Wikipedia:Landsbybrønden/Æblerød

Æblerød redigér

Politiken havde for nogle dage siden en udmærket artikel om wikipedia, og fortalte bl.a. historien om byen/kommunen Æblerød, som "opstod" i form af en artikel på da.wikipedia, derefter spredte sig til wikipediaer på andre sprog, og som nu, selv om artiklen er slettet, "lever" over 600 steder på internettet, de fleste af dem velsagtens forældede wiki-spejl. Historien er en glimrende illustration af en af wikipedias største svagheder, og jeg synes egentlig, det var bedre, om vi havde en NPOV artikel om affæren under navnet Æblerød, end at forbigå den i total tavshed. Selvfølgelig skal selvhenvisninger som altid håndteres med den største omtanke, men den nuværende "state of denial" er vel hverken NPOV eller den mest effektive måde at imødegå fejlinformation? Kan man i øvrigt finde den hedengangne artikels historie et eller andet sted? Og kan man søge på fx "Æblerød" i alle wikipedia-sprog på én gang?--Niels Ø 7. dec 2006 kl. 15:54 (CET)

Artiklen om "Æblerød" blev oprettet på den engelsksprogede udgave af Wikipedia, ikke den danske. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 7. dec 2006 kl. 15:56 (CET)
Artiklen nåede at blive oversat til portugisisk, men der er den heller ikke mere. --Palnatoke 7. dec 2006 kl. 15:58 (CET)

Så vidt jeg forstod på artiklen i Politiken, blev den oprettet på flere sprog, men i givet fald er de slettet alle sammen. Google-søgningen "Æblerød site:wikipedia.org" søger efter Æblerød på alle wikipedia-sprog på én gang; der er kun 4 hits: 3 talk-sider på en.wikipedia og 1 talk.side på pt.wikipedia (portugisisk). Søgningen "Æblerød" giver 768 hits, hvoraf enkelte dog er til farvenavnet æble-rød. (Bladrer man til "næste...næste...næste" ender fundene allerede ved nummer 105; benytter man "gentage søgningen, så de resultater, der er udeladt, kommer med", stopper den ved nummer 619).

Kaare, siger du, at den aldrig har eksisteret på da.wikipedia? Det fremgår ikke klart af Politiken. Men hvad mener I egentlig - burde vi skrive da.wikipedia.org/Æblerød, en.wikipedia.org/Æblerød, begge dele, eller ingen af delene?

Bortset fra en enkelt nonsensoprettelse i går, har artiklen om "Æblerød" aldrig eksisteret her på da:. Desuden er vi sikkert en del, der ville fatte mistanke med det samme.
Hvis der overhovedet skal skrives noget om emnet på da:, skal det efter min mening være i en opsamlingsartikel som fx også kunne nævne New Grove Dictionary of Music and Musicians og deres optagelse af en biografi om den til lejligheden af nogle danskere opfundne komponist Dag Henrik Esrum-Hellerup (se Fictitious_entry). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 7. dec 2006 kl. 17:51 (CET)

Jeg har tilføjet en kort udgave af historien om Æblerød til en:Fictitious_entry#Reference_works; se også en:talk:Fictitious_entry.--Niels Ø 7. dec 2006 kl. 21:32 (CET)

