Wikipedia:Landsbybrønden/Brug af tabloid- og sensationsaviser som kilde i biografier om nulevende personer

Brug af tabloid- og sensationsaviser som kilde i biografier om nulevende personer redigér

Efter at jeg fjernede privat information i Jakob Ellemann-Jensen fordi kilden var en tabloid- og sensationsavis, omgjorde 87.49.44.175 (diskussion • bidrag • e-mail) denne redigering. Selvom jeg sagtens kunne tage det op på brugerens diskussionsside, vil jeg egentlig gerne tage det op som emne helt generelt. Personligt afskyr jeg disse slags aviser, især i artikler om nulevende personer, hvorfor jeg synes vi burde forsøge at få dem afskaffet så meget som muligt. Og derudover: Er en notabel persons ægteskab med en ikkenotabel person relevant? —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 16. nov 2019, 23:25 (CET)

Hvad dine personlige referencer er til visse medier, skal vel ikke gå ud over indholdet og kilderne på Wikipedia. Hvis du er utilfreds med B.T., kan du indsætte en TV 2-kilde, udover den A4-kilde jeg har indsat, hvor statsministerkandidaten og dennes familiære relationer også beskrives. --87.49.44.175 16. nov 2019, 23:33 (CET)
Det er ikke så frugtbart med diskussioner, der tager afsæt i ting, som man afskyer. Ting er ikke sort/hvide. --Pugilist (diskussion) 17. nov 2019, 01:22 (CET)
Kriteriet for henvisninger til kilder er, at disse skal være pålidelige. Det bliver nok en skønssag, hvilke "tabloid - og sensationsaviser", der er upålidelige. Mig bekendt har vi ikke en liste over sådanne. Hvis BT hører til kategorien, er der vel en del artikler, som skal have indhold med henvisninger hertil fjernet. Det kan vi så lade brugerne kommentere, evt. stemme om. Hvad det saglige indhold angår, er der præcedens for, at notable personers ægtefæller nævnes i infoboksen, og for så vidt ægtefællen også er notabel, et kort afsnit herom. Det kan man så mene, er unødvendigt/useriøst i en encyklopædi, men det kan efter mit skøn ikke berettige til at fjerne indhold i en artikel. Men lad os tage diskussionen. Fx ud fra en liste over "kandidater til useriøse kilder", som man kan forholde sig til.--Ramloser (diskussion) 17. nov 2019, 08:47 (CET)
Tabloidaviser er ikke per definition dårlige kilder, men i og med de er sensationsdrevne, skal man selvfølgelig være mere opmærksom på indholdet i de kilder - de kan ikke blot bruges uden skelnen til kvalitet. Kan man finde flere kilder der bekræfter det samme, mener jeg dog ikke det er et problem. Men det handler om kildekritik. Med det sagt, så er en notabel persons ægteskab relevant nok til at nævne hvem de er gift med og hvornår det skete - det handler om detaljeringsgraden. Tøndemageren (diskussion) 17. nov 2019, 11:00 (CET)