Wikipedia:Landsbybrønden/Diskussioner om navngivning 2

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter redigér

Tematiske arkiver redigér

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver redigér

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Politik for sydsvenske stednavne redigér

Jeg ville gerne høre hvad vores politik omkring skånske stednavne er. Udover Malmø, er der mig bekendt ingen skånske navne, der anvendes i deres gamle danske form i Danmark længere. Jeg ville derfor foretrække, at man i en artikel som f.eks. Svedala kommun gjorde det klart, at "Svedal" er en GAMMEL dansk form af det nuværende "Svedala", og ikke en form vi anvender i dag. Er det noget man kan følge? --Rasmus81 1. okt 2007, 00:29 (CEST)

Jeg synes bestemt at den gamle danske form bør fremgå af artiklerne om steder i skånelandene, men det kan måske godt være bedst hvis man gør opmærksom på at det er en gammel form der ikke er i generel brug (med undtagelser såsom dansk-skånsk forening). Artikler om skånelandenes historie kunne jo meget let ende med at omtale steder på den gamle danske form, så den bør i hvert fald fremgå på den ene eller den anden måde, og helst også have en redirect. Sakkura 1. okt 2007, 01:18 (CEST)
Vi har diskuteret det før (navne som Landskrone, Varbjerg, Christiansstad og Halmsted - se f.eks. Diskussion:Varberg). Konklusionen har været den samme hver gang: De gamle danske navne er døde og begravede - og udmærket interessante i historisk sammenhæng. --Palnatoke 1. okt 2007, 06:46 (CEST)
Ok, tænkte jeg også lød mest logisk. --Rasmus81 3. okt 2007, 16:22 (CEST)
Ud over, at de gamle danske navne ikke er i brug, er problemet, at det er så længe siden, de har været skrevet, at man kan komme ud i lange diskussioner om, hvordan de skal staves. F.eks. var retskrivningen mere flydende på den tid. Eller også er den danske form helt ukendt i dag, så man giver sig til at gætte. Svedala illustrerer det meget godt - den hed nemlig ikke Svedal, men Svejdal. Derfor kan man slet ikke bruge disse former som opslagsord. Men som det siges ovenfor, er de historisk relevante og kan indgå i en tilpas omfattende artikel.
Jeg har også set en diskussion om et sted, hvor den danske version var sovset ind i en artikel med en temmelig nationalistisk diskurs. Det er lidt ærgerligt, for sådan noget er ikke neutralt og encyklopædisk, og så bliver den danske navneform forbundet med dansk-skånsk nationalisme. Det skal den nødigt blive, for den er relevant fra et historisk synspunkt.
Den danske Wikipedia bruger de danske navne i Sydslesvig (giver selvfølgelig også de tyske), hvilket er ganske relevant, da de har etablerede stavemåder og bruges af et dansk mindretal. Det er der jo ingen nationalisme i, blot anerkendelse af forholdene set fra et dansksproget encyklopædisk synspunkt.
Men de danske navne i Skåne har ikke en fast stavning og bruges ikke i skrift, så hvis de skal bringes, bør det ikke være som opslagsord, men gerne i f.eks. indledningen, efter den form, der er i faktisk brug (den svenske), så det ikke kommer til at virke som nationalisme - og stavemåden/måderne skal efterforskes ordentligt! Og så kan man i øvrigt overveje at ajourføre stavningen med bolle-å osv., men det kræver nok, at der er en, der sætter sig til at kigge de gamle kort igennem og gå til opgaven systematisk.--Thathánka Íyotake 2. feb 2008, 05:42 (CET)
De danske navneformer er ikke "døde og begravede", men naturligvis ikke synonymer. De er relevante i historisk sammenhæng og bør desuden nævnes alene af den grund at nogle mennesker bruger og promoverer dem. Jeg foreslår at de står i kursiv i parentes i indledningen, for eksempel: "Landskrona (dansk Landscrone, Landskrone)" eller "Landskrona (gammelt dansk navn Landscrone, nyere Landskrone). I artikelteksten vil jeg mene det danske navn er bedst når man beskriver historiske hændelser før Roskildefreden, men begge navneformer er vel acceptable i den sammenhæng. Artiklen Landskrona indledes p.t. sådan: "Landskrona (tidligere også Landskrone på dansk)", men det er misvisende, da det kan læses som om man brugte begge former på ældre dansk. I øvrigt bør der laves en artikel Skånske stednavne hvor man kan samle en liste over danske navne i gammel stavning, danske navne i moderniseret stavning og svenske navne. Så behøver man ikke en længere udredning i hver artikel. Der er ét navn som man næsten altid staver på dansk, nemlig Malmø, og her er artiklen helt korrekt anbragt under det danske navn. --Casper 25. feb 2008, 01:28 (CET)
Hej Casper, jeg tror det var nogenlunde det vi blev enige om, at det gamle danske navn kunne stå i parentes ved siden af som du foreslår. mvh --Rasmus81 25. feb 2008, 23:09 (CET)
Som svensk känner jag ibland ett visst obehag när jag läser en del Wikipediaartiklar om sydsvenska förhållanden. Det påminner lite om hur vissa tyskar (så kallade revanschister) skriver om sina förlorade östområden. Dessa förluster inträffade dock för bara drygt 60 år sedan, så man har lättare att förstå detta. När det gäller Skåne etc så har det gått 350 år så i princip alla borde nu accepterat att gränsen faktiskt går i Öresund och all revanschism borde vara "död och begraven" senast för så där en 200 år sedan. I vissa fall tycker jag det är helt O.K. med danska namnformer. En stor stad som Malmö kan naturligtvis skrivas som Malmø (själva kallar svenskarna ju København för Köpenhamn). Och i det historiska avsnttittet kan man naturligtvis nämna äldre stavningar före 1658 i fall då detta är relevant. Men att regelmässigt sätta ut danska namnformer, som överhuvud taget inte används känns väldigt märkligt. I bland har man till och med moderniserat gamla former och skapat ett fiktivt namn som orten (stedet) kanske kunde ha hetat om den hade varit dansk i dag; som det uttrycks ovan:"danske navne i moderniseret stavning". Då känns det faktiskt som om det finns något slags "agenda" med i spelet. --Undrande 2. mar 2008, 22:59 (CET)
Nu er der ikke noget revanchistisk over, at tyskere kalder en by som Kaliningrad for Königsberg, eller Gdansk for Danzig. Det drejer sig om byer, der blev grundlagt med disse navne og indtil for 60 år siden har heddet det. At lade som om problemet med de sydsvenske stednavne udelukkende er udtryk for dansk revanchisme er efter min mening også lidt forkert. At inkludere de oprindelige danske bynavne er relevant ikke bare fordi det er historisk interessant, men også fordi enkelte skånske grupperinger ønsker de gamle navne tilbage. Christianstad er et eksempel, og Hälsingborg/Helsingborg er et andet. Jeg er enig i, at visse artikler på den danske wikipedia godt kunne være lidt mere neutrale i sprogbruget, men løsningen er ikke som på den svenske at lade som om Skåne aldrig har været andet end svensk, som man måske nogle gange godt kunne få fornemmelsen af. Den går begge veje. Tro det eller lad være, selv svenskere kan være nationalister :-) --Rasmus81 2. mar 2008, 23:48 (CET)
I de allra flesta fall är namnskillnaderna väldigt små och marginella. Nästan alla ortnamn i Skandinavien har ändrat stavning sedan 1600-talet. I så fall skulle man ta med varianter som Kiøbenhaffn (så stavades namnet København år 1633) och dylikt i artikeln om den danska huvudstaden. Som sagt: nämn gärna äldre stavningar i avsnittet om historia, men framställ det inte som om de vore aktuella danska namn. I artiklar om gamla städer i Skåne på svenska WP brukar det faktiskt nämnas att staden tillhört Danmark. I en del danska artiklar verkar historien däremot att sluta 1658.
Nu gäller min synpunkter om revanschism inte i första hand ortnamnen, utan hela historieskrivningen, som ofta är väldigt ensidig. En del har blivit ändrat under åren. Men när jag först kollade på danska WP kändes det ibland som om kriget inte var avslutat. Det här är inte platsen för försenad propaganda. Epoken med dansk-svenska krig är sedan länge avslutad. Förhoppningsvis för alltid. --Undrande 3. mar 2008, 08:40 (CET)
Men nu vi er ved undren, så forstår jeg ikke, hvorfor du har genstartet debatten her. Vi var blevet enige om, at danske stednavne udelukkende skulle med, fodi det var historisk interessant at nævne det. mvh --Rasmus81 3. mar 2008, 10:05 (CET)
Det var da vist Bruger:Thathánka Íyotake, der genstartede debatten, og han var ikke aktiv i oktober. --Palnatoke 3. mar 2008, 10:35 (CET)
Som sagt: för mig är det helt O.K. att nämna gamla namnformer i historieavsnittet. Men att framställa det som om de vore nu använda danska namnformer är inte O.K. Jag tror de flesta är med mig så långt. --Undrande 3. mar 2008, 11:33 (CET)

Spørgsmålet er altså, om det danske stednavn kan stå i parentes i artiklens indledning (som hidtil) eller om navnet kun nævnes i historieafsnittet (som Undrande kræver). Hvis vi følger Undrande, hvad så med de danske navne i moderniseret stavning? Hvad mener de andre?, Hilsen --91.64.75.12 3. mar 2008, 19:09 (CET)

Danske stednavn i modernisert stavning bör anges i inledningen OM de är de former som mest frekvent används i Danmark i dag. Det gäller inte bara tidigare danska områden. Även en stavning som Gøteborg är helt O.K. En encyklopedi skall spegla verkligheten och inte några udda önskningar. Om det finns belägg för att en form som Varbjerg verkligen används i modern danska, så skriv den i inledningen. Om den bara används av några enstaka aktivister så låt bli. Jag tycker det är ganska enkelt. Låt de vad diskussionen kan ge! --Undrande 3. mar 2008, 20:23 (CET)


Færøernes Universitet og Grønlands Universitet – det danske eller det færøske/grønlandske navn? redigér

Artiklen om Færøernes Universitet står under det danske navn (Færøernes Universitet) med det færøske navn (Fróðskaparsetur Føroya eller Froðskaparsetur Føroya) som et redirect hertil.

Den tilsvarende artikel om Grønlands Universitet står imidlertidig under det grønlandske navn (Ilisimatusarfik) med det danske navn (Grønlands Universitet) som et redirect dertil.

Hvis man søger på google.dk finder man ganske vist flest hits under det hhv. færøske og grønlandske navn i forhold til de danske navne – men er det ensbetydende med, at de så også skal ligge under de hhv. færøske og grønlandske navne på Wikipedia? Wikipedias retningslinjer på navngivningsområdet modtrider her hinanden, idet de danske navne på universiteterne åbenbart ikke er det mest brugte ifølge Google.

Et interessant spørgsmål er også hvor stor en del af Wikipedias brugere og læsere mon overhovedet kender og søger under de hhv. færøske og grønlandske navne (Fróðskaparsetur Føroya og Ilisimatusarfik) frem for de danske navne (Færøernes Universitet og Grønlands Universitet)?

Uanset hvad bør det i hvert fald bestemmes, om de to artikler skal ligge under de danske eller de hhv. færøske/grønlandske navne – for det giver ingen mening, at Færøernes Universitet på nuværende tidspunkt står under det danske navn, mens Grønlands Unviersitet står under det grønlandske navn. --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 9. jan 2008, 16:00 (CET)

Regel nr. 1 på ovenstående er at bruge danske navne. Jeg ville henholde mig til den her og ændre Grønlands Universitet til at være hovedartiklen. --Arne (Amjaabc) 9. jan 2008, 16:20 (CET)
Ok, nu har jeg så rykket siderne, så de står under de danske navne. Samtidig rykker jeg også Niuernermik Ilinniarfik til at stå under det danske navn (Grønlands Handelsskole). --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 10. jan 2008, 14:58 (CET)
Jeg savner en argumentation for at Fróðskaparsetur Føroya, Ilisimatusarfik og Niuernermik Ilinniarfik ikke er de danske navne - "Copenhagen Business School" er åbenbart det danske navn på en anden uddannelsesinstitution, så det kan ikke være navnets sproglige oprindelse, der gør det.. --Palnatoke 10. jan 2008, 15:22 (CET)
Både Grønlands Handelsskole og Grønlands Universitet har det danske navn (på dansk (sprog)) på forsiden, mens CBS kun bruger det engelske navn. Færøernes Universitet har ikke et dansk navn og derfor kan jeg her ikke argumentere imod dig. --Broadbeer, Thomas 10. jan 2008, 15:31 (CET)
I den løbende tekst på deres websites benyttes Niuernermik Ilinniarfik og Ilisimatusarfik, også på dansk. Men det relevante er i princippet ikke, hvad de selv bruger, men hvad de kaldes af os andre. --Palnatoke 10. jan 2008, 15:37 (CET)
Det kan godt være, at Færøernes Universitet ikke har det danske navn stående – men hvor gavnligt er det at have en artikel på den danske Wikipedia ved navnet Fróðskaparsetur Føroya, som udelukkende ville kunne bruges/huskes/kendes af de ganske få folk (inkl. færinger), der er bekendt med universitetet under det færøske navn? En menig dansker ville jo ikke have en chance for at vide navnet – især ikke, når det indeholder det aparte bogstav ð, som end ikke findes på vores tastaturer. --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 10. jan 2008, 15:38 (CET)
Palnatoke skriver: "Men det relevante er i princippet ikke, hvad de selv bruger, men hvad de kaldes af os andre." Helt enig! Og jeg tør godt lægge hovedet på blokken, når jeg nu påstår, at flertallet af læserne/brugerne på den danske Wikipedia næppe kender/kalder stederne ved deres (for en dansker uforståelige) færøske/grønlandske navne, men ved de danske – og da dette er en dansk encyklopædi, giver det mest mening, at artiklerne står under de navne, der er danske og/eller brugt af flertallet af læserne. --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 10. jan 2008, 15:42 (CET)
Jeg tror nu snarere at flertallet af læsere knap nok ved at disse institutioner findes. --Palnatoke 10. jan 2008, 15:44 (CET)
Det er da meget muligt, at "flertallet af læserne knap nok ved at disse institutioner findes" (dét er jeg nemlig enig i!) – men hvad betyder dét? Hvor mange af læserne tror I ved, at f.eks. Abeskræk-familien, Ignoratio elenchi eller Kola superdybe borehul findes...? Alle sider i en encyklopædi kan umuligt kendes af "flertallet af læserne" – og visse sider her på Wikipedia har en ganske givet snæver læserskare. Alligevel har vi sådanne sider. --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 10. jan 2008, 15:59 (CET)
Jeg beklager - når du retter dit indlæg, så det siger noget andet end det, jeg svarede på, er jeg nødt til at overveje om jeg vil diskutere med dig. --Palnatoke 10. jan 2008, 16:05 (CET)

Rolig nu – da jeg trykkede på "gem" første gang, havde jeg bare glemt at skrive sætningen "og da dette er en dansk encyklopædi, giver det mest mening, at artiklerne står under de navne, der er danske og/eller brugt af flertallet af læserne", så jeg tilføjede den lige bagefter. Ok? --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 10. jan 2008, 16:08 (CET)

Til wikibruger: du spørger længere oppe: hvor gavnligt er det at have en artikel på den danske Wikipedia ved navnet Fróðskaparsetur Føroya, som udelukkende ville kunne bruges/huskes/kendes af de ganske få folk (inkl. færinger), der er bekendt med universitetet under det færøske navn? Svaret er enkelt, vi skal jo bare have en omdirigering fra Færøernes Universitet :-) -- Danielle 10. jan 2008, 16:11 (CET)

Palnatoke: Nu kan jeg se, hvad det er du mener med min rettelse – beklager, det var ikke min mening; jeg skulle selvfølgelig have skrevet sætningen nedenunder i et nyt afsnit. Sorry, ok? :-) --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 10. jan 2008, 16:17 (CET)
Danielle: Men der er jo allerede redirect, således at dem der slår op under Fróðskaparsetur Føroya automatisk bliver omdirigeret til Færøernes Universitet. --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 10. jan 2008, 16:20 (CET)
Du har ganske ret i, Danielle, at vi har gode værktøjer til at komme frem til artiklen, uanset navnet. Jeg vil dog støtte, at vi skal have artikler under under det navn, vi vil omtale dem under på dansk og ikke under det "lokale" navn (herunder med alle mulige specialkarakterer). Det spørgsmål rækker langt videre end til denne artikel (polske og tjekkiske byer, University of xxxx osv), og jeg har sikkert selv forbrudt mig mod synspunktet i forbindelse med oversættelser. --Sir48 (Thyge) 10. jan 2008, 16:34 (CET)
Jeg siger ikke vi skal have alle lokale navne, men vi har jo heller ikke Copenhagen Business School under Handelshøjskolen i København, selvom det første er engelsk og det sidste er dansk. --Broadbeer, Thomas 10. jan 2008, 17:04 (CET)
Sir48: jeg kom bare med en pointe :-) Jeg har ikke taget stilling i sagen, det gider jeg ikke, eftersom der besluttes noget forskelligt fra gang til gang. Men vil dog gerne lige sige at alle amerikanske universiteter også har originalnavnet (bortset fra Wesleyan-universitetet).... -- Danielle 10. jan 2008, 17:09 (CET) som hermed trækker sig ud af endnu en håbløs diskussion...
Skal Harvard så omdøbes til Håvard eller hvad? Pointen er vel at artiklerne som udgangspunkt bør ligge under det navn en gennemsnitlig dansk sprogbruger ville anvende, uanset hvad navnet så er på originalsproget. I de her to tilfælde må det være åbenlyst at en gennemsnitlig dansk sprogbruger ville finde det for vanskeligt at udtale de oprindelige navne, og blot bruge en dansk oversættelse - hhv. Grønlands Universitet og Færøernes Universitet. Den gennemsnitlige danske sprogbruger har i hvert fald en lille smule kendskab til engelsk, så derfor er det naturligt at en hel del artikler om engelsksprogede emner vil kunne ligge under det oprindelige navn på dansk. Sakkura 22. jan 2008, 15:48 (CET)


Ental eller Flertal redigér

Findes der en politik om, at alle oplagsord skal være i ental?

Artiklen "Stednavn" (der rettelig burde hedde "Dansk(e) stednavn(e)", da den kun handler om danske forhold) er nu i ental - var tidligere i flertal.

Det virker ret underligt på mig, at en artikel, der handler om en gruppe ting i egenskab af gruppe, altså netop handler om gruppen af ting, ikke kan være i flertal, fx "Danske stednavne", "Nordiske stednavne", " eller "Svenskere", "Franskmænd", "Albanere" osv. Artikler om fx folkeslag handler jo netop om, hvad der karakteriserer gruppen af individer, ikke om et medlem af gruppen qua sig selv ("En svensker er en person med sædvanligvis to arme og to ben, som betragter sig selv som hørende til det svenske folk...") Nuvel, det er selvfølgelig sat lidt på spidsen, men kan I se, hvor jeg vil hen? Thathánka Íyotake 18. feb 2008, 23:06 (CET)

Groft sagt bruges ental til almindelige opslagsord og flertal til lister og andet. der normalt kun omtales i flertal. De nærmere detaljer kan læses i Wikipedia:Navngivning.
I det aktuelle tilfælde med artiklen Stednavn, så indledes den med en generel definition. At resten af artiklen så stort set kun handler om danske stednavne skal nok primært ses i lyset af, at ingen hidtil har bidraget med noget om udenlandske stednavne. Men skulle du have viden om udenlandske stednavne, er du selvfølgelig velkommen til at skrive om det. På sigt vil det vedrørende danske forhold så kunne flyttes til en særskilt artikel Danske stednavne. --Dannebrog Spy 18. feb 2008, 23:50 (CET)
Ja, det lyder fornuftigt. Men hvordan argumenterer du så for, at dette opslagsord skal være i flertal? Jeg synes også, det lyder mest naturligt, men hvordan begrunde det på et generelt plan?
Og jeg synes stadig, der er et problem med fx "Svenskere", hvor flertal forekommer mig mest naturligt, fordi man anskuer gruppen af individer i egenskab af gruppe. Wikipedia:Navngivning nævner ikke denne mulighed, så hvad stiller man op med artikler om - ikke lister over - grupper af forskellige ting/entiteter anskuet som samlet gruppe? Jeg kan prøve at finde flere eksempler.Thathánka Íyotake 19. feb 2008, 01:08 (CET)
Nu skal vi lige skelne mellem formålene med artiklerne. Er formålet f.eks. at besvare spørgsmålet "hvad er et stednavn?", skal artiklen placeres under ental, i det der her vil blive tale om at definere begrebet med behørige uddybninger. Er formålet derimod at uddybe det særlige ved danske stednavne, placeres den i flertal, da der dels er tale om en gruppe (= flertal), og dels er hovedbegrebet stednavn allerede beskrevet i en overordnet artikel.
Eller sagt med andre ord: er det en begrebsbeskrivelse så ental, er det en gruppebeskrivelse så flertal. Det er i det mindste min mening, men som det fremgår af Kategori:Folkeslag i Europa og den tilhørende diskussion, er der ikke nogen fastslået entydig linie. --Dannebrog Spy 19. feb 2008, 14:07 (CET)
Nu føler jeg mig klogere. Jeg må sige, at jeg er på linje med dig i ovenstående. Det vil så sige, at man godt kan have opslagsord i flertal under nogle omstændigheder. Kunne det være en ide at indskrive dette i Wikipedia:Navngivning? Thathánka Íyotake 19. feb 2008, 21:14 (CET)
Afgjort. Kom med et udkast på Wikipedia-diskussion:Navngivning. Hvis ingen kommer med indvendinger af betydning indenfor de følgende 2-4 uger, skulle der ikke være noget til hindre for at indskrive det. --Dannebrog Spy 19. feb 2008, 22:57 (CET)
O.k. Thathánka Íyotake 24. feb 2008, 21:38 (CET)


Rette artikels navn? redigér

Hejsa..jeg har lavet artikler om Sct. Nicolai Kirke i Kolding, og Sct. Nicolai Kirke men da jeg søgte efter kunne jeg ikke rigtig finde de.Fandt den tilsidst via "mine bidrag", men via søgefunktionen kneb det gevaldigt.Har fundet ud af der er forskellige stavemåder; Søgte lidt på Google og fandt følgende; Tror folk ved Sct. står for Sankt.Det tyder søgehitsene på.

sankt nicolai; _484000 hits
sankt nikolai; __25100 hits google mente det hed sankt nicolai
sankt nicolaj; __48000 hits google mente det hed sankt nikolaj
sankt nikolaj; _152000 hits

sct. nicolai; _30200 hits
sct. nikolai; _65000 hits google mente det hed sct. nicolai
sct. nikolaj; _37000 hits
sct. nicolaj; _67700 hits

men kirkerne hedder Nicolai og ikke Nikolaj, som der står i artiklernes navn.Det ser ud som om artiklens navn blev oprettet/genereret ud fra skabelon eller lignene,
så mit spørgsmål er: kan jeg rette artiklens navn?? eller hvad kan der gøres??
venlig hilsen --S.Juhl 1. apr 2008, 22:27 (CEST)

Dette problem løses nemt med omdirrigeringssider (redirects). Du laver en omdirrigering ved at gå ind på den artikel du vil omdirrigere fra, fx Sankt Nikolaj. Artiklen opretter du udelukkende med teksten:
#REDIRECT [[Sankt_Nikolaj_Kirke_%28Kolding_Kommune%29]]
hvis du vil omdirrigere til Sankt Nikolaj Kirke (Kolding Kommune). Spørg endelig hvis du har problemer. --Morten 1. apr 2008, 22:41 (CEST)
--S.Juhl 2. apr 2008, 00:27 (CEST)Takker,, det løser mit problem.Jeg havde ikke lige opdaget det med redirects.Der er mange ting at holde øje med i starten og man skal lige forstå hvordan det hele fungerer, og jeg syntes Wikipedia fungerer hurtigt og professionelt.Så igen; Tak for hurtigt svar.--S.Juhl 2. apr 2008, 00:27 (CEST)

Kirken i Vejle heder nu Sankt Nikolaj Kirke ifølge sogn.dk som er en oficel side fra kirekeministeriet. Den kan dog godt før i tiden være kendt under Nikolai da det er relativt nyt at man skelner mellem i og j.--Jan Friberg 13. apr 2008, 09:04 (CEST)


Første eller seneste navn af emne i namespace? redigér

Det lyder måske som et lidt underligt spørgsmål, men hør mig ud. Dette omhandler for det meste navne på fiktionelle figurer i Marvel/DC tegneserier, da jeg har lagt mærke til at der er stor forskel på hvorvidt de danske eller de amerikanske navne for figurerne benyttes. Af danske er der Falken og Hulky (af dem jeg har fundet indtil videre, selvom der er links til andre med danske titler der blot ikke er blevet lavet), og af amerikanske er blandt andre Spider-Man, Wolverine, Cyclops, etc. Egmont tog i sin tid (omkring årtusindeskiftet) stilling til at de amerikanske navne ikke længere skulle oversættes til dansk, hvilket betød at fx Edderkoppen skiftede til Spider-Man, og det samme gælder selvfølgelig alle de andre figurer. Burde de amerikanske navne, som er de mest opdaterede og pt. de "rigtige" så ikke benyttes hele vejen igennem? --Hecko X 11. maj 2008, 18:49 (CEST)[svar]

Det afhænger - vi bør følge det, som de fleste dansktalende vil finde naturligt. Og det er ikke nødvendigvis det, som forlaget ønsker at benytte i markedsføringen. --Palnatoke 11. maj 2008, 22:42 (CEST)[svar]
Hvad de fleste dansktalende vil finde "naturligt" er meget variende, hvilket er årsagen til at jeg gerne vil have det slået fast. Gamle læsere vil sikkert holde sig til de gamle (danske) navne, nye læsere kender måske kun de amerikanske, og så er der dem der bare "red med på bølgen". Det overordnede problem er dog ikke om det skal være dansk vs engelsk, men om man skal benytte sig af det seneste navn af et givet produkt eller om man skal benytte sig af det produktet benyttede sig af da de udkom på markedet? Logik siger at det burde være det seneste navn der gør sig gældende, men det ville være rart at have en diskussion man kan referere tilbage til, før man begynder at flytte artikler. --Hecko X 12. maj 2008, 22:13 (CEST)[svar]
Jeg er tilhænger af de nye navne, da jeg mener en af wikipedias forcer er at det er en levende, aktuel og opdateret encyklopædi – vi kan netop følge med ved udvikling. De gamle navne skal naturligvis være omdirigeringer, og det bør nævnes i artiklerne, hvad de gamle navne var. Jo længere tid der går med de nye navne, jo flere vil naturligt benytte disse. --CarinaT 12. maj 2008, 22:28 (CEST)[svar]
Helt enig med det. --Hecko X 15. maj 2008, 20:57 (CEST)[svar]


Hvordan redigerer jeg en overskrift redigér

(Spørgsmål indsat galt sted af Bruger:Vogterhus. Flyttet af --Dannebrog Spy 16. jun 2008, 12:54 (CEST))

Hvordan redigerer jeg en overskrift?

venlig hilsen Erik Nørgaard

Mener du overskrift eller artikelnavn? Overskrifter er almindelig tekst mellem matchende antal lighedstegn - jo flere lighedstegn, jo længere nede i hierarkiet, mens artikelnavne ændres ved hjælp af "flyt"-fanebladet/funktionen. --Palnatoke 16. jun 2008, 13:07 (CEST)

Hjælp:Kom hurtigt i gang er en god indgang hvis du er ny her på Wikipedia. --Broadbeer, Thomas 16. jun 2008, 14:23 (CEST)


Flytteri redigér

Bruger:John Peters har nu endnu en gang flyttet diverse kraftværksartikler til hjemmestrikkede danske navne i stedet for at afvente diskussionen; senest med begrundelser i stil med "logisk i forhold til Kümmel atomkraftværk og Brunsbüttel atomkraftværk" - to artikler, som han selv har oprettet. Det er desværre min oplevelse, at John Peters er uden for pædagogisk rækkevidde, så jeg må bede andre om at prøve at træde til. --Palnatoke 11. aug 2008, 11:46 (CEST)


Det hedder Muhammad og ikke Muhammed redigér

Ved gennemgang af artiklen Islam, bliver der refereret til 'profeten Muhammad indenfor islam' både med Muhammed og Muhammad. På Diskussion:Islam#Det er Muhammad og ikke Muhammed blev der fremført argumenter både for og imod hver af de to stavemåder. Artiklen om 'profeten Muhammad indenfor islam' bliver på nuværende tidspunkt stave med e frem for a, altså Muhammed.

Der er blevet argumentere for at skrifte denne stavemåde til Muhammad, altså med et a frem for e.

Her vil jeg opsummere nogle af de begrundelser der allerede er blevet fremført og yderligere belyse sagen yderligere:

Religion-forsker, -ekspert og -kyndige
  • Nulevende danske religionskyndige oversætter 'profeten Muhammad indenfor islam' til Muhammad og ikke Muhammed.
Her henvises der bl.a. til
Jørgen Bæk Simonsen Hvad er islam (Akademisk forlag), Islam leksikon (Politikkens håndbog),
Jens M. Steffensen Islam fra beduinkult til verdensreligion (systime),
Ellen Wulff, Koranen - dansk koranoversættelse - (Vandkunsten) og
A.S. Madsen Koranen dansk-arabisk - dansk koranoversættelse.
Her findes altså en klar konsensus blandt danske kyndige indenfor deres felt (religionen bl.a. mhp. islam) at ordet skal staves som Muhammad og ikke Muhammed.
Betegnes/kendes under Muhammed versus Muhammad
  • I løbet af diskussionen er der blevet fortaget en simpelt eksperiment, hvor der hhv. er blevet søgt på Google: Google: Muhammed og Google: Google: Muhammad, hvorfor antallet af hits er blevet fremført. Ved at fortage jf. søgninger, er der et større antal hits på førstnævnte. Dette i sig selv er dog ikke et gyldigt argument, da ordene Muhammad, Muhammed, (og alle det andre staveformer - Mohammed, Mohammad, Muhamed, Muhamad etc.) betegner ikke kun 'profeten Muhammad indenfor islam' men også en række af andre mennesker. Navnet Muhammad (samt dets forskellig stavemåder) anses som værende det mest givet navn i hele verdenen Se den engelske wikipedia, Muhammad (name) under afsnittet statistik. Således vil en søgning på bare Muhammad og Muhammed ikke give et fingerpeg på antallet af artikler der findes om 'proften Muhammad indenfor islam'.
Arabisk sprog
  • Det arabiske sprog er bygget op af konsonanter, som derefter kan vokaliseres med (kun) vokalerne a, i og u. Der findes både korte og lange vokaler:
Korte vokaler: a, i, u
Lange vokaler: aa, ii, uu (disse skrive til tider med en hat, streg etc over, eksempelvis â, à etc - betegner dog det samme).
Det skal belyses, i tilfælde hvor der er diftong anvendes nogle gange bogstavet y (eksempelvis Hussain/Hussayn, Zaynab, Zeinab etc.). På persisk oversættes ord med i-lyd/a-lyd til tider med e, idet vokalen oftest udtales bløder. På arabisk findes dog kun de tre vokaler, a, i og u. I henhold til bl.a. translitterations-listen udarbejdet på Carsten Niebuhr Instituttet for Nærorientalske Studier (CNI) anvendes følgende liste:
Kort vokal, fatha betegnes som et a.
Kort vokal, kasra betegner som et i.
Kort vokal, damma betegner som et u.
Lange vokal, alif betegnes som ā, ī og ū.
Ovenstående korte vokal (sætningen der er kraftig fremhævet) betegens som et a og ikke e. Det er nemlig dét der også anvendes til at skrive ordet Muhammad, مُحَمَّد muḥammad, som danner rødder i rodbogstaverne Ḥ-M-D (Ha, Mim, Dal). I den grammatiske del er der ikke noget belæg i at oversætte det til Muhammed, frem for Muhammad.

Eftersom begge stavemåder er kendt blandt dansker og begge anvendes hyppigt på nettet, fremføres argumentet for at vælge det mest korrekte i henhold til det arabiske sprog, religions-forsker, -kyndige, -ekspter. --imdk 7. sep 2008, 14:34 (CEST)

I Den Store Danske Encyklopædi finder man artiklen (af Jørgen Bæk Simonsen) under opslagsordet "Muhammed", velsagtens fordi den stavemåde passer bedst med den danske udtale af navnet. Jeg noterer mig i øvrigt at Jørn Lund i 2002 skrev[1]:
"Nogle faglige miljøer holder sig ikke tilbage fra at forgribe sig på dagligsprogets stavekonventioner. Ornitologer ønsker at stave visse fuglenavne på en ikke-autoriseret måde: Stillids skal staves stillits, synes de, edderfugl skal staves med ét d osv. I fagkredse har man ligeledes ønsket at stave Muhammed med a: Muhammad. En del geologer ønsker at særskrive elementer i sammensatte ord: Vejlefjord Formationen - idet de oven i købet skriver andetleddet med stort, en sprogbrug som også visse lægelige skribenter har ønsket at betjene sig af - uden tvivl efter engelsk mønster. Hvor man i dagligsproget taler om mongolisme, kan læger tale om patienter med Down's syndrom; det kan vi følge dem i -- men vi vil ikke gengive det Down's Syndromet. Det er et brud på dansk praksis. Og vi har heller ikke fulgt vores fortræffelige konsulent i tekstiler, der med en lidenskab camoufleret af stor forsigtighed forespurgte, om tekstil(er) af hensyn til fagmiljøets traditioner ikke kunne staves textiler. Svaret var nej. Samme svar gav vi den sympatiske zoolog, der med venlig indstændighed påpegede det ønskelige i, at vi ikke som Retskrivningsordbogen skulle skrive orangutang, men vælge den eneste fornuftige gengivelse orangutan. Hvis encyklopædien gav efter for særsproglige traditioner, ville læserne alt for ofte gå forgæves."
Den sidste sætning siger det: "Hvis encyklopædien gav efter for særsproglige traditioner, ville læserne alt for ofte gå forgæves." Og det gælder uanset at vi jo bare kan redirecte. --Palnatoke 7. sep 2008, 15:59 (CEST)
Jeg er helt enig med Palnatoke. Jeg ved ikke hvem, der bruger artiklen mest - muslimer eller ikke-muslimer. Muslimer vil jo nok slå op under "a" mens ikke-muslimer ville slå op under "e". Uden at have dokumentation for det, vil jeg tro at flere og flere skriver med "a". På samme måde som med "muhammeddanere" er på vej ud af sproget.
Hvis vi skal se på det lidt ikke-sagligt, så tror jeg det ville genere de færreste, at læse om "e" under "a" hvorimod det tilsyneladende er meget generende for nogle at læse om "a" under "e". Er der fortilfælde, hvor man undtagelsesvist bruger den "ikke mest benyttede" udgave for at "glæde" mindretallet? (Tænker på "nytteoptimering" inspireret af økonomiske teorier) --MGA73 7. sep 2008, 16:20 (CEST)
Der er ihvertfald fortilfælde, hvor man stædigt har fastholdt en forkert titel under hensyntagen til den udbredte sprogbrug: Holland vs. Nederlandene. Derudover har der løbende været en række diskussioner omkring stavning af diverse kemiske betegnelser, der har måttet bøje sig for den almene sprogbrug. Det er muligt, at der blandt disse er nogle, der alligevel fik lov at overleve. --|EPO| 7. sep 2008, 16:25 (CEST)
Ok, ja jeg kender "Holland". Jeg kan godt forstå argumentet i Den Store Danske Encyklopædi, for den er jo på papir. Men Wiki er jo elektronisk og det tager vel under ½ sekund at vente på en omdirigering. Så det ville ikke genere mig, hvis man gjorde undtagelser med fx Holland og Muhammed. --MGA73 7. sep 2008, 16:37 (CEST)
(redigeringskonflikt)
Der var en større diskussion, og en afbrudt afstemning sidste år, om man konsekvent skal følge Retskrivningsordbogen eller godt kan undtage, når fagfolk i almindelighed bruger andre stavemåder. Diskussionen endte uden afgørelse.
Se Wikipedia:Afstemninger/Afstemning om brug af Retskrivningsordbogens stavemåde og Wikipedia:Landsbybrønden/Koncensus omkring navngivning --Dannebrog Spy 7. sep 2008, 16:39 (CEST)
2x[redigeringskonflikt
Vi har enkelte tilfælde, hvor vi benytter fagfolksstavningen i strid med Retskrivningsordbogen, men det er så absolut undtagelsen: Det var således ganske og aldeles umuligt for de sundhedsfagligt interesserede at tale om anafylaktisk chok. På kemiområdet har der også været udtrykt vilje til at benytte Kemisk Ordbog i stedet for Retskrivningsordbogen. Og i forhold til de enkelte tilfælde, hvor man kan argumentere for at "denne ene undtagelse" vil glæde et mindretal, er der en skjult omkostning, nemlig at enhver undtagelse gør det sværere at opretholde den neutralitet, som vi opnår ved at følge Retskrivningsordbogen og andre sproglige autoriteter (eller simpel statistik, fx via søgemaskiner). Jo mere, vi indretter os på den ene og den anden gruppes vilkår, jo dårligere bliver vores mulighed for at skrive encyklopædi. --Palnatoke 7. sep 2008, 16:41 (CEST)
Jeg kan sagtens se problemerne. Egentlig er det tankevækkende, at man på nogle områder har "strenge" regler mens på andre lader det være op til brugerne, jf. diskussionen om X og Y i relation til kategorier. --MGA73 7. sep 2008, 16:53 (CEST)

Hvis Jørgen Bæk Simonsen fandt Muhammed bedre passende (end tilsvarende Muhammad), ville han bl.a. ikke anvende sidstenævnte måde at skrive det på i hans nyere danske bøger - dog ses det i hans nyere materiale at han anvender Muhammad. Der henviser bl.a. til et citat dateret 6 år tilbage, hvor Jørn Lund er fortaler for Muhammed, frem for Muhammad. Ligeså vel som Jørgen Bæk Simonsen anvendt Muhammed i sit tidligere materiale (og nu anvender Muhammad) - afspejler dette en udvikling i det danske sprog.

