Den dansksprogede Wikipedia fylder ti år. Dette skal fejres.

Wikimedia Danmark inviterer derfor til snak, kaffe, kage og film i Guldbergsalen på Nationalmuseet, lørdag den 28. januar fra kl. 11.

Til arrangementet vil det være muligt at få en snak med nogle af de frivillige, som bidrager til bl.a. den dansksprogede Wikipedia. Vi viser desuden dokumentarfilmen "Truth in Numbers?" fra 2010, der undersøger hvad Wikipedia er, og hvilken betydning projektet har haft. --Palnatoke 15. jan 2012, 22:57 (CET)

Måske ikke så centralt i forhold til resten af landet, men det styrer Wikimedia selvfølgelig - helt fint. Kunne der med hensyn til kage tænkes på noget i retning af eksemplet til højre?
 
Held og lykke med arrangementet. --Inc 17. jan 2012, 23:44 (CET)

Det lyder som et rigtigt nice arrangement i er ved at arrangere der. Forvent at se mig i skikkelse som party makeren og øldrikkeren :D:D:D:D Mvh. Anonyme person

Inc: Ja, vi taler om noget i den stil mht. kage. --Palnatoke 19. jan 2012, 14:22 (CET)

Som til så mange andre fødselsdage er der jo ting, det kunne være rart at få, så jeg har påbegyndt en ønskeliste nedenfor. --Palnatoke 22. jan 2012, 00:34 (CET)

Ønskeliste redigér

  • Materiale
    • Hvis du har ophavsretten til billeder, tekster eller lydfiler, som kan forbedre Wikipedia eller et af de andre projekter, kan du udgive materialet under en fri licens
  • Besøg
    • Du kan invitere wikipedianere på besøg på din virksomhed, så vi kan blive bedre til at skrive om det, I ved noget om
  • Video- eller lydudstyr
    • Video- eller lydudstyr kan gøre det lettere at illustrere vore artikler. Hvis du har et lydstudie, kan du give en times studietid til indtaling af en artikel
  • Penge
    • Wikimedia Danmark vil hellere end gerne udstrække sin aktivitet geografisk - det er bare ikke gratis at sende folk til den anden ende af landet
  • Medlem
  • Og så er der naturligvis din helt fantastiske idé - kom bare med den!

Tak for dagen redigér

 
Palnatoke skærer for.

Jeg vil gerne sige mange tak for dagen, hvor der både blev sat ansigter på folk, snakket livligt om Wikipedia-relaterede emner og andre ting, fortæret en solid lagkage og set film. Som nogle nok bemærkede, fotograferede jeg flittigt, og et udpluk af mine billeder kan findes i commons:Category:Danish Wikipedia 10 years. Jeg har bevidst undladt billeder, hvor børnene er med, men hvis forældrene er interesserede, så send en mail til mig. --Dannebrog Spy 28. jan 2012, 22:36 (CET)