Wikipedia:Landsbybrønden/Er det botten eller jeg der har ret?

Er det botten eller jeg der har ret? redigér

Jeg er uening med nogle interwikilinks indsat af Bruger:RobotQuistnix i Fjeldpryd-slægten. Botten har indsat interwiki links til arten Fjeldpryd på hhv. den svenske og engelske wikipedia, og det mener jeg er forkert for de artikler omhandler ikke slægten Fjeldpryd. De interwikilinks botten har indsat hører derfor til niveauet under, altså Fjeldpryd - og der havde jeg allerede selv oprettet de interwikilinks. Jeg tror muligvis botten er blevet forvirret af at den danske wikipedia som den eneste beskriver både slægten og arten. Den eneste anden wiki som beskriver slægten er den portugisiske, men den har ikke arten og linker derfor til arterne på engelsk og svensk wiki i mangel af bedre. Nu overvejede jeg så bare at slette de iw links botten har indsat, men jeg tror det er symptombehandling for mon ikke bare den senere indsætter dem igen uden at problemets kilde er fundet - og det kunne være jeg havde misforstået hvad man bør interwiki linke til? Slaunger 6. jul 2007, 12:36 (CEST)

Du har ikke misforstået noget. Arter bør naturligvis linke til arter, slægter til slægter osv. Disse bots er jo automatiserede, så det er ikke altid de kan se, hvad der er rigtigt. Derimod kigger de på de interwiki, der findes på de forskellige sprog. Så hvis f.eks. slægten kun beskrives på dansk og portugisisk bør der kun være henvisninger mellem disse to sprog. Ellers bliver botten forvirret og roder rundt i det.
For at at løse problemet skal du tage kontakt til bottens ejer og måske endda oprette et indlæg på den portugisiske diskussionsside. Måske endda sidstnævnte først og efterfølgende henvise til diskussionen. --|EPO| 6. jul 2007, 12:42 (CEST)
Tak for hurtigt svar. Desværre er løsningen der skitseres meget bøvlet. Jeg tror jeg vil bruge mit krudt på noget andet og ignorere de to links. Slaunger 6. jul 2007, 12:52 (CEST)
Henvisningerne til engelsk og svensk er indsat fordi den portugisiske artikel som du henviste til, henviser til dem. Normalt ville det være forkert idet slægt og art ikke det samme. Men i dette tilfælde er det jo i praksis det samme fordi der kun er den ene art i slægten. Jeg mener derfor at interwikihenvisninger bør blive til hjælp for dem som vil læse om emnet - som i praksis er samme - på andre sprog. (I øvrigt er man velkommen til at henvende sig til mig i tilfælde af interwikiproblemer. Jeg har en bot som arbejder på de fleste wikipediaer, og som derfor kan fjerne forkerte interwikihenvisninger (næsten) alle steder). Byrial 6. jul 2007, 13:41 (CEST)
Hej Byrial. Ja, det kan du jo have meget ret i - i hvert fald som det er nu, hvor der kun er én kendt art af slægten. En skarp hjerme har du jo altid haft - vi har arbejdet på samme arbejdsplads i det midtjyske engang - kan det ikke passe? Kim Hansen (Slaunger)