Hjælp:Grammatik
Dette er ikke et forsøg på at skrive en dansk grammatik, de findes, men de er væsentlig mere omfattende end hvad vi har brug for.
Vi har valgt at bruge danske betegnelser for grammatiske begreber fordi dette er en dansk side. Det kan selvfølgelig diskuteres om det er det rigtige, men den originale forfatter af denne artikel kender ikke de latinske betegnelser
Husk også at dette er en encyklopædi og ikke en ordbog, målet er derfor ikke at få alle ord i det danske sprog med.
På dansk har vi blandt andet følgende ordklasser redigér
navneord
udsagnsord
tillægsord
egennavne
Den første gruppe er de ord vi vil koncentrere os om i Wikipedia (specielt navneord og egennavne), de har en fornuftig liste af mulige bøjninger, med nogle undtagelser. Den næste gruppe er ord der kan bøjes, men hvor bøjningerne tit er uregelmæssige, nogle få af disse kan være interessante i Wikipedia. Den tredje gruppe af ord er (stort set) ubøjelige, der er sandsynligvis ingen af disse der egner sig til Wikipedia. Den sidste gruppe er specielle, på den måde, at der er valgfrihed med hensyn til stavemåde. Derfor er disse ord slet ikke egnede til Wikipedia.
redigér
De fleste navneord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved:
[ejefald af] ( bestemt | ubestemt )( ental | flertal )
Vi bruger ubestemt ental.
Eksempel:
- Rigtigt: Hus (hedder også hus i ejefald af ubestemt ental)
- Forkert: Huse, Huset, Husene, Huses, Husets, Husenes.
Kendes ved at sætte en eller et foran
Udsagnsord redigér
De fleste udsagnsord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved:
( navnemåde | bydemåde | [passiv] ( nutid | datid ) |
- ( nutids | datids ) tillægsform )
Vi bruger navnemåde.
Eksempel:
- Rigtigt: Løbe
- Forkert: Løb, Løber, Løbet, Løbende
Kendes ved at sætte AT foran
Tillægsord redigér
De fleste tillægsord har tre grader, på dansk kaldet enten:
- 1. grad, 2. grad og 3. grad
eller
- grundform, højere grad og højeste grad
Derudover kan tillægsord bøjes i flertal/bestemt form, men i 2. grad ender de i forvejen på -e, og man kan derfor ikke se forskel på 2. grad ental og 2. grad flertal.
Tillægsord i 1. grad kan bøjes i intetkøn.
Sammenfatning:
( 1. grad [( intetkøn | flertal/bestemt form )] | 2. grad | 3. grad
[flertal/bestemt form] )
Vi bruger 1. grad (eller grundform) bestemt form.
Eksempel:
- Rigtigt: Høj
- Forkert: Højere, Højest, Høje, Højeste
Siger noget om en ting eller person eks. pigen er smuk hvor SMUK er tillægsordet
redigér
Kan danne ejefald.
Vi bruger ikke ejefald.
Eksempel:
- Rigtigt: Danmark
- Forkert: Danmarks