Wikipedia:Landsbybrønden/Flere meninger søges til diskussion om alternativ behandling

Flere meninger søges til diskussion om alternativ behandling redigér

Tøndemageren og jeg har en diskussion på Diskussion:Alternativ behandling hvor vi ikke kan komme videre, og begge mener at den anden part tager grundliggende fejl. Jeg vil gerne bede om at nogen vil bidrage til at afklare sagen på en måde som kan forstås af begge parter hvis det er muligt. Diskussionens emne er meget kort fortalt at der i indledningen til artiklen Alternativ behandling står "Den videnskabelige konsensus er, at sådanne behandlinger enten ikke virker, eller ikke kan virke." De anførte kilder (som er skjult som HTML-kommentarer i kildeteksten, hvilket jeg i øvrigt også har opponeret imod) siger at der ikke er bevist nogen virkning af alternativ behandling. Jeg mener at det er nogen andet end at sige at alternativ behandling ikke virker, hvor Tøndemageren tilsyneladende mener at manglende bevis for virkning er det samme som manglende virkning. Kan vi venligst få flere vurderinger af dette. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion)

Indskyldelse, så min holdning ikke misfortolkes. I videnskaben søger man at verificere sine påstande/hypoteser - det vil sige at man vil påvise at en behandling har en effekt. Udebliver denne effekt har man ikke bevist at det ikke virker, men man har ikke kunne påvise en effekt (det er den generelle måde at gøre det på). Når studier gentagene gange har været ude af stand til at vise en effekt, så antages det, at en behandling ikke virker. Det er dog stadig ikke bevist at det ikke virker, for det gør man simpelthen ikke. Når man derfor skriver at der er uden effekt, siger man også at det ikke virker. Med det sagt, så er det absurd at starte diskussionen op her også. Et link og et opfordring til at deltage i den oprindelige diskussion havde været nok. Jeg ser derfor gerne at diskussionen føres i kontekst, og eventuelt indspark gerne kommer på Diskussion:Alternativ behandling. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. sep 2018, 18:31 (CEST)
Selvfølgelig er manglende bevis for virkning ikke det samme som manglende virkning - ting er som de er uanset om man har et bevis for det eller ej. F.eks. gjaldt Einsteins relativitetsteori længe før Einstein formulerede den - faktisk altid. Men på wikipedia beskriver vi ting som der er kilder til og som ikke er "original research". For at udtale sig om noget virker - eller ikke virker - skal der derfor anføres en eller flere passende kilder til det. --Honymand (diskussion) 24. sep 2018, 19:29 (CEST)
Alternativ behandling har ingen dokumenteret effekt, eller ingen dokumenteret virkning – derfor kan det, eller noget af det, alligevel godt virke. Indledningens udokumenterede påstande om, at det ikke virker – hele indledningens tre paragraffer – synes ej neutral, da begrebet "alternativ behandling" er bredt med uskarpe afgrænsninger, og alternativ medicin tillige inkluderer den såkaldte "folkemedicin" og en lang række naturprodukter, der har en anerkendt virkning, også hos Lægemiddelstyrelsen i Danmark, selv om denne (endnu) ikke er videnskabeligt dokumenteret. Blot en kort bemærkning, det er et meget stort, og følsomt emne. Med venlig hilsen Per Meistrup (diskussion) 24. sep 2018, 21:46 (CEST)
Bemærk venligst, at kommenterne fra Honymand og Per Meistrup er svaret på i kontekst af hele diskussion. Jeg vil, igen, opfordre til at fortsætte diskussion der og ikke her. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. sep 2018, 05:24 (CEST)