I dette sammenhæng er det irrelevant om artiklen anvendes mest af muslimer eller ikke-muslimer, idet vi prøver at præcisere den mest korrekt/anvendte måde at tiltale 'profeten Muhammad indenfor islam' på.

Jeg har allerede henvist til den engelske wikipedia hvor de har en ligende diskussion om ordet Qu´ran. Her er der flere der har fremført argumenter for at hits på nettet, almen brug, skriftligt materiale viser at ordet Quran er mere gængs, end Qu´ran. Selv Koran er forslået til det engelske sprog. Alligevel har man valgt at holde sig til den måde hvorpå det korrekt skrives og udtagles. Det bemærkelsesværdig her er altså at man ikke læner sig op at hvad der er alment brugt (som nemlig godt kan være forkert), men retter op mod ordet selv.

Eftersom det er et arabisk ord, kan vi ikke komme rundt om at ordet skal translitteres til dansk - for at vi som dansker kan læse (og forstå) ordet der betegner 'profeten Muhammad indenfor islam'. Måde hvorpå denne translitteration skal forgå, hvem der klargøre hvordan translitterationen skal fortages m.m. - der må vi henvende os til de kyndige indenfor orientalske sprog mhp. arabisk.

Den seneste koranoversættelse på dansk, af Ellen Wulff, november 2006. 1. udgave. 1. oplag. - anvender Muhammad frem for Muhammed. Jf. oversætter er på ingen vis tilknytte islam eller på anden måde prøver at fremme islams værdier. Her er en kort beskrive af Ellen Wulff:

"Ellen Wulff , født 1950, folkeskolelærer, mag.art. i semitisk filologi 1981 med arabisk som hovedfag og hebraisk og aramæisk som bifag. Ph.d. i moderne arabisk sprog og litteratur fra Københavns Universitet 1998." - citat fra Forlaget Vandkunsten.

De argumenter der er blevet fremlagt for at vedligeholde Muhammed har jeg (forhåbentlig) besvaret, hvis ikke er i velkommen til at fremføre et uddybede argument. Der foreligger stadig et ønske om at ændre artiklen Muhammed til Muhammad - da denne er mere korrekt på dansk. --imdk 7. sep 2008, 17:26 (CEST)

Som jeg ser det, tager du grundlæggende fejl på et væsentligt punkt: Navnet Muhammed har været i brug på dansk i så lang tid, at det ikke længere giver mening at sige, at det er et arabisk ord. Det skal naturligvis nævnes i artiklen, at stavemåden med -a- bedre afspejler arabisk udtale, men det ændrer ikke på at stavemåden med -e- er klart mest udbredt. --Palnatoke 7. sep 2008, 18:35 (CEST)

Jeg benægter ikke at Muhammed har været brugt langt tid i det danske sprog - jeg benægter selv ikke at det bliver brugt hyppigt d.d. Er glad for at vi dansker har taget ordet Muhammed til os og gjort det til dansk. Men selv som dansker er vi ansvarlige for at tage ordet til os og raffinere og forme dem, så det både afspejler ordens betydning og samtidigt er korrekt (både i skrive og udtagelse)! Og for flere år tilbage blev ordet Muhammed anvendt blandt de kyndige indenfor religion, sprog, kultur etc. - dagens dato har dette dog ændret sig, som sproget har ændret sig - og nu anvendes Muhammad blandt de kyndige indenfor religion, sprog, kultur etc. Således er sidstenævnte stavemåde blev den mest almen. Der findes dog stadig et hav af materiale som stadig går under den gamle stavemåde Muhammed - dette skal dog ikke begrænse os i at stræbe efter at skrive ordet korrekt.

Der ønsker her ikke en 'striks arabisk oversættelse', idet jeg så bl.a. ville have fremført at vi også skal skrive h med prik under, Muammad. Dette er ikke en gængs skrivemåde, de kyndige iblandt os anvender den ikke og få folk vil kunne drage gavn af jf. oversættelse.

Mit argument holder stadig - og selvfølgelig skal den gamle stavemåde med e, nævnes i artiklen Muhammad.

En kort kommentar til den måde hvorpå du tiltaler mit argument - i samme sfære, kan jeg siger at du anerkender heller ikke at Muhammad har været brugt i lang tid? Om du be- eller af-kræfter dette, gør det ikke Muhammad eller Muhammed mere eller mindre korrekt. Altså vores overordnet mål med denne debat er at klargøre hvordan vi skal tiltale 'profeten Muhammad indenfor islam' på en korrekt dansk måde. Her skal der tages hensyn til en masse faktorer, bl.a. gængs skik, korrekthed, sprogvariationer, oversættelse etc. Jeg vil ikke på eget udsagn sige om det ene er mere korrekt end det andet - derfor jeg fremhæver referencer til de kyndige iblandt os som allerede har truffet en beslutning - nemlig Muhammad. Respekten for dette ordvalg forligger, afventer accepten. --imdk 7. sep 2008, 19:42 (CEST)

Som jeg gjorde opmærksom på ovenfor, så benytter Jørgen Bæk Simonsen faktisk formen med -e-, når han i Den Store Danske Encyklopædi skriver til lægfolk - og når vi har to former, der begge er korrekte, må vi vælge den form, der er mest anvendt. --Palnatoke 7. sep 2008, 19:52 (CEST)

Det er lige før vi skulle konsultere manden og se hvad han selv har at sige til alt dette (selvom det i sidste ende ikke kun afhænger af ham). Jeg er ikke bevidst om hvornår Jørgen Bæk Simonsen har skrevet det materiale på Den Store Danske Encyklopædi. Men så sent som 2006 da han skrev til den almen borger i 'Hvad er islam' anvender han betegnelsen Muhammad. Ydermere i hans mere omfattende islam leksikon fra 2001 (som er skrevet med henblik på fagfolk) anvender han igen Muhammad. Har du evt. mulighed for at datere dit fremførte materiale? --imdk 7. sep 2008, 20:03 (CEST)

Jeg synes det er betænkeligt at rette ind efter hvad en eller få lærde foretrækker af stavemåde. Ser man på den noget bastante avisomtale, bemeldte Muhammed har fået i de seneste år i den danske presse, så skinner det vist kraftigt igennem at Muhammed er det mest foretrukne på dansk. Jeg har ikke bemærket nogen omtale Muhammad-tegningerne. Vi har denne diskussion oppe flere gange årligt med forskellige temaer. Jeg vil endnu engang som håndværker sværge til skiftenøglen, selvom artiklen hedder svensknøgle, men herinde finder jeg mig i det, da det er gængs dansk. --Jørgen 7. sep 2008, 20:36 (CEST)

Først og fremmest fremmer det påstanden med Muhammad frem for Muhammed, idet det danske sprog er dynamisk og er i sfæren ved at ændre sig. At det komme op flere gange, er ikke et tegn på tabu men retter at vi skal åbne vores øjne og tag stilling på ny. Selv det emne du tiltalter, Muhammed-tegningerne - hvis du prøver at læse artiklen igennem støder du på ordet Muhammad. Og jo der er flere steder på nettet hvor det hedder 'Muhammad tegning'.

De af jer der indtil videre har deltaget i denne debat, mangler en delvis objekt tilgang til emnet. Synes i læner jer op af at 'Jeg synes det er bedst, for sådan har det altid været' som medføre i 'det er gængs skik'. Jamen vi har konkluderet at både Muhammad og Muhammed er korrekte stavemåder på dansk, hvoraf førstnævnte er den der nu anvendes af de kyndige (indenfor feltet) iblandt os. Ydermere ses det at nyere litteratur som både er målrettet mod fagfolk og den almen borger, at Muhammad anvendes. På en side som wikipedia burde vi ikke hænge os i hvad folk gjorde eller gør, men hvad der er korrekt. Hvis der er flere ting der er korrekt eller sandt, skal vi vægte dem og tage det argument som vægter mest. Ingen af os der har deltaget i debatten er kyndige i det arabiske sprog, religion forskning etc. - vi kan kun henvise til dem. Har allerede citeret nogle af de vigtigste kilder (bl.a. ovenstående koranoversættelser på dansk!) som anvender betegnelsen Muhammad. --imdk 7. sep 2008, 21:11 (CEST)

Hvis det danske sprog er ved at ændre sig, så stavemåden med -a- bliver lige så almindelig som den med -e-, løser problemet sig jo af selv - for så vil det på et tidspunkt være oplagt at flytte artiklen til stavningen med -a-. Indtil da er der ingen grund til at flytte artiklen - men du skal være velkommen til at opsummere stavningsproblematikken i artiklen. --Palnatoke 7. sep 2008, 22:14 (CEST)

Det her bære ingen frugt, lad os stoppe her og fred være med det. Jeg har fremført saglige argument for at artiklen skal ændres som stadig holder igennem hele denne diskussion. Den der træffe afgørelsen er du og jeg - eftersom min intention er god vil jeg ikke fortage yderligere her. --imdk 7. sep 2008, 22:26 (CEST)


"Volkswagen" contra "VW" redigér

Hej.

Hvad er bedst at bruge som første ord i titlen på artiklerne om Volkswagen's biler: "Volkswagen" eller "VW".

Det er måske mærkeligt, at artiklen om Volkswagen hedder "Volkswagen", mens artiklerne om deres produkter hedder "VW".

Hvad siger I andre?

Med venlig hilsen Christian Giersing (Skriv til mig her...) 9. okt 2008, 17:07 (CEST)

Tja jeg vil entlig sige begge skal væk. Volkswagen kalder selv bilerne ved rene navne (lopo, golf, transporter, o.s.v). På den tyske side enda med bestemt artikel forand. Derudover kan jeg se at på dewiki har de valgt VW model formen.--Jan Friberg 9. okt 2008, 17:33 (CEST)
På alle andre Wikis end tysk og dansk anvendes forstavelsen "Volkswagen". Helt at tage dem væk vil jeg ikke foreslå, da ord som fx Polo, Golf og Passat har flere betydninger. I øvrigt hedder den tilhørende kategori også Kategori:Volkswagen. Med venlig hilsen Christian Giersing (Skriv til mig her...) 9. okt 2008, 17:41 (CEST)


Afstemning om navngivning af artikel redigér

Der er oprettet en ny afstemning her omkring navngivning af en artikel:Wikipedia:Afstemninger#Navngivning af artikel

Det har været debat om dette spørgsmål her: Diskussion:Religionsskiftet i Norden

--Lindberg 16. okt 2008, 12:39 (CEST)

Afstemningen udløb den 16. november og artiklen er nu flyttet til Kristendommens indførelse i Norden. --MGA73 23. nov 2008, 11:31 (CET)


Hedder det Kina? redigér

Vil blot gøre opmærksom på, at der foregår en diskussion af, om det hedder "Kina" her: Diskussion:Folkerepublikken Kina. --MGA73 16. okt 2008, 13:19 (CEST)

Diskussionen er blevet meget udvidet siden dette indlæg. --Broadbeer, Thomas 29. okt 2008, 14:28 (CET)


Flytning af artikel redigér

Jeg vil gerne bede en administator om at flytte Masteruddannelser i Danmark til siden Master, tak. --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 19. okt 2008, 15:08 (CEST)

Dette gøres normalt ved at sætte {{flyt|Master}} ind på ovenstående artikle og evt. udddybe dette på diskussionssiden. --Broadbeer, Thomas 19. okt 2008, 15:24 (CEST)
Se venligst: Diskussion:Masteruddannelser i Danmark. --WikibrugerDu kan skrive til mig her... 19. okt 2008, 15:42 (CEST)


Wikipedia:Landenavne mv. redigér

Jeg har stjålet et skema fra en anden bruger og har arbejdet lidt videre med det. Det ligger her Wikipedia:Landenavne mv..

Tanken var, at vi burde have en oversigt over landenes betegnelser og hvad befolkningen hedder osv. så vi ikke var i tvivl om, hvad fx en borger fra Langbortistan hedder. --MGA73 1. dec 2008, 20:22 (CET)

Godt initiativ MGA73. Med tiden kan indbyggernavnene mm. indsættes som ekstra linjer i {{Infoboks land}}. --Med venlig hilsen Necessary Evil 8. dec 2008, 00:03 (CET)


Joker, hofnar eller blot nar? redigér

Jeg sad og overvejede, at hvis man nu ville oversætte den engelske artikel "Jester" til dansk hvad den så skulle oversættes til?

På dansk kan man vel kalde det nar, hofnar eller måske joker?

Den engelske jester-artikel:

Jester

Det danske opslag på Joker lister flere forskellige ting som ikke rigtig rammer! :

Joker


Vil bare høre om nogen har et foreslag til en titel på en dansk oversættelse? Al Bundy 21. dec 2008, 13:32 (CET)


Anyways, der er vist nogen som allerede har været der: Nar

Der blev bare ikke linket til den fra den engelske udgave -tror jeg Al Bundy 21. dec 2008, 13:39 (CET)

Jo, der er et link til en: i nar-artiklen. Selv om joker henviser til en flertydig side, kan man stadig henvise til nar på den side og det samme med hofnar. --Allano (Skriv til mig her...) 21. dec 2008, 13:51 (CET)


Ja ok, jeg kan se at det er blevet tilføjet nu Al Bundy 21. dec 2008, 19:20 (CET)


Krigsslag??? redigér

Jeg er stødt på nogle sjove kategorinavne som: Kategori:Krigsslag efter land, Kategori:Danske krigsslag, Kategori:Tyske krigsslag… Hvor kommer det husmoragtige "krigsslag" fra? Ingen leksika eller ordbøger jeg har kikket i kender dette ord. På Google er det sider fra Wikipedia og diverse af wikis spejlsider. Skal det nu hedde Krigsslaget om Stalingrad, Krigsslaget ved Waterloo, Krigsslaget på Reden, krigsslagskib, krigsslagmark??? Hvad er man bange for at forveksle 'slaget om xx' med; regnslag? Normalt er hjemmelavede ord maskinoversættelser fra engelsk, men da der ikke er noget War Battles på engelsk har jeg mere end svært ved at finde frem til oprindelsen af det hjemmestrikkede ord "krigsslag". --Med venlig hilsen Necessary Evil 7. dec 2008, 23:49 (CET)

Så det bør hedde: Slag efter land, Danske slag og tyske slag? --Broadbeer, Thomas 8. dec 2008, 14:55 (CET)
Det lyder fint med mig! Hvad siger I andre? --Med venlig hilsen Necessary Evil 8. dec 2008, 15:05 (CET)
Hellere "Slag i Danmark" og "Slag i Tyskland" jvf. vores konsensus om ikke at bruge X'ske Y. --Lhademmor 8. dec 2008, 15:37 (CET)
Hvad så med de slag USA har deltaget i - det vil så blive begrænset til Amerikanske Borgerkrig og tidligere. Hvad nu hvis et landområde skifter hænder i løbet af slaget, hvor skal det anbringes? --Med venlig hilsen Necessary Evil 8. dec 2008, 15:48 (CET)
"Slag med amerikansk deltagelse" osv - og så vil hvert slag være i mindst to kategorier? Og/eller efter konflikt: "Slag under Vietnamkrigen"? --Palnatoke 8. dec 2008, 15:55 (CET)
Vi har allerede bl.a. Kategori:Krigsslag under 2. verdenskrig og engelsk wikipedias kategorier hedder (løst oversat) "slag med dansk deltagelse". --Broadbeer, Thomas 8. dec 2008, 16:03 (CET)
Min primære anke drejede sig om det hjemmestrikkede "krigsslag", der er ligeså mærkværdigt som "hjulbil", "pattedyrsko" og "rumastronaut" ville være det. Jeg er ligeglad om kategorierne omdøbes til Slag i Danmark, Danske slag eller Slag med dansk deltagelse - bare de dækker emnet. Kan man opstille en afstemning? --Med venlig hilsen Necessary Evil 9. dec 2008, 00:33 (CET)
Normalt skrider vi vel egentlig ikke til afstemning, før det har vist sig umuligt at forene nogle modstridende synspunkter. Det er i det mindste sådan det burde være, når man lytter til skåltalerne om koncensus. Så tøv en kende, og se om der ikke dukker en rød tråd op, når der har været lidt mere snak. Personligt synes jeg også at krigsslag ser lidt sært ud, men jeg kan heller ikke helt forlige mig med bare at kalde det slag. Det er mest af æstetiske årsager, da jeg synes det kommer til at se så ensomt ud. Jeg kunne forestille mig en kategorioprydning, der munder ud i søslag ..., landslag ... og luftslag .... Jeg ved godt at det er mere end bare en simpel navneændring, men jeg er altså ikke glad for at have slag alene. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 9. dec 2008, 00:40 (CET)

En sådan udpensling ville ikke være helt dårlig, det ville jo netop gøre det nemmere at finde et specifikt luftslag. --Broadbeer, Thomas 9. dec 2008, 00:43 (CET)

Nu vi er ved det, er der også forskel på "slag, hvor Danmark har været part" og "slag på Danmarks (nuværende) territorium". Og så er der de slag, som er lokaliserede nok til at unne geomærkes. --Palnatoke 9. dec 2008, 00:49 (CET)
Hm, god pointe. I så tilfælde er "Danske søslag" faktisk bedre end "Søslag i Danmark" da det ikke forudsætter en geografisk lokalitet. --Saddhiyama 9. dec 2008, 00:55 (CET)
Kategori:Landslag, Kategori:Søslag og Kategori:Luftslag lyder godt, bare det ikke fører til "Landslaget ved Waterloo" mm. Men hvad så med kombinerede slag med land-, flåde- og flystyrker? Var Slaget om Midway et søslag eller et luftslag? --Med venlig hilsen Necessary Evil 9. dec 2008, 01:58 (CET)
  1. slag:-et. Synonymer (bogstav.) smæk, rap, dask, stød, (overført) chok.
  2. slag:-et. Militær træfning.
  3. slag:-et. Udskæring mellem ribben og lænder, typisk brugt til rullepølse.
  4. slag:-et. Kappe over skuldrene - regnslag.
  5. slag:-et. Opslået bræt for duer - dueslag.
Det er ikke af frygt for misforståelser. Som jeg skrev ovenfor, er det mest en æstetisk overvejelse. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 9. dec 2008, 16:03 (CET)
Jeg synes også, at "krigsslag" kunne rettes til slag. Jeg ved ikke hvor mange slag, der er rene søslag, rene landslag eller rene luftslag - i nyere tid er det vel ofte en kombination. Og hvad med slag, hvor krigsskibe sender raketter mod stillinger på land - hvad er det? Så jeg synes, at vi så vidt muligt skal nøjes med betegnelsen "slag" i titlerne, men et slag kan jo godt være med i flere kategorier.
Mht. betegnelsen, så foretrækker jeg betegnelsen Slag med x'sk deltagelse, Slag under 2. Verdenskrig, Krige i X-land, Slaget ved/om X, Angrebet på Pearl Harbor i stedet for fx Det Pearl Harborske angreb, danske krige og Vietnamkrigens slag. Når/hvis der alligevel skal flyttes kategorier, så synes jeg, at en ensretning er en fordel. --MGA73 10. dec 2008, 10:13 (CET)

Opsummering redigér

Der lader til at være tilslutning til at rette "krigsslag" til "slag".

Derudover har jeg forstået stemningen således, at slag skal kategoriseres efter de deltagende parter og ikke efter geografisk placering. Derfor hedder det fx "Danske slag" (+ fx Svenske slag hvis det var Danmark og Sverige, der var i krig) i stedet for "Slag i Danmark". (Hvis det ønskes at kategorisere efter geografien skal det i stedet hedde Slag i Danmark.)

Hvis nogen er uenige, så er der nu der skal protesteres. Ellers vil jeg rette kategorinavnene og tilføje en kort beskrivelse i "indledningen". --MGA73 17. dec 2008, 20:18 (CET)

Jeg er uenig. Jeg mener at de bør kategoriseres efter geografi, så slag I Danmark hedder "Slag i Danmark" og ligeså andre steder. Ellers risikerer man både de underlige adjektiver som "zimbabwesiske slag" og alt det og samtidig også masser af kategorier på et slag som allierede magter deltog i. --Lhademmor 17. dec 2008, 20:21 (CET)

Det lader også til at der er konsensus om en overkategori Kategori:Militære slag, med tre underkategorier: Kategori:Landslag, Kategori:Søslag og Kategori:Luftslag - kombinerede slag selvstændigt under "Militære slag". Protester?
Hovedknasten er nu "x'ske slag", "Slag i Y", "Slag med z'sk deltagelse" ? --Med venlig hilsen Necessary Evil 17. dec 2008, 22:23 (CET)

Kategori:X'ske slag redigér

  • For: grænseoverskridende slag.
  • Imod: underlige adjektiver som "zimbabwesiske slag"; uklart om det er deltagere eller sted.

Kategori:Slag i Y redigér

  • For: nemme substantiver som "Slag i Zimbabwe".
  • Imod: grænseoverskridende slag; grænser, der flytter sig.

Kategori:Slag med z'sk deltagelse redigér

  • For: amerikanere på udebane; tydeligt kriterium.
  • Imod: underlige adjektiver som "Slag med zimbabwesisk deltagelse"; for mange allierede.
Hvis nu de fleste slag indgår i en konflikt, er der også aspektet "Slag under Æ-konflikten", og så kan vi sætte konflikten i "Konflikter med ø'sk deltagelse" (en måske lang række kategorier) og så lade være med at sætte det enkelte slag i partsorienterede kategorier. --Palnatoke 17. dec 2008, 22:44 (CET)
Kort fortalt ??--Med venlig hilsen Necessary Evil 17. dec 2008, 22:56 (CET)
Nemlig. --Palnatoke 18. dec 2008, 06:34 (CET)
Jeg mener, at man ALTID bør kategorisere efter deltagere - for især amerikanerne har deltaget i mange slag uden for egne grænser og hvis vi ikke sorterer efter deltagere, så har DK jo ikke været i krig siden 2. verdenskrig (og det kan jo diskuteres om vi egentlig deltog i nogle slag - vi overgav os jo nærmest uden kamp). Dvs. Irak-krigen og krigen i Afghanistan eksisterer ikke i "vores" kategori (hvis det ellers må være under betegnelsen slag). Betegnelsen "Slag med x'sk deltagelse" er mere præcis end "X'ske slag", så derfor foretrækker jeg førstnævnte.
Spørgsmålet er vel så "bare", om man OGSÅ ønsker at kategorisere efter geografi - og hvis man vil, bør man vel bruge de nuværende landenavne som betegnelse?
Mht. rækkefølgen og sammenhængen, så ved jeg ikke om man kan sige, at Tyskland deltog i ALLE slag i 2. verdenskrig. Der var vel også nogle slag i Stillehavet, som de ikke deltog i. Men det er vel en anden diskussion. --MGA73 18. dec 2008, 09:24 (CET)
Den øverste kategori bør i stedet hedde Kategori:Krige med deltagelse af Tyskland. --Sir48 (Thyge) 18. dec 2008, 11:07 (CET)
Enig i den formulering. Så undgår vi også uforståelige adjektiver --Lhademmor 19. dec 2008, 16:47 (CET)

Kort fortalt (2), protester? --Med venlig hilsen Necessary Evil 20. dec 2008, 02:47 (CET)
Grønt lys herfra. --Lhademmor 20. dec 2008, 02:56 (CET)
      • Bare for at jeg også er med. Dvs. forslaget er, at "krigsslag" ikke ændres til "slag" men "krige"? Så det så hedder "Krige med ..." og ikke "Slag med..." --MGA73 20. dec 2008, 15:56 (CET)
Krig er et overbegreb og omfatter som regel et antal slag (eventuelt benævnt landgang, invasion, kamp, angreb, forsvar, offensiv, træfning, besættelse, anneksion etc.). Så slag kan ikke bare "oversættes" til krige. --Sir48 (Thyge) 20. dec 2008, 18:20 (CET)
Hedder det ikke "annektering"? --Lhademmor 20. dec 2008, 22:05 (CET)
Jeg er opmærksom på at krig og slag ikke er det samme. Det oprindelige forslag gik på at ændre "Krigsslag" til "Slag" og i ovenstående opsummering er det blevet til "Krige med deltagelse af Tyskland". Det var derfor jeg spurgte hvad meningen var. --MGA73 21. dec 2008, 19:52 (CET)

Opsummering 2 redigér

Er beslutningen så at kategorierne i Kategori:Krige efter lande omdøbes til fx Kategori:Krige med deltagelse af Tyskland og kategorierne under disse kategorier omdøbes til Kategori:Slag med deltagelse af Tyskland? Eller skal kategorierne med slag helt udgå? --MGA73 1. jan 2009, 21:34 (CET)

Jeg synes at slag med deltagelse af Tyskland lyder ret kluntet. Argumentet 'underlige adjektiver' er i bedste fald humoristisk. Hvis man aldrig har hørt om 'srilankanske slag' eller 'mozambiquiske slag' skader det vel ikke at man lærer noget nyt. Wikipedia er ikke et skoleblad men en encyklopædi. --Med venlig hilsen Necessary Evil 5. jan 2009, 03:45 (CET)

Opsummering 3 redigér

Denne diskussion har været i limbo mens "Kat Y'ske X'ere eller X'ere fra Y"-diskussionen har raset. Konklusionen var at "X'ere fra Y" vandt. Er der så enighed om at Kategori:Danske krigsslag, Kategori:Tyske krigsslag… ændres til Kategori:Danmarks slag, Kategori:Tysklands slag… ?? --Med venlig hilsen Necessary Evil 6. feb 2009, 19:01 (CET)

Skal der så sorteres efter deltagere eller efter sted - og skal stedet være efter nutidig eller samtidig placering? --Palnatoke 6. feb 2009, 19:40 (CET)
Tjaa det bedste ville være Kategori:Danske slag, Kategori:Tyske slag… men det er vel udelukket efter afstemningsresultatet. [Kategori:Danmarks slag] overtager [Kategori:Danske krigsslag]s indhold og der er også slag i tidligere danske områder, ex-jugoslavien og i internationalt farvand. Hverken Øst- eller Vesttyskland deltog i nogle slag eller krige mig bekendt så [Kategori:Tysklands slag] dækker det fælles Tyskland. Geografisk ville det hedde [Kategori:Slag i Danmark] men der er der vist ingen der har efterlyst. --Med venlig hilsen Necessary Evil 6. feb 2009, 23:00 (CET)
Så konklusionen ser ud til at være, at formen rettes fra Kategori:Danske krigsslag til Kategori:Danmarks slag. Dette betyder, at der sorteres efter deltagere og ikke efter geografi. --MGA73 17. feb 2009, 11:17 (CET)
Det vil da være tosset at undlade den geografiske sortering. --Palnatoke 17. feb 2009, 11:22 (CET)
Hvorfor ikke:
Overkategorier: Kategori:Slag efter land og Kategori:Slag efter deltagere
Underkategorier: Kategori:Slag i Tyskland og Kategori:Slag med deltagelse af Tyskland
Et slag foregået i Tyskland med tyske tropper som den ene part står så i begge underkategorier og Slaget om Frankrig kun i den sidste, men til gengæld også i Kategori:Slag i Frankrig.--Sir48 (Thyge) 17. feb 2009, 11:57 (CET)
Gerne for min skyld. Oprindeligt gik diskussionen på at "omdøbe" de eksisterende. Umiddelbart kan man "omdøbe" ved at flytte fra en kategori til en anden. Med ovenstående forslag er der jo reelt tale om at oprette yderligere kategorier, så løsningen er nok at flytte fra de nuværende navne til "Slag med deltagelse af Tyskland" og så oprette "Slag i Tyskland" manuelt bagefter. --MGA73 17. feb 2009, 12:31 (CET)

Flytning er nu sket redigér

Jeg har nu flyttet kategorierne til "Slag med deltagelse af xxx". Hvis nogen har lyst er det bare at gå i gang med den geografiske kategorisering også. Nåe ja og så suppleringen med de andre deltagerlande også. --MGA73 21. feb 2009, 12:26 (CET)


Wikipedia:Afstemninger/Nederland(ene) eller Holland (2) redigér

OBS! Der er som en udløber af disse 2 afstemninger om navngivning af kategorier:

oprettet en afstemning om navngivningne vedr. Holland/Nederland/Nederlandene:

--MGA73 28. dec 2008, 10:21 (CET)

Konklusion på afstemningerne om Kat X'ske Y'ere eller Y fra X samt afstemninger/Nederland(ene) eller Holland (2) redigér

 Konklusion:
Afstemningen er nu afsluttet med flertal for "X'ere fra Y". Dermed er "X'ere fra Y" ny navngivningsmetode . Hjælp:Kategorier#Navngivning vil blive rettet og botretningen kan starte. Hvis der mødes kategorier hvor Holland/Nederland/Nederlandene indgår, så vil de beholde den nuværende landebetegnelse. --MGA73 18. jan 2009, 12:04 (CET)


Parenteser i artikelnavne redigér

Er der nogen grund til parenteser i artikelnavne, når der kun er én ting med det pågældende navn? Hvad det er, kan man jo se, hvis man læser atiklen.
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 4. apr 2009, 13:59 (CEST)

Det burde der vel ikke være, med mindre at den pågældende skribent var vidende om forvekslingsmuligheder. Måske er det bare en lidt dårlig formulering i den tekst, hvor der oprindeligt var linket til artiklen? Er der noget specielt, du har i tankerne? --Jørgen 4. apr 2009, 14:14 (CEST)
Jeg tænker ikke lige på en specifik artikel, men det ses adskillige steder...
- Sarrus (diskussionbidrag) d. 4. apr 2009, 14:19 (CEST)
En del af tilfældende findes på listen Wikipedia:Titler med måske overflødige parenteser som dog ikke er helt up to date. Jeg planlægger en udvidelse af min behandling af titler med parentes, blandt andet med tjek af om evt. flertydigsider henviser til alle eksisterende sider med samme navn, bortset fra indhold i parenteser, som flertydigsiden. Byrial 4. apr 2009, 15:49 (CEST)


Shiaislam og Sunniislam versus Shiisme og Sunnisme redigér

Der mangler konsensus i navnet på artiklerne Shiisme (frem for Shiaislam), men modsat Sunni-islam (frem for Sunnisme). Ydermere redirecter sunnisme ikke til nuværende Sunni-islam.

Der foreslås at bruge enten:

  • Shiisme og
  • Sunnisme

Hvorefter der i den rep. artikler kan fremhæves den andre skriveformer eller

  • Shiaislam og
  • Sunniislam

Hvorefter der i den rep. artikler kan fremhæves den andre skriveformer.

Generel vil jeg fraråde at skrive Shia-islam og Sunni-islam eller Shia Islam og Sunni Islam, sidstenævnte er måden hvorpå det er gjort på den engelske wikipedia.

Venligste hilsner, (Skrev Imdk (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Der er ingen bydende grund til at der skal ensrettes, men det kan da se pænt ud, hvis lemmaerne passer sammen. --Palnatoke 29. apr 2009, 13:16 (CEST)
Nu har jeg i øvrigt oprettet Sunnisme som redirect til Sunni-islam. Redirecten kan vendes ved at flytte Sunni-islam til Sunnisme, hvis man skulle ønske det. --Palnatoke 29. apr 2009, 13:18 (CEST)
Jeg stemmer umiddelbart for sunniislam og shiaislam, men er ligeglad sådan set. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 29. apr 2009, 13:22 (CEST)
Også den form jeg foretrækker - det er efterhånden også blevet gængs på dansk at tiltalte grupperingerne som hhv. shiaislam og sunniislam. imdk 29. apr 2009, 14:26 (CEST)

Er der nogle der kan lave en rollout på jf., ved desværre ikke selv hvordan man gør? --imdk 30. apr 2009, 10:46 (CEST)

Wikipedia skal sige velkommen til så megen viden som mulig redigér

Det er jo netop i Grundtvigs ånd at viden skal deles med alle. [And I am sure that the irony isn't lost on you: at flertallet af Admin her 1) Enten ikke har hørt om Grundtvig 2) Giver fanden i ham, 3) Ikke kan se relevansen.)

