Wikipedia

Wikipedia-diskussion:Stilmanual/Archive 1

< Wikipedia-diskussion:Stilmanual
Seneste indlæg: for 12 år siden af Amjaabc i emnet Telegramstil
Lær mere om denne side
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Stilmanual.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.


Forslag til tilføjelser i stilmanualens punkt 7 vedrørende "Formatering af specifikke ord og sætninger" redigér

Grupper af enhver art formateres som standard som kendte personer med fødsels- og evt. dødsår. (evt. dato) i parantes derefter med almindelig skrift. Årstallene og datoerne står her for gruppens dannelse hhv. dens opløsning. Efter parantes slut anbringes eventuelt en ultra kort beskrivelse (Samme regel gælder kendte firmaer og/eller institutioner, foreninger og statsdannelser). Ved den korte bestrivelse efter dateringsparantesens afslutning anvendes altid stort begyndelsesbogstav.

Hvis der er tale om en ikke-spalteorganiseret liste, kan den eventuelt efterfølgende information anbringes på samme linie, såfremt der er plads. I modsat fald anvendes ved lister linienedrykning og tabulering, altså f.eks.:

Dansk ministerium. Blev oprettet i 1961 af regeringen Viggo Kampmann som Ministeriet for Kulturelle Anliggender med Julius Bomholt som den første minister.

Fiktive personer og steder følger samme regler som ovenfor nævnt, men med den forskel, at der her anvendes fed og kursiv skrift for selve navnets vedkommende, altså f.eks.:

Dette format følger stort set konventionen for angivelse af bogtitler, musikstykker, sangtitler og albums, borset fra at "fødsel" og "død" i disse tilfælde ikke er relevant, men alene udgivelsesdateringen, ISBN-nr. o.l.

--Harlekin96 1. nov 2009, 15:16 (CET)

Hvor har du tænkt dig at disse formater skal benyttes? Jeg kan se værdien af dem i lister, men i de enkelte artikler er der ingen grund til at benytte staccato, når det samme kan siges med løbende tekst. --Palnatoke 1. nov 2009, 15:29 (CET)
Det er helt korrekt, at jeg først og fremmest har haft lister i tankerne. I almindelige tekster må anvendelsen bero på en vurdering i hvert enkelt tilfælde (altså om en dateringsangivelse vil virke forstyrrende eller ej). Muligvis bør følgende regel altså tilføjes:

Dateringsparenteser som vist anvendes almindeligvis kun i forbindelse med lister. I løbende tekst fremhæves kun selve navnene/titlerne som beskrevet.

Ud over egentlige lister, vil format-forslaget fooresten vel også være relevant i forbindelse med noter. Ikke?
Mvh. --Harlekin96 1. nov 2009, 15:52 (CET)
Jeg mener ikke, at ovenstående er egnet som norm. Det er for rigoristisk, og desuden bruger vi ikke de tre apostroffer til fremhævelse i den udstrækning, de er brugt her. --Sir48 (Thyge) 1. nov 2009, 16:34 (CET)
Ud over, at jeg smagsmæssigt ikke er helt enig, vil jeg lige anholde vendingen bruger vi ikke i ovenstående. Minder det ikke lige lovligt meget om Plejer (se opslaget Humor, som jeg netop er i færd med at redigere ;-) ).
Mvh. --Harlekin96 1. nov 2009, 17:14 (CET)

(redigeringskonflikt)

Jeg bryder mig heller ikke rigtig om det. For en række lister er tabelform det bedste, og så er alt forslåede irrelevant. Og i andre tilfælde gælder helt andre forudsætninger, se f.eks. Pile Allé (Frederiksberg) (husnumre) eller Regeringen Lars Løkke Rasmussen (statsrådsrækkefølge).
Så er der nogle artikler om serier, hvor figurerne er listet op. Her har figurerne typisk enten hver deres afsnit eller hvis der ikke stof nok til det princippet Figurens navn (Originalnavn) løbende tekst (dette så man nemt kan finde den enkelte, uden at samlede indtryk bliver for bombastisk). Se f.eks. Fiktive personer i Lost for det første eller Princess Resurrection for det sidste.
Sagt med andre ord: der er forskellige løsninger til de forskellige typer. Det der passer til et emne passer ikke nødvendigvis til andre. --Dannebrog Spy 1. nov 2009, 17:20 (CET)


