Wikipedia:Landsbybrønden/Bekymring ang. Flere kvinder på Wiki

Bekymring ang. Flere kvinder på Wiki redigér

Jeg kom til at tænke på en ting: Nu, hvor der er "Flere kvinder på Wiki"-eventet, kommer der jo til at være mange helt nye brugere, der skriver artikler til eventet, og derfor er jeg bekymret for, at vi vil have mange uneutrale artikler uden kilder om ikke-notable kvinder. Og så bliver det os mere erfarene brugere, der kommer til at skulle rydde op efter. Dette ville blive en smule kedeligt. Får de nogen form for vejledning eller noget? Wikimedia Danmark står vist også for det, så en kæmpefiasko bliver det nok ikke, men alligevel – Wikipedia er jo egentlig ekstremt kompliceret, og man lærer det ikke bare lige på en dag.--Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 1. mar 2019, 22:34 (CET)

P.S. Desuden er jeg bare interreseret i, hvad der sker til eventet, så hvis der er nogen, der ved noget, må I endelig skrive. --Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 1. mar 2019, 22:41 (CET)
 
Forslag til artikler, 2015-11-07
For 4 år siden var der et tilsvarende arrangement, som gav en række gode artikler. Det var kun nogle få, som måtte slettes bagefter. Den gang var der post-its over ønsket artikler, som var lavet på forhånd. Det vil hjælpe med at finde notable kvinder, som kan skrives om. Og vil være også denne gang være lister over artikler som de kan gå i gang med. Det er noget, som jeg har hjulpet med til.
Tilstede ved arrangementet vil være wikipedianer med tilstedet med ret god erfaring med skrivning af artikler. Så der er taget hånd om vejledning. --Steen Th (diskussion) 1. mar 2019, 23:03 (CET)
Tak, Steen. Ved du, hvilke erfarene brugere kommer? —Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 2. mar 2019, 14:00 (CET)
Så vidt jeg forstår kommer vi mindst fire fra Wikimedia Danmark-bestyrelsen. — Fnielsen (diskussion) 6. mar 2019, 17:30 (CET)
^ -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 7. mar 2019, 13:53 (CET)