Men for os oplyste og -vakte individer -- som udgør selve Fundamentet i vort oplyste Folkestyre -- giver det i høj grad mening. Og det er i den ånd at jeg har skrevet artikler her på Wikipedia, - for at dele viden. Særlig er jeg optaget af den selvstændigt tænkende mand som går i mod strømmen og de herskende meninger på "Bjerget", men som til sidst får ret og dermed viser sig at være den klogeste af hele pakket. Det er grunden til at jeg interessere mig for folk som David Irving, Flemming Juncker, John Mearsheimer, Stephen Walt og Charles Freeman (sidstnævnte kunne være blevet en eminent chef for NIC, og kunne have forsynet Præsident Obama med en nuanceret analyse af alle aspekter af USA's sikkerhedssituation, men blev slagtet af en af verdens mægtigste lobbyer, Israel lobbyen. Også min interresse for forskellige Cassandra'er stammer herfra : Jakob Brøchner Madsen og Nouriel Roubini for at nævne nogen. Og således har vi jo alle vores særlige interesser, som er med til at give artiklerne verve og gøre dem medrivende.John Peters 10. okt 2009, 11:10 (CEST)

Skulle der så engang komme for megen viden redigér

Så kan man gå ind og fjerne noget igen. Men Come on. Da-wiki har 116.000 sider og En-wiki -- som er forbilledet, og hvor det hele begyndte, har over 3 millioner. Og man skal ikke have været længe på en-wiki for at frostå at de er meget mere large dér. Det er da muligt at nogle af mine artikler på en-wiki bliver kraftigt redigeret om ½-1 år, men det føles hårdt her, at opleve at der nogen gange kun går minutter, før een eller anden melder sig med en mening om det. Og forleden skete det medens der var et "I Brug" skilt på! Og det var det som udløste hele Bandlysningskampagnen, fordi folk som bærer had og nag til mig crept out of the woodwork.John Peters 10. okt 2009, 11:10 (CEST)

Jeg bærer ikke nag, og føler fint for Grundtvig. Men skal jeg gå imod nogen strøm skal det være rent vand og ikke mudder og hængedynd.HAr du hørt om at trække på samme hammel? Og ved du hvordan det virker?? --Jørgen 10. okt 2009, 11:16 (CEST)
Nej det holder ikke med at trække på samme hammel. Mange af de andre som trækker (for nu at blive i den terminologi) er det jeg ville kalde normal-danskere, og er uden tvivl stolte og glade for det. Men der kommer ikke meget overraskende nyt på den måde, og husk på at alle har ret til at gå ind og redigere i nogen artikler jeg har skrevet. Nu kan du se med Koalitionsstyrke-tab i Helmand og Kandahar 2009 - den tilsvarende engelske version har kunnet få lov til at blive stående, men herhjemme var der straks en masse mennesker som havde en mening om den. Da burde de have gennemskuet: Hør, hvem er det som prøver at genere ham dér (mig) ved at henvise til generelle ting om at Da-wiki ikke accepterer lister? Er der nogen som har en skjult dagsorden (de 2 industrier)? I stedet kalkulerede sidstnævnte kynisk, at sagen ville hvirvle så meget mudder op, at nu kunne de endelig få ram på mig, hvilket så også (som det ud nu -- (jeg har ikke været inde på afstemnings-listen den sidste time) -- ser ud til at være lykkedes.John Peters 10. okt 2009, 11:28 (CEST)


Lufthavnsartiklers navne redigér

Jeg synes at der mangler en manual for artikeltitler for lufthavnsartikler. Som jeg kan se det er der tre forskellige muligheder, der alle bliver benyttet:

  1. Dansk oversættelse af lufthavnens officielle navn. Dette er pt. benyttet ved fx de australske lufthavne.
  2. Engelsk/international lufthavnsnavn. Dette bliver pt. benyttet ved fx de indiske lufthavne.
  3. Officielt lufthavnsnavn. Dette bliver pt. benyttet ved fx de fleste tyske lufthavne.

Personligt synes jeg at det engelske navn ikke skal benyttes, men er i tvivl om det danske navn eller officielle navn vil være bedst. Dog kan der opstå et problem ved at benytte det officielle navn, hvis dette ikke er med latinske bogstaver. kalaha 9. dec 2009, 16:53 (CET)

Du har fat i et principielt problem for artikler om bla.a. jernbanestationer og kommunale/regionale myndigheder står i lignende situationer. Så længe vi holder os til svensk, norsk, engelsk, tysk og til dels fransk, er der ikke noget ivejen med at benytte de lokale betegnelser, fordi folk uden videre forstår dem, og dem artiklerne har relevans for vil ofte også finde det naturligt. Men når vi kommer udover de nære sprog, bliver tingene besværlige. Hvad hedder lufthavn på portugisisk eller kommune på tyrkisk? For slet ikke at tale om de lande der har flere officielle sprog og derved også flere lige gode betegnelser for de samme ting.
Det engelsk/internationale navn er en mulighed, da det er entydigt. Men det ser mærkeligt ud med engelske betegnelser i en dansk tekst. Til gengæld er det praktisk for dem, der skal kommunikere internationalt.
Dansk oversættelse tager højde for problemerne med de fjerne sprog. Til gengæld er hjemmestrikkede oversættelser ikke så populære, da de kan være misvisende. At oversættelsen ofte går via trediesprog øger desuden også risikoen for fejlfortolkninger. Til gengæld kan de så læses og forstås umiddelbart af alle.
Så nej det er ikke nemt, for der er fordele og ulemper ved alle tre muligheder. Og undertegnede har da også selv i en situation benyttet dansk oversættelse i håb om at fremme forståelsen men i anden sammenhæng engelsk, fordi der intet dansk var og oversættelse var for risikobetonet.
Men et kompromismulighed kunne måske være, at man bruger de betegnelser, der er mest udbredte indenfor de enkelte kategorier. Derved kan man både tage hensyn til det naturlige navnebrug for de nære sprog og forståeligheden for de fjerne. Alternativt bør man nok ensrette til dansk med forbehold for de tilfælde, hvor en entydig dansk oversættelse ikke kan skaffes. --Dannebrog Spy 10. dec 2009, 22:47 (CET)
Der er en fjerde mulighed: Det lufthavnen typisk kaldes af folk, der taler dansk. Derfor ser jeg ikke noget galt i, at vi kalder den lufthavn, der officielt hedder Stockholm-Arlanda Airport, for Arlanda. Men ellers er mit udgangspunkt, at vi skal have stor respekt for, hvad lufthaven selv kalder sig. Og mange lufthavne gør meget for at bruge den engelske betegnelse. Arlanda bruger f.eks. "Stockholm-Arlanda Airport", også når de skriver på svensk. Derfor vil jeg foretrække den engelske betegnelse for de fleste lufthavne. En dansk oversættelse, som der bruges i de australske lufthavne, synes jeg, bør undgås. --Qw345 13. dec 2009, 00:39 (CET)
Qw345: Der er vi netop uenige. Jeg synes, at det er meget problematisk at Stockholm-Arlanda Airport bliver kaldt for "Arlanda". Jeg mener at det korrekte navn på det danske wiki bør være "Stockholm-Arlanda Lufthavn".
Dannebrog Spy og Qw345: Jeg ser ét til problem ved brug at den international titel. Wiens lufthavn har den internationale titel "Vienna International Airport". Da "Vienna" desideret er en oversættelse af byens navn, mener jeg det vil være helt forkert, at den danske artikel hedder dette. Nu er artiklens navn godt nok i forvejen forkert (lokalt navn er "Flughafen Wien"), men jeg mener at det korrekte navn på denne lufthavn bør her være "Wien Lufthavn", evt. "Wiens Lufthavn". kalaha 13. dec 2009, 12:05 (CET)


Retskrivning i plantenavne redigér

Jeg mener der bruges en forkert norm i artiklerne om plantenavne, f.eks. Mose-Bølle og Sand-star, der i almindelig retskrivning hedder mosebølle og sandstar. Håber vi kan diskutere det på Wikipedia-diskussion:Navngivning#Store bogstaver og bindestreger i plantenavne og måske nå frem til en beslutning. --Casper 20. jan 2010, 20:07 (CET)


Forkortelser eller ej redigér

Efter Bruger:CarinaT's flytning fra "DNA" til "Deoxyribonukleinsyre" foretager Bruger:Thomas81 samme manøvre fra "FN" til "Forenede Nationer" med begrundelsen, at forkortelsen ikke er det rigtige navn. Hvilket også er korrekt. Sådan er det typisk med forkortelser.

Imidlertid er jeg meget stærkt imod disse to flytninger. I samme ombæring foreslår jeg, at vi flytter:

  • AM og PM til "Ante meridiem og post meridiem"
  • 1. århundrede f.Kr. til "1. århundrede før Kristi fødsel" (fortsæt selv)
  • 1 f.Kr. til "1 før Kristi fødsel" (fortsæt selv)

Hvis der ikke er nok i ovenstående, så lad os kigge lidt på Kategori:Forkortelser.

Navngivningsnormens hovedregel er, at der skal anvendes det mest udbredte navn. I rigtig mange tilfælde vil det være en forkortelse, som altså ikke er emnets rigtige navn. Hvis denne politik skal anvendes fremover, kræver det konsensus. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:40 (CET)

Læs lige normen igen - artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer - det er ikke det samme som det mest udbredte, for ganske ofte vil det mest udbredte ikke opleves som det mest korrekte... --Palnatoke 25. jan 2010, 19:52 (CET)
Den glemte jeg lige i forargelsen, men det ændrer heldigvis ikke ved pointen i mit indlæg: FN vs. Forenede Nationer eller DNA vs. Deoxyribonukleinsyre. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:56 (CET)
Jeg tolker "naturligt" som "korrekt", fordi vi prøver at skrive en encyklopædi - og der er naturligvis en fare deri, at vi bagstræberisk og konformt kommer til at holde fast i forældede udtryk, men som regel vil det fulde navn opleves som mere korrekt end forkortelsen. --Palnatoke 25. jan 2010, 20:02 (CET)
Nu hedder det længere i normen: "Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig." Hvordan flertydige navne så i øvrigt skal håndteres fremgår ikke af normen. Men det må vel være sådan, at hvis flere betydninger er omtrent lige gode, oprettes flertydig-side under "navnet", men hvis en betydning fuldstændig trumfer de andre får den "navnet", og de andre må så findes via "navnet (flertydig)".
Hvad angår forkortelse kontra fuldt navn kan jeg godt følge EPO. Nogle ting er simpelthen langt mere kendte under deres forkortelse, enten fordi det officielle navn ikke er til at huske (så som Deoxyribonukleinsyre), og/eller tingen nævnes så tit (så som Forenede Nationer), at en forkortelse kan spare en masse tid. Naturligvis skal vi så ikke falde i den modsatte vejgrøft som visse brancher, der drukner sig selv og andre i koder og forkortelser, men ved nogle ting må vi altså se i øjnene, at forkortelserne fuldstændig trumfer originalnavnene. Og nogle gange trumfer en betydning ydermere fuldstændig de andre. Når folk i almindelighed for eksempel hører forkortelsen DNA, så tænker de langt fleste trods alt nok på det, der med et fint ord åbenbart hedder Deoxyribonukleinsyre, og ikke Dansk Nationallitterært Arkiv eller bilforhandleren Damgaard Nielsen AS.
Men jeg tror ikke, det lader sig gøre at fastlægge tingene bedre, end de allerede er i normen. For selv om fuldt navn naturligvis altid er korrekt, så taber det altså nogle gange til sin forkortelse i praksis. Og nogle virksomheder har endda også taget konsekvensen og gjort forkortelsen til sit navn. DR og Nesa er kendte eksempler på det. --Dannebrog Spy 25. jan 2010, 22:54 (CET)

Se om DNA på Wikipedia:Landsbybrønden/DNA Brugen af små bogstaver for DNA i den danske Wikipedia er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA og ikke ligge under for en forkert afgørelse i sprognævnet. Når Den Store Danske Encyklopædi skriver DNA med stort, kan den danske Wikipedia også gøre det. Artiklen om DNA bør følgeligt flyttes fra dna til DNA Lemchesvej 17. dec 2010, 16:15 (CET)

Wegge misbruger admin-status redigér

Jeg er af Bruger:Casper blevet bedt om at placere nedenstående indlæg. --Brandsen 14. feb 2010, 03:11 (CET)

- - -

Jeg har i den seneste tid arbejdet med artikler om stednavne som både må staves med Å og Aa. Mine ændringer er gået frem efter skabelonen "Aalborg eller Ålborg", det vil sige at Aa-formen nævnes først, såfremt byen er markeret i stednavnelisten med "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa ". (Bemærk at jeg er i stand til at undertrykke egne holdninger for at nå en regel som er brugbar på Wikipedia. Hvis jeg selv kunne bestemme, skulle Å-navnet være nævnt først - i overensstemmelse med Stednavneudvalget, Retskrivningsordbogen og -reglerne og faktisk også Wikipedias egne normer, der siger at Stednavnelisten skal følges. Jeg har slået knude på mig selv, på Wikipedias norm og på de officielle autoriteter, alene for at finde et kompromis. Men nok om det). Det gik tilsyneladende ganske godt, da Aalborg-artiklens intro nu har været accepteret i ti dage. Men i dag tilføjede jeg "Årup" som supplerende navn i artiklen Aarup. Se artiklens historik/diskussion og Speciel:Bidrag/Casper. Det var åbenbart uacceptabelt for Wegge, som straks fjernede "Årup". Han kalder min tilføjelse en "forfladigelse" og tager overhovedet ikke stilling til mine argumenter og kilder. Jeg undlod at rulle Wegges ændring tilbage og afventede i stedet en diskussion. (Selv om jeg sådan set har argumenteret rigeligt for Aa/Å-sagen). Jeg tillod mig dog at genindsætte den fynske Aarup i artiklen Årup, da jeg ikke på nogen måde kan se hvorfor den skal mangle der. Det er jo bare en listeartikel, og den fynske by er langt den vigtigste. Uanset stavemåde udtales den på samme måde, så det må være hævet over al tvivl at den skal være med i henvisningslisten. Og desuden havde Wegge fjernet den uden nogen begrundelse.

Det grove opstår imidlertid først, da Wegge herefter blokerer mig med begrundelsen "hærværk". Ikke blot er det et misbrug af admin-status, det betyder også at jeg er afskåret fra diskussionen, som jeg havde påbegyndt, og afskåret fra at gøre andre opmærksom på sagen. Det er ubehageligt og nedværdigende at få sådan et stempel, så man er nødt til at forsøge at logge sig på via en anden computer og via anonyme proxyservere! Jeg har været en flittig og samvittighedsfuld bruger i fem år og har kun været hidsig én gang - da jeg kaldte en sætning i en artikel for "ævl" (men det var ikke rettet mod en specifik bruger, og jeg beklagede senere). Som man måske husker fra 2007-08 var der diskussion om Wegge skulle have lov til at blive admin igen, da der havde været ubehagelige sager. (Tilfælde 1, 2, 3). Se også en nylig bemærkning som Brugerdiskussion:Wegge/Arkiv_4#Problemer_med_IRC denne. Jeg synes han bør udelukkes som admin i en periode eller som minumum have en anden sanktion. Dette er dybt uforskammet og useriøst! I må forstå at seriøse folk flygter fra Wikipedia. Når man får smækket stemplet "hærværk" i synet, så har man aldrig lyst til at blive administrator eller møde op til træf og arbejdsweekender osv. Hvis I bare lader stå til, vil der efterhånden være så mange skuffede ex-brugere, at det rygtes ude i samfundet, med den følge at hele Wikipedias indhold (ikke kun brugerne) får dårlig prestige. Jeg har nu sendt dette som epost til et par administratorer og håber en af dem vil bringe det for mig. - Hilsen Bruger:Casper - - -

Umiddelbart synes jeg det virker meget groft at tilbagerulle en ændring bare fordi man ikke mener at have set formen Årup - det har jeg derfor tilladt mig at tilbagerulle tilbagerulningen af. Vi har jo også masser af redirects på navne, f.eks. folk der hedder Sven, men optræder som Svend en masse steder. Fejlagtigt, men derfor kan vi jo godt henvise til den korrekte artikel. Jeg har desuden taget det - indrømmet - drastiske skridt at ophæve blokeringen af Bruger:Casper. Det er altså ikke hærværk, at man laver en redirect, der er bare er en helgardering for folk der måtte tro, Aarup kunne staves Årup. Jeg ser frem til at høre andres holdning. Jeg synes i hvert fald Wegges opførsel lader meget tilbage at ønske. --Brandsen 14. feb 2010, 03:44 (CET)
Kasper (pun intended) er en kræftsvulst. Han har den fejlagtige opfattelse at en regelret tilbedelse af retsskrivningsoprdbogen er et acceptabelt substitut for viden. Vi har alt for mange eksempler på at RO-fasicmen skræmmer folk der rent faktisk ved noget om Schweiss eller Triathlon bliver bortdømt af bedrevidene fjolser, der ikke ved andet end det sprognævnet har drømt op. Og det er det den bedredevidende selvfedhed der er hærværket. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 14. feb 2010, 04:07 (CET)
Jeg vil nøjes med at henstille til jer at I behandler det som to spørgsmål:
  1. staveprincipper og tilhørende diskussion, argumenterne, normer og tilbagerulningen. Det kan man diskutere under Diskussion:Aarup.
  2. Wegges blokering af mig - for det er først derfra at alle grænser er overskredet, og jeg kræver sanktioner. --Casper 14. feb 2010, 04:31 (CET)

Tag dig nu sammen Wegge og tal ordentligt til folk! --Santac 14. feb 2010, 14:48 (CET)

Hvis det her fortsætter, mener jeg vi må overveje sanktioner mod Wegge. Det er fuldstændig uhørt, at man sletter indlæg på en diskussion, fordi de ikke behager en. --Brandsen 14. feb 2010, 14:53 (CET)
Det er almindelig procedure at blokerede brugere, der på en eller anden måde finder ud af alligevel at redigere i blokerignsperioden, tilbagerulles. Husk lige på at Kasper, uanset han er bedre formuleret end den gennemsnitlige vandal, er blokeret for gentagne tilfælde af indsætytelse af fejlæagtige oplysninger i vores artikler. Jeg forstår ikke hvorfor det skal gøres til en stor sag. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 14. feb 2010, 15:00 (CET)
Jeg foreslår, at vi tager en afstemning om blokeringen, da der ikke er enighed om den. --Brandsen 14. feb 2010, 15:03 (CET)
Det forslag undergraver du selv, når du fjerner blokeringen. Jeg må bede begge d'herrer om at holde snitterne fra blokerings-, hhv. afblokeringsknappen indtil sagen er ordentligt diskuteret. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:07 (CET)
Okay, men så kunne jeg frygteligt godt tænke mig snart at høre andre komme på banen med deres holdning til sagen.... --Brandsen 14. feb 2010, 15:09 (CET)
Jeg agter ikke at komme på banen, så længe I to brushoveder hellere vil strides om en ret irrelevant blokering end prøve at komme ind til sagens kerne. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:18 (CET)
Nå så det gør du ikke? Du benytter da ellers lejligheden til at skude på alt og alle, der påpeger Wegges fejl. Så vidt jeg kan gør du da netop alt for at lede fokus væk fra sagens kærne: "Er Wegge gået for vidt?". Du har kommenteret alt muligt andet. Det ville være dejligt befriende, hvis du havde talt klart og tydeligt i sagen og havde sagt "Ja Wegge har desværre gået for vidt i denne sag..." eller "Nej Wegges handlinger var ok fordi....". --MGA73 17. feb 2010, 20:39 (CET)
->MGA73: Bemærk tidsstemplerne. På det tidspunkt, hvor jeg bad Brandsen og Wegge om at holde igen, handlede det mest af alt om at få diskussion i stedet for wheel-warring. Det lykkedes. --Palnatoke 17. feb 2010, 21:00 (CET)
Debat er skam også fint. Jeg noterer mig, at du vælger ikke at deltage i debatten, men begynder at debattere debattørene. Gå nu efter bolden og ikke efter manden. --MGA73 17. feb 2010, 22:04 (CET)
->MGA73: Jeg ser ingen steder at jeg går efter manden - jeg prøver at være konstruktiv[2], dæmpe gemytterne[3][4], rette en fortolkning[5] og korrigere misforståelser[6][7]. Og nej, jeg gider ikke deltage i en heksejagt. --Palnatoke 18. feb 2010, 10:55 (CET)
Palnatoke: To minutter efter dit indlæg tilkendegiver jeg med mit 'okay', at jeg ville holde snitterne fra blokeringsknappen. Alligevel fortsætter du med at ævle om blokeringen som om det er sagens kerne. Næste gang - for der bliver jo med garanti en sådan - skal jeg nok huske at skrive med stort: JAVEL, PALNATOKE! Desværre tror jeg ikke det hjælper, men det er da et forsøg værd. --Brandsen 18. feb 2010, 00:05 (CET)
->Brandsen: Blokeringen er sagens kerne. Og 15:18 var det endnu ikke tydeligt om I var færdige. Det var I så heldigvis. --Palnatoke 18. feb 2010, 10:55 (CET)
"Kasper (pun intended) er en kræftsvulst". Jeg fatter simpelthen ikke at det kan accepteres at en administrator skriver sådan.--Lcl 14. feb 2010, 15:20 (CET)
Jeg tror ikke Casper synes blokeringen er irrelevant. Med mit forrige indlæg frygtede jeg da også at blive blokeret af det løsgående missil. Og sandsynligheden for at jeg bliver det for dette indlæg er signifikant over 0%. --Santac 14. feb 2010, 15:24 (CET)
Kasper har fået svar som han har råbt i skoven. Hvad angår kræftsvulsten, så er det en kommentar til at den hærgende RO-fanatisme tidligere har fårt til at folk der vidste noget om det de skrev om, er blevet skræmt væk af folk der ikke kunne andet end at dyrke insekterotik med en retskrivningsordbog i hånden. Får den - i mine øjne - uønskede brugeradfærd lov til at sprede sig, ender vi med at der ikke bliver skrevet noget konkret, men derimod brugt en uhyrlig masse energi på at flytte kommaer. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 14. feb 2010, 15:27 (CET)
-> Santac: Nej, det synes Casper nok ikke, men han kender Wikipedia godt nok til at han ikke skræmmes væk af en ufrivillig pause på 24 timer. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:33 (CET)

Jeg synes det er utroligt, at f.eks. Palnatoke ikke forholder sig til det helt urimelige ordvalg som Wegge anvender.--Lcl 14. feb 2010, 15:39 (CET)

Hvad sker der her? Magen til pinlig diskussion... Det her kommer der intet godt ud af, hvis den for lov til at fortsætte, så stop den. Jeg er sikker på, at alle implicerede parter gør det de gør af bedste mening, og fordi de oprigtigt tror at det er det bedste for wikipedia. Men en diskussion som denne er ikke god for wikipedia!
Mit forslag: Alle implicerede parter klapper kaje og ignorerer hinanden den næste lange tid, samtidig med at man undgå alt for mange ømme tæer. mvh --Ktp72 14. feb 2010, 15:43 (CET) (mon jeg bliver blokeret for det?)
-> Lcl: Jeg gider ikke forholde mig til hvad folk skriver midt om natten; især ikke hvis de er midt i en ophidset diskussion - det kommer der sjældent noget godt ud af. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:45 (CET)
->Det er altså OK at skrive hvad som helst, bare det er midt om natten? For mig ligner det Administratorkammerateri.--Lcl 14. feb 2010, 15:49 (CET)
Nej, det er ikke OK at skrive hvad som helst, men i en del diskussioner må man lade folks udtalelser tale for sig selv. En del af ytringsfriheden er friheden til at holde mund og tænke sit. --Palnatoke 14. feb 2010, 15:58 (CET)

(redigeringskonflikt)

Hvad Å og Aa angår, så er det grundlæggende lærdom i dansk, at de kan bruges synonymt i egennavne. Det betyder på den ene side, at i artikler med Aa-navn er det aldeles overflødigt også at angive Å-form, da det er underforstået, at den også kan benyttes. Men på den anden side kan udenforstående ikke vide, hvad der er "det rigtige", men da Å er norm i dansk retstavning, vil de typisk gå ud fra den. For at hjælpe folk på rette vej i de tilfælde hvor der benyttes Aa, må der så henvises eller omdirigeres fra Å-formen. I det aktuelle tilfælde skal flertydig-listen medtage både Aarup og Årup, men i de enkelte artikler benyttes kun en form, for hvis der f.eks. står Aarup, må læseren formodes selv at kunne regne ud, at det også kan staves Årup.
Stavemåder i det hele taget: Et er hvad normer, Retskrivningsordbogens såvel som Wikipedias, siger, noget andet er praksis. Normer kan komme ud af trit med praksis, nogle har aldrig været det, og nogle afspejler beslutning om ændring af praksis. RO kan vi ikke ændre på, men vi kan ændre på vores egne normer, hvilket faktisk sker løbende i takt med behov og beslutninger. Ikke altid uden knas men det er jo ikke forskelligt fra ændringer af RO, der som bekendt heller ikke er statisk. Nu er det imidlertid sådan, at RO kun skal følges i skoler og den offentlige forvaltning, mens det er frivilligt for andre. Selvfølgelig er det mest praktisk, at vi andre også følger RO til dagligt, hvilket de fleste af os da, så vidt jeg kan se, også gør. Men samtidig må vi også konstatere, at lokale hhv. fagfolk afviger på nogle områder. Og så er det, vi har konflikten. Og der er det altså ingen hemmelighed, at jeg ligesom Wegge holder med de lokale/fagfolk, for det er nu engang dem, der ved mest om de pågældende ting.
Bortskræmning af brugere: jeg har indtryk af, at de fleste, der føler sig skræmt væk, i forvejen selv er på vildspor. Typisk er det tæt-på-skribenter eller folk, der ikke har tænkt tingene igennem. Det er muligt at nogle er skredet efter konflikter med administratorer af andre årsager, men det synes ikke at være et fremtrædende problem. Til gengæld er der givetvis en del fagfolk, der ikke tager Wikipedias amatører seriøst (men desværre ikke overvejer at de selv kunne hjælpe til).
Opførsel: På den ene side er jeg også irriteret over Caspers forsøg på at gennemtvinge RO's stavemåder på områder, hvor de reelt ikke bruges. På den anden side er Wegge kommet med udtryk, normale brugere bør blokeres for omgående. Men at Wegge ikke er typen, der går i et med tapetet (for nu at benytte et ukontroversielt udtryk), var altså velkendt, da han blev valgt til administrator. Så det falder også tilbage på os andre brugere. --Dannebrog Spy 14. feb 2010, 16:02 (CET)
Jeg er for så vidt enig i ovenstående og synes f.eks. bedre om etanol end ætanol men det er jo ikke det sagen drejer sig om. Den drejer sig for mig at se om Wegges uberettigede blokering af en bruger og en helt utilbørligt sletning af en diskussionsside og en sprogbrug, som jeg finder helt urimelig og det helt uden konsekvenser for Wegge. Mht. medansvar for Wegges administratorstatus, så er det sådan at Wegge blev administrator d. 11. apr 2005 med støtte fra 7 brugere, så de fleste nuværende brugere har ikke haft lejlighed til at give deres mening til kende.--Lcl 14. feb 2010, 17:06 (CET)
Vil du for det første berigtige den manipulerende kommentar du kom med her, og for det andet undskylde den urigtige beskyldning du nu igen har fremført? Det er tragikomisk at du sidder og opfinder hjistorier, for at have noget at skælde mig ud over. En anden gang er det en ganske god ide at kigge lidt i en sides redigeringshistorik, før du farer ud med den slags. -- Anders Wegge Keller (diskussion) 14. feb 2010, 17:22 (CET)
-> Lcl: Wikipedia:Anmodning om administratorstatus/Wegge 3... --Palnatoke 14. feb 2010, 17:25 (CET)
-> Lcl: Indlægget havde ikke været inkluderet på Landsbybrønden før du satte det ind, så "gen-" i din redigeringsbeskrivelse er forkert. --Palnatoke 14. feb 2010, 17:28 (CET)
Jeg beklager og skal afholde mig fra yderligere kommentarer i denne sag.--Lcl 14. feb 2010, 17:38 (CET)
Det er i min mening helt aldeles uhørt at blokere en bruger for at indsætte et link til den fynske by Aarup i flertydighedsartiklen Årup. Det er ligeledes uhørt at omtale en sådan indsættelse som "RO-fascisme" og at kalde andre brugere for "en kræftsvulst". En sådan adfærd ville enhver anden end Wegge være blevet blokeret for. --Pinnerup 14. feb 2010, 19:52 (CET)
Hørt, Pinnerup. Men desværre gør seriøse argumenter intet indtryk på Wegge, der er aldeles argumentresistent. Palnatoke, jeg savner begrundelsen for at du ikke vil forholde dig til et emne, fordi det er blevet drøftet midt om natten. Som de fleste nok har bemærket har jeg holdt snitterne fra både gendannelses- og blokeringsknappen i dag, så jeg vil gerne høre nogle indspark til debatten. Hvordan kommer vi videre? Eller sagt på en anden vis: Hvordan sikrer vi os, at sådan noget her ikke gentager sig? --Brandsen 14. feb 2010, 23:25 (CET)
MAGTMISBRUG!!! --DSS 15. feb 2010, 00:16 (CET)
(blokér mig bare, hvis du/I synes, jeg skal straffes for denne kommentar)
Det lader til at februar og Wegge er en dårlig kombination. Sidste år ved denne tid blokerede han mig fordi jeg kritiserede hans barnlige opførsel. Wegge kan blokere folk fra IRC[8], så det er nok derfor at Palnatoke er så overbærende med Wegge. --Necessary Evil 15. feb 2010, 16:56 (CET)
Flere eksempler fra Wegge rettet mod en del administratorer, bl.a. Necessary Evil ses også her. --Sasha 15. feb 2010, 17:15 (CET)

Set fra sidelinien virker det som om denne diskussion angår tre emner:

  1. Skal retskrivningsordbogen altid følges? Oprigtigt talt mener jeg, at det er uheldigt. Ældre, hidtil godtagne stavemåder bør kunne finde plads. I denne henseende kan jeg følge Wegge.
  2. Skal stednavne staves med Å eller Aa? Grundet mit indledende standpunkt vil jeg foreslå, at hvor der findes to (eller flere) godtagne stavemåder, kan den ene bruges i teksten og den anden/de andre angives i parentes svarende til, at fx Trap: Danmark har ældste kendte navneform i parentes. Kunne det eventuelt gøres til en norm på Wikipedia? (og for de, der ikke ved det: Sven er et navn, svend en stillingsbetegnelse)
  3. Har Wegge misbrugt sin stilling som administrator? Jeg tør ikke udtale mig skråsikkert herom. At være administrator betyder dels at have påtaget sig et særligt ansvar for Wikipedias linie, dels at man har været igennem en kontrol- og udvælgelsesproces fra andre med erfaring som administrator. Palnatoke har oven for vist, at der i sin tid var bred tilslutning til Wegges udnævnelse. Nu, da alle vedkommende og/eller ønskede udtalelser er blevet fremført, må det være administratorkollektivets ansvar (og pligt) at dømme herom - om fornødent ved en ny afstemning. Der er allerede blevet skrevet nok (og i visse tilfælde måske endda lidt for uovervejet) om emnet til, at de ansvarlige bør kunne afgøre sagen. For mit vedkommende vil jeg tage afgørelsen (uanset hvilken) til efterretning.--Rmir2 15. feb 2010, 19:32 (CET)

Wegges sprogbrug og blokeringskrig er helt uacceptabel. Det er ikke første gang, at Wegge tror, at han er mere administrator end de andre administratorer. Jeg så helst at Wegge kunne få lov til at bidrage uden adminstatus. Nillerdk 15. feb 2010, 20:41 (CET)

At denne sag endnu ikke har fået konsekvenser for Wegge er mig komplet uforståelig. Een ting er den nedladende, bedrevidende og arrogante tone man efterhånden er vant til at se på, men at den seneste regulære tilsvining– og uretmæssige chikane-blokering af en seriøs bruger, der udelukkende har argumentet sagligt og professionelt ikke har ført til sanktioner skriger jo til himlen!
Men ellers finder jeg det faktisk ganske tragikomisk at følge ovenstående debat, og se hvordan der fra visse sider danses om den varme grød. Det helt specielle hensyn der åbenbart skal udvises i sager hvori Wegge deltager vidner om forskelsbehandling og kammerateri af værste skuffe.
I stedet for at forholde sig til det absurde personangreb, og efterfølgende misbrug af administratorrettigheder, så skulle det gerne lyde sig at denne diskussion blot handler om ”to brushoveder der strides om en ret irrelevant blokering”. En irrelevant blokering? Så længe man altså vurderer, at den blokerede bruger ikke lader sig skræmme væk af en 24 timers blokering og en chikane-blokeringsskabelon i toppen af brugersiden, så er den irrelevant? Men herregud, denne sag er jo egentlig slet ikke værd at tage stilling til – den blev jo diskuteret om natten, lader man forstå.
Sidste år da Necessary Evil var udsat for tilsvarende, og i den forbindelse oprettede et fuldt berettiget indlæg på Landsbybrønden, skulle det også bare lyde sig at det største problem i dén sag var at ”sagen” blev bragt ind på Landsbybrønden, og så i øvrigt at Necessary Evil forsøgte at fjerne den chikane-skabelon der var blevet indsat på hans brugerside. Kønt var det i øvrigt heller ikke at følge dengang.
Slutteligt vil jeg blot nævne at jeg efterhånden sjældent blander mig i nogle diskussioner herinde, dog synes jeg at denne sag her er SÅ dobbeltmoralsk at jeg måtte ud med min mening. Jeg ser frem til en snarlig blokering på minimum en uges tid :) Mvh. --Poker-DM 16. feb 2010, 11:17 (CET)
Jeg ser at et par af mine udtalelser åbenbart skal misbruges. Det er helt i orden. Jeg noterer mig i øvrigt, at vi ikke har nogen procedure for fratagelse af administratorstatus, men det må vi så nok se at få. Hvis det skal give mening, skal vi imidlertid nok først have beskrevet, hvad man gør, når man oplever at en (med)administrator fejler. Det er jeg kommet med forslag til på Wikipedia-diskussion:Administratorer#Nyt afsnit om administratorfejl? --Palnatoke 16. feb 2010, 11:51 (CET)
Godt gået Palnatoke!
Jeg er helt enig i, at havde Wegge ikke været administrator, så havde han været blokeret for personangreb. Jeg har først set dette indlæg nu, så jeg vil ikke gøre mere i denne sag før vi har en procedure på plads.
Til Bruger:Casper kan jeg kun beklage, at vi ikke er bedre til at håndtere sager hvor en administrator er involveret. --MGA73 17. feb 2010, 20:28 (CET)
Enig med Poker-DM. Det er klart ukorrekt, når Palnatoke skriver, at hans udtalelser skulle være misbrugt... Og hvis de skulle være misbrugt, hvorfor er det så i orden? Ja, hvorfor det, Palnatoke? Klik her og se et andet eksempel... Både Wegge og Palnatoke er samlet set uegnede som administratorer. --80.161.139.193 18. nov 2010, 09:25 (CET)
Desuden har Palnatoke forsøgt at foretage censur, eftersom han har forsøgt at fjerne mine ovenstående udtalelser uden saglig begrundelse. Klik her og se hvordan han forsøger at slette vigtige udsagn og kendsgerninger. --80.161.139.193 22. nov 2010, 12:03 (CET)
@80.161.139.193 Det er ikke klart, hvorfor du i en forlængst afsluttet og ophedet diskussion om én administrator, nu kommer med angreb på en anden administrator. Mener du, at Palnatoke skal have frataget sine administratorrettigheder, så må du følge proceduren for det. Ønsker du ikke at følge proceduren for fratagelse af administratorrettigheder, synes dine indlæg ikke at have meget andet formål end (igen?) at skabe unødig uro og splid, og du må påregne, at din adgang til at redigere på Wikipedia bliver blokeret i kortere eller længere tid. Pugilist 22. nov 2010, 12:18 (CET)

Aa / Å redigér

Selve emnet er ikke så meget, om det skal være med eller uden bolle-å, men mere en diskussion om, hvem der irettesætter hvem; men da udgangspunktet har været brugen af aa eller å, vil jeg give nogle konkrete oplysninger, som vist nok er ukendte af mange:

I 1948 blev bolle-å indført i Danmark i stedet for aa til betegnelse af den åbne o-lyd. Det blev valgfrit for personer, om de ville overgå til den nye stavemåde af deres navn. Allerede i 1932 havde Århus Kommune indført det nye bogstav i sit navn; men i nyere tid er Århus Universitet overgået til at kalde sig Aarhus Universitet af hensyn til samkvem med udlandet. Ved retskrivningen ved offentligt anerkendte eksaminer gælder følgende regler:

  • Det regnes altid for korrekt at skrive Å eller å.
  • Der må skrives Aa eller aa i egennavne, hvis dette er en vedtagen form.