Ændringer i stilmanual redigér

Tilføjet ændringer i stilmanualens afsnit 7.2 Tal, med det formål at skabe ensartethed i skrevne artikler. Efter telefonisk henvendelse til Dansk Sprognævn, meddelte man herfra at dansk retskrivningsstandard ikke findes på dette område men henviste til Politikens håndbog i nutidsdansk, som blandt andet siger at det vil være praktisk at tal forsynes med en tilbagetællingsmarkering for hver tusinde. SI separerer med mellemrum, som anses for upraktisk i denne sammenhæng. --Ultraman 26. jan 2010, 12:10 (CET)


Noter, Litteratur, Eksterne henhvisninger og interne henvisninger redigér

Alle disse skal placeres nederst i artiklen - men i hvilken rækkefølge?

Normalt vil rækkefølgen være:

  1. noter
  2. litteratur
  3. eksterne henvisninger
  4. interne henvisninger.

Begrundelse:

noter refererer til den løbende tekst. I almindelig trykt litteratur befinder de sig nederst på siden eller først bagest i bogen inden litteraturhenvisninger.
litteraturhenvisninger til trykt litteratur bør følge efter.
internethenvisninger er strengt taget en underafdeling af foregående, men der kan være ide i at holde dem samlet for sig
interne henvisninger (se også) er andre artikler, der refererer til emnet. Dem kan man søge, hvis man finder det relevant.

For mig virker det ulogisk, at "se også" står først - i selve artiklen. Kan vi blive enige om dette?--Rmir2 8. feb 2010, 16:40 (CET)

Normalt? Den "normale" rækkefølge i de fleste artikler er

  1. Se også
  2. litteratur
  3. noter
  4. eksterne henvisninger

Dog er rækkefølgen for nr. 2 og 3 byttet om i visse artikler. --Thomas 8. feb 2010, 17:00 (CET)

Så nej jeg er ikke enig. Det store problem er at vi aldrig er blevet enig om en rækkefølge eller navngivning, men kigger man på vores Wikipedia:Gode artikler og Wikipedia:Fremragende artikler er der ingen af dem jeg har kigget på der (hvis de har et) sætter "Se også" afsnittet nederst. --Thomas 8. feb 2010, 17:07 (CET)
Jeg finder det naturligt at Se også kommer først, da det er interne henvisninger, mens de øvrige er udenWikis - Nico 8. feb 2010, 17:05 (CET)
Først tak for et par hurtige reaktioner. Det glæder mig, at Thomas81 er enig i, at "vi aldrig er blevet enig om en rækkefølge eller navngivning". Det giver et grundlag for debat. Ej heller overskrifter er der enighed om (i visse tilfælde er fx. noter og litteraturhenvisninger blandet), hvilket i sig selv er uheldigt. Jeg kontrollerede de fremragende artikler, men halvdelen havde ikke en "se også"-rubrik.
Til - Nico: du finder det "naturligt at Se også kommer først, da det er interne henvisninger, mens de øvrige er udenWikis". Hvis du undskylder mig, finder jeg denne synsmåde wiki-fikseret (det er ikke ondt ment). Jeg tror, at den "normale" bruger søger på et bestemt emne. Vedkommende finder (forhåbentlig) en velskrevet artikel med noter og henvisninger. Noter er som bekendt til for, at læseren kan kontrollere en artikels udsagn (og således tættest knyttet til den konkrete tekst), litteraturhenvisninger (også internet-henvisninger eller "eksterne henvisninger") er en hjælp for den, der vil vide mere. Interwiki (se også) er såre nyttigt, men jeg tror alligevel, at disse henvisninger almindeligvis har den mindste interesse. Hvor mange, der er, og hvor tæt på artiklens emne, de er, kan variere. Den, der vil vide noget om solen, behøver jo ikke at være interesseret i månen eller stjernerne, selv om vi finder henvisninger til andre himmellegemer logiske i en emnemæssig kontekst. Snarere vil vedkommende måske vide mere om solen end det, artiklen omtaler. Derfor vil litteratur/eksterne henvisninger nok have større interesse end fjernt relaterede emner. Jeg forestiller mig, at en og anden vil bruge vore litteraturhenvisninger til at gå på biblioteket og søge den foreslåede litteratur for at få dybere eller mere omfattende indsigt.
Endnu en betragtning, som måske kan være relevant: mange steder findes artikelhenvisninger til "uddybende artikler" i begyndelsen af et artikelafsnit. Det mener jeg, er godt og rigtigt (en glimrende ide hvem der end fandt på det). Men det indebærer tillige, at "se også" omfatter mere perifere henvisningsforslag, hvis I forstår hvad, jeg mener. Derfor bør de stå sidst - men bestemt ikke undværes!--Rmir2 8. feb 2010, 18:38 (CET)
For mig at se øger det brugervenligheden at vi har Wikipedia samlet for sig, og henvisninger til kilder litteratur og det øvrige internet i en sektion for sig. - Nico 8. feb 2010, 18:51 (CET)
Noter kommer man som regel også til ved at trykke på de små tal, derfor behøver de ikke være "tæt på" teksten. Desuden er det som nico skriver smart at have tingene samlet i interne og eksterne henvisninger. --Thomas 8. feb 2010, 19:52 (CET)
Jeg er vist enig med Thomas og Nico her, men skal samtidig indsparke, at den slags disposition kun behøver at være "et godt råd". Der skal jo også af og til være plads til navigationsskabeloner, og henvisninger til Commons er jo en slags interne henvisninger, som står under eksterne... --Sir48 (Thyge) 8. feb 2010, 22:20 (CET)



