Wikipedia:Landsbybrønden/Hvornår har en hændelse encyklopædisk interesse?

Hvornår har en hændelse, som et uheld, en ulykke eller en katastrofe, encyklopædisk interesse?

Hvornår har en hændelse, som et uheld, en ulykke eller en katastrofe, encyklopædisk interesse? Dette spørgsmål er afledt af diskussionen Wikipedia:Sletningsforslag/Kæntringsulykken på Præstø Fjord. --Villy Fink Isaksen 16. feb 2011, 17:15 (CET)

En mulighed er hvis hændelsen har givet anledning til en lovændring/regelændrig. Feks. har Katastrofen på Haderslev Dam medført forbud at anvende benzinmotorer til passagerbåde. Hvis den aktuelle sag, Kæntringsulykken på Præstø Fjord, giver anledning til en tilsvarende regel- eller lovændring for skabe en mere sikker sejlads, feks. brug af redningsveste i signalfarve eller brug af våd- eller tørdragter, må den være encyklopædisk interessant.--Villy Fink Isaksen 16. feb 2011, 17:29 (CET)

Jeg er enig i, at det ikke er antallet af skadede/døde eller materiel skade, der i sig selv gør en hændelse encyklopædisk interessant, snarere begivenhedens følger/virkninger fx ny lovgivning, indflydelse på et erhvervs omdømme (således Fiskebækbroens kollaps), og begivenheder, der grundlæggende ændrer vilkårene i et område efter en begivenhed. Desuden mener jeg, at naturkatastrofer (orkaner, tornadoer og storme, jordskælv, oversvømmelser, storbrande (bydele eller hele byer), vulkanudbrud og lignende) efter omstændighederne kan have encyklopædisk interesse. Mere uklar er togulykker, skibskatastrofer og lignende, hvor det må bero på de enkelte hændelsers omstændigheder, om de har encyklopædisk interesse. --Rmir2 16. feb 2011, 17:50 (CET)

Et andet aspekt kan naturligvis være historisk overlevelse - kan ulykken huskes længe efter den er fundet sted? Klassikeren er Titanic, der ikke er verdens største forlis, men bestemt det mest kendte... På dansk jord kan ulykker som Knippelsbro i min optik godt komme på tale; jeg er ikke bevidst om, om dén ulykke medførte lov- eller regelændringer, men jeg skulle mene, at den er tilstrækkeligt almindeligt kendt til at fortjene omtale hér? Desværre er en som "almindelig kendt-hed" sværere at kvantificere... --Medic (Lindblad) 17. feb 2011, 17:26 (CET)

Jeg mener, at det er et problematisk kriturium, om en ulykke/hændelses notabilitet skulle være bestemt af, om denne har givet anledning til regelændringer. Det er temmelig arbitrært om en hændelse giver anledning til sådanne, og eventuelle regelændringer i kølvandet på en hændelse går ikke nødvendigvis hændelsen notabel. Eventuelle regelændringer vil endvidere ofte komme et godt stykke tid efter hændelsen, ligesom der sjældent er en utvetydig sammenhæng mellem den konkrete hændelse og eventuel lovændring. Flyullykker som Flystyrtet ved Smolensk 10. april 2010 og US Airways Flight 1549 har - så vidt jeg ved - ikke medført nogen væsentlig lovgivning eller regelændring, men det gør vel næppe hændelserne mere eller mindre notable. Hændelserne har vel heller ikke medført, at flyselskaberne (generelt eller konkret) har fået et ændret image. For så vidt angår flyet på Hudsonfloden, så var der end ikke omkomne ved pågældende ulykke, så også antal omkomne/sårede synes at være et problematisk kriterium. Thuleulykken medførte heller ikke (direkte) lovændringer, men der er vel næppe nogen tvivl om, at den ulykke er notabel. Pugilist 17. feb 2011, 17:41 (CET)

Det med lov/regelændrig var ment som et af muligvis flere kriterier. --Villy Fink Isaksen 17. feb 2011, 18:00 (CET)

Jeg så nu godt, at det blot var ét af flere kriterier (jeg kommenterede også på kriterierne omkomne, imagetab osv. :-) ). Men jeg synes nu fortsat, at det vil være svært at arbejde med kriteriet "lovændringer" i praksis. I det hele taget synes jeg, at det er svært at sætte noget klart op på dette område, så det er i høj grad relevant at rejse debatten som du har gjort. Om vi så kan få identificeret et eller flere generelle kriterier, eller om vi fortsat må tage stilling når de konkrete artikler kommer, må tiden vise. Pugilist 17. feb 2011, 18:09 (CET)

Jeg opdager nu, at diskussionen har flyttet sig fra sletningsforslag og hertil. Så jeg bringer også mit indlæg derfra herinde:

En katastrofe skal i denne sammenhæng ses i et bredt perspektiv. Det kan også være en (personlig) katastrofe, hvis man kommer for sent til bussen. Ulykken har trukket store overskrifter og medierne beskæftiger sig fortsat med, hvordan eleverne klarer sig efter ulykken. Den slags var ikke interessant med busulykken på Bornholm eller den traktorbus, der væltede ved Mandø. Hver især har disse nogle interessante vinkler - men ingen, som jeg finder relevante at omtale selvstændigt. Og hvordan skal vi håndtere daglige selvmordsangreb i Irak eller Afghanistan?

