Wikipedia:Landsbybrønden/Brug af billeder fra museum

Brug af billeder fra museum redigér

I forbindelse med artiklerne Cloostårnet og Christian Cloos har jeg spurgt Bangsbo Museum i Frederikshavn om tilladelse til at benytte to fotografier fra deres hjemmeside til illustration.

Jeg fik følgende svar fra dem:

Du må gerne benytte de omtalte fotos, hvis det fremgår, at billederne stammer fra Bangsbo Museum & Arkiv. Mht. ophavsret: Fotografen vil – uanset billedernes alder – stadig have ophavsretten.

Men, jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det opfylder Wikipedias krav.

Hvad gør jeg - kan jeg oploade og bruge dem, eller skal jeg lade være ?

apw 22. maj 2006 kl. 17:21 (CEST)

Selvfølgelig har fotografen ikke ophavsretten 70 år efter dennes død. Men hvis fotos er så nylige, at (for eksempel dem af tårnet), at fotografen ligefrem er nulevende, så har fotografen selvfølgelig ophavsretten nu og mange mange år frem. Billederne af Christian og familie (der jo døde for en del år siden) kan meget vel stadig være under fotografens ophavsret – men der er du nødt til at spørge museet om fotografens navn og ikke mindst hans dødsår.
Mht. museets udmelding, så er det ikke helt nok. Museet skal direkte sige, at billederne frigives under Creative Commons Attribution licensen (som netop kræver, at forfatteren attributeres for billederne). De kan dog ikke (uden at have arvet ophavsretten fra fotografen) kræve, at museet attribueres.
På den anden side, hvis museet på nogen måde bliver sure og forsøger en retssag mod Wikipedia, så vil det nok være bedst helt at undlade at bruge billederne og muligvis finde en anden kilde. Du kan sikkert få nogen, der bor i nærheden, til at tage et billede af tårnet.
--Morten Barklund [ disk / bidrag ] 22. maj 2006 kl. 19:00 (CEST)
Tak for svaret Morten. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at museets udmelding ikke var nok til at oploade billederne til Wikipedia, så billedet af Christian Cloos må vente lidt endnu. Mht. til tårnet, er det ikke det store problem. Jeg bor i Frederikshavn, og skal bare kigge ud af vinduet, så kan jeg se det - det kan jeg selv fotografere. Omend det ikke bliver et luftfoto med byen og Kattegat i baggrunden. apw 22. maj 2006 kl. 19:37 (CEST)