Kilder og henvisninger redigér

Afsnittet indeholder blandt andet følgende passager:

  1. Man kan bruge "link" i stedet for "henvisning".
  2. Det er tit en god ide at sætte en eller to gode eksterne links på en artikel så læseren kan finde yderligere information, men at lave links til ti eksterne steder giver ingen ekstra værdi til artiklen. Vi laver en encyklopædi og ikke en ny linksamling.

Jeg vil gerne foreslå følgende ændringer

ad 1. følgende formulering: "Brug formuleringen "Eksterne henvisninger" frem for det engelske link(s)"
ad 2. følgende formulering:

"Eksterne henvisninger bør indføjes med omtanke. Indhold og kvalitet bør være afgørende for, om pågældende sted medtages blandt de eksterne henvisninger. Vejledende er følgende eksterne henvisninger af værdi for kvaliteten af en artikel:

For biografier
  1. henvisninger til nekrologer og/eller fx. Kraks Blå Bog, Salmonsens Konversationsleksikon eller lignende opslagsværker,
  2. henvisninger til de af personen forfattede artikler, der er tilgængelige på internettet,
  3. henvisninger til tekstuddrag (citater).
For tematiske artikler
  1. henvisninger til artikler, der direkte refereres eller citeres i wiki-artiklen,
  2. henvisninger til artikler, der uddyber et emne mere, end wiki-artiklen giver mulighed for,
  3. henvisninger til Salmonsens Konversationsleksikon eller lignende opslagsværker,
  4. henvisninger til tekstuddrag (citater)."

Med en sådan formulering er retningslinierne klargjort på en hensigtsmæssig måde. Begrundelsen herfor er, at Wikipedia derved kan blive en hovedindgang til at skaffe sig indsigt, og at de anførte litteraturhenvisninger og henvisninger til internettet kan være grundlag for den, der søger uddybende viden ud over, hvad wiki-artiklen indeholder.--Rmir2 20. feb 2010, 10:38 (CET)

