Wikipedia:Dagens artikel/25. december 2004

Altertavle
Altertavle

Et alter er et bord, der indgår i religiøse ritualer.

Til altre hører ofte forskelligt udstyr, som for eksempel altertavlen, der står bag/over selve alterbordet. I almindelig sprogbrug bruger man ofte alter som betegnelse for bord og tavle under ét.

Som kultsted er alteret i nogle religioner så helligt at almindelige dødelige ikke må se på det, hvad der er begrundelsen for de ortodokse kirkers ikonostaser.

I kristne kirker bruger man betegnelsen alterbord om det bord foran en kirkes altertavle, hvorfra nadveren forvaltes. I de ældre danske kirker er altertavlen typisk placeret ovenpå alterbordet, mens alterbordet i flere moderne kirker er fritstående.