Det sikreste er altså at bruge bolle-å (i hvert fald til skriftlig eksamen), for det er altid korrekt, hvorimod dobbelt-a kun accepteres, når indehaveren (kommunen eller personen) har bedt om denne stavemåde.

--Hans Christophersen 17. feb 2010, 12:25 (CET)

Tja men nu skal vi jo altså ikke til skriftlig eksamen. Og på dansk Wikipedia er gængs praksis ved officielle navne at følge indehaverens stavemåde. Ved Å/Aa-problematikken gør det ikke noget, for det er velkendt, at det er to udgaver af det samme. De udtales ens, og man kan uden problemer bruge Å, hvis man er i tvivl. Til gengæld er det ikke nødvendigt at angive Å-form som alternativ de steder, hvor der ønskes Aa-form, for det er velkendt, at den er der. Når f.eks. forhenværende overborgmester Ritt Bjerregaard omtales, nævner man jo heller ikke, at gaard i navnet skal forstås som gård. Det følger af sig selv.
Et lignende fænomen ses i øvrigt ved officielle navn, der mere eller mindre bevidst er stavet forkert. Odense Banegård Center og Dansk Jernbane-Klub er eksempler, Dansk Sprognævn næppe vil godtage, men som er det korrekte for indehaveren. Og det er vel trods alt det mest høflige at bruge indehaverens stavemåde, alt den stund at det er dem, det handler om. --Dannebrog Spy 17. feb 2010, 13:35 (CET)
Der er én markant forskel på (de gamle) stednavne og på de eksempler, du nævner, herunder personnavnene: Stednavnene stammer tilbage fra en tid, hvor der ikke var nogen, der for alvor interesserede sig for stavningen heraf. Omvendt er personnavnene nye og desuden knyttet til enkelte individer, hvorfor en endegyldig afgørelse af deres stavemåde kan bestemmes af hver enkelt af disse individer. Noget stort set tilsvarende gør sig gældende for de (bevidst) forkert stavede navne: Der kan placeres et ansvar herfor (klubbestyrelse, ejere etc.), og de ansvarlige kan derfor ultimativt bestemme stavemåden.
Jeg vil ikke forholde mig til, hvordan man skal stave et stednavn. Men af rent pragmatiske grunde bør der altid være omdirigering fra den form, der ikke vælges som den primære. Og så vil jeg anmode om, at alle holder sig til sagen frem for at gå efter personer. De seneste indlæg følger heldigvis denne linje. --Arne (Amjaabc) 17. feb 2010, 18:07 (CET)
Vil lige afklare flg. sætning "Det regnes altid for korrekt at skrive Å eller å", så er mine oplysninger, at dette ikke er korrekt for personnavne iflg. www.sproget.dk (redigeres bl.a. af dansk sprognævn). Idet du nævner personnavne i dit indlæg, er det ikke tydeligt at du kun skriver om egenavne. -- Christian75 26. feb 2010, 13:45 (CET)
Nu er jeg selv Aalborggenser, og lærte altid i skolen at byen altså hed Aalborg, og ikke Ålborg, fordi det nu er gængs brug i byen at bruge Aa og ikke Å. Det samme gælder SVJV for Aabenraa. Modsat har Århus taget bolle-ået til sig (igen, så vidt jeg er informeret). Uanset om man nu er til den ene eller den anden skriveform, bør vi altid holde os til at hovedartiklen er skrevet med den form som nu er gængs skik og brug det sted som artiklen nu handler om. Jeg har altid haft den opfattelse at begynder man at skrive med Å i stedet for Aa, når tingene nu var opkaldt før bogstavet blev indført, så ændrer man reelt i hvordan det staves, og så er det ikke længere korrekt at bruge Å for byer og personer, hvis de nu ikke selv bruger det. Dansk Sprognævn har altid haft travlt med at lave deres regler efter hvordan folk udtaler tingene i København, uden hensyn til resten af landet, og ikke hvordan ordene egentlig bør staves for at være korrekt (i forhold til ordenes oprindelse, herunder især fremmedord), således kan man jo i dag ifølge retskrivningsordbogen stave stort set alt som man lyster. Der er jo allerede uoverensstemmelser mellem Retskrivningsordbogen og Den Store Danske Encyklopædi, og i det tilfælde er stavemåden i encyklopædien nu engang mere relevant i henhold til ordenes oprindelse, end de spøjse staveformer som sprognævnet er kommet frem til. --Metalbunny 4. maj 2010, 22:53 (CEST)[svar]

Konklusion på stavemådediskussion redigér

Da der synes at være blevet ro om sagen, tror jeg at kunne tillade mig at drage en konklusion på baggrund af ovenstående diskussion og almindelig praksis:

  • Hvis der er flere stavemåder eller betegnelser (herunder forkortelser) for en given ting oprettes der kun en artikel under en af dem. Fra de øvrige omdirigeres eller henvises der. Tilsvarende ved hyppige stavefejl hhv. muligheder for forvekslinger. Altså fortsættelse af hidtidig praksis hvor dublet-artikler er uønskede.
  • I selve artiklen benyttes kun en form i den løbende tekst. Andre former (bortset fra Aa/Å, se nedenfor) der er eller i nyere tid har været officielle eller udbredte nævnes i indledningen eller i umiddelbar tilknytning hertil. Her kan også gøres rede for brugen af de forskellige former og for historiske former.
  • På flertydig-sider medtages alle relevante stavemåder på de samme sider. F.eks. både København og Kjøbenhavn på København (flertydig).
  • For Aa/Å i danske stednavne benyttes den form, den lokale kommune ønsker. F.eks. Faaborg, men Tårnby. Benyttes Aa skal Å-form ikke angives i artiklen, da det anses for velkendt, at Aa skal forstås som Å på dansk. Til gengæld skal der så laves omdirigering eller henvisning fra Å-form (f.eks. fra Fåborg til Faaborg), ligesom der også ved kategorisering benyttes Å-form (f.eks. [[Kategori:Byer på Fyn|Fåborg]]).

Hvis ingen protesterer vil jeg tilføje ovenstående til Wikipedia:Navngivning. --Dannebrog Spy 22. mar 2010, 16:28 (CET)

Hvor finder man de officielle stavemåder? Tit mangler Æ, Ø og Å på internetadresser af bekvemmelighedsgrunde: www.koebenhavn.dk - www.naestved.dk - www.taarnby.dk/index.htm . Hvordan kan man se om det drejer sig om en doven webmaster eller om en politisk beslutning? Måske på Folketinget.dk . --Med venlig hilsen Necessary Evil 22. mar 2010, 17:11 (CET)
De officielle stavemåder fastsættes af Stednavneudvalget. Der er lange lister på Kort & Matrikelstyrelsens hjemmeside: http://www.kms.dk/Landkortogtopografi/stednavne/autoriserede/stednavne.htm . Det er markeret med #, hvis den lokale kommune ønsker Aa brugt i stedet for Å. Eller rettere ønskede, listerne er fra kort før Strukturreformen, men da der vist endnu ikke er sket ændringer af betydning, spiller det ingen større rolle. --Dannebrog Spy 22. mar 2010, 17:20 (CET)
Fint nok. Man skal så lige huske at 'Århus' måske ændres til 'Aarhus' Århus skal skrotte både smil og bolle-å. --Med venlig hilsen Necessary Evil 22. mar 2010, 17:54 (CET)
"F.eks. både København og Kjøbenhavn på København (flertydig)." Der skal vel ikke være to punkter med henholdsvis København og Kjøbenhavn på siden København (flertydig)? --Thomas 23. mar 2010, 09:04 (CET)
Flertydig-sider bør nok have deres egen norm. Men praksis er at måden man stiller sådanne op på varierer efter hvad og hvor meget, der skal henvises til. Er der kun tre-fire stykker lister man dem bare op på rad og række. Men er det 15-20 stykker eller mere, kan en sortering være en fordel. Var det f.eks. Frederik (flertydig) ville man nok have de danske Kong Frederik'er under en overskrift og Frederik Fetterlein under en anden.
For København (flertydig) er problemet dog pt. teoretisk, da der kun er syv ting listet op, og ingen af dem har j-form. Men sandt at sige forsøgte jeg også at finde et mindre kontroversielt eksempel end det oprindelige stridspunkt, Årup. Her er det relevant at sortere efter Å hhv. Aa, men uden særskilte overskrifter, for det er der ikke eksempler nok til. Men hovedpointen er, at alle de steder, der har navnet, oplistes i samme flertydig-artikel, uanset om de så staves Årup eller Aarup. --Dannebrog Spy 23. mar 2010, 11:43 (CET)

Stednavne redigér

Siden "Stednavn" har oplevet en del flytning mellem "Stednavn" og "Stednavne" og vistnok også "Danske Stednavne", som der er en omdirigering fra. Omdirigeringerne giver ikke mulighed for at omdøbe siden yderligere.

Som jeg ser det, er problemet, at man i sin tid har oprettet artiken med titlen "Stednavne", men med emnet danske stednavne. Imidlertid mener, jeg at tiden er moden til at have en artikel om hvert emne. Det må Wikipedia som opslagsværk være stort nok til, som det også er tilfældet på andre sprog.

Jeg har derfor foreslået at dele artiklen i to og omskrive den eksisterende til en artikel om danske stednavne, sådan som den er begyndt, ligesom jeg gerne vil skrive en om stednavne generelt.

Hvis der kan samles konsensus om dette, vil jeg gerne have administratorhjælp til det for at undgå cirkel-omdirigering, men lad os bare diskutere det først, evt. på sidens egen diskussionsside. --Thathánka Íyotake 19. apr 2010, 18:28 (CEST)

Til --Thathánka Íyotake
Det er al anerkendelse værd, at du vil kaste dig ud i dette emne. Vigtigst er af skaffe sig et systematisk overblik. Jeg vil foreslå noget i retning af dette:
  1. Stednavn - en artikel, der alene handler om hvad stednavne er, eventuelt suppleret med sproglige kendetegn (fælles henholdsvis særegne former og -endelser). Her kunnes tillige omtales problemstillingen med ulige navne for samme lokalitet (eksempelvis Slesvig/Sønderjylland).
  2. Danske stednavne, der kunne være en oversigtlig gennemgang af danske stednavneformer og deres udbredelse.
  3. Andre landes stednavne (efter behov og interesse, fx engelske, tyske, svenske, finske og slaviske) efter samme retningslinier som artiklen om danske stednavne.
  4. Enkelte stednavneformer, fx -inge, -hem, -lev, -løse, -sted, -købing, hvor der detaljeret gennemgås etymologi, udbredelse i tid og rum, og oplistes alle kendte forekomster.
Jeg ved, at der findes megen litteratur om emnet, dels samleværker, dels monografier, så der er nok at gå igang med.
PS: et tip: hvis du vil genskabe artiklen "Danske stednavne" trykker du genske enkelt på denne titel i "omdirigeret fra ..." så vil den åbne med omdirigeringen. Den kan du slette og i stedet indskrive en helt ny tekst. Derved bevares artiklen "stednavn" ved siden af "Danske stednavne".--Rmir2 20. apr 2010, 13:44 (CEST)
De enkelte stednavneformer er muligvis ikke hver især encyklopædirelevante, men hører i så fald til i Wiktionary i stedet. --Palnatoke 20. apr 2010, 13:48 (CEST)
Det svarer netop til, hvad jeg selv forestiller mig. Det ideelle er netop en om stednavne generelt og flere om de enkelte sprogområders. Og så forestiller jeg mig på længere sigt en om Nordens stednavne.
Jeg mener dog, at den nuværende artikel er så tæt på at være en artikel om netop danske stednavne, at den blot bør omdøbes og smårettes. Så i stedet for at indskrive en ny tekst tror jeg, det er bedre at tage den eksisterende artikel inklusive historik. Det er derfor, jeg tror at en simpel omdirigering kan gøre det. Men lige nu kører de i ring, så der må jeg have admin-hjælp.
Artiklen om stednavne generelt vil til at begynde med ikke være voldsomt lang, men jeg regner med at udbygge den med tiden.
Og der kan nok være noget om, at de stednavneefterled, hvorom der ikke kan siges så meget, snarere hører til i Wiktionary. Det kan jeg ikke lige vurdere. Jeg har bemærket, at der er en Wikipediaartikel om "-torp", som der også er en del at sige om (og som jeg også gerne udbygger), men det behøver ikke være tilfældet for alle efterled. --Thathánka Íyotake 23. apr 2010, 16:01 (CEST)
Det, jeg mener, er, at det vel ikke er nok at slette omdirigeringen fra "Danske stednavne" til "Stednavn" og så sætte teksten fra "Stednavn" ind i "Danske stednavne" (med lidt tilpasninger), for så kommer sidens historik ikke med. Det ville være bedre at slette (omdrigerings)siden "Danske stednavne" og så derefter omdøbe "Stednavn" til "Danske stednavne". Og så indsætte den nye artikel om stednavne generelt i stedet for omdirigeringen på siden "Stednavn". Men det med at slette en side skal jeg have hjælp til. Så hvad gør vi...? --Thathánka Íyotake 25. apr 2010, 22:27 (CEST)
Jeg har lige læst artiklen stednavn. Efter min opfattelse består artiklen til ca. 25% af generel oplysning om stednavne med danske eksempler (indledningen samt afsnittene semantik og morfologi og reciprokering). Fine afsnit, der sagtens kan blive som de er og hvor de er. Resten behandler danske stednavne specifikt. Min anbefaling er: Klip de Danmark-specifikke afsnit ud og kopier dem til artiklen Danske stednavne og skriv i redigeringsbeskrivelsen hvor afsnittene kommer fra. Det er normal praksis når en artikel vokser at udskille tekst til uddybende artikler (som det i det seneste par uger f.eks. er sket med København). Man kan stadig sagtens finde historikken. Sletninger og flytninger gør det egentlig bare mere kompliceret. Så fortsæt bare uden administratorhjælp. God fornøjelse mvh Nillerdk 26. apr 2010, 07:47 (CEST)
Jeg har slettet Danske stednavne, hvis historik alene bestod af omdirigeringer til forskellige steder, så nu kan du flytte Stednavn derover. Og nej, man kan ikke "sagtens" finde historikken. Der skal ret få flytninger til før det er totalt umuligt at gennemskue, hvor de forskellige redigeringer kommer fra. Jeg formoder at der på toolserveren er en applikation, som lader en finde de redirects, der har flest versioner. Hvis der ikke er en sådan applikation, kunne det være en god idé at frembringe en, så vi fra de eksisterende artikler kan linke til de forudgående versioner. Det løser naturligvis ikke problemet med kreditering fuldt ud. --Palnatoke 26. apr 2010, 09:22 (CEST)
Fint. Hovedsagen er at Thathánka kan komme videre og undgaa brug paa licensen (ved at bevare historikken). Man kan altid diskutere fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmaader, men lad os bruge tiden paa noget andet. Nillerdk 26. apr 2010, 12:11 (CEST)
Det er rigtigt nok, at de generelle afsnit sagtens kan indgå i en generel artikel, men jeg mener også, at de er vigtige i Danmarks-artiklen. Jeg tror egentlig, at de vil være gode at have begge steder, evt. med forskellige formuleringer, men jeg skal nok overveje det nøje. --Thathánka Íyotake 26. apr 2010, 19:53 (CEST)


Navne og kemiartikler redigér

Jeg vil høre folks holdning til kemisk navngivning - både mht. artiklernes navne samt hvad der skal følges i artikelteksten. Som artiklerne er i dag er det en blanding af navne fra Retskrivningsordbogen og fra Kemisk Ordbog. En diskussion der har været oppe at vende før, både på brønden Wikipedia:Landsbybrønden/Diskussion_af_politikker_og_normer#Koncensus_omkring_navngivning og Wikipedia:Afstemninger/Afstemning_om_brug_af_Retskrivningsordbogens_stavemåde, samt i diverse artikler om kemi fx se fx carbon, ethanol, ether, nitrogen). Men jeg har ikke fundet noget sted hvor der har været konsensus, selvom RO er indført i WP:S på trods af afstemningen.

Første spørgmål: Skal kemiartiklerne være baseret på faglig viden eller på dagligdagsoplevelser eller hvad forskellige leksikons på nettet måtte definere et ord til at være? (Se fx diskussion:kvælstof)

Eksempler: Grundstofartiklerne for H: hydrogen, O: oxygen og N: nitrogen hedder hhv. brint, ilt og kvælstof på trods af at Kemisk Ordbog definerer at brint, ilt og kvælstof er hhv. H2, O2 og N2 hvilket kun er et underemne i artiklerne.

Derudover så jeg meget gerne at vi brugte en stavning der svarer til den der bliver brugt i gymnasiet, i populærvidenskabelige bøger om kemi, og som tildels bliver brugt i andre leksika - nemlig navne efter eller delvist efter Kemisk Ordbog. I mine øjne er det et spørgsmål om troværdighed - efter tankegangen at hvis man læser om et stof på wikipedia og de ingen gang kan stave til det (man lige har læst i sin gymnasiebog), så er niveauet ualmindeligt lavt.

Eksempel: Tilladte navne (ifølge Kemisk Ordbog) for den artikel dawiki kalder "ætanol" (som Kemisk Ordbog kalder for forældet), er foruden ethanol, både sprit, alkohol, ethylalkohol, og finsprit, men vi har valgt den mest ukemiske af dem alle -- dette er en af grundene til at kemikere (kemikere er bl.a. også gymnasielærere) ikke kan tage dawiki seriøst, og dette budskab spreder sig til eleverne fx i gymnasiet.

Det samme gælder hvis der i første linie står at i kemi staves ordet således og der efterfølgende bliver brugt en anden stavemåde, så er signalet artiklen sender i mine øjne utroværdigt.

Jeg mener at det med til at give den danske wikipedia et dårligt ry, og netop kemiartiklerne var grunden til at jeg begyndte at skrive på dawiki (fordi jeg har haft utrolig stor glæde af enwiki), da jeg syntes det var synd at niveauet er så ufatteligt lavt på dawiki, og fyldt med en enorm mængde fejl eller unøjagtigheder i næsten alle artikler vedrørende kemi (eksemper gives gerne) -- jeg gik i gang med nitrogen og senere germanium men pga. navngivningen har jeg mistet modet og i stedet kastet mig over de flertydige artikler -- andre kemikere/biokemikere der har været forbi dawiki er hurtigt forsvundet igen, eller skriver om andre emner.

Til dem som siger Retskrivningsordbogen ønsker jeg en holdning til om Kemisk Ordbog så stadig skal bruges som reference mht. hvad orderne betyder og hvorledes ordet staves i artiklerne (hvad skal bruges som reference når ordet ikke er i RO), samt om artikelnavnet skal være det primært benyttet i artiklerne?

Til slut: Andre wikier har ligeledes en skrivning på "højt" niveau (hvis man da kan kalde dansk retskrivning på gymnasieniveau i kemi som højtniveau) fx dewiki og enwiki har valgt at have et fagligt indhold og benytte de officielle kemiske navne, se fx de:Glucose, de:Cobalt (på enwiki bruges de officielle kemiske navne (IUPAC) uanset hvilken dialekt resten af artiklen er skrevet på).

Mvh --Christian75 24. apr 2010, 12:19 (CEST)

Jeg skal med det samme understrege, at jeg ikke er kemiker, og således ikke har den dybe indsigt i spørgsmålet. Det er imidlertid min opfattelse, at vi selvsagt skal tilstræbe et "højt" niveau i artiklerne, og gerne et niveau, der er nogenlunde afstemt med den sprogbrug og stavemåde, der benyttes af fagfolk. Retsskrivningsordbogen er ikke skrevet af fagfolk med indblik i de enkelte fagdiscipliner. Derfor er der heldigvis en række fagordbøger, bl.a. kemisk ordbog, som i min optik har lige så høj validitet som Retsskrivningsordbogen. Jeg mener derfor ikke, at Retsskrivningsordbogen skal være altafgørende for en artikels navngivning. Om det skal hedde Nitrogen eller Kvælstof skal jeg ikke gøre mig klog på (men jeg har nu altid undret mig over Wikipedias stavemåde Ætanol ...). Pugilist 24. apr 2010, 14:15 (CEST)
Fuldstændig enig. Ingen tvivl om at Retskrivningsordbogen er en autoritet, når det gælder de almindelige ord, men når det gælder specifikke fagområder, kommer den ofte til kort. Fagfolk er til en vis grad noget konservative, og når de påvirkes er det af internationale ord og udtryk, der ofte adopteres i let tilpasset form. Indenrigs snæversyn og fikse ideer fra sprogfolk m.fl. falder derimod sjældent i god jord.
Nuvel, vi skriver ikke kun for fagfolk men i høj grad også for menigmand. Men vil menigmand vide noget mere om emnet, end hvad vi kan byde på, så er det fagfolkene, vi må henvise til. Og så kan vi jo lige så godt først som sidst benytte deres betegnelser, alt den stund at det alligevel bliver dem, læserne får brug for. De andre betegnelser bør så nævnes i indledningen eller i et særskilt afsnit i umiddelbar tilknytning til den.
Med hensyn til fejlfyldte artikler, så er der jo altid den mulighed helt at nyskrive dem, om end jeg medgiver, at det nok vil tage noget tid at skrive brugbare artikler om alle grundstofferne. --Dannebrog Spy 24. apr 2010, 16:53 (CEST)
Hvis kemikere ikke formår at skrive ordentlige artikler og overholde dansk retstavning på samme tid, har de da et problem. Desværre er der næppe økonomi til at sende dem på stavekursus i det fornødne omfang, så vi må vel leve med det og prøve at rette deres fejl, når vi ser dem. --Palnatoke 24. apr 2010, 17:01 (CEST)
Spørgsmålet er vel netop, hvad der er "dansk retsstavning " på et givent område - Er Retsskrivningsordbogen det eneste autoritative, eller kan vi på kemiens område også acceptere de stavemåder, der benyttes i Kemisk ordbog ? Eller hvilket stavekursus skal de ordblinde kemikere sendes på ;-) ? (Skrev Pugilist (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Jeg ser ingen grund til at alle mulige minoriteter skal bestemme over stavemåder, væsentlighedsnormer og definitioner, blot fordi vi i arbejdet med at skrive et alment opslagsværk også bevæger os ind på "deres" områder. Derfor må kemikere affinde sig med at formidlingen til lægfolk sker med de samme retskrivningsregler som alle andre steder, lokalhistorikere må erkende at de fleste gårdejere i 1700-tallet er irrelevante og jurister må leve med at mange ord har betydninger, der er mindre stringente end dem, der bruges i retsvæsenet. --Palnatoke 24. apr 2010, 18:18 (CEST)

Der findes omkring 107 grundstoffer (hvoraf nogle endda er kunstige). Skulle det ikke blive muligt at enes om stavemåden på dem alle? Jeg vil anbefale, at vi først og fremmest vælger H. C. Ørsteds stavemåder (ilt, brint, kvælstof, kulstof m.fl.) og derefter denne: [[9]] eller denne: [[10]]. ...eller hvad med: [[11]]?--Rmir2 24. apr 2010, 18:46 (CEST)

Lad mig i øvrigt anholde "Men jeg har ikke fundet noget sted hvor der har været konsensus, selvom RO er indført i WP:S på trods af afstemningen", der er stærkt upræcist - afstemningen blev afsluttet uden konklusion, og Retskrivningsordbogen var nævnt i både WP:S og WP:N allerede før da. Om der så er konsensus, er en anden sag, men der har ikke været enighed om at afskaffe reglen. --Palnatoke 24. apr 2010, 18:58 (CEST)
Minoriteter: Man kunne jo med lige så god ret sige at Dansk Sprognævn og sprogforskerne er en minoritet der tilfældigvis har fået myndighed til at trække deres opfattelse nedover hovederne på en masse andre. Herunder altså på områder som de i sagens natur ikke kan forventes at have forstand på men hvor de roder sig ud alligevel uden hensyn til dem der faktisk har viden om de pågældende områder og som afgjort burde være konsulteret i stedet. Hvilket uheldigvis f.eks. har den betydning, at dansklærere lærer eleverne en stavemåde, mens deres kollegaer kemilærerne benytter en anden. Ikke synderlig smart når det er det samme, der tales om.
Stringente betydninger af ord: her giver jeg dig til gengæld ret. Der er en del ord der folkeligt har en betydning men for de mere vidende har en smallere eller bredere betydning alt efter sagens karakter. Det må man naturligvis tage højde for i de relevante artikler hvor ønsket vel er at levere faglig korrekt information på en måde så de brede masser også kan forstå i hvert fald det overordnede. --Dannebrog Spy 24. apr 2010, 21:46 (CEST)
Jeg er heller ikke kemiker, men ifølge stilmanualen bruger vi hverken RO eller Kemisk Ordbog til at bestemme navngivning af artikler, men navngiver efter, hvad der er "gængs" brugt på dansk, og så staver vi det ifølge RO. Det kan jævnligt give anledning til diskussioner, men så må vi jo tage dem.
Som modvægt til en "forkert" navngivning har vi gengæld mulighed for at beskrive de forskellige navngivninger i artiklerne, og vi kan desuden omdirigere fra andre betegnelser for det samme.
Vi skriver i øvrigt ikke kun kemiske artikler for kemikere, og et dansk navn som f.eks. kvælstof kan imho sagtens anvendes for grundstofartiklen, hvor nitrogen-betegnelse ligeledes introduceres - og hvor andre "trivielle" betydninger af ordet kvælstof forklares. Jeg finder i øvrigt indledningen i den artikel forkert, fordi den "fordømmer" ordet kvælstof og beskriver det som et fejlagtigt udtryk.
Som slutbemærkninger: 1. Navngivning efter gængs navn bør bestemt ikke forhindre et højt fagligt niveau i artiklerne. De to ting har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre. Det ene er artikelnavn (hvordan man når frem til artiklen) og det andet er artikelindhold (den faglige beskrivelse). 2. Kemisk Ordbog lider af den svaghed, at den ikke er frit tilgængelig. --Sir48 (Thyge) 24. apr 2010, 22:01 (CEST)

"Desværre er der næppe økonomi til at sende dem på stavekursus i det fornødne omfang, så vi må vel leve med det og prøve at rette deres fejl, når vi ser dem." Her er grunden til at der ikke er noget at rette i kemibidragene, fordi der ingen bidrag er med den attitude dawiki har. Kemikere har ikke problemer med stavning - dansk retskrivning er ikke lov for andre end det offentlige mv., og kun vejledende for andre. Gymnasiekemi er så et eksempel hvor loven ikke engang følges (muligvis fordi det er i modstrid med en anden lov om at de studerende skal indlæres i fagets "metoder"). Selv det offentlige benytter ikke RO fuldt ud, fx miljøministeriet bruger ikke RO konsekvent ved navngivning af kemiske forbindelser.

Kemisk retskrivning går tilbage til slutningen af 30'erne og er ikke noget nyt fænomen. Den nuværende retskrivning blev officiel (blandt kemikere) i cirka 1948 2 år, og er tildels inspireret af tysk sprog, og bruges bredt i fx gymnasiet, i populærbøger, og andre steder der vil tages seriøst, fx (tildels) "Gyldendals åbne encyklopædi - Den Store Danske". Retskrivningsordbogen kan ikke bruges da den kun har et begrænset antal af kemiske navne (der er fx ikke alle grundstoffer), og i en meget tilfældig blanding. Fx er titanium et tilladt navn for titan ifølge RO, således at den engelske stavemåde er tilladt på dansk (men ikke tilladt ifølge Kemisk Ordbog). Alle jer der er gode stavere risikerer at blive dårligere stavere når den næste RO udkommer i 2011.

Grundstofnavne bliver også brugt til at navngive afledte former; carbon fx carbonater, carbener, carbider, osv. og disse afledte former for mange grundstoffer er ikke med i RO og yderligere har kemikere og kemikalieproducenter ikke set nogen grund til at ændre stavepraksis hvergang RO udkommer, men har fastholdt et præcist sprog som de har videregivet til deres gymnasieelever hvorefter at de kemisk stavede navne (på trods af RO og wikipedia) bliver mere og mere udbredte i samfundet. Fx i de skrevne aviser bruges ætan og den afledte ætanol stort set ikke længere: Søgning i Infomedia: (i flg. landsdækkende dagblade: Aktuelt, Kristeligt Dagblad, Arbejderen, B.T., Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske Tidende, Information, Weekendavisen, Børsen og Jyllands-Posten de seneste 12 måneder):

navn antal navn antal
Ethanol 96 Ethan 94
Etanol 25 Etan 0
Ætanol 33 Ætan 0
Bioethanol 256
Bioetanol 62
Bioætanol 38

(Det er sværere at søge på grundstofnavne fx da kvælstof og fosfor af pressen bruges som synonym for gødning, ligeledes med phosphor og phosphat, samt en del navne også er navne på kommerciele produkter)

(Miljøministeriets hjemmeside[12],[13],[14] ingen andre former end ethanol/bioethanol/ethan og heller ikke nogen ætyl, kun ethyl[15])

Men vores artikel hedder selvfølgelig ætanol, bioætanol, ætyl og ætan fordi det er det korrekte ifølge RO - fuldstændig ude af trit med resten af samfundet. Som eksempel kan tages "Den Store Danske" hvor de samme stoffer har navnene alkohol, "biobrændsel" hvor kun bioethanol giver hit, ætyl giver: "ætyl, ældre betegnelse for ethylgruppen; se ethyl", både ætan/ethan, sidstnævnte dog med mest indhold. Hvor alle navnene er korrekt ifølge kemisk nomenklartur. Derudvoer er grundstofnavnene i Den Store Danske for langt de fleste grundstoffers vedkommende (og de afledte som fx carbonat) i overensstemmelse med Kemisk Ordbog og derved fx gymnasiekemi (undtagelser så vidt jeg har fundet er "fosfor" og "klor"). Stavning er signalværdi, og med fx stavningen ætanol signalerer vi, både overfor gymnasieelver, men også overfor andre med interesse for kemi (og mht. ethanol/bioethanol/ethans også avislæsere) at dette er skrevet af uvidende personer - wikipedia er jo netop redigeret af alle så artikelnavn og navngivning har utrolig stor signalværdi for troværdigheden af det læste. Derudover er det også i mine øjne utroværdigt at indlede med at skrive at "kemikere staver et dansk ord således" hvorefter resten af artiklen skrives med et ikke-kemisk ord - det signalerer at artiklen ikke er "kemisk" og/eller af faglig kvalitet.

Mht. at Kemisk Ordbog ikke er gratis -- findes der noget alternativ til at få oplyst hvad en specifik forbindelse er og hedder på dansk (udover "Databog Fysik/Kemi" måske)? Det meste af den troværdige viden er ikke gratis - vel netop derfor wikipedia blev oprettet i sin tid.

Og mht. WP:S så skal der vel ikke være konsensus for at fjerne noget fra en norm? Men kun for indføre i en norm - en norm er jo netop ikke en politik, men en retningslinje som de fleste er enige i - og hvis der ikke er enighed om normen kan den da fjernes igen? Og derudover skrev jeg, at jeg ikke har fundet nogen diskussion hvor der var konsensus og jeg har endda ledt en del efter den.

Mht. jurister: Hvis artiklen er juridisk skal ordet så ikke bruges og defineres som jurister bruger ordet? og skal det ikke også staves som jurister gør det? Hvis et ord inden for medicin bruges anderledes end af de fleste skal det så ikke være den faglige definition der bestemmer, se fx blindtarm, de fleste bruger angst og frygt som synonymer men her kan dawiki godt bruge den psykologiske/filosfiske definition. I mine øjne er en wikipedia et sted hvor man bliver oplyst via referencer til faglitteratur, forklaret på en forholdsvis forståelig måde men med fagligt indhold.

Sir48: Kvælstof vs. nitrogen: Det er nu engang den faglige definition af ordet (at kvælstof er lig N2 og ikke N (men det er muligt at det er for bambastisk formuleret; jeg har aldrig fået læst ordentlig korrektur på de to grundstof artikler)), i medierne bruges kvælstof fx som synonym for gødning. Det ville svare til at vi kaldte artiklen Storbritannien for England selvom I nok ville syntes at det var "forkert", men dog hvad flertallet kalder landet i daglig tale. Den Store Danske antyder ligeledes at dette for kvælstof er gældende [16]. Og mht. artikelnavn er det korrekt at artiklens navn kan forklares i den pågældende artikel, men wikilinks til andre grundstofnavne mv. i en anden artikel kan ikke forklares. Står der fx i en artikel at "stoffet kan opløses i ætanol" skal man over i "ætanol"-artiklen for at få forklaringen at dette navn ikke er det kemiske navn endsige et benyttet navn, men ROs navn. Derudover er stavning ikke ligegyldig i kemi - det er en af hjørnestenene for overhovedet at kunne forstå og finde rundt i det kemiske univers. Derudover er det potentielt livsfarligt hvis man forveksler et kemisk stof med et andet (måske også en af grundene til at RO ikke følges). Derudover bliver det noget rod hvis vi fx staver afledte former af klor som klorid (RO) og chlorido (ikke i RO og der er absolut ingen der tidligere har stavet chlorido med k i Danmark (kilde Google)) og således er eksemplerne mange.

Som jeg tidligere har fået forklaret er dette en wiki på dansk og ikke en dansk wiki - hvorfor virker det så, som om der er en verden til forskel når man går fra enwiki/dewiki til dawiki? På enwiki er de naturvidenskabelige artikler ikke specielt lavet til lægfolk, men kan læses med stort udbytte af fx universitetsstuderende (og jeg tvilver på at mange andre end netop universitetsstuderende får noget ud af mange af kemiartiklerne - dog ikke hvad jeg havde i tankerne på dawiki, mere et niveau fra måske avislæseren tom. førsteårsstuderende på kemi).