Glimrende, bortset fra "henvisninger", der i mine ører lyder klumpedumpet, når vi taler om links. --Palnatoke 20. feb 2010, 10:53 (CET)
Meget fint,modsat Palnatoke kan jeg ikke se noget klumpedumpet i at anvende "Eksterne henvisninger", vi bør da bruge det danske sprog hvor muligt. Under alle omstændigheder vil en ensretning være på sin plads --Ultraman 20. feb 2010, 11:59 (CET)
Også enig - fint forslag, og jeg kan også klart bedst lide "henvisninger". Eneste bekymring kan være, at man åbner op for et hav af henvisninger med pkt. 2 for biografier; især videnskabsfolk har ofte skrevet bjerge af artikler, som efterhånden kommer på nettet. Hvis man præciserede, at der skal være tale om centrale artikler af personen, burde man kunne holde det lidt nede. --Arne (Amjaabc) 20. feb 2010, 20:52 (CET)
Link er et udmærket dansk ord, som har en specifik betydning, der er yderst relevant for et internetfænomen som Wikipedia. --Palnatoke 20. feb 2010, 21:00 (CET)

Det er henvisning nu også: Ordbog over det danske sprog.--Rmir2 20. feb

Okey, nu hvor det er overført til stilmanualen, kunne jeg godt tænke mig at vide hvordan det skal forstås. Mht. punktet "henvisninger til artikler, der direkte referes...", hvordan skal det føres ud i fx artiklen Danmark: Skal afsnitene "referencer" og "Eksterne henvisninger" skrives sammen?
At sige at links er et engelsk ord er noget sludder, specialt når det står i RO. Det er et engelsk låneord, dem har vi ikke særlig mange af på dansk, sammenlignet med antallet af tyske låneord, skal vi også rense sproget for dem, eller skal vi skrive på det sprog som folk taler? -- Christian75 24. feb 2010, 00:06 (CET)

Christian, det rimeligste ville være at erstatte overskriften "Referencer" med "Litteratur", hvilket synes at være gængs, når talen er om trykte bøger eller artikler, der ikke forekommer under "eksterne henvisninger".--Rmir2 24. feb 2010, 08:21 (CET)

Med hensyn til retskrivningsordbogen, så står den vist for skud, jævnfør den igangværende debat om "Å" henholdsvis "Aa". Ikke alle Dansk Sprognævns retningslinier finder befolkningens tilslutning.--Rmir2 24. feb 2010, 08:25 (CET)
Personligt så jeg helst, at der blev brugt ordet henvisninger. Jeg tænker ofte på et citat fra min "Omvendt fremmedordbog" om, at det ikke er hensigten med denne at opfordre til at "præferere de peregrine ekspressioner" - underforstået: når der findes udmærkede dagligdags danske udtryk. Dette kunne være et eksempel. Men jeg er pragmatisk nok til at acceptere brugen af begge, hvis det er det, der skal til for at opnå en eller anden form for enighed om dette. --Arne (Amjaabc) 24. feb 2010, 09:13 (CET)
På stort set alle andre danske hjemmesider bruges, så vidt jeg kan se, Links eller Links til andre (hjemme)sider. Eksterne henvisninger bruges stort set kun her (og så selvfølgelig de sider der kritikløst kopierer vores artikler). Men da det ikke er Wikipedias opgave at bekæmpe brug af fremmedsprog og låneord, synes jeg vi lige så godt kan gøre det, alle andre gør i forvejen, og tale om links til andre hjemmesider. Alle ved hvad det betyder, og det er entydigt. Henvisning er et ord, der i sig også bruges i en anden sammenhæng (f.eks. henvisning til speciallæge), og tilføjelsen ekstern giver ikke meget mening for det modsatte, intern, bruges ikke, for det kaldes Se også.
Med hensyn til artikler og tekstuddrag så er jeg ikke meget for at henvise/linke til dem, hvor de ikke er direkte relevante. Som Amjaabc påpeger, så har videnskabsfolk ofte skrevet mange artikler. Og journalister og pressemedarbejdere lever af at skrive den slags og kan producerer tusinder i løbet af deres karriere, hvoraf de færreste har nogen relevans i forhold til personen. --Dannebrog Spy 24. feb 2010, 12:11 (CET)

