Wikipedia:Landsbybrønden/Hvordan fungerer upload af musik covers?

Hvordan fungerer upload af musik covers? redigér

Jeg har nyligt oversat artiklen om Spencer Elden og mangler i den forbindelse et billede af coveret som store dele af teksten handler om. Men hvordan er de (danske) wikipedia regler generelt for upload af billeder?

Jeg går ikke ud fra at man uden videre har lov til at google et billede til upload?!

Hvis man kigger nærmere på artiklen vil man nok forstå mit spørgsmål.

Håber at der er nogen som kan skabe lidt klarhed for mig angående dette. - (Skrev Håkon Pedersen (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Som udgangspunkt kan du gå ud fra, at du ikke må uploade et cover til den danske Wikipedia. Covers er jo som oftest omfattet af copyrigth. Jeg kan henvise dig til EPO med dit spørgsmål. Han er vist nok den herinde, som ved mest om billeder, copyright samt diverse licenser og rettigheder. - apw 19. jul 2008, 22:02 (CEST)


På den engelske Wikipedia argumenterer man med en række forskellige grunde til lovligt at kunne anvende dem i artiklerne:

Det virker mærkeligt at vi ikke har de samme muligheder hvis vi kører på samme Wikipedia grundprincipper... --Håkon Pedersen 19. jul 2008, 22:25 (CEST)

Brugen af billeder i den danske Wikipedia diskuteres tit og ofte, men resultatet bliver altid, at vi ikke følger samme regler som i andre lande. Det er ikke fordi, vi er nogle stædige bæster, men mere fordi der kan opstå nogle erstatningskrav fra personer, institutioner, virksomheder m.m., som kan medføre store problemer for encyklopædien. Du kan se nogle af de mange tidligere diskussioner her: Landsbybrønden/Billeder. - apw 19. jul 2008, 22:49 (CEST)
til Håkon oa. (redigeringskonflikt) Det er fordi man i USA opererer med et begreb der hedder Fair use som ikke eksisterer i dansk lovgivning, og som vi ved en afstemning med stor majoritet har vedtaget ikke at bruge på dansk Wikipedia (se: Wikipedia:Afstemninger/Fair use-billeder). Vi følger stort set de samme regler som på Wikimedia Commons med en udstrakt genanvendelsesret, der blandt andet også omfatter ret til at skabe bearbejdede værker, hvilket ikke er foreneligt med Fair use. -- Nico 19. jul 2008, 23:01 (CEST)

Det er jeg ked af at konstatere. Jeg er lodret uenig i nej-sigernes argumentation. De taler om principper og det at have 100% frit indhold osv. -Jeg synes at målet i nogen grad helliger midlet. Det er da federe at have en udførlig og indholdsrig wiki end at have nogle forhindrende regler. Mht. om det er 100 pct lovligt, så vil jeg mene at den slags, for mig at se, intetsigende ophavsret er til for at blive udfordret. Trist. --Håkon Pedersen 19. jul 2008, 23:38 (CEST)

Som det vil fremgå af tidligere diskussioner, var (og er) jeg tilhænger af den "livrem og seler"-politk, men jeg mener ikke situationen er så trist som Håkon tilsyneladende ser den. Hvis man vælger at "udfordre" medievirksomhedernes immaterielrettigheder, risikerer man erstatnings-søgsmål – stryger man dem derimod med hårene, kan man overtale dem til ting som TDC's gratis musik-ordning.
Et eller andet sted må f.eks. pladebutikker, der ønsker at vise billeder af pladecovers i deres reklamemateriale, stå i samme juridiske kattepine som vi: Har de en gentlemen-aftale med deres leverandører om at bruge billederne i deres reklamer? Er det en ordning som vi (og med "vi" mener jeg hele den pukkelryggede Wikimedia-familie) eventuelt kan komme med i?
Et andet forslag er ganske enkelt at henvende sig til medievirksomhederne, og opfordre dem til at frigive billeder i begrænset opløsning af deres coverillustrationer, under tilpas frie licensforhold til, at alt fra Wikipedia til fan-blogs kan bruge dem i beskrivelser af de enkelte udgivelser. Et eller andet sted udgør al den "amatør-omtale" vel en vis reklameværdi for dem...?
Vi har vist også haft tilsvarende disussioner om problemet med varemærker og bomærker fra div. virksomheder, og jeg vil formode at det også gælder for pladecovers, at vi ikke bare kan tage et foto af et fysisk omslag, og beskære det så det i realiteten blot er en gengivelse af det "problematiske" motiv. Men hvad nu hvis en ejer af et eksemplar af en given udgivelse arrangerede og fotograferede et lille "stilleben" af omslag + selve pladen/cd'en/etc.? Det er vel næppe mere krænkende, end hvis vi viser et billede af en bil, en mobilelefon, eller et hvilket som helst andet kommercielt produkt af et bestemt mærke/fabrikat?
...sa'e Peo 21. jul 2008, 17:58 (CEST)
Såfremt værket indgår i en større kontekst (jf. sagen om Den lille Havfrue) er det tilladt at foretage affotografering og anvende det i et kommercielt øjemed. --|EPO| 21. jul 2008, 18:04 (CEST)
Butikker har kontrakter med producenterne om at sælge deres produkter, og jeg vil gå ud fra, at disse tillader brug af reklamemateriale i dette øjemed. Det optræder så også i en række andre sammenhænge åbenlyst uden tilladelse, men så længe det sker i informativt, fanmæssig eller salgsmæssig sammenhæng, synes industrien at se gennem fingre med det. Det fremmer jo interessen for deres produkter, som folk normalt må formodes ikke at købe alene for covernes skyld (nogen gør det så alligevel, men det er en anden historie).
Problemet for Wikipedia er imidlertid, at alt hvad der lægges op må som udgangspunkt kopieres, redigeres og bruges frit i enhver sammenhæng herunder også aldeles uvedkommende. Og det er de færreste ophavsretshavere indforståede med, ligesom vi andre næppe heller ville bryde om at se vores dyrt og møjsommeligt skabte værker på f.eks. hadesider eller brugt af politiske partier, vi slet ikke sympatiserede med.
Håkon Pedersen: hvis du vil udfordre ophavsretten, kan jeg vist roligt på mine medwikipedianeres vegne bede dig om at gøre det andet sted for egen regning og risiko - efter at have læst ophavsretsloven og varemærkeloven inkl. deres straffebestemmelser. Wikipedia er en non-profit-organisation, der ikke har de millioner, en sådan retssag i værste fald vil løbe op i, og derfor ikke skal risikere det mindste i den retning. --Dannebrog Spy 22. jul 2008, 16:25 (CEST)