicca i talRediger

Adherents.com skønner, at der findes 800.000 wiccanere på verdensplan. I Danmark er der 287, der bekender sig til Wicca.

KildeRediger

  • Charge of the Goddess (Gudindens formaning) af Dorieen Valiente og Gerald Gardner
  • Charge of the God (Gudens formaning) af Janet and Stewart Farrar
  • Witchcraft today" af Gerald Gardner
  • Triumph of the Moon: A History of Modern Pagan Witchcraft. (Oxford University Press, 1999)" af Ronald Hutton
  • Fifty years of Wicca af Frederic Lamond
  • A Witches bibel af Steven Farray
  • The old laws bye Gerald Gardner
  • Lær at forstå og praktiserer Wicca af Scot Cunningham.

Eksterne henvisningerRediger