Vrøvl, hvad med "Missing link"? eller "Tallink"? Link er et snylterord, der har sneget sig ind allevegne. Det er ikke så entydigt, som du hævder. Med hensyn til artiklerne er jeg enig i, at journalistartikler naturligvis kun undtagelsesvis har berettigelse (fx hvis de har givet anledning til en hædersbevisning eller påvirket det politiske liv eller lignende). Derimod finder jeg, at vi bør være forsigtige med at udelukke videnskabelige artikler, der ofte afspejler et forskerforløb. Et godt eksempel på ligevægten mellem relevant og ikke-relevant er Bent Jensen (historiker). Foruden hans forfatterskab omtales 3 artikler på internettet og ydermere 2 kronikker, der er vedrørende for hans biografi.--Rmir2 24. feb 2010, 12:46 (CET)

Vrøvlen er vist på din side, Rmir2 - uden for sammensætninger er "link" mere entydigt end "henvisning", og i websammenhæng er det veldefineret, men en "ekstern henvisning" jo kan være hvad som helst. At du har en personlig antipati, kommer som sådan ikke diskussionen ved. --Palnatoke 24. feb 2010, 13:06 (CET)

Pointen er, at "link" - afhængig af sammenhængen - betyder "forbindelse" eller "(binde)led", men ikke henvisning (på engelsk: reference). Retsskrivningsordbogen, som du selv henviser til, skriver: "(edb); fremhævet ord el. symbol i et elektronisk lagret dokument som man kan klikke på med musen og derved komme til et andet dokument el. til et andet sted i samme dokument (kendt fra 1995)". Med andre ord: den sprogbrug, som du og --Dannebrog Spy støtter jer til, er blot 15 år gammel og har ingen egentlig hjemmel i det danske sprog. Spørgsmålet har intet med min modvilje at gøre, det har at gøre med at misbruge et engelsk ord i en anden betydning end den rette. Jeg anser det simpelthen for slang, gadesprog og dårlig sprogrøgt. Men lad det være. Jeg drager den slutning, at vi ikke netop nu kan opnå enighed om dette, så lad tiden vise, hvordan det fremover udvikler sig. Det kan jo være, at Politiken eller måske Sprognævnet en gang (forhåbentlig inden for længe) foreslår en konkurrence for at finde et "dansk" udtryk. Indtil da må vi leve med uenigheden.--Rmir2 24. feb 2010, 16:31 (CET)

Kendt fra 1995: Hallo, internettet eksisterede dårligt nok dengang, og de færreste anede hvad en hjemmeside var. Den definition dækker slet ikke den langt mere hyppige brug i dag om muligheden for at komme til andre hjemmesider. En form selv en grundlæggende hjemmeside som http://sproget.dk bruger.
Misbruge et engelsk ord: danske hjemmesider gør nøjagtigt det som tusinder, hvis ikke millioner af engelske hjemmesider gør. Det kan godt være, at ordet ikke er skabt med det i mente, men det er sådan det bruges i dag overalt i verden. Det er en ny betydning, ikke en fejl. Sprog ændrer sig, og det gælder både dansk og engelsk. Bare i løbet af de sidste 15 år er der kommet en række nye ord, begreber og betydninger til. Nogle glemmes efter få år, mens andre hurtigt bliver fast inventar og daglig tale i alle samfundslag. Til de sidste hører link, hvilket enhver flittig internetbruger forlængst har kunnet konstatere.
Et dansk udtryk for et begreb er relevant, når det er nyt, men det er internettet og de fleste tilknyttede ting altså ikke længere. Så nej, det kommer du til at kigge i vejviseren efter (ironisk men meget illustrerende for sprogets udvikling et udtryk, der stadig bruges, skønt baggrunden for det forlængst er blevet uaktuel). --Dannebrog Spy 24. feb 2010, 18:05 (CET)

Tankevækkende ikke? "Hjemmeside" fik vi fordansket, musen også, tastaturet også, men "link" står uforandret. Forøvrigt, når jeg er i tvivl, plejer jeg at gribe til T. Hoffmann Jensen, H. Bro Mikkelsen og Verner Sørensen: "Gjellerups Sproglære 3" for 1-3 real, 5. oplag (1965), stadig uovertruffen. I det glimrende afsnit om Ordforrådet (s. 92) skelnes mellem arveord, låneord og fremmedord. Henvisning er et låneord, tilpasset det danske sprog. Link er og forbliver et fremmedord. Det vinder aldrig indfødsret i det danske sprog så lidt som harakiri, yoga, jamboree, tomahawk eller boomerang for nu at anvende nævnte bogs eksempler. Sammenlign med ord som miljø og moræne, der ligeledes er tilpasset sproget, så ser du straks forskellen. Vejvisere findes forøvrigt fortsat i trykt form, jeg bruger dem såvel som telefonbogen (ja, tænk).--Rmir2 24. feb 2010, 19:08 (CET)