Grunden til at jeg har taget emnet op, er vel tydeligt, idet jeg ikke har tænkt mig at oversætte enwiki hvis jeg efterfølgende må fraråde folk at læse hvad jeg har skrevet - derfor har jeg også brugt min energi på de flertydige da jeg opdagede hvorledes landet lå - men håber at hører fra andre end de sædvanelige, der er jo trods alt 226 brugere der har bidraget med mere end 10 indlæg de sidste 30 dage. --Mvh. Christian75 25. apr 2010, 23:39 (CEST)

Jeg er ikke studeret kemi, men har dog modtaget kemiundervisning i gymnasiet samt deltaget i en indledende kemiforelæsning på et dansk universitet. Inden for denne kreds kunne ingen drømme om at kalde ethanol for ætanol. I supermarkedet og blandt almindelige mennesker hedder det husholdningssprit. Ætanol hedder det i retstavningsordbogen. Min mening: Det er lige meget hvilken af disse betegnelser bliver brugt som artikelnavn, men alle navnene skal nævnes i artiklen og det mest almindelige navn bør stå først. Retstavningsordbogen er muligvis ikke særlig egnet indenfor tekniske videnskaber - alene fordi Dansk Sprognævn'erne naturligvis ikke vil kunne formå at skabe et komplet sprog indenfor en videnskabelig gren som f.eks. kemi.
Hvad var det lige, at problemet var? Ethanol-artiklen angiver allerede flere synonymer og den mest gængige betegnelse ethanol bruges i resten af artiklen. Nillerdk 27. apr 2010, 09:23 (CEST)
Det er korrekt og jeg er enig i din betragtning, men flg. kemiske artikler har ikke en forklaring om i det kemiske sprog (i fx gymnasiet og populistiske bøger om kemi etc.) skrives ætanol som ethanol : Eddikesyre, Æter, Sprit, Ammoniumhydroxid, Ester, Metylklorid, Tetraklorkulstof, Alkohol (stofklasse), Jodspiritus, Iridium, Alfa-pinen, Anethol, og Bioætanol. (kun medtaget kemiske artikler, og en del af dem er en stor blanding af kemiske navne og ROs måde at skrive dem på). Samt før jeg rettede i Ethanol-artiklen var der brugt mindst tre forskellige skrivemåder for ethanol: Ætanol, etanol og ethanol + der står nok kun "ethanol" indtil der kommer en forbi med tanken at "prøve at rette deres fejl, når vi ser dem" som P. skrev ovenfor - ligesom Sir48 har været forbi kvælstof og rette kemiske navne (resten af rettelserne var fine :-) Mvh.-- Christian75 27. apr 2010, 10:41 (CEST)

Lad os fastholde, at der er forskel på et grundstof og de forbindelser, det indgår i (eksempelvis er ilt et grundstof, kemisk tegn O, men indgår i O2 og O3. Af disse er O et grundstof (et atom), O2 (iltmolekyle) og O3 (Ozon) er molekyler! Kul er også et grundstof, grafit og diamant er molekyler. Jeg tvivler på, at kemikere skulle have ændret disse definitioner siden min universitetstid. Hvis Kemisk Ordbog virkelig definerer forholdene anderledes, bør den smides i skraldespanden uden videre diskussion. Lad os fastholde Salmonsens glimrende sprogbrug (som tidligere foreslået), der hviler på H.C.Ørsted, og supplere med de få grundstoffer, der er kommet til (de er ikke mange). Og lad os holde grundstoffer og molekyler adskilte.--Rmir2 27. apr 2010, 17:50 (CEST)

Grundstof og atom er ikke synonymer, se wikilink samt også IUPACs definition her: Chemical element og atom samt molecule samt se allotrop. O2, O3, O4 og O8 er allotrope former af grundstoffet oxygen, hvis navne er hhv ilt (dioxygen), ozon (trioxygen), tetraoxygen og octaoxygen (på kemisk sprog, hvor ilt og ozon er tilladte trivialnavne ifølge Kemisk Ordbog). Yderligere bliver betegnelsen "ilt" også i dagligdagssproget brugt om O2 (men dog også om grundstoffet). Men jeg tro det er de færreste der skelner mellem grundstof og atom og på engelsk siger man ofte når man mener O og ikke O2, atomic oxygen, fordi "atomic oxygen" (atomart oxygen) bliver sjældent brugt (i modsætning til ilt). Yderligere mht. Salmonsens navne er der sket meget siden, de færreste siger Magnum om Mg, eller kvægstof om Hg, Tulium om Th (Thulium, står ikke i RO, men det ville være bemærkelsesværdigt hvis de i fx RO2011 skriver det uden H idet Thule er med H i RO) osv. (dette var eksempler hvor de fleste er enige uanset Kemisk Ordbog eller RO). Et andet eksempel på at der er sket meget siden 1930erne er artiklen Amfibol (som også er fra Salomonsen (ville have sat en etiket "salomonsens" etiket på, men der var en der kom mig forkøbet). Udover at Natron har fået en anden betydning i dag, er der mange ting der har ændret sig. Jeg vil anbefale at sammenligne med den engelske. Mvh. Christian75 28. apr 2010, 20:34 (CEST)

Jeg medgiver, at jeg utrykte mig uheldigt ved brugen af atom ovenfor. Hensigten var at holde grundstof og molekyler adskilte. Jeg vil dog gerne vende tilbage til hovedemnet: navne i kemiartikler. Jeg foreslog tidligere at bruge denne liste: Grundstoffer alfabetisk til at betegne grundstofferne efter. Jeg vil tro, at der på grundlag af den kunne opnås enighed om navngivelsen af stort set alle grundstoffer.--Rmir2 28. apr 2010, 21:00 (CEST)

Ætanol/Ethanol Er det ikke på tide at skifte artikelnavn til ethanol? Det er helt molboagtigt, at artiklens navn, det bedagede ætanol, forekommer 6 gange, mens det gængse, alment benyttede ethanol, forekommer hele 48(!) gange. DanniDK (diskussion) 28. jun 2015, 01:42 (CEST)


Manglende konsensus om kommune eller sogn redigér

Diskussionen om anvendelse af By (Kommune) eller By (Sogn) har aldrig mundet ud i en konsensus. Denne forsøger jeg nu at finde på Wikipedia-diskussion:Navngivning#Sogne, hvor diskussionen desværre har ligget død i alt for lang tid.

Derfor vil jeg med dette indlæg henlede opmærksomheden på den diskussion, så vi kan få en konsensus. --|EPO| COM: 2. maj 2010, 21:05 (CEST)[svar]


Min holdning er klar:

Først undersøges hvor mange flertydige steder der er og hvor de er lokaliseret, for finde ud af om der skal benyttes, 1., 2. 3., 4. eller 5..

Dernæst benyttes i prioriteret rækkefølge:

  • 1. Sted (land), ved sted i flere lande.
  • 2. Sted (ø) eller (halvø), ved sted på flere øer eller halvøer.
  • 3. Sted (kommune), ved sted i flere kommuner på samme ø eller halvø.
  • 4. Sted (sogn), ved sted i flere sogne i samme kommune.
  • 5. Sted (lokalt navn), ved flere steder i samme sogn, eller ved ganske kort geografisk afstand mellem stederne benyttes det samme navn, som der benyttes lokalt.

--Patchfinder 2. maj 2010, 22:21 (CEST)[svar]


Steder i en by eller forstad:

Først undersøges hvor mange flertydige steder der er og hvor de er lokaliseret, for finde ud af om der skal benyttes, 1., 2. 3., 4. eller 5..

Dernæst benyttes i prioriteret rækkefølge:

  • 1. Sted (by) eller (forstad), ved kun et sted med samme navn i byen eller forstaden (forstad er kun relevant for hovedstadsområdet).
  • 2. Sted (bydel), ved kun et sted med samme navn i bydelen
  • 3. Sted (kvarter), ved kun et sted med samme navn i kvarteret
  • 4. Sted (sogn), ved kun et sted med samme navn i sognet
  • 5. Sted (lokalt navn), ved flere steder i sognet eller ganske kort geografisk afstand

--Patchfinder 2. maj 2010, 22:46 (CEST)[svar]

Du må have mig meget undskyldt, Patchfinder, men specialiserede fempunktslister for hver enkelt type steder lyder ret uoverskueligt. Jeg vil langt hellere have et simpelt princip, som kan udtrykkes generelt - fx noget i stil med "anvend den størst mulige adskillende enhed". --Palnatoke 2. maj 2010, 22:59 (CEST)[svar]
Forstår jeg dig vel er det lidt det samme, blot en noget mere løs inddeling. En løsere inddeling end ovenstående som jeg har skitseret her, kan jeg godt gå med til. Kunsten er så at formulere det på passende vis så misforståelser undgås. --Patchfinder 2. maj 2010, 23:09 (CEST)[svar]
I praksis kan det meget vel betyde det samme (blot mere principielt beskrevet) - men for at skære det ud i pap, så er det i alt fald noget helt andet end "vi benytter altid sognet som adskillende enhed (med mindre vi er uden for Danmark)". --Palnatoke 3. maj 2010, 06:48 (CEST)[svar]

Jeg har lige oprettet et emne herinde der kan ses som et eksempel på jeres diskussion. Se : Wikipedia:Landsbybrønden/Tidligere kommuner i Grønland--Lena Dyrdal Andersen 4. maj 2010, 16:38 (CEST)[svar]

For nu at komme med mit input til den originale diskussion, er jeg mest tilhænger af X-by (Y Kommune)-formen, af den simple grund at sogne i dag har ingen eller begrænset relevans, bortset fra i kirken. F.eks. er fødselsregistreringsstedet i dag den aktuelle kommune og ikke det oprindelige sogn, som det ellers har været tidligere i pas. --Henrik (heb - tidligere hebster) 8. maj 2010, 13:07 (CEST)[svar]
Jeg forstår skam godt ønsket bag kommune-formen, men personligt hælder jeg mere til anvendelsen af sogne-modellen jf. argumenterne på den ovenstående diskussionsside: Sognene var både ved 1970- og 2007-reformen grundlag for grænsedragningen af de nye kommuner hhv. amter/regioner. Desuden anser jeg dem for en mere statisk størrelse, da deres geografiske udstrækning ikke har ændret sig i rigtig mange år - i modsætning til den øvrige administrative inddeling af landet. Desuden går der næppe 34 år før den næste kommunalreform træder i kraft. Visse mener endda at regionerne lever på lånt tid. --|EPO| COM: 9. maj 2010, 20:33 (CEST)[svar]

Jeg er enig med heb. Det er meget lettere at lokalisere et sted med kommuneangivelser end sogne. I enkelte tilfælde er der steder i en kommune, der hedder hedder det samme, f.eks. Lindved (Hedensted Kommune). Her kan man så angive sognenavnet efterfølgende for at markere forskellen, Lindved (Hedensted Kommune-Rårup). Det er muligt at kommunerne på et tidspunkt vil forandre sig, men der eksisterer også en vis sandsynlig for at en adskillelse mellem kirke og stat med tiden vil finde sted, og at sogneangivelserne derfor vil være forældede. Jeg mener derfor ikke at argumentet om "statisk størrelse" nødvendigvis holder i dette tilfælde. Kommunerne er derfor klart at foretrække som angivelse. --Hubertus 9. maj 2010, 21:16 (CEST)[svar]

Hverken jeg eller andre herinde har naturligvis mulighed for at spå om fremtiden. Vi kan naturligvis diskutere frem og tilbage om sandsynligheder, hvilket næppe bliver noget godt resultat.
Jeg anerkender fuldt ud, at en adskillelse af kirke og stat har potentiale til gøre sogneinddelingen forældet. Problemet er - i mine øjne - at vi reelt ikke ved, hvad der er størst "fare" ved. Men set i historisk perspektiv er der for mig ingen tvivl om, at sogneinddelingen er den mest hensigtsmæssige.
I øvrigt synes jeg, at Casper på den nævnte diskussionsside frembringer nogle meget vægtige argumenter for netop fastholdelsen af vores sogneinddeling. --|EPO| COM: 12. maj 2010, 20:13 (CEST)[svar]
Det væsentligste må være, at det gøres så brugervenligt, præcist og tidsresistent som muligt. Ingen almindelige mennesker bruger længere sognenavne og regioner har måske en begrænset levetid inden de afskaffes. Derfor må kommuner være at foretrække, det varer vel min. 15-20 år inden de reformeres igen, det synes jeg er lang tid nok. Faktisk så går det også op med kommuner, i langt de fleste tilfælde er der kun et flertydigt stednavn i en kommune. De få sidste tilfælde er besværlige og uden et entydigt mønster, hvorfor en individuel løsning nogle gange må foretrækkes. At bruge sogn i stedet er ikke altid løsningen, da flere sogne er flertydige, og der sommetider er flertydige stednavne i samme sogn.--Patchfinder 12. maj 2010, 21:24 (CEST)[svar]


Chrysler her eller der redigér

I dag oprettede jeg en række artikler, Chrysler, Dodge, Chrysler Corporation, DaimlerChrysler, Chrysler Group LLC, ingen af dem færdige, men jeg ville have hele sættet på plads før jeg gik på biblioteket.

Jeg nåede så ikke til Daimler før PHansen lagde en FLYT ind på Chrysler Group LLC (om at flytte den til Chrysler, som det er på engelsk og tysk (jeg har ikke kigget på de andre, for jeg kan ikke sprogene)).

Men som jeg også skrev på diskussionssiden "derovre", så havde jeg en idé med den måde jeg gjorde det på. Jeg kan godt følge det princip de har på de: og en:, uden at jeg mener det er helt korrekt. Jeg vil gerne klistre mine halvfærdige artikler sammen til en start på Chrysler siden, men i og med at Chrysler i dag er en paraplyvirksomhed, og Chrysler bilerne blot ét af de mærker de producerer, mener jeg ikke at have bilerne med på artiklen over firmaet er det helt rigtige, foruden at både den tyske og den engelske beviser at gør man det på den måde bliver artiklen afsindig lang, og det er meget svært at finde det om bilerne. Jeg mener at hvis man nu gerne vil læse om bilerne, og egentlig er ligeglad med selskabet bag, er det bedre at have bilerne som en seperat artikel, således at det er muligt at finde dem, lidt lettere. Engelsk har bilerne under en:Chrysler (division), men det eneste link til artiklen er begravet på hovedartiklen om chrysler, og er ikke at finde på disambig. Tyskerne har til gengæld det hele med på samme side, og så vidt jeg forstår af diskussionssiden kan de ikke blive enige om hvorvidt bilerne skal blive på koncernsiden eller ej. Chrysler selv skelner mellem Chrysler bilerne (chrysler.com) og Chrysler firmaet (chryslergroupllc.com).

Mit spørgsmål er så, hvad gør jeg nu? Jeg er ikke imod at lave overensstemmelse med de andre, intet af det jeg har lavet kan betragtes som andet end en start, så at flette det samman er ikke det større problem. Men inden jeg går i gang med at flytte tingene rundt, ville jeg godt have en konsensus om hvordan det skal se ud. Engelsk og tysk gør det forskelligt (og de engelske redirects har forkerte navne, og deres disambig mangler links), så det er ikke blot at gøre det "ligesom de andre". Jeg mener ikke at gøre som på den engelske, hvor Chrysler har fået efternavnet division er korrekt, fordi INGEN af de andre mærker hedder (division), selvom de reelt er det. Men jeg vil ikke begynde at flytte og redirect og så risikere at det senere blive besluttet at gøre det på en anden måde. --Metalbunny 10. maj 2010, 01:27 (CEST) (og unskyld længden, kortfattet er ikke et begreb jeg kender).[svar]

Jeg synes blot du skal arbejde videre med din plan. Der var ingen links til "andre sprog", derfor forslaget. Hvis du laver en {{Navboks}}-skabelon til de artikler du har planlagt, bliver det muligt på en let måde at komme rundt - og finde en vej til de andre sprogs artikler. -- Mvh PHansen 10. maj 2010, 07:48 (CEST)[svar]
Jeg kiggede lidt på historikken på tysk og engelsk, og årsagen til at deres er lavet på den måde den nu er, er fordi artiklerne er "gamle", fra før fusionen, og i stedet for at flytte artiklerne så linket passer med titlen (så det med fed er det samme som titel som de gamle guidelines siger man skal) skriver der blot videre på de gamle. Synes så også at det på en måde er utroligt at vi efter 6 år (eller er det 7 med da.wiki?) stadig mangler så mange mærker, modeller, og producenter. Det var mest det jeg gerne ville bøde på, for de røde links irriterer mig. (Skrev Metalbunny (diskussion • bidrag) 10. maj 2010, 10:50. Husk at signere dine indlæg.)
Ok. Har nu oprettet {{Skabelon:Navboks Chrysler}} og {{Skabelon:Navboks Daimler}}. Vil herefter klistre dem ind hvor de nu hører hjemme. Er så lige stødt på en mystisk ting her på den danske, Daimler er en redirect til Gottlieb Daimler... (Skrev Metalbunny (diskussion • bidrag) 10. maj 2010, 11:18. Husk at signere dine indlæg.)
En ide er at lade halvfærdige artikler stå i en privat sandkasse (eller flere), til de er "flyvefærdige" på samme måde, som du har gjort med skabelon:oversat. Mvh --Sir48 (Thyge) 10. maj 2010, 13:34 (CEST)[svar]
Ja det overvejede jeg så også bagefter. Fandt så også ud af at jeg laver en hel del flere link-fejl når jeg skriver sent på aftenen. --Metalbunny 10. maj 2010, 15:20 (CEST)[svar]

Artikler om adelige i Storbritannien redigér

I en række artikler benyttes en navngivning af adelige personer fra England/Storbritannien, som er kopieret fra en:wiki. Eksempler kan f.eks. ses her: Kategori:Jarler_fra_England. Formen er: Robert Devereux, 2. jarl af Essex, hvilket jeg finder ukorrekt. Artiklen burde hedde "Robert Devereux", og er der flere med det navn (som i dette tilfælde), kvalificeres med en parentes.

Tilsvarende vil jeg foreslå, at en person som den ovennævnte ved omtale og linkning i artiklens tekst anføres som [[Robert Devereux (evt. parentes)]], 2. [[jarl af Essex]], altså med wikilink til titlen og ikke til indehaverens nummer i rækken. --Sir48 (Thyge) 9. jul 2010, 15:10 (CEST)

Den form for dobbelt navngivning er noget rod. Artiklen bør navngives efter vedkommendes navn og ikke efter titlen. Derfor bør et link også pege på navnet, mens link til titlen kan være et supplement. --|EPO| COM: 19. jul 2010, 15:07 (CEST)


Navngivning af KZ-lejre redigér

Pt. er der flere forvekslinger af KZ-lejre med lokale byer, og den flertydige navngivning med parenteser er inkonsekvent. På tysk WP er de navngivet "KZ X" og på engelsk WP "X concentration camp". For at undgå megen flytten frem og tilbage i fremtiden, kunne vi måske lægge os fast på en konsekvent navngivning, fx den tyske? --KLN 30. aug 2010, 00:59 (CEST)

Jeg ser ikke problemet. Er det ikke vigtigere at artiklerne hedder det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer, end at der internt i en lille gruppe artikler er ensartet navngivning? --Palnatoke 30. aug 2010, 07:04 (CEST)
Byer, landsdele, søer osv. bør i mine øjne altid have førsteret til respektive navne. For de ting der er opkaldt efter dem bør benyttes de officielle navne, f.eks. Silkeborg Kommune og Silkeborg Idrætsforening til forskel fra byen Silkeborg, også selv om de to første ofte blot benævnes Silkeborg i respektive sammenhænge. Det andet fører alt for nemt til forvekslinger og sammenrodning jvf. diskussionerne om definitioner af København og Syd- og Sønderjylland.
Og ja, f.eks. Dachau er mest kendt som navnet på en koncentrationslejr, men det er altså også navnet på en særdeles nutidig by med 40.000 indbyggere. Mens en række andre lejre er stort set ukendte i den brede offentlighed i dag og følgelig ikke kan have særlig krav på respektive navne. --Dannebrog Spy 30. aug 2010, 14:07 (CEST)


Californien eller Kalifornien? redigér

Hvorfor kan det ikke hedde Kalifornien? ligesom på svensk og tysk?

Hvorfor ændre California til Californien? i stedet for navnet som helhed? Rusty Nail 24. sep 2010, 18:59 (CEST)

Hvilken kilde har du med "Kalifornien" på dansk? --Med venlig hilsen Necessary Evil 25. sep 2010, 01:57 (CEST)
Ifølge Retskrivningsordbogen hedder det Californien på dansk - den kender ikke Kalifornien. Og vi regner normalt RO for autoritativ. Mvh. Arne (Amjaabc) 25. sep 2010, 07:51 (CEST)

[redigeringskonflikt

Ordet indgår faktisk i KorpusDK, men svaret på spørgsmålet er vel bare, at "sådan er det nu en gang". Man kan så finde det interessant at Californien som den eneste amerikanske delstat har et andet navn på dansk end på engelsk, og en detalje i denne sammenhæng er så, at vi i modsætning til svensk og tysk skriver det med c. --Palnatoke 25. sep 2010, 07:58 (CEST)

[redigeringskonflikt

Se også optakten til dette spørgsmål på Diskussion:Californien#Kalifornien eller Californien? -- Mvh PHansen 25. sep 2010, 08:02 (CEST)

Jeg har ikke nogen kilde med Kalifornien på dansk, men jeg forstår bare ikke hvorfor vi i det danske sprog ændrer California til Californien i stedet for ordet som helhed, hvilket resultere til Kalifornien ligesom på svensk og tysk. At sige sådan er det nu en gang er et ubrugligt argument, jeg vil gerne have ordentlige argumenter på bordet for hvorfor det skal hedde Californien på den danske wiki også selvom det er det officelle, men jeg tror flertallet ligesom mig vil have at der skal stå Kalifornien hvilket også kan udbrede k stavelsen af staten på dansk --Rusty Nail 25. sep 2010, 13:23 (CEST)

Hvorfor skulle flertallet vælge den forkerte stavemåde? Man har i sin tid valgt at California skulle oversættes til Californien på dansk, så forstår slet ikke hvorfor du vil ændre noget der står i RO. Vi kan jo heller ikke bare ændre navnet på f.eks. Liechenstein til Liktenstejn bare fordi det er sådan det udtales. Hvis vi skal til at ændre Californien, skal vi jo også til at ændre det faktum at C godt kan udtales som K og dermed vil andre navne som Carsten, Claus, Clara osv. også skulle ændres. Navnet på staten er på dansk nu engang Californien, selvom navnet på svensk og tysk er anderledes. På tysk hedder Argentina nu også Argentinien, men derfor skal vi da vel ikke også kalde det for Argentinien skal vi? Tøndemageren 25. sep 2010, 14:02 (CEST)
Rusty: Jeg kan kun anbefale dig at kontakte folkene bag retskrivningsordbogen og forelægge dem problemstillingen. På wikipedia følger vi den danske retskrivning, men skulle nævnet bag ordbogen ændre stavemåden til "K", gør vi selvfølgelig det samme. Pointen er at du skal rette kritikken mod folkene bag retskrivningsordbogen - og ikke os på wikipedia. --Hubertus 25. sep 2010, 14:06 (CEST)

Jeg mente at flertallet nok ligesom mig vil have at navnet skal være Kalifornien på det danske sprog og den danske wiki, som også kan være med til at udbrede k stavelsen, men har jeg misforsået noget? jeg havde en brevveksling med Palnatoke for noget tid siden og han forklarede mig at det er ordbøger der fortæller hvordan man staver det ene og det andet på dansk. Sjovt først så bliver jeg sendt hen til at diskutere Californien også bliver jeg sendt ind til Landsbybrønden og nu bliver jeg sendt ind til retskrivningsbogen, hvad bliver det næste? personligt ville jeg ikke have noget imod hvis vi fjernede c eller x fra det danske alfabet for vi bruger dem jo aldrig ligesom de heller ikke har ü, ä, ö og ß i det tyske alfabet.--Rusty Nail 25. sep 2010, 14:24 (CEST)

@Rusty nail: Jeg tror det er nødvendigt at gøre det klart for dig, at Wikipedia udelukkende er beskrivende, ikke trendsættende eller meningsskabende. Wikipedia er en encyklopædi, hvis eneste formål er "at samle summen af al menneskelig viden." Som sådan har Wikipedia ingen politiske argumenter eller agendaer, og er ingenlunde ude efter at ændre (eller bevare, for den sags skyld) samfundet. Wikipedia forsøger blot at beskrive verden, som den er. Netop derfor skal ønsker om ændringer rettes mod de, der har magt til - og ønske om - at gennemføre sådanne, i dette tilfælde folkene bag Retskrivningsordbogen. Jeg tror ikke, du vinder gehør for at Wikipedia skal fratræde sin Neutral Point of View-politik, heller ikke for Californiens/Kaliforniens skyld. --Medic (Lindblad) 25. sep 2010, 14:43 (CEST)
En hurtig Google-søgning på dansk giver 312.000 træffere på Californien mod kun 3.280 for Kalifornien. Rusty Nails hævdede flertal er med andre ord i virkeligheden en ganske beskeden minoritet. --Dannebrog Spy 25. sep 2010, 14:57 (CEST)

Det er jo fordi at Californien er kommet ind i retskrivningsbogen og er blevet til den officelle stavning og folk så staver det efter den, men jeg tror at flertallet der går op i hvordan det skal staves ligesom mig og Palnatoke bedst kan lide at det staves Kalifornien.--Rusty Nail 25. sep 2010, 15:17 (CEST)

Salmonsen siger "Kalifornien". Det burde afgøre sagen.--Rmir2 25. sep 2010, 15:24 (CEST)
Hvorfor afgøre den side det? Så vidt jeg lige kan se, har den noget med et svensk universitet at gøre og ikke så meget Danmark? Den danske retskrivningsordbog siger "Californien" - så det må absolut være den der har ret! Tøndemageren 25. sep 2010, 15:36 (CEST)
Tøndemageren: Jeg tror nu Rmir2 var sarkastisk. Salmonsen stammer fra 1915-1930, så dens oplysninger er i mange tilfælde, herunder dette, forældede.
Rusty Nail: Du tror og du tror. Det er ikke beviser. Retskrivningsordbogen og Google-resultater er derimod håndfaste fakta, og det er dem, vi holder os til. Og i det her tilfælde er Californien både den autoriserede stavemåde og den langt mest benyttede. Ville folk det anderledes kunne de frit have skrevet Kalifornien, men det er altså åbenlyst de færreste der gør det. Og da Wikipedias princip er at følge de autoriserede stavemåder eller evt. flertallets (de er ikke nødvendigvis identiske), så bliver resultatet, ja, Californien.
Det er så muligt, du vil propagandere for, at det skal være Kalifornien, men det må du gøre andet steds. Har du held med det og navnlig kan bevise det, kan vi rette ind, men foreløbig bliver vi, hvor vi er. --Dannebrog Spy 25. sep 2010, 15:41 (CEST)
I tråd med ovenstående kan jeg ingenlunde se, at dén reference kan andet end at cementere, at "Kalifornien" er en arkaisk version, der forlængst er blevet forladt. Samme Salmonsens påstår her at "kun i Forretningsanliggender kan en hvid og en >>farvet<< have noget med hinanden at gøre. Selskabeligt Samvær mellem dem er umuligt, blandede Ægteskaber er i Sydstaterne forbudt ved Lov og hindres overalt i U.S.A. ved den offentlige Mening..." Hvor mange år ligger dette tibage? --Medic (Lindblad) 25. sep 2010, 15:48 (CEST)

Som sagt er der mange folk der ikke går op i om det staves Californien eller Kalifornien, de kigger bare efter retskrivningsbogen, og det er ligesom det der skaber alle de resultater af c-stavelsen på google, men flertallet af dem der rent faktisk går op i hvordan det skal staves på dansk kan bedst lide Kalifornien.--Rusty Nail 25. sep 2010, 15:57 (CEST)

Set i lyset af alt det ovenstående, bør du underbygge din påstand med en kilde. --Jørgen 25. sep 2010, 16:06 (CEST)

Kan du slet ikke tænke selv og drage en konklusion?--Rusty Nail 25. sep 2010, 16:13 (CEST)

Det er ligegyldigt, hvad folk kan lide eller ikke lide. Wikipedias opgave er at beskrive det, der er. Wikipedia forholder sig ikke til det, der burde være. Derfor, med mindre du kan finde kilde for din påstand, holder den ikke megen relevans på dette site. --Medic (Lindblad) 25. sep 2010, 16:16 (CEST)
(redigeringskonflikt) Med det svar kan jeg nemt konkludere at denne debat er slut nu - i hvertifald for mit vedkommende. Tidsspilde. Og lige et velment råd til dig: Vi er alle frivillige, og vil meget gerne hjælpe nye godt på vej. Men ingen vil spilde deres fritid med håbløse diskussioner. Hvis du vil have en fremtid herinde, så lyt til de råd og vejledninger, du får. Mvh --Jørgen 25. sep 2010, 16:22 (CEST)

Hvad vil du med en kilde? tænk eller find dog selv en, jeg har da ikke påstået at Kalifornien er det officelle navn.

Desuden har reskrivningsordbogen eventuelt en email adresse?--Rusty Nail 25. sep 2010, 17:12 (CEST)

Kilder er basis for alt, hvad vi skriver på WP. Derfor. Prøv eventuelt at undersøge denne side for kontakt til RO. --Medic (Lindblad) 25. sep 2010, 17:21 (CEST)

Et forslag til overvejelse: Kunne man ikke bare indlede med "Californien" (tidligere Kalifornien, engelsk: California)". Derved er det tilkengegivet, at "Californien" er gældende stavemåde, men "Kalifornien" derimod anses for forældet, mens der er taget hensyn til den gældende engelske stavemåde? Vel vidende, at Rusty Nail næppe bliver henrykt over dette anser jeg det for et for alle godtageligt kompromis. venlig hilsen --Rmir2 25. sep 2010, 17:31 (CEST)

Udmærket måde at afslutte på – se for eksempel Peking hvor metoden anvendes. -- Mvh PHansen 25. sep 2010, 17:50 (CEST)

Citat af Rusty Nail: "At sige sådan er det nu en gang er et ubrugligt argument, jeg vil gerne have ordentlige argumenter på bordet for hvorfor det skal hedde Californien på den danske wiki..." Til det at sige er der: At du vil have at det skal staves med K er et ubrugeligt argument, jeg vil have kilder og ordentlige argumenter på bordet hvorfor det skal hedde Kalifornien (når (næsten) ingen bruger det). --Thomas 25. sep 2010, 21:33 (CEST)

Jeg har jo argumenteret for hvorfor det bør staves med k, men jeg kan godt gentage mig selv, og det er at hvorfor ændre navnet til Californien i stedet for navnet som helhed, hvilket ligesom på svensk og tysk resulterer til Kalifornien for på dansk er k også et mere anvendt bogstav end c, så det er nok for engelsk at skrive det med c stavelsen. Ligesom det også er for engelsk at sige nia i stedet for nien.

Ja og som sagt er grunden til at ingen bruger k stavelsen vel fordi at det ikke står i retskrivningsordbogen, 90% af dem går ikke op i om det skal staves med k eller c, men 90% af dem der rent faktisk går op i det kan bedst lide Kalifornien, man ville også have fået ligeså mange resultater på svensk og tysk hvis der stod Californien i deres retskrivningordbog.--Rusty Nail 25. sep 2010, 22:16 (CEST)

[ANALOGI]: Jeg synes fx at det er vildledende at det hedder BLYanter, når der ikke er bly i dem længere. Så kunne jeg omdøbe artiklen blyant til… grafitant. En hel masse mennesker læser Wikipedia og efterhånden vil de bruge ordet i stedet for blyant, så Sprognævnet tvinges til at indføre grafitant i den nye udgave af Retskrivningsordbogen. Det er nogenlunde det du vil med Kalifornien - folk skal tænke selv og drage konklusionen at ordet er mere logisk. Men Wikipedia er ikke beregnet til at røgte det danske sprog for ulogiske ord.
Du har ikke svaret på hvad du mener om kompromisset: "Californien" (tidligere Kalifornien, engelsk: California)".--Med venlig hilsen Necessary Evil 25. sep 2010, 22:45 (CEST)
Rusty Nail: Din argumentation bliver ved med at halte. Hvor meget eller lidt man ændrer et navn, når det oversættes til et andet sprog, er i de fleste tilfælde revnende ligegyldigt, så længe modtageren forstår en. Og da vi her skriver på dansk, gælder det at dansktalende skal kunne forstå os. Hvad de gør på svensk og tysk angår som udgangspunkt ikke os. At k bruges mere på dansk end c er heller ikke noget gangbart argument, for der findes stadig masser af andre ord med c (cykel, cigar, Christianshavn etc.).
Retskrivningsordbogen påvirker utvivlsomt mange, men den slår ikke igennem i alle sammenhænge, og nogle gange er den decideret ude af trit med virkeligheden. Vi har haft nogle gevaldige diskussioner om den altid skal følges, eller man godt kan undtage, når fagfolk bruger andre stavemåder. Der er dog ikke opnået konsensus eller afgørelse om hverken det ene eller andet. Til gengæld bliver Retskrivningsordbogen selv ændret af og til. Men for både Wikipedia og Retskrivningsordbogen gælder, at andelen af afvigelser skal være betydeligt, før det får alvor kan finde støtte. Og her rækker dine angiveligt 9 % ikke ret langt og Google-tallenes nok mere sandsynlige 1-2 % slet ikke. --Dannebrog Spy 25. sep 2010, 22:52 (CEST)

Tja, wikipedia kan da sagtens udbrede ord, så det snart ikke er ulogisk længere og cigar og Christian er jo slet ikke blevet oversat fra engelsk til dansk ligesom med Kalifornien hvor vi ikke har oversat hele ordet i stedet for.--Rusty Nail 25. sep 2010, 23:17 (CEST)

Et godt råd: Lad være med at fremture. Du har utvetydigt fået at vide, at Californien er den måde, denne delstat staves. Der er ikke så meget at diskutere, og slet intet at diskutere i dette forum. --Palnatoke 25. sep 2010, 23:37 (CEST)
Og bare for at skære det ud i pap (ironi er vist spildt her): Wikipedias formål er at beskrive verden som den er, herunder også de ting man ikke man ikke bryder sig om eller er uenig i. Wikipedia skal derimod ikke benyttes til udbrede alternative verdensopfattelser, stavemåder og andet man mener bør ændres. Se også Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. --Dannebrog Spy 25. sep 2010, 23:46 (CEST)

Siden vi næsten alle er enige om at det bør hedde Kalifornien så forstår jeg simpelthen bare ikke hvorfor vi ikke ændre det til Kalifornien på den danske wiki, og jeg forstår overhovedet ikke hvad der er galt med at udbrede det.--Rusty Nail 26. sep 2010, 00:04 (CEST)


Jeg har haft en fjollet diskussion som burde være helt unødvendig, da jeg prøvede at rette dna til den globalt anerkendte forkortelse DNA.