Palnatoke bad om lidt input vedr. denne artikel, og historien er faktisk meget kort. Artiklen fandtes ikke på da:wiki dengang. Da jeg blev opmærksom på den på en:wiki, kontrollerede jeg da:wiki for en sikkerheds skyld og der fandtes ikke noget tilsvarende. Artiklen var blevet oprettet af en anonym bruger på en:wiki hvorfra den senere blev kopieret til den portugisiske Wiki sammen med en række andre artikler om danske kommuner. Eftersom jeg arbejdede med artikler om amter, regioner og kommunesammenlægningerne, så kontaktede vores hovedbidragsyder på området, en:User:Sfdan mig og spurgte om denne artikel var en spøg eller ej, for han kunne ikke finde dokumentation for kommunens eksistens hverken på hans kommunekort eller på hans lister. Jeg kunne så oplyse ham at der var tale om totalt vrøvl. Det er ikke så underligt at artiklen ikke var blevet fjernet før, for indholdet var kopieret ganske nydeligt fra en tilsvarende artikel, hvor tallene bare var blevet ændret. Vandalen havde oven i købet været så venlig at anføre at hans skabning lå i Ringkjøbing Amt, så det stod der også nok så nydeligt på pt:wiki med infoboks og det hele. Jeg indstillede artiklen til speedy deletion på en:wiki og vedlagde et link til Indenrigsministeriets liste over kommuner som dokumentation. Samtidig fulgte jeg linket til pt:wiki og bad oversætteren om at få slettet pt:'s kopi vedlæggende samme link. Begge dele skete meget hurtigt. Jeg kan ikke forestille mig anden grund til at artiklen overlevede så længe som den gjorde, end at den var lavet som en klon af det tilsvarende materiale. Jeg tror nok at den nåede at overleve ½ - 3/4 år, hvilket var noget af en overraskelse. Det er så også forklaringen på at den nåede at blive kopieret så meget som tilfældet åbenbart er. Som sagt fandtes artiklen kun på en: og pt:wiki. Jeg ved ikke om misforståelsen vedr. andre wikier skyldes at jeg oplyste journalisten at jeg har fået brugere på it: og nl:wiki til at rette nogle småting vedr. danske kommuner, men det havde ikke noget at gøre med sagen om "Æblerød". Jeg må få læst den artikel. --Valentin 8. dec 2006 kl. 03:00 (CET)
Hej Valentin, som jeg har skrevet i en:Fictitious_entry#Reference_works og dokumenteret med diffs i en:talk:Fictitious_entry, overlevede artiklen i 20 måneder. Det vil sige, diffs er for henvisningen til Æblerød i en:Municipalities in Denmark; for selve en:Æblerød har vi kun en deletion log. Mht. andre wikier kan jeg oplyse, at jeg har checket deletion logs for "Æblerød" på alle de største og mange af de mindre wikipedia-sprog; kun en.wikipedia og pt.wikipedia gav noget.--Niels Ø 8. dec 2006 kl. 09:04 (CET)
Hej Niels. Jeg tror at du mener en:Municipalities of Denmark. Jeg huskede artiklens levetid som væsentligt kortere, men det må være mig. Jeg huskede den som skabt i 2004 eller 2005 og slettet i 2005. Kopien på Biocrawler ligner den originale artikel, og mange andre tilsvarende artikler var af samme type. Hvad skal en uforvarende engelsktalende admin også forvente når han ikke taler sproget, og artiklens skaber endda havde været så "flink" at dekorere artiklen med et dødt link til den fiktive kommunes formodede hjemmeside. Jeg kan i øvrigt se nu, at jeg oprindeligt prøvede at få portugiserne til at slette pt:'s udgave ved at skrive en besked til deres opslagstavle.[1] Der var ingen respons, så jeg kontaktede oversætteren. Han indstillede artiklen til sletning og efter en uge uden protester blev den slettet på pt:wiki. Jeg husker selv opretteren af artiklen som en anonym konto, men det burde en administrator på en:wiki kunne slå efter. Valentin 8. dec 2006 kl. 15:11 (CET)
Hvilket minder mig om, gad vide om "Æblerød" nogensinde blev tilføjet til en:WP:BJAODN? Valentin 8. dec 2006 kl. 20:27 (CET)
Helt ærligt, så er underholdningsværdien måske ikke stor. Jeg synes mere historien er interessant som et eksemplarisk case-studie i en bestemt svaghed i wiki-processen.--Niels Ø 9. dec 2006 kl. 17:53 (CET)