Nå der forudsatte jeg vidt for meget historisk viden. Vejvisere findes stadig ja, og hentydningen gik da heller ikke på at de skulle være en forældede. Nej baggrunden for udtrykket stammer fra over hundrede år siden, hvor det der dengang var kendt som Vejviseren dengang stort set ikke kunne bruges til noget fornuftigt. Folk kiggede i vejviseren men fandt kun sjældent, hvad de søgte. I modsætning til nu hvor Krak og TDC jo heldigvis har sat ganske andre standarder.
Fordanskede ord: ja de nævnte ord er oversat, de lå jo også lige for. Men browser og server er ikke mens harddisk kun har fået udskiftet det sidste bogstav.
De nævnte eksempler: nu er vi godt nok ude på et sidespor, men de er gode eksempler på, at det ikke altid går som præsten prædiker (et andet udtryk der heller ikke har så meget med virkeligheden at gøre men alligevel bruges): Yoga og boomerang er her 45 år senere faste dele af det danske sprog (prøv bare at søg på Google). Mens harakiri og tomahawk primært bruges i forbindelse med oprindelseslandene, og jamboree nok kræver kendskab til spejderbevægelsens historie for at blive forstået. Men sådan går det. Noget glider ud, mens andet hænger ved. Sidstnævnte typisk fordi der er nogen umiddelbar pendant, men hvor man så kompenserer med dansk bøjning, f.eks. et link - linket - flere links - alle linkene.
Apropos: jeg kom i tanke om den her artikel og test fra Politiken i november: http://politiken.dk/kultur/tvogradio/article825739.ece . Den illustrerer meget godt, hvordan folk kan have forskellige opfattelser af ordene, og hvordan det kan ændre sig over tid. --Dannebrog Spy 24. feb 2010, 19:56 (CET)

Vi taler ikke ganske samme sprog, og jeg havde misforstået din hentydning, hvilket jeg beklager. Det glæder mig, at vi med hensyn til de ovennævnte eksempler i og for sig er enige. Derimod bliver vi vist ikke enige så snart spørgsmålet vedrører sprogudvikling. På mig virker du for åben med hensyn til at optage nye ord. En del ord lader sig ikke tilpasse, men andre lader sig erstatte af gode danske ord og udtryk. Og i den igangværende drøftelse om ordet "link" (og det er stadig dette ords brug, vi drøfter), så er brugen altså ikke berettiget. Derfor henstillede jeg at bruge "ekstern henvisning" skønt ordet "ekstern" jo også er et (velintegreret) fremmedord i sproget. Men som sagt: vi får se.--Rmir2 24. feb 2010, 20:24 (CET)


LIX redigér

Bør der ikke tilføjes noget om LIX niveauet, specielt i indledningen her bør LIX ikke være "for høj" (gerne mindre end 50). --Villy Fink Isaksen 14. apr 2010, 15:25 (CEST)


Billeder redigér

Punkt 8 siger: "Illustrationer – Sættes så vidt muligt øverst til højre for teksten – eks. H.C. Andersen. Dette er dog ikke nogen helt fast regel; [...] Det første øjet fanger i en artiklen bør være introduktionen, [...]"

Dette er ikke nogen særlig god idé mht. tilgængelighed for synssvage mennesker: Det første en, der bruger en screenreader eller en braillelinje ser, er wikicoden for billedet og ikke introduktionen. På denne grund skulle billeder, infobokse osv. bedst sættes over den første overskrift (eller, hvis indledningen er meget lang, efter to eller tre afsætninger).

Videre: "hvis du for eksempel har et portræt med et hoved der kigger til højre, så ser det som regel bedst ud i venstre side (kiggende ind i teksten)."