Hvornår kommer Wikipedia's purister til fornuft? Sprognævnet har ændret en globalt anerkendt forkortelse, DNA, til en dansk standard, dna. Der er formentlig mange brugere af DNA, der finder at det er en forkert beslutning. Telefonisk oplyser Sprognævnet 16 december 2010 at de vil gøre dna og DNA valgfrit i næste udgave af retskrivningsordbogen, men det ændrer stadig ikke at DNA er den globalt anerkendte forkortelse - SUK -Er det brugerne eller sprognævnet der ejer sproget.

Jeg synes det er et problem at man vil ændre en globalt anerkendt forkortelse, bl.a. fordi det er en fremmedgørelse af et yderst vigtigt naturvidenskabeligt begreb, og fordi forkortelsen NA med store bogstaver for nucleic acid (nukleinsyre) går igen i rigtig mange forkortelser (eller sammenstillinger), nogle af dem har sider på den danske Wikipedia, mange flere er nævnt i artikler på Wikipedia. Jeg nævner bare i flæng: RNA, tRNA, mDNA, aatRNAsynthetase, DNA-synthetase, DNA-replikase, RNA-polymerase, mRNA, cDNA, ssDNA, dsDNA, A-DNA, B-DNA, Z-DNA, rRNA...find selv flere. Jeg kan ikke forestille mig at nogen, heller ikke sprognævnet, vil til at lave om på alle disse forkortelser. Det er nok de danske sprogbrugere der ikke tidligere har gjort tilstrækkeligt opmærksom på problemet med at ændre forkortelsen DNA.

Kan Wikipedia ikke beslutte eller anbefale at følge globalt anerkendte normer, herunder skrivemåde for forkortelser?

Thorkild C. Bøg-Hansen Lemchesvej 17. dec 2010, 09:11 (CET)

Næste gang du taler med Sprognævnet, må du meget gerne få dem til at meddele sig på en måde, som lader sig citere - allerhelst på skrift. --Palnatoke 17. dec 2010, 11:14 (CET)

Den Store Danske Encyklopædi - Her er der slet ingen tvivl om at DNA skrives med store bogstaver...du kan selv kontrollere! Lemchesvej 17. dec 2010, 11:20 (CET)

Det er lidt af en hvepserede at stikke fingrene i, men prøver alligevel: Jeg er hverken lingvist eller molekylærbiolog og har ikke stærke følelser overfor den ene eller den anden løsning. Jeg har imidlertid altid undret mig over betegnelsen Dna eller dna på dansk Wikipedia, da det er mit indtryk, at DNA er den gængse betegnelse. Vi bør naturligvis lægge os så tæt op ad dansk retsskrivning som muligt, men jeg mener ikke, at Retskrivningsordbogen nødvendigvis er 100% retningsgivende på alle områder. Kan der påvises solid dokumentation for, at et navn eller en stavemåde (typisk indenfor et fagområde) er mere gængs end den af retskrivningsordbogen anbefalede, så har jeg inden problemer med det. Det skal selvsagt være en undtagelse, og dokumentationen for fravigelsen skal være solid. Om det kan opfyldes for DNA/dna ved jeg ikke nok om emnet til at kunne afgøre, men princippet om, at RO i enhver henseende skulle være indiskutabel er jeg ikke enig i. Pugilist 17. dec 2010, 11:29 (CET)
Vi følger sprognævnet, medmindre der opnås koncensus om en undtagelse. Det er ikke en "puristisk" opfattelse, men en fornuftig politik, som nedbringer antallet af diskussioner.
Jeg vil støtte, at DNA (og RNA) er en sådan undtagelse baseret på den globale skik med at skrive netop de forkortelser med versaler - og da der på grundlag af det er skabt sammensatte betegnelser med lille bogstav, som Lemchesvej anfører. --Sir48 (Thyge) 17. dec 2010, 11:49 (CET)
Ang. nedbringning af antallet af diskussioner - det kan vel ikke være det det drejer sig om. Vi har her at gøre med en afvigelse fra den alment anerkendte og globalt brugte norm, en afvigelse grundet i sprognævnets afgørelse, som ikke står uimodsagt. Lemchesvej 17. dec 2010, 16:00 (CET)
"Ang. nedbringning af antallet af diskussioner - det kan vel ikke være det det drejer sig om"
Måske ikke, men det hjælper ikke på det, hvis man skal lede her og der og alle vegne for at følge med. Jeg har genindsat den arkiverede Forkortelsesdiskussion her på Brønden, så alle kan se at det er en aktiv diskussion igen. Mvh Knud Winckelmann 17. dec 2010, 17:26 (CET)
Mener du Wikipedia:Landsbybrønden/Forkortelser vs. RO? Lemchesvej 17. dec 2010, 20:19 (CET)
Ja, og Wikipedia:Landsbybrønden/Forkortelser_eller_ej. Hvis du kigger på Wikipedia:Landsbybrønden, så kan du se at denne indeholder de aktive diskussioner, inkl. denne. Når du tilføjer noget til en 5 år gammel diskussion, uden at lægge den ud på Brønd-hovedsiden, så er chancen for at nogen ser det, mindre. Jeg har lagt dem ud nu. Det er derfor jeg syntes at det er en god ide at holde det hele i denne diskussion. Mvh Knud Winckelmann 17. dec 2010, 21:16 (CET)
  •   Støtter, at stavemåden "DNA" bruges i artiklen dna uanset RO. Vi skal jo også have artikler, der omtaler mRNA, tRNA osv. og det er passende at bruge ens stavemåder (ikke: dna med småt og mRNA med stort). Nillerdk 19. dec 2010, 10:15 (CET)
  •   Støtter helt enig med Nillerdk og Pugilist. I det foreliggende tilfælde er stavemåden både internationalt anerkendt (herunder i de andre nordiske lande) og praktisk pga. ulige forkortelseskombinationer. venlig hilsen --Rmir2 19. dec 2010, 12:13 (CET)

DNA eller dna - Lidt statistik og historik redigér

Følgende brugere af Wikipedia var ikke i tvivl om at DNA skrives med stort da de oprettede artikler:

Jan Pedersen som oprettede artiklerne om DNA og om Gen var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver og at artiklen skulle oprettes med DNA med store bogstaver d. 18. feb 2003 og 19. feb 2003. Byrial flytter DNA artiklen til dna med små bogstaver 29. aug 2005

Glenn som oprettede artiklen om Junk-DNA var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver og at artiklen skulle oprettes med DNA med store bogstaver 13. jul 2005 Byrial flytter artiklen til Junk-dna med små bogstaver 29. jul 2007 og ændrer skrivemåden efterfølgende til dna, men det er blevet rettet tilbage til DNA. Glen oprettede oprettede også artiklen Virus (biologi) med DNA 6. okt 2003.

Danielle oprettede artiklen Nukleinsyre og var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver 14. nov 2006.

80.160.218.194 oprettede artiklen Mitokondrielt DNA og var ikke i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver 27. apr 2008

Et kort gennemsyn viser at brugerne af andre 29 artikler har ikke været i tvivl om at DNA skulle skrives med store bogstaver: Nobelprisen i fysiologi eller medicin James D. Watson Francis Crick Carcinogen og 25 andre artikler (oplyses ved henvendelse til drlectin@hotmail.com)

Jeg har også fundet 3 artikler med forkortelsen dna med små bogstaver. dna Y-dna Arsen

Min undersøgelse over forekomsten af DNA og dna i den danske Wikipedia har ikke været udtømmende, men de fundne artikler kan vel godtgøre at brugere af Wikipedia anvender forkortelsen DNA i stor udstrækning og at DNA er vidt anvendt på den danske Wikipedia, hvilket er i fuld overensstemmelse med den globale sprogbrug.

BEMÆRKNING: Andre analoge kemiske/biologiske forkortelser er også ganske udbredte på dansk Wikipedia og har fået lov til at stå med store bogstaver: ADP, AMP, HCB, GTP, GMP, GDP, EF-Tu, CoA, RNA, mRNA, tRNA, rRNA, CD4+, CD8+, NK, BCR, EBV, CMP, CTP, HPV, ABC, PCB, DDT, LD50|LD50, TBT. Ingen er vist i tvivl om at den kemiske betegnelse for vand er H2O (di-hydrogen-oxid) og for kuldioxid er CO2 (carbon-di-oxid) og at begge skrives med store bogstaver.

SOM KURIOSUM kan nævnes andre forkortelser der får lov til at stå på dansk Wikipedia, som f.eks. mikro-CHP, ECTS, PC, CPU, WYSIWYG, også i modstrid med sprognævnets danske norm. Alle disse forkortelser er helt sammenlignelige med forkortelsen DNA.

Jeg mener fortsat at brugen af små bogstaver for DNA er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA. Artiklen om DNA bør følgeligt flyttes til DNA Thorkild C. Bøg-Hansen Lemchesvej 17. dec 2010, 15:39 (CET)

Jeg ved godt at det bare er retorik, men en påstand om at tre navngivne personer og en anonym "ikke var i tvivl" er nok en tand for skråsikker, med mindre naturligvis du har spurgt dem? --Palnatoke 18. dec 2010, 09:28 (CET)
Når du tilsyneladende ikke har været i stand til at overbevise Sprognævnet om validiteten af dine argumenter, så ser jeg ingen grund til, at Wikipedia skal tage dem for gode varer. --Heelgrasper 18. dec 2010, 18:18 (CET)
Nej - jeg har ikke prøvet at overbevise Sprognævnet om noget, jeg har blot fået oplyst telefonisk at Sprognævnet er ved at ændre sin opfattelse. Det synes jeg jo er rigtigt fornuftigt, så vi kan få lov til at følge den globale standard med store bogstaver. Lemchesvej 19. dec 2010, 18:59 (CET)

Jeg melder mig gerne som en af dem, der finder, at DNA er eneste godtagelige form. Sammenlign dog med en hvilken som helst anden wiki end den danske. Det er store bogstaver over hele linien. Også faglitteraturen anvender DNA med stort. Det taler sandt for dyden ikke just til Sprognævnets fordel, hvis dets medlemmer ikke kan stave. venlig hilsen --Rmir2 18. dec 2010, 18:47 (CET)

Jeg støtter også DNA, om ikke af andre grunde så af æstetiske. — Nu er det vel god skik ikke blot at rette noget rigtigt til noget andet der også er rigtigt – fx er der valgfrihed mellem kikke og kigge; man retter altså ikke blot fordi man synes den ene ser grim ud. Så selv om der i 2012 skulle blive valgfrihed mellem dna og DNA, vil det være dårlig stil bare at rette, da artiklen jo er oprettet med dna. Skal der ikke ved valgfrihed under alle omstændigheder en fælles beslutning til for at undgå redigeringskonflikter. Eller hvordan fungerer det? -- Mvh PHansen 19. dec 2010, 13:22 (CET)
Nej, artiklen om DNA er i sin tid oprettet som DNA med store bogstaver. mvh Lemchesvej 19. dec 2010, 18:59 (CET)
Kære Lemchesvej. Der er ikke nogen logik i denne sag. Disse anliggender afgøres af overdommerne, som ganske vist siger, at det er brugerne, der afgør, men som i sidste ende altid retter teksterne efter deres eget skøn. Et andet godt eksempel er LP (og lp) og endog (Lp), som alle er omdirigeret til "grammofonplade", måske fordi de høje herrer på wiki (da) ikke kan blive enige med sig selv om, hvad det hedder. En single derimod hedder grammofonplade(single) eller endog single (grammofonplade). Hvis jeg i noterne til en artikel skriver Lp, retter en høj herre det til "LP". Hvis jeg skriver LP, retter en anden det til "Lp", ligesom der også er nogle morsomme eksempler vedrørende bindestreger, fordi visse af de høje herrer fjerner alle bindestreger, da de ikke kan lide bindestreger. Sådan er det bare. Der er kompetente og inkompetente brugere, og der er kompetente og inkompetente høje herrer. Jeg har efter forgæves forsøg på at påvirke de høje herrer for ganske nylig valgt at fokusere på at skrive nogle fornuftige, i enkelte tilfælde rigtig gode og i unikke tilfælde unikke artikler og lade de høje herrer om at afgøre retskriving efter deres smagsdommeri, som alligevel er det, der afgør. Hvis en af dem staver fest med "ph" får det trods alt nok ikke lov til at blive standarden. Ramloser 19. dec 2010, 19:22 (CET)
Grammofonplade er da et umådeligt dårligt eksempel. Artiklen har aldrig heddet lp eller LP, og der er aldrig nogen, der har ytret ønske om, at den skulle ligge under de pågældende navne. Hvis det var sket, ville der havde været en debat om det, hvor det bedste arguments mærkværdige tvangsløse tvang ville have været gældende. Fuldstændig som med bindestreger, hvor det så bare ikke er alle, der er lige gode tabere, når deres argumenter ikke holder for en nærmere prøvelse. --Heelgrasper 19. dec 2010, 19:47 (CET)
Du undviger pointen, at en Lp, LP eller LP ikke er en "grammofonplade" men, for så vidt, at grammofonplade er et relevant udtryk (selv om intet menneske bruger dette udtryk i dag), er en LP, Lp eller lp - alt efter hvad det nu hedder, kun en delmængde af en "grammofonplade". Hvis begrebet "grammofonplade" overhovedet har mening i 2010 bør artiklen opbygges således:

==Grammofonplade==

===LP===

(alternativt lp eller Lp)

==EP==

(alternativt ep eller Ep)

==Single==

...

Men sådan gør man ikke. I stedet kalder man det tilfældigt "LP" i nogle artikler, "lp" i andre artikler og "Lp" i resten- efter forgodtbefindende. Ramloser 19. dec 2010, 21:40 (CET)

Skulle vi ikke prøve at koncentrere debatten om DNA/dna ? Det her virker lidt som om en debat på vej ud af en tangent. --Pugilist 19. dec 2010, 21:54 (CET)

DNA eller dna redigér

Der er masser af logik i denne sag. Det drejer sig også om Wikipedia som formidlende medie, som potentiel stor kultur-bærer for at tage store ord i munden, og hvorfor det er vigtigt at dansk Wikipedia finder den rigtige plads i en global sammenhæng. Med hensyn til DNA er sammenhængen gået tabt. Der er forvirring i den danske Wikipedia. Heldigvis kun på den danske Wikipedia.

DNA er en globalt anerkendt forkortelse for et vigtigt biologisk/naturvidenskabeligt emne, der undervises i biologi, kemi, osv overalt i skoler, gymnasier, mellemlange uddannelser og universiteter. DNA er blevet kodeordet i kriminal-efterforskning og i fadderskabssager. Der er blevet givet Nobel-priser til DNA-forskere. Det er et stort forskningsfelt, og der er en global og videnskabelig konsensus at forkortelsen skrives med store bogstaver. Derfor er det fremmedgørende at skrive forkortelsen på anden måde.

Som formidler (lærer på gymnasium) har jeg problemet med fremmedgørelsen inde på livet. Det er forvirrende for både elever og undervisere at der findes forskellige former. Som livslang underviser og forsker (Københavns Universitet) har jeg aldrig truffet nogen beskæftiget med DNA-fagområdet, der skriver DNA med småt. Jeg kender ingen lærebog der skriver DNA med småt. Jeg synes det er vigtigt at notere sig, at Den store danske Encyklopædi skriver DNA med store bogstaver.

Det er vel egentlig de daglige brugere af DNA - "DNA-arbejderne" - rets-medicinerne, forskerne, underviserne - der skulle afgøre dette emne, ikke sprognævnet. Jeg ringede som nævnt til sprognævnet og blev oplyst om at man ville ændre i næste udgave af RO til valgfrihed mellem store og små bogstaver. Personligt mener jeg at det ikke er godt nok. For mig vil det altid være den globale og faglige brug af et globalt og fagligt begreb, der skal bestemme.

Lemchesvej 20. dec 2010, 00:49 (CET)

Er vi ikke lidt inde i en parallel til Ethen ? Mvh --Jørgen 20. dec 2010, 01:07 (CET)
Jeg er for så vidt enig i, at DNA - ikke dna - er korrekt; det er DNA, jeg har set i alle mine lærebøger op gennem tiden, og jeg kan personligt kun dårligt forstå at RO har valgt at skrive det med småt.
Desværre er der et vældigt kedeligt element i argumentationen herover, som jeg vil gøre mit bedste for at mane i jorden: det er argumentationen mellem fornuft og ufornuft. Jeg får mindelser om Californien/Kalifornien-debatten... Wikipedia skal ikke være trend-sættende eller ændre samfundet, hverken i det store eller det små. Wikipedia skal ikke skrives ud fra hvad der lyder godt, hvad der ser godt ud, hvad der virker "fornuftigt" (hvad i øvrigt kan variere ekstremt, alt efter hvis briller, man ser det "fornuftige" gennem), eller hvordan det burde være... Wikipedia skal alene beskrive verden, som den er eller ikke er. Netop derfor er et af de allervigtigste principper, der bærer Wikipedia, princippet om det neutrale synspunkt. Hvis ikke vi overholder NPOV strengt, så ender Wikipedia med at blive en kampplads. Og dét er noget nær værst tænkelige situation. Det kan tænkes, det er et stort "hvis..." at stille op, i forhold til at vi debatterer tre små (eller store) bogstaver - men fraviges NPOV ender vi hurtigt på det så berømte skråplan. Derfor, hvis argumentet er at "DNA bør staves med stort", så kan jeg ikke se andet end at svaret må blive et klart nej.
Heldigvis synes jeg, jeg i denne debat har fundet enkelte argumenter, der tillader os at opretholde NPOV, og samtidig skrive DNA som det, undskyld udtrykket, bør skrives - med stort. Selv om jeg betragter RO som en autoritet i forhold til det danske sprog, og en fornuftig én af slagsen, så er jeg også blandt dem, der ikke finder RO 100% ufejlbarlig. Denne fejlbarlighed har det med især at skinne igennem, når vi bevæger os ind på fagspecifikke områder. Som her. I dette tilfælde, som i enkelte tidligere, ser jeg god grund til at erkende, at RO er skrevet af lingvister, der er fagfolk inden for sprog men ikke andet. Redaktørerne bag RO er således ikke endegyldige eksperter, hvad DNA angår - den ære må sandsynligvis tilfalde molekylærbiologer, der intet har med RO at gøre. Tilsvarende kan nævnes, at min "Klinisk Ordbog" siger DNA, ikke dna. Og fordi fagfolkene siger DNA, mener jeg at skriveformen med majuskler er korrekt, og at princippet om at ignorere regler kan finde anvendelse.
Summa summarum: Jeg mener, DNA er korrekt, mens dna er forkert. Ikke fordi det bør skrives sådan, ikke fordi alle andre gør det, ikke fordi det er pænere, men alene fordi fagfolkene har defineret det som sådan. Og ud fra dén argumentation mener jeg at princippet om NPOV også overholdes, selv om RO fraviges. --Medic (Lindblad) 20. dec 2010, 01:48 (CET)
Siden her er ved at være lang. Måske kunne man opfordre Bruger:Lemchesvej til at anmode om administratorassistance til en afstemning. Hvis der skal findes en procedure der egner sig, kunne man måske grave begrundelsen frem for at det på dansk Wikipedia hedder Blå Anemone og ikke Blå anemone, mens det hedder Blå bogfinke og ikke Blå Bogfinke. Hvis det ikke er tilfældigt, ligger der formentlig en afstemning bag. Kunne man afvikle noget lignende her, eller går det ikke fordi det kun drejer sig om en enkelt artikel? -- Mvh PHansen 20. dec 2010, 10:39 (CET)
PHansen: Helt præcist hedder det ifølge sprognævnet "blå anemone". Danske navne på planter og dyr skrives altid med småt (medmindre det er efter punktum osv). Kun den latinske betegnelse skrives med stort, i flerleddede latinske betegnelser dog kun første ord, altså for anemonen: Hepatica nobilis. Den "forkerte" stavemåde blev (for mig) lusket ind ad bagvejen i forbindelse med afstemningen om at bruge de danske navne som artikelnavn. I øvrigt har vi helt samme problem med geologiske perioder, som heller ikke skal med stort iflg. sprognævnet. Mvh --Sir48 (Thyge) 20. dec 2010, 12:29 (CET)

[redigeringskonflikt

Hvis dansk Wikipedia behandler planter og dyr forskelligt, må der vel ligge en beslutning til grund. Sammenligner man disse to sider præfiks Almindelig og "Danske plantenavne", kunne det tyde på at dawiki afviger for planternes vedkommende, men dog ser ud til at følge Ordbog over Danmarks plantenavne fra 1959ff ved Johan Lange med forord af Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Min tanke var blot, at det på et tidspunkt var muligt at indføre en afvigelse for planter – kunne det ikke gøres igen for dna/DNA ? -- Mvh PHansen 20. dec 2010, 12:58 (CET)
Ok. Den undtagelse har jeg støttet længere oppe. For botanikken findes afstemningen her. Mvh --Sir48 (Thyge) 20. dec 2010, 14:40 (CET)
Tak for henvisning til afstemningen om navngivning af planteartikler fra 2005.
"... skrives som i danske botanikerkredse ..." ville så her måske blive "... skrives som i danske biokemikerkredse ..." ?
-- Mvh PHansen 20. dec 2010, 17:23 (CET)

Nyt emne redigér

Tangent:

  • Findes der en politik for anvendelsen af store og små bogstaver på wiki(da)?
  • Findes der en struktur i omdirigereinger på wiki (da)?Ramloser 19. dec 2010, 22:24 (CET)

Konklusion redigér

Denne diskussion har foregået længe og det er min vurdering, at der ikke kommer nye argumenter frem i diskussionen. Derfor har jeg tilladt mig at konkludere:

 Konklusion:
På Wikipedia følger vi retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævn. Hvis der er valgfrihed så lader vi normalt opretteren bestemme stavemåde, medmindre der er overvældende flertal for den ene måde. I ganske særlige tilfælde kan vi fravige Dansk Sprognævn, hvis der er meget gode argumenter for det. I denne sag er der særlige forhold, der taler for DNA og flertallet af brugere har i denne sag talt for at bruge DNA. Jeg flytter derfor artiklen til DNA. Hvis der er voldsomme protester må vi tage en formel afstemning. --MGA73 8. jan 2011, 20:59 (CET)


Forkortelser eller ej redigér

Efter Bruger:CarinaT's flytning fra "DNA" til "Deoxyribonukleinsyre" foretager Bruger:Thomas81 samme manøvre fra "FN" til "Forenede Nationer" med begrundelsen, at forkortelsen ikke er det rigtige navn. Hvilket også er korrekt. Sådan er det typisk med forkortelser.

Imidlertid er jeg meget stærkt imod disse to flytninger. I samme ombæring foreslår jeg, at vi flytter:

  • AM og PM til "Ante meridiem og post meridiem"
  • 1. århundrede f.Kr. til "1. århundrede før Kristi fødsel" (fortsæt selv)
  • 1 f.Kr. til "1 før Kristi fødsel" (fortsæt selv)

Hvis der ikke er nok i ovenstående, så lad os kigge lidt på Kategori:Forkortelser.

Navngivningsnormens hovedregel er, at der skal anvendes det mest udbredte navn. I rigtig mange tilfælde vil det være en forkortelse, som altså ikke er emnets rigtige navn. Hvis denne politik skal anvendes fremover, kræver det konsensus. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:40 (CET)

Læs lige normen igen - artiklerne skal hedde det som de fleste dansktalende vil finde naturligt, samtidig med at henvisninger til disse sider kan laves naturligt og uden alt for mange problemer - det er ikke det samme som det mest udbredte, for ganske ofte vil det mest udbredte ikke opleves som det mest korrekte... --Palnatoke 25. jan 2010, 19:52 (CET)
Den glemte jeg lige i forargelsen, men det ændrer heldigvis ikke ved pointen i mit indlæg: FN vs. Forenede Nationer eller DNA vs. Deoxyribonukleinsyre. --|EPO| COM: 25. jan 2010, 19:56 (CET)
Jeg tolker "naturligt" som "korrekt", fordi vi prøver at skrive en encyklopædi - og der er naturligvis en fare deri, at vi bagstræberisk og konformt kommer til at holde fast i forældede udtryk, men som regel vil det fulde navn opleves som mere korrekt end forkortelsen. --Palnatoke 25. jan 2010, 20:02 (CET)
Nu hedder det længere i normen: "Foretræk fulde sætninger frem for forkortelser, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar). Den fulde ordlyd er næsten altid mere entydig end en forkortelse, der ofte er flertydig." Hvordan flertydige navne så i øvrigt skal håndteres fremgår ikke af normen. Men det må vel være sådan, at hvis flere betydninger er omtrent lige gode, oprettes flertydig-side under "navnet", men hvis en betydning fuldstændig trumfer de andre får den "navnet", og de andre må så findes via "navnet (flertydig)".
Hvad angår forkortelse kontra fuldt navn kan jeg godt følge EPO. Nogle ting er simpelthen langt mere kendte under deres forkortelse, enten fordi det officielle navn ikke er til at huske (så som Deoxyribonukleinsyre), og/eller tingen nævnes så tit (så som Forenede Nationer), at en forkortelse kan spare en masse tid. Naturligvis skal vi så ikke falde i den modsatte vejgrøft som visse brancher, der drukner sig selv og andre i koder og forkortelser, men ved nogle ting må vi altså se i øjnene, at forkortelserne fuldstændig trumfer originalnavnene. Og nogle gange trumfer en betydning ydermere fuldstændig de andre. Når folk i almindelighed for eksempel hører forkortelsen DNA, så tænker de langt fleste trods alt nok på det, der med et fint ord åbenbart hedder Deoxyribonukleinsyre, og ikke Dansk Nationallitterært Arkiv eller bilforhandleren Damgaard Nielsen AS.
Men jeg tror ikke, det lader sig gøre at fastlægge tingene bedre, end de allerede er i normen. For selv om fuldt navn naturligvis altid er korrekt, så taber det altså nogle gange til sin forkortelse i praksis. Og nogle virksomheder har endda også taget konsekvensen og gjort forkortelsen til sit navn. DR og Nesa er kendte eksempler på det. --Dannebrog Spy 25. jan 2010, 22:54 (CET)

Se om DNA på Wikipedia:Landsbybrønden/DNA Brugen af små bogstaver for DNA i den danske Wikipedia er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA og ikke ligge under for en forkert afgørelse i sprognævnet. Når Den Store Danske Encyklopædi skriver DNA med stort, kan den danske Wikipedia også gøre det. Artiklen om DNA bør følgeligt flyttes fra dna til DNA Lemchesvej 17. dec 2010, 16:15 (CET)


Forkortelser vs. RO redigér

Jeg vil gerne starte en diskussion (gerne undtagelsesvis uden at tingene går op i en spids), der evt. kan afgøres ved en senere afstemning (men lad os starte med diskussionen). Wikipedia har en del artikler, hvor navnet er en forkortelse, f.eks. TV, DVD, ASCII. En tilsyneladende tilfældig delmængde af disse skal iflg. RO staves med lille. Så vidt jeg kan se, er det når forkortelsen er godkendt som navneord. I mine øjne er dette en besynderlig praksis. Hvis bare det var en grille som blev hos DSN, så var der intet problem. Imidlertid er der en del brugere (bl.a. et par administratorer), som nidkært holder fast på at vi skal følge denne praksis på Wikipedia også. Jeg ville meget gerne have denne praksis diskuteret og (helst) ændret. Om ikke andet vil der i hvert fald være en afgørelse at referere til. Som man nok kan læse mellem linierne, ville jeg foretrække at bruge store bogstaver for forkortelser, selv om det går imod DSN. Det føles bedre, det får alle forkortelser til at være konsistente i stavningen, og det løser det notoriske Wikipedia-problem med at artikler ikke kan starte med et lille bogstav. Spørgsmålet er i sin essens om det er DSN eller wikipedianerne, der styrer Wikipedia. Man skal også huske at sproglig praksis ændres af sprogbrugere, der går den etablerede retstavning imod. Til sidst vil jeg understrege at jeg ikke opfordrer til anarki med stavningen - det er jo de samme bogstaver, blot som store i stedet for små. --Martin 23. jul 2005 kl. 20:55 (CEST)

Jeg må indrømme, at jeg også har undret mig såre - men RO kommer jo med så meget besynderligt. Jeg synes, det ser skrækkeligt ud nogen gange, når der skrives med småt. Tv er da helt forfærdeligt. Jeg har derimod intet at indvende mod, at edb og internet og den slags skrives med små bogstaver. Men jeg er tilhænger af en ændring af praksis - men den bliver nok vanskelig at afgrænse. --Sir48 (Thyge) 23. jul 2005 kl. 21:25 (CEST)
Jeg er midlertidig hjemme selvom jeg har ferie, og vil gerne svare på dette. Det er selvfølgelig wikipedianerne der styrer Wikipedia. Men da vi sjældent er enige, og da det vel er bedre brug af vores tid at skrive (eller diskutere) indhold end stavning, synes jeg at det er fornuftigt konsekvent at følge RO. Det forholder sig jo ikke sådan at det er Dansk Sprognævn (DSN) på den ene side og alle sprogbrugere inkl. wikipedianerne på den anden. Hvis vi først begynder at afvige fra RO, åbner vi op for en stort minefelt. Mange er uenige med DSN/RO på bestemte punkter, men det er sjældent de samme ting man er uenige om, så det vil kunne føre til uendelige diskussioner.
I øvrigt er Sprognævnets politik ikke arbitrær. Princippet er at når en forkortelse begynder at føles som et ord i sig selv - dvs. når man begynder at udtale og tænke på den som en række bogstaver i stedet for det som den egentlig er en forkortelse for, er den en kandidat til at ændre stavemåde til små bogstaver i næste udgave af RO (se også Sprognævnets egen forklaring).
Der er ikke noget problem med forkortelser med små bogstaver i forhold til at artiklertitler skal starte med et stort bogstav. Man skal nemlig starte ny tekst med stort bogstav, og det gælder også forkortelser som ellers skal skrives med udelukkende små bogstaver. (Undtagelsen er forkortelser med både små og store bogstaver og som begynder med et lille bogstav, f.eks. pH og dB). Byrial 24. jul 2005 kl. 00:54 (CEST)
Jeg synes netop formuleringen "føles som et ord" er det der gør denne praksis lidt arbitrær. Faktisk vil vi skulle flytte artikler hver gang DSN "føler" at en forkortelse er et ord. Man kunne også anlægge det synspunkt at skelne mellem (f.eks.) forkortelsen DVD og navneordet dvd. Artiklen kunne så handle om forkortelsen, og man kunne så have en skabelon øverst med en tekst i retning af "Denne forkortelse anvendes også som navneord. Når forkortelsen anvendes som navneord skal dette staves med små bogstaver, dvs dvd". Et andet fornuftigt forslag jeg har set et sted (jeg kan ikke huske hvor) er at lade være med at have artikelnavne der er forkortelser, så artiklen om DVD i stedet hed "Digital Versatile Disc", naturligvis med redirects fra "DVD" og "dvd". Dette kompromisforslag kunne måske få parterne til at mødes? --Martin 24. jul 2005 kl. 14:07 (CEST)
Fin ide - det kunne være en løsning i entydige tilfælde, hvor flertydige tilfælde må henvise fra en flertydig side. F.eks. RMS. --Jørgen 24. jul 2005 kl. 14:29 (CEST)
Både RO og Martins forslag er allerede en del af vores navngivningspolitik. Og selv om siden handler om artikelnavne, har jeg altid implicit forstået den politik derhen, at RO narturligvis også gælder for selve artikelteksten. Det kan nok være at det kære sprognævn ind imellem får nogle "fikse idéer", men jeg tvivler på at vi kan blive enig om vores egen standard for "Wiki-retskrivning"... – Peo 24. jul 2005 kl. 16:41 (CEST)
Jeg har haft en diskussion om DNA da jeg ville ændre forkortelsen dna til DNA der er den globalt anerkendte forkortelse, men desværre ikke anerkendes af RO endnu - ikke før den næste udgave, oplyses jeg telefonisk. Derfor startede jeg Wikipedia:Landsbybrønden/DNA. Jeg mener at brugen af små bogstaver for DNA i den danske Wikipedia er fremmedgørende for et vigtigt biologisk/videnskabeligt begreb og at dansk Wikipedia skal følge den globale norm med hensyn til DNA og ikke ligge under for en forkert afgørelse i sprognævnet - en midlertidig afgørelse. Når Den Store Danske Encyklopædi skriver DNA med stort, kan den danske Wikipedia også gøre det. Problemet er faktisk ikke særligt stort, for langt de fleste artikler, der omtaler DNA, bruger den globalt anerkendte form med store bogstaver, men det drejer sig om nøgleartiklen om DNA og et par andre. Jeg mener at artiklen om DNA bør flyttes fra dna til DNA. Thorkild C. Bøg-Hansen Lemchesvej 17. dec 2010, 20:13 (CET)
Hvis man tager RNA, findes det som messenger-RNA (mRNA), transfer-RNA (tRNA), ribosomalt RNA rRNA) osv., som vil blive til mrna, trna og rrna. Det tror jeg ikke på at mange vil genkende. DNA har tilsvarende cDNA, gDNA … --Med venlig hilsen Necessary Evil 18. dec 2010, 00:27 (CET)


Navngivning redigér

Hvad er reglerne for navngivning af virksomheder der hedder det samme som stifteren/grundlæggeren? --M 23. jan 2011, 12:00 (CET)

Det kommer an på om grundlæggeren eller virksomheden eller begge er encyklopædisk relevante. Hvem/hvilken drejer det sig om? Nillerdk 23. jan 2011, 19:23 (CET)

[redigeringskonflikt

Jeg ved ikke om WP:N eller dens diskussionsside har eller har haft noget om det, men det er vel en slags flertydighedssituation - og så kommer det konkret an på om der er en betydning, som opleves som den primære. --Palnatoke 23. jan 2011, 19:30 (CET)

F.eks. Anthon Berg. Tænkte på om det skal være på samme måde som Arnold Busck, hvor det se ud til at være løst. --M 23. jan 2011, 19:50 (CET)

Jeg har konsekvent brugt "X (virksomhed)" ved den slags flertydighed. Se fx Georg Jensen (virksomhed), Carl M. Cohr (virksomhed) og Otto Mønsted (virksomhed). --KLN 24. jan 2011, 23:41 (CET)

Godt og klogt spørgsmål. Brug gerne navnets primære (dvs. den encyklopædiske væsentligste) betydning som til af afgøre, hvilken artikel, der skal være den primære artikel. Og sæt så en flertydighedshenvisning, (harflertydig i dobbelte tuborgklammer) ind øverst i artiklen. God fornøjelse! Peter Mulvany 31. jan 2011, 12:48 (CET)

Artikelnavne med kursiv redigér

Ifølge Wikipedia:S#Titler er det en norm, som vi normalt følger, at titler på bøger, film, plader etc. skrives med kursiv i artikler. Denne norm følges derimod sjældent i artikelnavne. Mit spørgsmål er derfor, om vi skal rette de pågældende artiklers navne? Hvis det skal gøres, vil jeg indlægge den (ret komplicerede) en:Template:Italic title på da:wiki som {{Kursiv titel}}. Det er en lidt mere wiki-måde at gøre det på end at bruge makroen DISPLAYTITLE. --Sir48 (Thyge) 10. feb 2011, 12:47 (CET)

Det skal vi helt sikkert. Og skønt hvis skabelonen bliver oprettet. --CarinaT 10. feb 2011, 14:55 (CET)
  Done. mvh Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 13. feb 2011, 17:32 (CET)

Nej, den er ikke done. Den virker ikke, og det du har oprettet, mangler dokumentation. Jeg skrev jo, at den var ret kompliceret - jeg arbejdede med problemet i adskillige timer, før det virkede. Prøv at indsætte {{Bruger:Sir48/Sandkasse 9|"artikelnavn"}} i en artikel i stedet for din mislykkede skabelon. Du gør klogt i at teste den slags i din egen sandkasse og lave dokumentationen færdig, før du lægger det ind. --Sir48 (Thyge) 14. feb 2011, 00:53 (CET)


Titel på sange redigér

I forbindelse med mit arbejde med single og albums (som nævnt ovenfor) er jeg også stødt på den problematik at sang-titler ofte står skrevet sådan her: Mod Solnedgangen, men den danske grammatik siger jo at sangen bør skrives op sådan her "Mod solnedgangen". Hvordan mener I at man skal forholde sig til dette? Jeg er personligt af den holdning at man bør se på hvordan kunstnerne og salgsstederne skriver navnet. Det nævnte eksempel skal siges at det er taget fra kunsternes egen hjemmeside, hvor de har skrevet titlen med stort begyndelsesbogstav begge gange. Håber I kan hjælpe mig igen (og undskyld uvidenheden hehe :)) mvh Tøndemageren 28. mar 2011, 14:36 (CEST)

Jeg vil tro, at der ikke er tale om et bevidst valg, men at der er en tiltagende tendens til at imitere engelske regler, hvor - som måske bekendt - titler typisk har alle betydende ord med stort (dvs. ikke "the", "a" eller forholdsord - fx "With a Little Help from My Friend"). Jeg er nok mest tilhænger af at holde fast i dansk grammatik, med mindre naturligvis at en kunstner giver udtryk for at store/små bogstaver er valgt bevidst. Man ser jo undertiden også det modsatte: At alle bogstaver er små i en titel (eller gruppenavn). Der har vi nok samme problematik, og jeg vil bruge samme indfaldsvinkel. Uanset hvad, kan vi jo altid lave omdirigeringer, så den anden udgave peger hen på den valgte form. --Arne (Amjaabc) 28. mar 2011, 14:52 (CEST)
Nu vi er igang med formaliteterne, så er Mod Solnedgangen faktisk et godt eksempel på forkert brug af kursiv/anførselstegn. Album skal være i kursiv, mens sange skal stå i anførselstegn (ligesom infoboksen korrekt formatterer det til) - i dette tilfælde kunne det dog godt være en undtagelse (men så skal infoboksen også laves om), for en single er jo en hel udgivelse og så skal den også være kursiv. Men det er en helt ny diskussion. --CarinaT 28. mar 2011, 16:10 (CEST)
Ja, det er jo ikke rigtigt relevant her - men det er god info alligevel :) Hvis du har flere af sådanne ting, må du meget gerne skrive dem til mig, så vil jeg gøre mit ypperste for at få rettet til rundt omkring :) mvh Tøndemageren 28. mar 2011, 20:47 (CEST)

"(9) Bøger, kunstværker, love mv.

Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange, grammofonplader og lign. skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort:

Bibelen
Gamle testamente el. Gamle Testamente
Det gamle testamente el. Det Gamle Testamente (men: det nyoversatte Gamle testamente el. det nyoversatte Gamle Testamente)
Bombi Bitt og jeg el. Bombi Bitt og Jeg
Tågernes kaj el. Tågernes Kaj
Schweizerløven
Måneskinssonaten
Figaros bryllup el. Figaros Bryllup
Den signede dag el. Den Signede Dag.

(a) Lange titler

I lange navne anbefales det at nøjes med at skrive første ord med stort:

Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva' faen og andre eventyr for børn over 18 år Bibliografi over arbejder om nyere principper for arbejdsledelse."

Ifølge Dansk Sprognævn.--z33k 2. apr 2011, 21:18 (CEST)

Jamen Zeek, nu modsiger du jo lige præcis det du selv har påstået hele tiden - nemlig at det kun kan skrives med stort begyndelsesbogstav. Der står jo lige præcis at alle mere betydningsfulde ord kan skrives med stort. Og hvis kunstnerne selv vælger at skrive det forkert er det vel ikke meningen af Dansk Sprognævn skal rette dem, hvis de har gjort det bevidst? Så jeg kan ærligt talt ikke forstå hvorfor du retter fra de navne jeg påsætter, især hvis der er kilder der påstår at det staves på en anden måde en den du vil have? Tøndemageren 2. apr 2011, 22:00 (CEST)
Dit argument "Jeg er personligt af den holdning at man bør se på hvordan kunstnerne og salgsstederne skriver navnet. Det nævnte eksempel skal siges at det er taget fra kunsternes egen hjemmeside, hvor de har skrevet titlen med stort begyndelsesbogstav begge gange." er helt jo helt ude i hampen. Tror du Nik & Jay personligt har lavet deres egen hjemmeside, og dermed selv har besluttet om sangen skal skrives "Mod solnedgangen" eller "Mod Solnedgangen". iTunes og andre salgssteder skriver også konsekvent enten "Mod solnedgangen" ELLER "Mod Solnedgangen", derfor kan du ikke bruge dette som argument, da iTunes/andre salgssteder ikke gennemgår hver enkelt sang og beslutter hvordan den skal skrives, de bruger simpelthen bare én standard.
Hvis du iøvrigt mener, at Dansk Sprognævn siger man kan skrive det på begge måder, så er det vel ikke op til DIG at pålægge hvordan JEG skriver fx Engle eller dæmoner --z33k 2. apr 2011, 22:48 (CEST)
Nik & Jay har uden tvivl noget med deres egen hjemmeside at gøre og hvis der er noget der ikke er som det skal være, skal det også nok blive rettet. Selvfølgelig har de ikke selv lavet den, men de er uden tvivl med til at sige god for at tingene er som de er, så hvis sangtitlen skrives som "Mod Solnedgangen", er det højst sandsynligt fordi den hedder det og staves på den måde - det er jo ikke komplette amatører der sidder med den slags. Mht. iTunes så jo, så gennemgår de faktisk hver enkelt sang, for at finde ud af hvordan den skal skrives. Dette gøres dog godt nok i forbindelse med sangtitler med fy-ord i, men ikke desto mindre gennemgår de titlerne, så mon ikke de opsøger det korrekte navn for sangen også.
Derudover er det gennemgående valg for sangtitler på da.wikipedia skrevet som "Mod Solnedgangen". mvh Tøndemageren 3. apr 2011, 13:56 (CEST)
Angående din sidste påstand om "det gennemgående valg på da.wikipedia", så kan du ikke i Kategori:Sange eller Kategori:Sange fra Danmark finde belæg for det, i hvert fald ikke, hvis du ser på sange på dansk. Der er ganske få af dem, der bruger stort begyndelsesbogstav på hvert ord (ud over, når der er navne involveret). Derimod er det helt almindeligt - og standarden - at bruge dette på engelsk (jf. mit indlæg tidligere i diskussionen).
Jeg er i øvrigt ikke i tvivl om, at Nik & Jay og de folk, der har med deres hjemmeside at gøre, er professionelle, men spørgsmålet er, om der overhovedet er en pointe i, når sangtitlerne er skrevet på den måde. Hvis der er en pointe, bør titlen naturligvis afspejle det, men mon ikke Nik & Jay og en del andre kunstnere er nogenlunde ligeglade med store/små begyndelsesbogstaver. Mvh. Arne (Amjaabc) 3. apr 2011, 15:55 (CEST)
Jeg kan kun le af dine argumenter, Tøndemageren. Du ved godt at kunstnerne/pladeselskaber har ansat folk til at stå for hjemmeside/promotion/osv., ikk'? Tror du virkelig, at Nik & Jay sidder og kigger med over skulderen, og _bestemmer_ at "Mod Solnedgangen" skal skrives lige præcis på dén måde? Du er jo komplet til grin med dine argumenter... For det andet mener du at iTunes gennemgår hver enkelt sang. Aldrig har jeg hørt noget så dumt! Og dit bevis på dette, er at fy-ord rigtigt nok bliver censureret. Du har aldrig hørt om at man kan automatisere sådanne processer, så man ikke behøver at ansætte 50 asiatere til at gennemgå tusindvis af sange hver dag? "Så mon ikke de opsøger det korrekte navn for sangen også" - Jo, jeg er også hel sikker på, at en medarbejder fra iTunes Store har ringet personligt til Nik & Jay (måske kun Nik, eller måske kun Jay - måske dem begge. Måske også Jon & Jules, deres producere) og bedt dem verificere, at nummeret skal skrives præcis sådan.--z33k 5. apr 2011, 17:11 (CEST)
Jeg fornemmer at der tilsniger sig en del usaglighed i Zeeks svar, hvilket jeg vil opfordre til at man holder sig fra. Min mål med dette debatindlæg var blot at få en konsensus omkring hvordan sangtitler skal skrives op og at der er en homogenitet i det - ikke at begynde at tale ned til folk. Jeg melder mig derfor ud af diskussionen nu og så foreslår jeg at der er en eller anden der tager fat i Zeek og hjælper denne med at bruge neutralt sprog i debatterne for eftertiden. mvh Tøndemageren 5. apr 2011, 17:32 (CEST)
(Redigeringskonflikt) Jeg vil gerne lige udbede mig 1 stk kammertone, tak... mvh --Jørgen 5. apr 2011, 17:48 (CEST).


Flytning af svenske kommuner redigér

Jeg har lagt mærke til, at artikler om kommuner i Sverige generelt er navngivet på svensk efter formlen "Xs kommun" (kommuner i Sverige). Hvordan er stemningen for at omdøbe og fordanske samtlige artikler efter formlen "X Kommune"? Det vil sige at f.eks. Trelleborgs kommun bliver til Trelleborg Kommune. Kategorier og skabeloner skal naturligvis også rettes. Philaweb 18. mar 2011, 20:11 (CET)

Jeg er ikke sikker på, at det er en god ide. Det vil formentlig være rigtigere at lave en henvisning fra dansk til svensk (således fra Trelleborg Kommune til Trelleborgs kommun). Ellers støder vi hurtigt ind i problemer med andre lande, fx fylker i Norge, vallad i Estland osv. --Rmir2 18. mar 2011, 21:19 (CET)
Indrømmet, der ligger noget principielt vedr. navnekonventioner og venter på den længere bane. Men spørgsmålet er vel, om man som bruger principielt ved hvad man søger efter, dvs. skal der navngives efter samtidig brug af stednavne, eller skal stednavne opfattes som navne på f.eks. virksomheder og gengives på originalsproget? Under alle omstændigheder, så synes jeg at stednavne skal gengives med store forbogstaver. Philaweb 18. mar 2011, 21:49 (CET)
Skal vi finde på navne? Nej, det ser jeg ingen grund til. Derfor må vi enten benytte de eller de navne, som allerede findes, eller benytte beskrivende navngivning. --Palnatoke 18. mar 2011, 22:59 (CET)
Hvorfor i alverden synes du vi skal finde på navne? Jeg mener, hvor har du det fra? Og jeg vil give dig ret i, at vi skal bruge de navne som allerede findes, og naturligvis i forbindelse med retsskrivningen (ellers finder man jo netop på navne). Nu er jeg ikke helt stiv i retsskrivning, men er Trelleborgs Kommun ikke med stort på dansk? Philaweb 19. mar 2011, 00:05 (CET)
PS: Hmm, den som søger... Side 8: (Bent Jørgensen. "Det drejer sig om retsskrivning af stednavne" (pdf). Kort & Matrikelstyrelsen, Afdeling for Navneforskning, Stednavneudvalget. Hentet 19. marts 2011.). Philaweb 19. mar 2011, 00:27 (CET)
Vi skal netop ikke finde på navne - derfor det retoriske spørgsmål. For at tage et eksempel, hvor det måske er lidt tydeligere: Canadas hovedstad Ottawa ligger i en kommune, der (på det ene af de officielle sprog) hedder "City of Ottawa". Her ville det være en fejl at lade artiklen hedde "Ottawa By" - kommunen har sandsynligvis ikke noget dansk navn, så der må vi enten benytte os af originalnavnet eller konstruere et beskrivende navn ("Ottawa by" kunne være et bud). --Palnatoke 19. mar 2011, 00:53 (CET)
Og til dit PS: Stednavneudvalget beskæftiger sig ikke med udenlandske navne. --Palnatoke 19. mar 2011, 00:53 (CET)
Det er som regel døden at komme med eksempler der bekræfter reglen, for så er der altid eksempler der afkræfter reglen - og min pointe er, at vi ikke har nogle navngivningsregler. Mexico City er et sådan godt eksempel, og jeg kan sikkert også finde andre. I artiklen står der faktisk at byen på dansk også hedder Mexico By, men da Stednavneudvalget jo ikke beskæftiger sig med udenlandske navne kunne det ligeså godt hedde Mexico by for den sags skyld. Spørgsmålet er så bare, navngiver vi på dansk som hoved regel, eller hyr? Philaweb 19. mar 2011, 11:04 (CET)

Jeg må tilstå, at jeg finder det en anelse komisk, at f.eks. svenske kommuner på Wikipedia næsten alle er navngivet på svensk. Hvor mange vil under en samtale pludselig udtale navnet på svensk? Nej vel. Philaweb 19. mar 2011, 12:41 (CET)

I Nederlandene har det Nederlandse Taalunie (nederlandske sprogunion) lavet et liste over alle navne i verden som er vejledende. Det benytter vi på nl.wikipedia.org med enkelte undtagelserne som vi på Wikipedia har fået konsensus på. Har Dansk Sprognævn ikke sådan et liste? Angående kommuner synes jeg at det skal være på dansk hvor man mellem () kan skrive det på dets oprindelige sprog. Men jeg synes at det er lidt mærkeligt at man går så højt op i at bruge Holland frem for Nederlandene (som jeg synes er forkert) fordi vi danskere er vandt til det, men på samme tidspunkt skriver de navne på svenske kommuner på svensk. Jeg er således enige med Philaweb. Det er komisk, og derfor synes jeg at navnene på svenske kommune skal fordanskes.--
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 12. maj 2011, 11:12 (CEST)[svar]


Navngivning af artikler om lande under OL redigér

Har fundet ud af at der er et problem med artiklerne om Lande under Sommer/Vinter OL fx artiklen Danmark ved sommer-OL 1896 er der en skabelon på der skulle linke til andre artikler om danmark under sommer-ol fx Danmark under Sommer-OL 1928 men det gører den ikke på grund af de bruger forskellige stavemåder. og i fx afsnittet Fægtning bliver der linket til den uddybende artikel OL i fægtning 1896 skulle den så ikke ændres til Fægtning under Sommer-OL 1896 ligesom artiklen Boksning under Sommer-OL 2008? så skal artikler om lande under olympiske lege fx hedde Danmark under Sommer-OL 1928 (ligesom på norsk) eller Danmark ved sommer-OL 1928? hvis vi skal følge stavemåde nummer et skal vi ændre Infoboks olympiske lege Danmark og lignende så ved bliver erstattet med under og det skal skrives med stort S og samtidig gøre det samme med fx navigationsboksen Vinter-OL USA og navigationsboksen Vinter-OL 1952 nationer. hvis vi skal følge stavemåde nummer to skal artiklerne om lande under sommer-ol 1928 ændret så under bliver ændret til ved. Hvilken stavemåde synes i? jeg synes selv at den første lyder mere mundret. Mvh Trade 21. apr 2011, 22:39 (CEST)


Hvilke gader og veje har encyklopædisk interesse? redigér

Hvilke gader og veje har encyklopædisk interesse? Dette foranlediget af artiklen Rødevej (Viborg). Kan det være rigtig at alle danske veje og gader skal have en artikel på den danske wikipedia? --Villy Fink Isaksen 12. maj 2011, 18:32 (CEST)[svar]

Personligt tror jeg at det kun er interessante når der er en eller flere monumenter eller seværdigheder. En kirke, en museum, o.s.v. Vi er i gang med at opsætte projektet Wikipedia:Wiki loves monuments 2011. og her ville det sandsynligvis også komme på tale.--
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 12. maj 2011, 18:50 (CEST)[svar]
Den har vi haft et par gange før. Eksempelvis Hér og hér men også lidt andre steder. Søg på "gader" i arkivet, og det vælter frem :-) Pugilist 12. maj 2011, 18:56 (CEST)[svar]
Jeg mener bestemt ikke, at alle gader og veje er notable. Jeg er ret overbevist om, at ingen af de gader/veje, jeg har boet på, kan give interessante artikler. Jeg mener fx ikke, at det er relevant at se, hvilke andre veje en bestemt vej forbinder, hvilke butikker der er på en bestemt vej osv. Mange gader i centrum af de allerstørste/-ældste byer kan have relevans, men ellers...? Nej tak (også til Rødevej). --Arne (Amjaabc) 12. maj 2011, 22:54 (CEST)[svar]
Jeg er også skeptisk over for de mange veje, der aldrig kan blive til mere end stubbe. I dette eksempel er den eneste væsentlige information biografisk information og handler ikke om vejen som sådan. I så fald er det bedre at samle informationerne i en beskrivelse af et kvarter, se fx Lyngbyvejskvarteret. Bl.a. er en række store veje i København fornylig blevet flyttet til flertydig, selvom jeg stærkt betvivler, at de andre veje med samme navn er notable. Dette er et eksempel: Rosenvængets Allé (København), hvor de andre veje af samme navn (i Esbjerg, Stubbekøbing og Brønderslev) er nogle af de utallige "blomsterkvarters"-veje i Danmark. Kan vi sætte nogle standarder, fx at en vej-artikel skal kunne blive en hæderlig artikel (over stub-niveau) med referencer til omtale i lokalhistorisk litteratur? --KLN 12. maj 2011, 23:20 (CEST)[svar]
Hvis det eneste der kan fortælles om en given gade eller vej er hvor den ligger, og at den er opkaldt efter den eller den blomst, købstad eller politikker, så kan man lige så godt nøjes med at omtale den i en samleartikel. Men mange gamle gader i de centrale bydele i ældre byer som København og Viborg dækker over noget mere. Det kan være tidligere og nuværende lokaliteter, der har sat sit præg på gaden, og det kan som Rødevej i Viborg være et navn, hvis baggrund ikke er umiddelbart indlysende. Så hvis der kan bidrages med sådan noget, bør de have plads, forudsat selvfølgelig de skrives på en fornuftig måde. Rødevej-artiklen er således fin nok til mig, mens Alexandervej alene på stilen balancerer på randen af en sletning.
Noget andet er så de flertydige navne, hvor der nok mangler noget generel erkendelse af, at den københavnske af slagsen ofte er langt mere kendt end alle de andre tilsammen, og derfor alt andet lige bør være hovedbetydning. --Dannebrog Spy 13. maj 2011, 00:00 (CEST)[svar]
Jeg er meget enig i Dannebrog Spys vurdering. Rødevej er således også fin for mig, idet den giver uindlysende information om navnet og dermed bidrager med "noget".
Jeg tror, det bliver fast at sætte meget firkantede rammer for, hvornår veje og gader er notable, men de skal som et mindste bidrage med noget for artiklen relevant information. Altså ikke som med eksemplet Alexandervej, der mere handler om personen.
Derudover har vi også beskrevet en lang række nummererede veje, som ikke alle har særlig selvstændig information. Det ville være dumt at begynde at slette dem, så jeg synes, at nummererede veje automatisk skal være notable. --Sabbe 13. maj 2011, 08:01 (CEST)[svar]
Jeg er uenig mht. Rødevej, men jeg er heller ikke begejstret for de utallige stub-artikler, som ikke kan komme ud over kravlestadiet. Det er et eksempel på en del vejartikler, hvor den samme information bliver recirkuleret forstået således, at vejene primært nævner nogle institutioner, der har egne artikler, og derfor ikke bidrager med noget nyt eller selvstændigt. Artiklen bliver kunstigt "strukket" i længde (fra substub til stub) med information, der findes andetsteds. Læseren støder derfor på de samme genbrugte oplysninger igen og igen. Hvis man som læser klikker sig ind på Rødevej fra de fire artikler om institutioner, som der linkes fra, får man meget lidt ny information (vejlængde, anknytningspunkter og etymologi). Groft sagt er der vel 3 ting, der kan berettige en vejartikel: 1) Interessant historie om navn og brug, 2) interessante huse og 3) interessante beboere. Her er navnet dårligt nok interessant. --KLN 13. maj 2011, 08:46 (CEST)[svar]
Meget af det samme kunne dybest set siges om adsillige byer, små som store. De er alle ligesom gader og veje primært præget af de virksomheder, institutioner og personer, der bor der, hvorfor de i sagens natur også vil fylde godt op i artiklerne. Nogle steder kan så komme forhold og begivenheder af regional eller national karakter, hvis primære sted for omtale er i særskilte artikler, men som alligevel er værd at nævne netop på grund af den lokale tilknytning.
I det aktuelle tilfælde har Pixi Uno imellemtiden udvidet artiklen om Rødevej med en række nye oplysninger, der viser at der faktisk er tale om en vej, der figurerer i en del forskellige sammenhænge. Selv for den der aldrig har været i Viborg burde det nu stå klart, at vi altså ikke bare har at gøre med en eller anden tilfældig villavej fra et eller andet tilfældigt sølvbryllupskvarter. --Dannebrog Spy 15. maj 2011, 23:46 (CEST)[svar]
Jeg studsede lige over indholdet i denne kategori -> Kategori:Gader i Silkeborg. Det er vist starten på telefonbogen. :-) --Pixi Uno 16. maj 2011, 18:17 (CEST)[svar]


skibnavn redigér

Jeg har brug for jeres mening angående navngivning på skibe. Der er uenighed om hvordan de skibe skal hedde på Wikipedia.

Se diskussionen her. --
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 19. jun 2011, 11:27 (CEST)


Myanmar redigér

Alle medier er gået over til at bruge Myanmar. Berlingske fx skriver: "Historien om Myanmar, det tidligere Burma", allerede på 26. september 2007. Når alle medier er med, så kan vi sige at ikke kun officielle kilder nævner landet som sådan, men at det er blevet almindeligt at tale om landet som Myanmar. Det er også derfor jeg har ændret navnet.

Søg på Berlingske, TV2, Politiken, osv.

Derfor er det vidst på tiden at forholde os til realiteten, og flytte til Myanmar, og lad Burma henvise til Myanmar.

  • En simpel søgning på "Myanmar, det tidligere Burma" (Bemærk gåseøjne) viser mere end 9.000
  • "Myanmar" fik 187.000.000 resultater
  • "Burma" fik 83.000.000 resultater.

Så ... hvem flytter den igen til Myanmar? --
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 6. jul 2011, 15:48 (CEST)

Du er godt opmærksom på at dine tal er på alle sprog? Ved at begrænse søgningen til dansk får jeg umiddelbart 1.460.000 hits på Myanmar og 966.000 på Burma - altså kun halvanden gang så mange. Hvis man accepterer Googles filtrering ("For at vise dig de mest relevante resultater, har vi udeladt nogle af de resultater, der i meget høj grad ligner de XX, der allerede er vist"), og bladrer hele vejen gennem søgeresultatet, får man 572 på Myanmar og 745 på Burma. Og hvis vi skal kigge på officielle navne, er http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/aarsberetning2010/landekapitler/burma/ et glimrende sted.. --Palnatoke 6. jul 2011, 15:58 (CEST)
Du skal holde for øjne at landet kun hedder Myanmar i nogle år. mens Burma har heddet Burma i mange år. Hvis man kunne søge på de sidste 5 år, ville du se at Myanmar er hyppigere brugt end Burma.--
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 6. jul 2011, 16:09 (CEST)
Søgning - Kun på dansk
Den seneste år: / Den seneste måned:
Burma: Ca. 192.000 / Ca. 55.200 resultater
Myanmar: Ca. 378.000 / Ca. 130.000 resultater
Tydeligt--
 •    Rodejong    ✉️ 👀 → 6. jul 2011, 16:12 (CEST)
Udenrigsministeriets hjemmeside er ikke særlig konsekvent, men Burma er måske fortsat det officielle navn. Se eksempelvis hér og hér, men brugen er ikke konsekvent, og Myanmar bruges i flere rapporter m.v. fra Danida. Danmarks ambassadør for området ser dog ud til at være ambassadør i Burma. I EU-regi er det imidlertid den 27.6.2011 (pudsigt sammenfald med denne diskusison ....) blevet besluttet af gå fra det officielle "Myanmar" til "Burma/Myanmar", se hér. Sidstnævnte dobbeltnavn er dog næppe noget at stræbe efter. Da det officielle navn synes af være "Burma/Myanmar" (i hvert fald i EU-systemet), og da pendulet ser ud til at svinge mod Burma, er det efter min opfattelse mest fornuftigt at fastholde "Burma" som navn på artiklen. Pugilist 6. jul 2011, 16:21 (CEST)
P.S.: Vi skal ikke nødvendigvis ligge under for hvad man ellers gør i den store verden, men emnet har været diskuteret med megen passion på engelsk wikipedia, hvor man er nået frem til at fastholde artiklens navn som Burma. Pugilist 6. jul 2011, 16:30 (CEST)
Af hensyntil dem som kæmper for at Holland skal hedde Nederland på dansk, så må det siges at det egelige Myanmar kun er en lille del af unionen Burma/Myanmar. Men alle magthaverne kommer fra det egelige Myanmar på samme måde som magthaverne i Holland/Nederland for største delen kommer fra det egelige Holland.
Valgmulighederne er:
Republic of the Union of Myanmar (engelsk)
Myanmar Unionens Republik
the Union of Myanmar (engelsk)
Myanmar Unionen
the Union of Burma (engelsk)
Burma Unionen
Birma
Burma
Nu er det så heldigt at jeg har skaffet oprørene våben, og jeg har bestilt navnet "Folkerepublikken Burma" eller et spejlnavn det at hvert sprog/land, spejler sig i navnet sådan at "Kongeriget Danmark", bliver til "Kongeriget Burma" på dansk.
Er der nogen som vil vælge et af de navne, i stedet for Burma (eller Myanmar) når det bliver aktuelt?Dysse 6. jul 2011, 23:12 (CEST)

in English redigér

Sorry to write here in English but Myanmar is not correct, you cannot change a name just due to adoption of a a brand new official name, let me introduce just an example: Italy or better, Italia is called "Olaszország" in Hungarian, and not "Italiország" like e.g. "Franciaország", "Roma" is called "Rome" in many language so? you cannot change a name of a country in your language just because some dictators decided to change its name, this problem is called en:Exonym and endonym. The Danish Foreign Ministry is a reliable source, Google is not, you cannot compare just the last year results, you must use books as a reliable source and in Danish we have 3.420 results for Burma vs. 125 results for Myanmar. Greetings from Italy. --Nicola Romani 7. jul 2011, 08:34 (CEST)
On the Danish Wikipedia we have had the discussion of Holland versus Nederlandene (Netherlands, which is the official name). It was then decided that as long as the Danish people in their "every day life" talk about Holland we would not move the article to Nederlandene. If that would be to change, and the Danish people use Nederlandene in stead of Holland, we would move the article to Nederlandene.
So yes, if the results show, that the name Myanmar is used more frequently than Burma, it is logic that it should change on Wikipedia as well.
Do you agree that we have to stick by the agreements for each case, and not make new ones for every case that turns up?
That is what we need to find out here.
I would rather have my country by birth called "Nederlandene", but it is decided on Wiki, that they do not follow the official sources (all Danish authorities use primarily Nederlandene. But newspapers and books often use Holland, and that's why it doesn't change here either. So that same fact counts for Myanmar/Burma. As long as newspapers (which is a kind of a mirror for peoples way of talking (they influence us)) use Myanmar in stead of Burma, than I plead for the use of Myanmar in stead of Burma. Or if we want to follow the official way, and call it Burma when the government writes Burma, then Holland should move to Nederlandene. It's that Simple.
But as for now, the rule is, that general talk is the leading source for the Danish wikipedia (By consensus) then it stays with Holland, and therefore it also should be Myanmar. Not Burma.-- With kind regards,   RodeJong   7. jul 2011, 11:50 (CEST)
Problemet er antagelsen af, at Myanmar er mere benyttet i "daglig tale" end Burma, og at flere dansktalende personer ved hvad Myanmar er, end hvad Burma er. Jeg føler mig ikke overbevist om, at det er en rigtig antagelse; heller ikke med de forskellige Google-links. Hertil kommer, at en del jo tyder på, at Burma i hvert fald som minimum indgår i det officielle navn. Pugilist 7. jul 2011, 12:20 (CEST)
Det er de danske forfattere og filmskabere, som bestemmer danskernes brug af ordene. Og den sidste film om Burma er Burma VJ og den sidste bog er Det glemte folk af Carsten Jensen og Glaspaladset af Amitav Ghosh.-Dysse 7. jul 2011, 14:00 (CEST)

Staten hedder faktisk Myanmar. Det har den lokale regering bestemt, og FN anerkender navnet. Før landet blev koloniseret kaldte indbyggerne deres land for Myanma eller Bama. De to navne er det samme ord udtalt forskelligt (se selv engelsk wiki). De britiske koloniherrer satte sig fast på navnet Burma. Det har staten siden droppet, måske for at slippe for sit image som koloni. Hvis wikipedia ikke vil anerkende et statsnavn, bare fordi regeringen er ond, skal vi også droppe Zimbabwe og i stedet bruge det gamle navn Rhodesia. Jeg stemmer for at bruge Myanmar som artikelnavn med en redirect fra Burma. (Skrev Mulvany (diskussion • bidrag) 17. juli 2011, kl. 03:33. Husk at signere dine indlæg.)

Det er ikke så nemt at finde stof om Burma

http://www.at-rejse-er-at-leve.dk/advarsler/burma_advarsler.htm BURMA/MYANMAR - Rejsevejledning og særlige forhold


Bestemt eller ubestemt? redigér

Hej sammen, ifølge en lille diskussion på den tyske udgave af Wikipedia om man kan da sige "sydfynsk øhav", "sydfynske øhav" eller bare "DET sydfynske øhav" er spørgsmålet, OM stedsnavne på landet er altid ubestemte (Aalborg, Als Odde, Mols, Hanstholm etc. pp.) og navne af vande er i de meste tilfælde bestemte. F.eks. omdirigerer Grenaaen til Gren Å; men Limfjord omdirigerer til Limfjorden. De meste andre navne af store vande findes kun bestemt: Østersøen, Vesterhavet, Atlanterhavet etc. pp. Er der en fast regel? Eller er der bare sproglige særpræg? --Carbenium 12. jul 2011, 02:22 (CEST)

Det er slet ikke ualmindeligt, at man for geografiske områder (ikke byer) omtaler i bestemt form: Gudenåen, Frederikssundsvejen, Sundet (i modsætning til Øresund). Det Sydfynske Øhav bruges ofte i bestemt form. Kort- og Matrikelstyrelsen har faktisk behandlet denne forvirring her. --|EPO| COM: 12. jul 2011, 18:24 (CEST)
Hej EPO, tak for svaret og linket! De er begge to meget oplysende. :) Hilsen, Carbenium 18. okt 2011, 08:31 (CEST)


Folketingsvalg eller folketingsvalget redigér

Er der en særlig grund til, at artiklerne hedder "Folketingsvalg ..." og ikke "Folketingsvalget ...". Ifølge min logik beskriver titlen Folketingsvalg 2007 ikke den ene begivenhed, men derimod får det til at lyde som om der var flere folketingsvalg i 2007 og artiklen handlede om hvad et valg i 2007 er. Nå, men grunden til, at jeg skriver her, er, at der sådan set er rigtig mange artikler om folketingsvalg, hvis titel er skrevet i ubestemt form/ubestemt flertal. I det tilfælde ville det være ret uhensigtsmæssigt at skulle indsætte flyt-skabelonen på hver artikel. Hvad synes I om at flytte alle de artikler til Folketingsvalget ____ ? (Skrev Masz (diskussion • bidrag) 20. aug 2011, 10:52. Husk at signere dine indlæg.)

Nå, hvis ikke der kommer kommentarer indenfor 2 dage, så tager jeg det som et "jeg er enig" og flytter artiklerne. --Masz 28. aug 2011, 10:54 (CEST)
  Gjort --Masz 30. aug 2011, 14:29 (CEST)


Udenlandske politiske partier redigér

Findes der konsensus for hvordan vi navngiver udenlandske politiske partier fra lande, hvor det latinske alfabet benyttes? Eller rettere, navngiver vi udenlandske politiske partier på originalsproget eller oversætter vi til dansk? Philaweb 24. aug 2011, 20:36 (CEST)

Jeg er ikke bekendt med et eventuelt konsensus, men synes ikke at man skal anvende oversættelser, med mindre det i forvejen er almindeligt på dansk (fx Republikanerne og Demokraterne om de to største partier i USA). Der er dog intet i vejen for at bringe en oversættelse i en parentes (eller i et separat afsnit, hvis der er noget interessant at fortælle om navnet). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. aug 2011, 22:36 (CEST)
Okay og tak for svaret. Det tænkte jeg også efter at have skimmet kategorierne. Philaweb 31. aug 2011, 22:39 (CEST)


Navne på artikler fra Island og Færøerne redigér

Jeg har flere gange bemærket, at artikler der vedrører islandsk eller færøsk geografi, er skrevet med lokale (læs: ikke-danske) skrifttegn, hvilket jeg ikke synes er i orden. Jeg forstår til fulde islændinges og færingers kærlighed til deres eget sprog, men netop derfor findes der også Wikipediaer på disse sprog. I den danske wikipedia må det være rimeligt at artiklers navne er skrevet med danske skrifttegn. Eksempler på artikler, der er navngivet som nævnt ovenfor: Ísafjörður og Viðareiði. --Henrik Sørensen (diskussion) 12. maj 2012, 16:19 (CEST)[svar]

Når vi taler om semi-ukendte udenlandske stednavne render vi (her som andetsteds) ind i at en uforholdsmæssig stor del af dem, der benytter de pågældende navne, ikke har dansk som hovedsprog. Jeg er ikke sikker på hvordan man afpasser dette med WP:N. --Palnatoke (diskussion) 12. maj 2012, 21:02 (CEST)[svar]
Jeg vil som øllebrødsdansker nok bruge Færøerne som udgangspunkt hvis jeg skal vide noget om byerne deroppe, men bare der omdirigeres fra danske betegnelser til de færøske må det være ok. Nu foregår det sædvanligvis omvendt ved stednavnene i Sydslesvig, mens artiklerne om de grønlandske byer redirectes fra dansk navn til grønlandsk navn. Så på Færøerne og Island kunne man anvende den grønlandske model og lade de sydslesvigske navne være undtagelsen, da det jo har været dansk engang. --Jørgen (diskussion) 14. maj 2012, 21:12 (CEST)[svar]


Navngivning af slotte i Sverige redigér

Jeg kan konstatere, at vi pt. bruger en mærkelig sproglig hybrid til navngivning af slotte i Sverige, eksempelvis Bjärsjöholm slot, som på svensk hedder Bjärsjöholms slott, og som - hvis vi følger praksis mht. danske slotte - burde hedde Bjärsjöholm Slot. Svenske kirker er derimod navngivet "på dansk", jf. Kategori:Kirker_i_Sverige.