En hændelse må nødvendigvis have et omfang og påvirkning, som bemærkes i eftertiden. En lovændring ville være et glimrende eksempel. Men Heelgraspers slægtnings ulykke var i omfang meget begrænset. Et notabelt eksempel kunne være branden 27. juli 2008 på Aarhus Havn (Århus Havn?), der af omfang var betragtelig (også internationalt). Den har efterfølgende medført væsentlige ændringer i beredskabet på havnen og kommunen, samt fået Beredskabsstyrelsen til at ændre reglerne for denne slags virksomheder. Længere tilbage findes sv:Diskoteksbranden i Göteborg, der fik internationale konsekvenser for brandsikkerhed.

Nøgleordene må være omfang og konsekvens. Min personlige vurdering er, at ulykken på Præstø Fjord har et omfang, der er mere end "begrænset". Som SAR-operation var den temmelig omfattende. Men jeg tror ikke, at ulykken betyder en lovændring. --|EPO| ^COM: 26. feb 2011, 12:19 (CET)

Første kriterie burde være at kildehenvisninger giver notabilitet - jo flere kildehenvisninger desto bedre. Philaweb 26. feb 2011, 12:50 (CET)

At der findes kilder til et emne, gør det ikke notabelt. Det står helt klart jf. de almene notabilitetskriterier. Men derfor skal artiklen have kildehenvisninger alligevel - det er ingen uenige i. Men det er absolut ikke et kriterium for notabilitet i sig selv. --|EPO| ^COM: 27. feb 2011, 10:54 (CET)

Hvilket er derfor jeg skriver "første kriterie". Jeg har lidt svært ved at forstå diskussionen, da den allerstørste mangel ved dansk Wikipedia er fraværet af kildehenvisninger på rigtig mange artikler. Kildehenvisninger betyder, at der har været en vis interesse for emnet, og jo flere der har skrevet om emnet jo større almen notabilitet burde man formode. Når det kommer til ulykker og katastrofer, så er det svært at sætte en grænse for hvornår en hændelse er for ubetydelig til Wikipedia. Et godt sted at begynde sortering er vel på kildehenvisningerne - én kort notits om sammenstød på Motorringvejen giver ikke notabilitet, mens mange og gentagne artikler i flere medier over en længere periode kan tyde på en vis notabilitet. Det er min holdning sådan generelt set. Men, som elektronisk medie har Wikipedia den bagdel, at de fleste redaktører vil være fristede til kun at skrive om begivenheder som har elektroniske kildehenvisninger, da dette er langt det letteste at finde og langt det letteste at verificere. Philaweb 27. feb 2011, 11:13 (CET)

Du blander et par ting sammen tror jeg:

• For at undgå førstehåndsforskning, skal et emne i forvejen være beskrevet af andre. Man kan sige, at forudsætningen er, at emnet kan dokumenteres. Dette er i princippet uafhængigt af notabilitet.
• Dernæst for at vurdere, hvorvidt et emne er notabelt, kan man "stikke en finger i jorden" og se på, i hvor høj grad emnet har været behandlet i f.eks. forskellige nyhedsmedier. Dette er ikke en parameter for notabiliteten, men et værktøj, der kan hjælpe deltageren i diskussionen med at vurdere sagen.
• Som en slags fortsættelse af det første punkt, skal oplysningerne i en artikel kunne underbygges med kilder. Dette øger også troværdigheden af både artiklen og projektet som helhed.

Min personlige holdning er, at niveauet for at "acceptere" en artikel, skal ligge ret højt. Men vi er vist allesammen enige om, at ikke alle færdselsuheld er relevante at skrive om. Så hvor skal grænsen sættes? De generelle kriterier forudsætter almen interesse og stiller spørgsmålene hvor meget er der at skrive om?, samt hvor "unikt" er emnet? Disse mener jeg, kan sammenfattes (i denne sammenhæng) til mine føromtalte nøgleord "omfang og konsekvens".

Brandene på Hotel Hafnia (1973), Odd Fellow-palæet/Proviantgården/Christiansborg Slotskirke i 1992, førte faktisk til ændringer i byggelovgivningen. De havde samtidig et usædvanligt stort omfang, der hver især (i min optik) gør disse fire hændelser notable. Derimod er jeg i tvivl om busulykken i Thüringen (2004). Her døde tre og førte faktisk til lovændringer. Umiddelbart hælder jeg til, at omfanget er rimelig beskedent. Men omvendt har den helt sikkert ført til, at myndighederne i Danmark i øvrigt fører skærpet kontrol med disse køretøjer - også her syv år efter. Så potentialet er der. --|EPO| ^COM: 1. mar 2011, 22:24 (CET)