Det er heller ikke en god idé, fordi billeder t.v. ser ud som Initialer og forstyrrer ved læsningen. Helt spøjst bliver det ved korte afsætninger, hvor den følgende overskrift står ved siden af billedet. Så er det layoutmæssigt det bedste, at bruge billeder ved den venstre sidekant kun hvis der er overhoved ikke andre muligheder.

Hvis nogen har lyst til det, kan han/hun gerne tage min tyske Brugerside som udgangspunkt for udførlige rechercher til emnet tilgængelighed. Så hvis der er ikke nogle indvendinger, laver jeg om på passagen i to - tre uger. --Carbenium 9. jul 2010, 13:36 (CEST)

Med al respekt for handicappede så er der altså grænser for hvor meget hensyn, der kan tages til deres forskellige minoritetsbehov. Og i det her tilfælde bliver det faktisk til gene for en masse andre.
At placere billeder og infobokse øverst (i det vi ser bort fra kvalitetsskabeloner) har været fast praksis på alle artikler i årevis. Der er der flere gode grunde til:
  1. Det gør det nemmere for dem, der skal redigere, at billeder og infobokse er tydeligt placeret for sig og ikke blandet ind i selve brødteksten. Det er rodet nok med tabeller.
  2. En del læsere skal kun tjekke de vigtigste fakta og er ikke interesseret i at scrolle mere end højst nødvendigt.
  3. For almindeligt seende kan et billede ofte være lige så informativt som mange ord. Så kan man jo lige så godt med det samme vise dem, hvad man mener, hvad enten man nu vil vise hvordan en given by ser ud, eller det er en person, der er kendt for sit udseende. Som f.eks. Sherlock Holmes hvis udseende utvivlsomt vil genkendes af adskilligt flere end dem, der faktisk har læst bøgerne om ham.
  4. Det kommer nemt til at se mærkeligt ud med artikler, hvor et billede stikker halvt op på skærmen ved første øjekast. Og da al erfaring siger, at folk ser på billederne først, vil det nemt få dem til at scrolle ned til dem straks i stedet for at læse indledningen. Se f.eks. Fanservice hvor det første billede netop er rykket ned, fordi det kun vedrører en del af artiklens emne.
  5. I stubbe (og dem har vi rigtig mange af) reducerer billeder og infobokse med deres nuværende placering faktisk mængden af tomme hvide flader, fordi brødteksten udnytter pladsen ud for dem. Se f.eks. Christmas Møllers Plads hvor en nedrykning af billedet bare vil spilde endnu mere plads, end det allerede er tilfældet.
  6. Det drejer sig om titusinder af artikler. En ændring vil medføre omfattende redigeringer til gavn for meget få men til gene for en masse andre jvf. ovenfor.
Med hensyn til billeder til venstre så har jeg indtryk af, at det mest bruges i længere artikler, hvor der veksles mellem billeder til højre og venstre. Lidt rodet men kan give variation i et måske ellers omfattende og tungt emne. Men indrømmet, det kan gøres kønnere end i f.eks. artiklen om London. --Dannebrog Spy 9. jul 2010, 15:00 (CEST)


Telegramstil redigér

Seneste indlæg: for 12 år siden1 indlæg1 person i diskussionen

Skal vi ikke få skrevet ind i stilmanualen, at der så vidt muligt skal skrives flydende prosa, dvs. ikke telegramstil. Som det ofte påpeges, er der nok af plads, og det gør det betydeligt nemmere at læse en tekst, hvis der fx anvendes pronominer. Flere af os retter det, når vi ser problemer på det punkt, og flere gange er andre brugere blevet påmindet om at huske det. Det sidste ville være nemmere, hvis man i den forbindelse kunne henvise til stilmanualen for at sætte mere tyngde bag. --Arne (Amjaabc) 21. maj 2011, 14:55 (CEST)Svar

Jo tak. Man skal heller ikke skrive hver satning paa ny linje. Maunus 21. jan 2012, 21:53 (CET)
Tilføj emne
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia-diskussion:Stilmanual/Archive_1&oldid=5844596"
Tilbage til projektsiden »Stilmanual/Archive 1«.