Kan vi ikke lægge os fast på enten dansk eller svensk stavning? Umiddelbart hælder jeg mest til at følge den danske model (Bjärsjöholm Slot), for i både norsk og svensk Wikipedia er danske kirker og slotte stavet jf. praksis på svensk og norsk (fx sv:Frederiksborgs slott, sv:Maribo domkyrka, no:Frederiksborg slott, no:Maribo domkirke). Det vil også gøre det nemmere, hvis slotte og kirker i de skandinaviske lande er stavet ensartet (X Kirke, Y Slot). Mvh. --KLN (diskussion) 8. aug 2012, 16:34 (CEST)

Er meget enig - Nico (diskussion) 8. aug 2012, 16:46 (CEST)
Når bare vi ikke begynder at finde på navne, er det fint med mig. --Palnatoke (diskussion) 8. aug 2012, 16:56 (CEST)
Enig i at der, om muligt, bør være konsekvens, men hvornår opfinder man et navn (jf. Palnatokes kommentar)? Da jeg i sin tid oprettede artikler om en række svenske kommuner, syntes jeg netop det ville være at opfinde et navn, at benytte fx "Stockholm(s) Kommune", hvorfor jeg endte med at anvende Stockholms kommun. Den løsning synes jeg stadig bedst om (alternativt "Stockholm(s) kommune", hvor der menes "kommunen Stockholm"). Deraf kan udledes, at i det førstnævnte eksempel foretrækker jeg enten "Bjärsjöholm slott" eller "Bjärsjöholm slot", men derimod ikke "Bjärsjöholm Slot", da slottet ikke har det navn (med mindre ejerne selv benytter det i en evt. dansk oversættelse). - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 9. aug 2012, 17:38 (CEST)
@Kaare: Logisk set har du ret, det virker bare forkert på en dansksproget artikel; man kunne også betragte slott --> Slot som en betydningsoversættelse, lige som med kirker - der skriver vi om svenske kirker Xx Kirke og ikke Xx kyrke - Nico (diskussion) 9. aug 2012, 17:51 (CEST)
Enig med Nico. Jeg tror, at Palnatoke gerne vil undgå "genoplivning" af historiske danske navne i Skånelandene, og det er jeg i så fald helt enig i. Jeg tror ikke, at vi kan undgå at "opfinde" (fordanske) navne, og de andre sprogudgaver af Wikipedia omdanner også danske navne i overensstemmelse med sprogene (fx også fr:Château de Frederiksborg, de:Schloss Frederiksborg etc.). Så længe, at betydningen er uforandret, ser jeg intet problem i at følge dansk retskrivning også ved slotte og kirker i Norge og Sverige. --KLN (diskussion) 9. aug 2012, 18:25 (CEST)
Jeg er enig i at "Bjärsjöholm Slot" er den rette stavemåde på dansk, hvis man ikke genopliver de ældre navne, noget jeg ville finde naturlig, ligesom Danmarks hovedstad hedder "Köpenhamn" på svensk. Fernbom2 (diskussion) 9. aug 2012, 19:20 (CEST)
Navne, som ikke findes på dansk i forvejen, er opfundne, og bør derfor undgås. Hvis man har brug for at omtale en ting, hvis indfødte navn er akavet at benytte, må man gribe til beskrivelse, altså "Bjärsjöholm slot", "Bjärsjöholm (slot)" eller "slottet Bjärsjöholm", men ikke "Bjärsjöholm Slot", fordi man dermed siger at dette er slottets danske navn. Jeg vil som udgangspunkt gå ud fra at navne på svensk og norsk (dog muligvis ikke nynorsk) er forståelige i originaludgaven - og tilsvarende med en del tyske navne. --Palnatoke (diskussion) 9. aug 2012, 20:21 (CEST)
@Palnatoke: Måske misforstår jeg dig - ovenfor synes du at sige god for mit forslag (?) Men under alle omstændigheder: Jeg kan ikke se, at "opfundne" navne kan undgås; ejheller er de et problem, hvis betydningen er identisk (som Nico anfører). I dit eksempel er ejefalds-s'et forsvundet, så det er mindst lige så meget en "ændring" af navnet som "Slot" med stort s. I øvrigt er den danske tradition for "Slot" og "Kirke" (måske en rest fra før-1948 retskrivning?) lige så lidt sproglig imperialisme som fx "en:Bjärsjöholm Castle" på engelsk. Jeg mener, at valget må stå mellem "Bjärsjöholms slott" eller "Bjärsjöholm Slot", og min støtte til sidstnævnte er kun baseret på et ønske om en ensartet praksis, som er nem at huske. --KLN (diskussion) 14. aug 2012, 21:30 (CEST)
Et andet forhold er, at vi ikke skal ret meget udenfor nabosprogene, før de færreste aner hvad de lokale ord for de pågældende ting er. Hvad hedder slot på ungarsk eller kirke på portugisisk? Endnu mere problematisk bliver det, når der skal translittereres fra f.eks. japansk, hvor ejefald fungerer på en anden måde, og hvor store og små bogstaver slet ikke findes. I sådanne tilfælde er det altså nemmest at bruge de danske ord for tingene og så tillempe i nødvendigt omfang. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. aug 2012, 21:43 (CEST)
@KLN: Pointen er at "Bjärsjöholm slot", "Bjärsjöholm (slot)" eller "slottet Bjärsjöholm" kalder slottet for "Bjärsjöholm" og beskriver at det er et slot, i modsætning til "Bjärsjöholm Slot", der er et påfund. --Palnatoke (diskussion) 14. aug 2012, 22:23 (CEST)


Ændre overskrift ? redigér

Kan man ændre overskriften på en artikel? I redigeringsmode kan jeg kun se mulighed for at ændre indholdet, men ikke overskriften.. Aktuelt fordi jeg gerne vil tilføje artikel om Lydeffekt med akustiske begreber (svarende til artiklen om lydtryk), og så blokerer den nuværende artikel Lydeffekt, som handler om 'lydeffekter', altså det at man bruger lyde til at illustrere / understrege noget visuelt eller stemningsmæssigt... Jeg ønsker således at ændre overskriften for den artikel til 'Lydeffekter'... mvh Birger

Overskriften ændres ved at flytte siden. Problemet med den omdøbning, du nævner, er at den nok strider mod WP:N - vi plejer at benytte ental, og flertalstitler indikerer som regel en liste. Jeg ville nok gå omkring Diskussion:Lydeffekt og få afklaret om den ene eller anden betydning må anses for hovedbetydning, eller om ingen af betydningerne er dominerende nok. --Palnatoke (diskussion) 21. aug 2012, 19:50 (CEST)


Hjælp til dobbeltflytninger... redigér

Jeg har brug for hjælp til et par "dobbeltflytninger":

Det korte af det lange er, at siderne "Sankt Ansgar Kirke (København)" samt "Sankt Ansgar Kirke (Bramming)" skal flyttes. Siderne har været navngivet sådan (med en henvisning til "Sankt Ansgar Kirke", som fortalte om to kirker med ens navne) - men der er sket en fejl, idet de to kirker ikke har samme navn (og aldrig har haft det):

  • Den katolske kirke i København hedder Sankt Ansgars Kirke (med 's')...!
  • Den protestantiske kirke i Bramming hedder Sankt Ansgar Kirke (uden 's')...!

Derfor skal siden "Sankt Ansgar Kirke (København)" flyttes til den allerede eksisterende side "Sankt Ansgars Kirke" - mens siden "Sankt Ansgar Kirke (Bramming)" skal flyttes til den allerede eksisterende side "Sankt Ansgar Kirke".

Men da de to sider ("Sankt Ansgars Kirke" og "Sankt Ansgar Kirke") allerede er eksisterende sider, kan jeg ikke få lov at flytte siden "Sankt Ansgar Kirke (København)" til siden "Sankt Ansgars Kirke" - samt siden "Sankt Ansgar Kirke (Bramming)" til siden "Sankt Ansgar Kirke". (Jeg har allerede sat "forveksles"-formularen øverst på begge nuværende sider.)

Hvem kan hjælpe med dette??? O_o

Samtidig har jeg oprettet den nye side "Sankt Ansgar(s) Kirke", som forklarer om de to kirker med næsten ens navne.

-- WikibrugerDu kan skrive til mig her... 13. sep 2012, 16:09 (CEST)


NB: Efter de to flytninger skal siderne "Sankt Ansgar Kirke (København)" og "Sankt Ansgar Kirke (Bramming)" så også omdirigeres til hhv. "Sankt Ansgars Kirke" og "Sankt Ansgar Kirke". -- WikibrugerDu kan skrive til mig her... 13. sep 2012, 16:18 (CEST)
Hej Wikibruger, får du tilsvarende problemer i fremtiden, vil jeg foreslå Wikipedia:Anmodning om administratorassistance. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 14. sep 2012, 13:43 (CEST)


Tak skal du have. Det er noget tid siden, jeg har haft gang i den store "redigeringspen" herinde på Wiki - så jeg er ikke helt tilbage i min gamle rutine endnu... -- WikibrugerDu kan skrive til mig her... 14. sep 2012, 14:43 (CEST)


Mærkelige og besværlige tegn i artikelnavne redigér

Artikelnavne med mærkelige eller besværlige tegn kan være svære at gætte sig til, så derfor vil jeg foreslå følgende:

  • Accenter: Accenter er ikke obligatoriske på dansk, så sørg for at der er et link eller en redirect fra navnet uden accent (eksempel: Frederiksberg Alle -> Frederiksberg Allé).
  • Citationstegn: Det er umuligt at gætte om folk har benyttet den ene, anden eller tredje form, eller om de overhovedet har benyttet citationstegn. Hvis der skal være citationstegn, så sørg for redirect - i det mindste fra og til navnet med "" (eksempel: Gunnar Nu Hansen -> Gunnar "Nu" Hansen).
  • Tankestreger: Hvis artikelnavnet benytter tankestreger, så sørg for at der er redirect fra det tilsvarende skrevet med bindestreg.

Kort sagt: Hvis artikelnavnet ikke kan skrives forholdsvis let med et almindeligt tastatur, bør man sørge for at det er til at finde alligevel. --Palnatoke (diskussion) 12. nov 2012, 13:27 (CET)

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dette. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 12. nov 2012, 17:24 (CET)
Ja, hør!hør! Og tilføjer lige, at nogle artikelnavne måske er vanskelige at finde pga. skrivemåden her-Ramloser (diskussion) 12. nov 2012, 22:55 (CET)
Hvis, man så kunne få en bot til at generere en liste, med artikelr med accent, samt det andet palnatoke nævne, så man kunne tjekke hvilke der mangler en en omdirigering, ville problemet være overskueligt. --Trade (diskussion) 22. nov 2012, 09:01 (CET)
Det skal ikke ske med en bot, men med et database-dump. Jeg vil kigge på det og jeg vil se på om der kan dannes et job som danner en redirect. Eller vil jeg kigge på en liste som første trin --Steen Th (diskussion) 22. nov 2012, 17:33 (CET)
Listen er her: Bruger:Steenth/Liste9. Det er først skud og jeg bruger den konverteringstabel som bruges sorteringsnøgler.. Det kan godt give et uønsket resultat, hvis der bliver fjernet for meget fx. --Steen Th (diskussion) 23. nov 2012, 12:08 (CET)
Og jeg har bot-oprettet knap 1000 nye artikler med omstilling. Hvis der ikke er nogen bemærkninger, så kan jeg godt lave resten. --Steen Th (diskussion) 29. nov 2012, 14:34 (CET)
Jeg synes det ser fint ud - selvfølgelig har en række af disse redirects navne, der er direkte grimme, men sådan er det jo. --Palnatoke (diskussion) 29. nov 2012, 15:43 (CET)
Hvad, var det uønskede resultater du omtalte? --Trade (diskussion) 29. nov 2012, 20:35 (CET)
Det kan være alm. tegn som "=" og "*" som fjernes. Men der er meget få af dem. Så det er ikke det store problem. Og hvis det går "galt", så få vi bare kun en ekstra omstilling. Så det er nok ikke alligevel et større problem - men det er alligevel noget man skal have en tanke på. --Steen Th (diskussion) 30. nov 2012, 08:18 (CET)


Flytning af sider uden diskussion redigér

Jeg har nu for anden gang oplevet at få en side, jeg har oprettet, flyttet af en anden bruger uden forudgående diskussion. Jeg synes, det er meget dårlig stil at gøre det, hvis siden er oprettet af en registreret bruger. Det må være muligt at tage en diskussion først, uanset om man mener at have "indlysende ret". Der er jo altid en grund til at opretteren har valgt at lægge siden under det oprindelige navn - ofte vil man ved nærmere udveksling af synspunkter finde ud af, at det oveni købet var en god grund ;-) Mvh.--X (diskussion) 4. feb 2013, 17:45 (CET)

Uden at kende til de konkrete eksempler du henviser til, vil jeg tro at grunden til flytningen har fundet sted enten skyldes en stavefejl eller tidligere konsensus om navngivning af bestemt artikler. Kan dette måske være grunden? mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 18:41 (CET)

Ingen stavefejl. Den ene vedrørte flytning af en kongelig person fra et polsk navn, der bruges af dk historikere, til en sjælden - og sjældent anvendt - dansk form af navnet. Den anden en betegnelse af en administrativ enhed fra et navn, der er udbredt og parallelt med alm. brug på andre wikier - men ikke står i Gyldendals røde ordbog - til en forkortelse af det franske navn. I begge tilfælde er der relevante argumenter for og imod (og jeg udelukker ikke at "flytterne" har ret). Men det er den principielle problematik med lynflytninger uden diskussion, jeg ønskede at tage op, ikke de konkrete cases. Mvh.--X (diskussion) 4. feb 2013, 19:27 (CET)

Kan du muligvis konkretiserer hvilke artikler det drejer sig om? Gerne navnene på artiklerne. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 20:02 (CET)

Ja, det kan jeg naturligvis godt, men jeg kan ikke se formålet med at gøre det, da det er det principielle aspekt i fremgangsmåden, jeg er interesseret i at diskutere. En diskussion af de to konkrete tilfælde vil derimod hurtigt komme til at dreje sig om, hvem der har ret i disse konkrete tilfælde.--X (diskussion) 4. feb 2013, 20:27 (CET)

Der findes følgende side, flytningsforslag, hvor de fleste flytninger kommer forbi, hvis man er i tvivl om flytningen skal foregå. Er man ikke i tvivl, flytter man som regel blot siden. Hvis du er utilfreds, er det bedste at henvende sig til den bruger der har foretaget flytningen, for at få grunden til dette er sket. Hvis du stadig er utilfreds, kan du jo anmode om flytte den tilbage til dens oprindelige navn på førnævnte side. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. feb 2013, 21:11 (CET)

Ja, det er jeg klar over. Men jeg havde håbet på, at vi kunne få en principiel diskussion af i hvilke situationer, man kan tillade sig at flytte uden videre. Selv mener jeg, det for artikler oprettet af registrerede brugere kun bør gælde ved indlysende stavefejl. Ellers altid diskussion u. flytningsforslag.--X (diskussion) 4. feb 2013, 22:39 (CET)

Lad os sige at en bruger opdager at René Magritte har malet et maleri kaldet "La Trahison des images" på fransk. Vedkommende oversætter og opretter artiklen [Billedernes forræderi], mest fordi det hedder "The Treachery of Images" og tilsvarende på andre sprogwikier. Der er ingen stavefejl i det, men maleriet hedder "Billedernes bedrag" på dansk.
Eller også har en bruger læst om dyr som killer whale, horseshoe crab og lovebird. Vedkommende bruger sine sprogkundskaber og opretter artiklerne [dræberhval], [hesteskokrabbe] og [kærlighedsfugl]. Men den engelsk-danske ordbog oversætter dyrene til spækhugger, dolkhale og dværgpapegøje/[turteldue].
I ovennævnte tilfælde vil man omdøbe (flytte) artiklerne uden forudgående diskussion. Selvfølgelig kan det ske, at det drejer sig om en "dræberhval", fx spækhuggeren Tilikum fra Sea World i Orlando, der har dræbt to af sine trænere. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 5. feb 2013, 00:59 (CET)

OK, lad os så sige "indlysende fejl", men med streg under indlysende. Dyrenavne og andre naturrelaterede emner er lette eksempler, da de som regel er helt entydige. Når det gælder politiske, geografiske og historiske begreber vil der ofte være flere muligheder, hvor en diskussion næsten altid vil vær på sin plads.--X (diskussion) 5. feb 2013, 01:40 (CET)

Nu siger du indlysende fejl - men det er jo forskelligt fra person til person hvad der er en indlysende fejl. Kan sikkert også sagtens finde politiske, geografiske og historiske begreber der snildt kan blive fejloversat (ikke at jeg gider, men det kan sikkert lade sig gøre). Bliver flytningen foretaget og flytteren og dig ikke kan blive enige om navnet, bør I tage diskussionen op på førnævnte side om flytningsforslag. Det er det absolut bedste alternativ i øjeblikket som jeg ser det. Og så kan andre bedre se diskussionen, og der kan forhåbentligt opnås konsensus om tingene. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. feb 2013, 08:22 (CET)
Vi kommer nok ikke ud over at nogle wikipedianere får flyttet/skrevet/gjort noget som andre mener er klart forkert. At skulle diskutere alting før vi gør noget, vil dræbe projektet. Så hellere redigere med åbent sind og tage en eventuel diskussion efterfølgende. Der er både slappere og strammere herinde - folk, der giver ting en chance og andre, der rydder lidt mere hårdhændet op. Vi kan kun acceptere at sådan er det, og finde konsensus gennem dialog. Folk gør jo ikke noget for kun at genere andre, så man skal ikke føle sig stødt, hvis andre ændrer noget man har lavet. Man kan så dér indlede en diskussion og forklare hvad meningen oprindeligt var. Der er jo også den mulighed at man selv er skråsikker på noget, men alligevel tager fejl. Det har jeg vist selv oplevet en enkelt gang. Eller to... --Jørgen (diskussion) 7. feb 2013, 10:21 (CET)


Originale navne eller sponsornavne? redigér

Mit indlæg er mest myntet på sportsanlæg. Min argumentation for at skabe konsensus om at bruge navne som Ikast Stadion i stedet for EDC Arena (blot et tilfældigt virkeligt eksempel), er at det gør det nemmere for alle os der redigerer på da-wiki. Det gør det da sponsornavne skifter tit og ofte. Derudover kan det virke meget flygtigt for folk der slår op på nettet - et stednavn på kombineret med ordet hal/arena/stadion ændrer sig jo ikke som en sponsor. Derudover synes jeg vi går i firmaernes ærinde og gør en slags ekstra reklame her på siden ved at bruge sponsornavnene som artikelnavne. De skal selvfølgelig nævnes - bare ikke som standard - det er min mening. Ved ikke lige hvor man debatterer den slags, så prøvede bare landsbybrønden. Btw beklager hvis dette er blevet diskuteret før, men har ikke kunnet finde noget herinde på det. Hvis dette ikke er det korrekte sted, må en administrator flytte mit indlæg-oplæg til debat om konsensus. Håber på konstruktive svar. --Sine Cera, Infobesity (diskussion) 23. feb 2013, 13:54 (CET)

Efter min mening er det en vurdering fra sag til sag alt afhængig af hvordan stadionet er kendt i offentligheden. Det nævnte eksempel med EDC Arena aka. Ikast Stadion understreger meget godt pointen med at man bør bruge det mest kendte, da jeg ikke tror det er mange der har hørt om EDC Arena. Der kan dog også findes eksempler på at sponsornavnet er det alment kendte. Fx engelske Emirates Stadium (Ashburton Grove), tyske Allianz Arena (andet navn?!) og svenske Swedbank Stadion (andet navn?!).
Lidt analogt kan det nævnes at vi tilsyneladende har konsensus om ikke at anvende sponsornavnet for sportsligaer. Eksempler: 1. division (fodbold) (NordicBet Ligaen) og Superisligaen (AL-Bank Ligaen). Kwey09 (diskussion) 23. feb 2013, 22:00 (CET)
I Danmark når vi snakker om staioner og haller er der også en anden problematik. Det vi kalder 'Stadion' består ofte også af en masse andre baner der benyttes af fodboldklubben - proffessionelle såvel som amatører. Det synes heller aldrig at blive nævnt i artiklerne, samt hvilke baner resten af anlægget udover selve opvisningsbanen, det består af.
--Sine Cera, Infobesity (diskussion) 23. feb 2013, 23:17 (CET)


Navngivning af hoteller redigér

Jeg skulle rette i Radisson Blu Scandinavia Hotel (København) og tænker at det er et tosset navn.

Da der ikke er andre hoteller som hedder det samme, så kan vi vel droppe (København)?

Men mere generelt, så er bygningen opført som Hotel Scandinavia, et navn som der historisk er mange referencer til. At det så i flere omgange er blevet solgt og re-brandet, først til Radisson og siden Radisson Blu, betyder det så at artiklen skal omdøbes? Radisson er siden gået sammen med Carlton, så det er ikke usandsynligt at hotellet på et tidspunkt bliver omdøbt igen, skal vi så også omdøbe vores artikel?

Er der etableret nogen konsensus om navngivningen af hoteller og ændring heraf i forbindelse med køb og salg af hotelkæder?

--VicVal (diskussion) 27. mar 2013, 10:57 (CET)

Vi kan vel holde os til det almindeligt brugte - det er ikke helt det samme som med navnesponsorater, men næsten. --Palnatoke (diskussion) 27. mar 2013, 11:51 (CET)
Så jeg flytter artiklen til Hotel Scandinavia, og beskriver i artiklen navnskiftet i 1994 til Radisson SAS Scandinavian Hotel og i 2009 til Radisson Blu Scandinavian Hotel og sikre at begge de sidstnævnte er omdirigeringer til den første? --VicVal (diskussion) 27. mar 2013, 13:05 (CET)
Hvis du siger sådan har du sikkert ret. Så ok med mig i hvert fald. God påske fra Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 27. mar 2013, 13:27 (CET)
Som Københavnsinteresseret efter 1994 har jeg aldrig hørt det omtalt som andet end SAS-hotellet. Jeg var ikke klar over det havde heddet Scandinavia, men godt de andre navne. Jeg synes ikke det giver mening at omdøbe artiklen til et navn hotellet ikke har haft i 20 år. Det mest retvisende er efter min mening at vi løbende omdøber artiklen hvis hotellet ændrer navn. På samme måde som med firmaer, der er vel ingen der kunne finde på at lægge artiklen om Danske Bank under Den Danske Landmandsbank, Hypothek- & Vexelbank i Kjøbenhavn eller for den sags skyld Landmandsbanken, Den Danske Landmandsbank eller Den Danske Bank. Hvis wikipedia havde eksisteret for 150 år siden måtte vi løbende have ændret navnet på vores artikel. --Santac (diskussion) 6. apr 2013, 06:16 (CEST)

(Liste over) planetsystemer redigér

Jeg kom til at flytte siden Planetsystemer til Liste over planetsystemer, og opdagede bagefter at den sådan set var flyttet fra Liste form til uden et navn uden foranstillet liste. Hvad gør vi nu? Artiklen er reelt en liste, og endda en særdeles ufuldstændig en af slagsen, og den vil endvidre kun blive mere og mere ufuldstændig med tiden, idet der hele tiden opdages nye planetsystemer. Artiklen havde af samme grund mærkaten uencyklopædisk hæftet på sig. Hvis den ikke skal være en liste, så skal den vel gøres encyklopædisk, og er der udsigt til det i nær fremtid? --Hofkas (diskussion) 31. mar 2013, 00:23 (CET)

Jeg har flyttet den tilbage igen. Der er som sådan ikke noget til hinder for listeartikler - vi har en listenorm til den slags. Om den konkrete liste kan tilrettes, har jeg ikke set nærmere på. --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2013, 00:32 (CET)
OK, at flytte den tilbage. Men den skal vel ikke have skabelonen Uencyklopædisk hæftet på igen, hvis det reelt er en liste? --Hofkas (diskussion) 31. mar 2013, 00:46 (CET)
Umiddelbart er listen ikke særlig brugbar, da den for ældes jævnligt og inden for de næste 10 år vil den nok komme op på 1000Jesper7 (diskussion) 31. mar 2013, 10:46 (CEST)


Navngivning med komma-separator i stedet for parentes redigér

Jeg syntes dansk wikipedia skal gennemgå en omfattende revision mht. navngivning af dens mange artikler, der benytter parentes som separator pga. flertydighed.

Engelsk wikipedia, svensk og flere andre benytter altid komma.

Så vidt jeg kan se er brugen af parentes et/en levn/tradion fra wikipedias tidlige begyndelse, og er nu om dage kraftigt medvirkende at den danske version sakker bagud.

I en tekst, som henviser til en artikel, er det nemmere at indsætte og evt. rette links med komma-separation end med parentes.

--Ribe (diskussion) 1. aug 2013, 15:48 (CEST)

Der må du nok være lidt mere præcis. Hvad mener du med, at der på andre wikier altid benyttes komma i flertydige artikler og ikke parentes ? Som i en:Ricochet (Bay City Rollers album) eller sv:New York (delstat) ? Så vidt jeg er bekendt benyttes på enwp og svwp parentes og ikke komma. Der er i bynavne på enwp til tider anvendt komma-seperator, men det er af sproglige årsager (eksempelvis en:Syracuse, New York) Pugilist (diskussion) 1. aug 2013, 15:55 (CEST)
Parentes har en kæmpe fordel, når vi taler om at indsætte og rette links: Hvis man skriver "[[New York (delstat)|]]", forvandles det automagisk til "[[New York (delstat)|New York]]", når man trykker på "Gem side". --Palnatoke (diskussion) 1. aug 2013, 16:00 (CEST)
Det gør komma da også: f.eks. [[Ejby, Fyn|]] til [[Ejby, Fyn|Ejby]] Ejby Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 1. aug 2013, 16:32 (CEST)
OK; jeg ved så ikke om det er nyt eller om det bare ikke har været relevant. Grundproblemet er at vi ikke kan have flere artikler med samme navn, og om man så bruger parentes, komma eller noget tredje, er lidt arbitrært. At det på nogen som helst måde skulle påvirke "kapløbet", er i høj grad tvivlsomt (hvor er målstregen, i øvrigt?) --Palnatoke (diskussion) 1. aug 2013, 17:01 (CEST)
Anvendelsen af komma frem for parentes er som nævnt noget, der hører sammen med det engelske sprog. Der er ikke tradition for på dansk at skrive f.eks. Ejby, Fyn. Ligeledes finder jeg heller belæg for at denne form skulle være udbredt på svensk. --|EPO| COM: 1. aug 2013, 17:08 (CEST)

Syracuse er et rigtigt nok et symptomatisk eksempel på dansk wikipedias agterudsejling, når ingen har fundet anledning eller mod til at oprette en dansk-sproget artikel om den halvstore amerikanske by med 145.000 indbyggere. Byen er opkaldt efter Syrakus/Siracusa på Sicilien og har i øvrigt en mindre navnefætter Syracuse (Kansas) på 1.800 indbyggere. Ved et hurtigt gennemsyn ses 48 sprogversioner, 17 med parentes, 15 med komma og resten har ingen separator. Strengt taget burde artiklen måske hedde Syracuse (Staten New York) eller Syracuse (New York State), men dette princip er helt fraveget af praktiske årsager.

I praksis kan google-translate let oversætte wikipedia-artikler fra for eks. den engelske sprogversion, hvor det vil være mest fordelagtigt at lade links blive stående som på original-sproget.

Jeg vil anbefale, at også Syracuse (Kansas) ændres til Syracuse, Kansas, der jo et ét tastetryk kortere. Princippet kan også overføres til danske stednavne, herunder navne på bebyggelser og bygninger, men det vil være en stor opgave at opnå fuldstændig konsensus, hvilket vel heller ikke skulle være nødvendigt. Jeg ser bare at de gamle wikipedianere åbenbart har svært ved at indse denne meget grundlæggende fejl. -- Ribe (diskussion) 1. aug 2013, 18:35 (CEST)

Hvis jeg forstår dit argument ret, så anbefaler du denne form, da den indeholder ét tegn mindre? --|EPO| COM: 1. aug 2013, 18:36 (CEST)
Det, og at du ønsker at nogen skal lægge navn til en Google-oversat tekst? Nej tak. Der kommer muligvis et tidspunkt i fremtiden, hvor dansk og engelsk syntaks kommer så tæt på hinanden, og hvor oversættelsesteknologien er så god, at maskinoversættelser kan bruges. Der er vi ikke endnu. --Palnatoke (diskussion) 1. aug 2013, 19:02 (CEST)
Parentesen er en såre nyttig indretning, som vi bestemt skal fastholde. Kommaet har sin nyttige rolle men kan (og skal) ikke bruges i utide. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 1. aug 2013, 19:20 (CEST)
DaWiki er åbenbart "sakket bagud" i en eller anden konkurrence. For at rette op på denne "agterudsejling", skal vi altså maskinoversætte en masse artikler. Jeg mener at hvis dansk Wikipedia skal have en eksistensberettigelse, så skal læserne kunne få oplysninger på 'rigtigt' dansk. Folk kan jo selv trykke på [google-translate], hvis de kan nøjes med maskinoversættelse. Se fx [17] "Ingen reaktion efter afskalning israelske militær ikke tage" !?! --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 1. aug 2013, 20:07 (CEST)

Eneste kommentar - jeg synes jeres debat er kørt helt af sporet og måske endda strandet på en øde ø, det her handler om at at gøre skrivning af artikler lettest muligt og jeg vil ikke indgå yderligere diskussion - just do it! -- Ribe (diskussion) 2. aug 2013, 12:31 (CEST)

Nu er det jo ikke "vores" debat. Det er en debat du har startet, hvor du har argumenteret med, at der altid på engelsk og svensk Wikipedia benyttes kommaseperator ved flertydige artikler. Du har hernæst udvidet debatten med, at dansk wikipedia skulle være sejlet agterud og at der til imødegåelse heraf skal oprettes maskinoversatte artikler. Jeg er enig i, at debatten ikke er stringent, men også enig i, at det nok er mere frugtbart i stedet at skrive nogle forhåbentlig interessante artikler fremfor at fortsætte den noget diffuse debat. Pugilist (diskussion) 2. aug 2013, 12:52 (CEST)

Kig på flertydigheds-artiklen Springfield, der 2004 oprettedes med komma som separator, men ændredes 2005 af en daværende admininstrator bruger:Maitch til parentes. Links med komma-separator passer altså bedst ind i kontekst når man skriver wiki-kildekode. -- Ribe (diskussion) 3. aug 2013, 17:58 (CEST)

"altså" - den fangede jeg ikke logikken i (lige så lidt som jeg køber den med et tastefelt mindre). Hvis Ribe ikke har bedre argumenter end disse, er der næppe grundlag for at fortsætte diskussionen. Men lad mig endelig gengive Nudansk Ordbog (Politikens Forlag), hvori det om tegnsætning blandt andet hedder:
"Komma bruges på forskellige måder.
a) til at afgrænse og adskille hovedsætninger
b) til at afgrænse bisætninger
c) mellem sideordnede led, der ikke er forbundne med bindeord, og mellem sideordnede led, der er forbundne med men, dels-dels, snart-snart
d) foran og efter et navnetillæg (apposition) - derimod ikke hvis der betegnes noget, der er flere af samme slags af (min fremhævning)
Parentes sættes omkring et indskud, der kun har løs forbindelse med den øvrige sammenhæng"
så lad os fremover skrive på dansk, ikke på engelsk (undtagen måske navne og direkte citerede afsnit), her på dansk wiki.
venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 3. aug 2013, 20:20 (CEST)
Jeg fatter ikke argumenterne om at benytte kommaer - det er ikke dansk. Det eneste sted på dansk jeg har set det benyttet (i overflod) er den særlige dialekt, de bruger i sætfortegnelser m.m. i forsvaret. Her er det endda ophøjet til talesprog (med en vis ironi): værs'go, eet styk hammer komma stor. Og hvis det gælder om at spare tastetryk, så vil jeg gerne se regnestykket (1000+ artikler)*(1 sat komma minus 2 slettede parenteser) blive til 5 velskrevne artikler. --Jørgen (diskussion) 4. aug 2013, 15:17 (CEST)

Uanset jeres tomme argumenter vil jeg samtidig foreslå Liège (provins) omdøbes til provinsen Liège og tilsvarende for mange andre lignende eksempler, da navnet er mere mundret og passer ind i kontekst. Og så vil jeg minde på at det her er en Wiki og ikke Politikens nudanske ordbog. Det hedder da i øvrigt også Region Syddanmark og ikke Syddanmark (Region). Ellers skal du nok over på dansk Wiktionary, bruger:Rmir2, hvis du skal belære mig noget om dansk sprogbrug! -- Ribe (diskussion) 6. aug 2013, 04:28 (CEST)

Du har ganske ret i at det hedder Region Syddanmark - det er et egennavn. Og "provinsen Liège" er et godt forslag, bortset fra at det ikke følger normen, risikerer at blive alfabetiseret under P og risikerer at blive opfattet som "Provinsen Liège", der ville være et opfundet navn. Alt i alt giver det god mening at lave en redirect fra provinsen Liège til Liège (provins), ganske som på engelsk. (Skrev Palnatoke (diskussion • bidrag) 6. aug 2013, 09:08. Husk at signere dine indlæg.)
Alfabetisering er et problem som kan løses. Provinser er et eksempel på at vi gøre det forskellig måde. På den nederlandske Wikipedia bruges parentes og den franske bruger provins i navn. På wikidata kan det ses de fleste wiki'er bruger parentes.. --Steen Th (diskussion) 6. aug 2013, 11:19 (CEST)
Alfabetisering er et meget lille problem rent teknisk, men der er folk, som har æstetiske problemer med det, så derfor bør det nævnes. Den franske og den tyske Wikipedia har den særstilling, at provinsens officielle navn findes på de to sprog. Hvis provinsen havde været omtalt i væsentligt omfang på dansk, kunne vi være så heldige at der var et etableret dansk navn, men nej.. --Palnatoke (diskussion) 6. aug 2013, 12:43 (CEST)
Grunden at jeg nævnte den nederlandske Wikipedia, at nederlandske også er en af de officielle sprog i landet.. --Steen Th (diskussion) 6. aug 2013, 16:15 (CEST)
Ja, den burde være oplagt relevant, men af en eller anden grund synes provinsen ikke at den skal have mere end to officielle navne (det er i alt fald hvad jeg udleder fra http://www.provincedeliege.be/ - skift sprog og se, hvad der står i logoet). --Palnatoke (diskussion) 6. aug 2013, 16:36 (CEST)
Der er mere interessant er hvad for nogle principper kategorier/artikler er navngivet efter. Og for alle 3 sprog følger hver deres princip og de ikke tager ikke nødvendigvis hensyn til det officielle navn. Og det er jo principperne om navngivning, som diskussionen er startet med. --Steen Th (diskussion) 7. aug 2013, 07:16 (CEST)