Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan forbedrer vi lettest og bedst den danske wikipedia?

Hvordan forbedrer vi lettest og bedst den danske wikipedia? redigér

I kvalitetsoffensiven mangler der efter min mening en indsats omkring det (de) svageste punkt(er) i den danske wikipedia. Ved at sattes på en forbedring på de svageste punkter opnår man den største effekt i forhold til indsatsen. I den forbindelse burde der måske laves en afdækning af hvad der er de svageste punkter i den danske wikipedia.

Jeg har selv et enkelt forslag: Har vi alle artikler svarende til de mest besøgte artikler på sprogene engelsk, tysk, svensk og norsk. Kunne der ikke genereres en liste med artikler, som er meget besøgt på andre sprog, men som mangler i den danske wikipedia? --Villy Fink Isaksen 1. nov 2010, 20:11 (CET)

Det ord du leder efter er "kvantitetsoffensiv". Dit opråb kan lynhurtigt føre til en gang Google Translate af manglende artikler. --Med venlig hilsen Necessary Evil 1. nov 2010, 22:39 (CET)
Og Wikipedia generelt kan føre til en masse løgne. Der er nu engang en sådan risiko, når alle kan redigere.
Jeg kan godt lide forslaget, og jeg vil foreslå, at vi bruger div. udmærkelser, eks. barnstars, til at motivere. Man kunne lave kvantitetskonkurrencer inspireret af Palnatokes konkurrencer. Det ville jeg i hvert fald blive motiveret af. --Inc 2. nov 2010, 08:08 (CET)
@” Nødvendigt onde” (en Google Translate). Nej, jeg leder efter bud på svage led i den danske wikipedia, og kom selv med et bud. For mig er det en mangel på kvalitet når en efterspurgt artikel ikke findes, derfor mit forslag. Jeg håber andre kommer med bud på svage led, vi kan så prioriterer dem og forbedre de svageste først.
Som jeg ser det er den bedste og lettest måde at forbedre den danske wikipedia ved at finde de svage led og gøre dem stærke.
  Intet er stærkere end det svageste led.  

--Villy Fink Isaksen 2. nov 2010, 14:31 (CET)

Og "En fugl i hånden er bedre end ti på taget." ;-) Kan du ikke prøve at være mere konkret, i stedet for at tilføje floromvundne ordsprog. Incs "Palnatoke"-konkurrencer er en god ide, og spørgsmålet er om SubStub-diskussionen skal genoplives. Hvis det svageste led er manglende artikler på da.wiki, kan man oprette mikroartikler a la Trombose. Med Interwiki kan nogen provokeres til at skrive/oversætte. --Med venlig hilsen Necessary Evil 2. nov 2010, 15:10 (CET)
Jeg tror vi efterhånden har et omfang, hvor manglende artikler ikke er det svageste led; det er derimod vedligeholdelse og forbedring af det vi har: den daglige patruljering, defekte eksterne henvisninger, tage fat på nogle af artiklerne i kategorierne POV, Artikler med sprogproblemer, Artikler der bør formateres, Sammenfletningsforslag og lignende; - for ikke at tale om de mange stubbe der trænger til udbygning. - Nico 2. nov 2010, 15:41 (CET)
Jeg synes, med al respekt, det er farligt at gøre noget vigtigere end andet. Hvad er belægget? --Inc 2. nov 2010, 17:17 (CET)
Nu vi er ved andre forslag, har Wikipedia, i kraft af åbenheden, som bekendt ikke megen autoritet og skal derfor helst ikke bruges som kilde. Den holdning er i hvert fald blev ytret; jeg har eksempler i baghånden. Wikipedias styrke er, og det bliver også sagt på universiteter, at encyclopædien giver et overblik og, som vi på mit gymnasium i hvert fald anbefales, kan bruges til at finde mere troværdige kilder.
Af den grund, mener jeg, må vi, udover at udvidde Wikipedia, også sørge for mængder af gode kilder og andre henvisninger. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det er særligt vigtigt. Også her anbefaler jeg konkurrencer. --Inc 2. nov 2010, 17:17 (CET)
Jeg er enig i (og begejstret for) tanken om at forbedre kvaliteten af WP. Konkurrencerne er ikke noget der tænder mig personligt, men jeg er bestemt positivt indstillet for at bruge det som virkemiddel, da der er andre, der får en masse godt ud af sådanne tiltag. Til gengæld vil jeg helhjertet tilslutte mig Inc's kommentar herover; min tanke er, at vi kan vinde meget ved at sætte ind og være kildekritiske. At vi i større grad end nu bør lede efter primær-kilder, frem for at tage Ekstra Bladets seneste artikel om kræfthelbredende grøntsager (tænkt eksempel) til indtægt. Kunne et led i processen f.eks. være en skabelon, der gør opmærksom på, at de valgte kilder kan forbedres? Eller andet? Desto bedre kildemateriale, vi underbygger vore artikler med, desto større troværdighed vil vi opnå på sigt. --Medic (Lindblad) 3. nov 2010, 20:42 (CET)
Så kan jeg måske friste dig med mit nye projektforslag til kilder. Se Wikipedia:Projekter. --Inc 12. nov 2010, 14:01 (CET)