Wikipedia:Landsbybrønden/Inaktive bot-konti

Inaktive bot-konti redigér

Siden 2011 har vi med baggrund i Wikipedia:Landsbybrønden/Fratagelse af admin-bit efter 180 dages inaktivitet og Wikipedia:Afstemninger/Inaktive administratorer 2 kunnet fjerne en kontos administratorrettigheder, hvis der ikke har været redigeringer eller loghandlinger i 180+30 dage. Argumentet var, at forladte konti med administratorrettigheder udgør et sikkerhedsmæssigt problem i fald de skulle blive hacket. Det samme må være tilfældet med konti med botflag. Hvis de hackes, kan de hærge løs uden at nogen opdager det. Så hermed følger et forslag om at indføre lignende regler for bot-konti. Ifølge dette værktøj er der botter, der ikke har været aktive i over 12 år, så jeg har følgende forslag:

  • Efter 24 måneder uden redigeringer og uden loghandlinger fjernes bot-flaget fra bot-kontoen, hvis botoperatøren heller ikke har været aktiv i samme periode.

Spørgsmålene er så:

  1. Skal vi kun kigge på lokal aktivitet på dawiki, eller skal vi kigge globalt? (lokalt: Fordi vi kigger lokalt ved admin.-rettighederne. Globalt: Se nedenfor)
  2. Skal botoperatøren have en advarsel, før botflaget fjernes?
  3. Skal botoperatøren have en besked om, at botflaget er fjernet?

Grunden til, at bot-operatørens aktivitetniveau medregnes (som også er et argument for at kigge globalt, se ovenfor) er, at vi må formode, at denne har styr på sin bot-konto al den tid, vedkommende fortsat er aktiv via sin primære konto, men det er en detalje, der kan diskuteres. Det samme kan også tidsperioden. Hvis forslaget vedtages, bør det vel også gælde de bot-konti, der på konklusionstidspunktet opfylder ovennævnte betingelser.
- Sarrus (db) d. 16. jul 2017, 14:49 (CEST)

  1. Kun lokalt
  2. Ja
  3. Ja  •   Rodejong   💬 ✉️  🖖 16. jul 2017, 15:40 (CEST)
  1. aktivitet generelt
  2. Ja
  3. Ja --Zoizit (diskussion) 16. jul 2017, 15:48 (CEST)
Global aktivitet virker som det mest fornuftige efter min mening. Som Sarrus siger må man gå ud fra at en aktiv bruger har styr på sine konti, uagtet at de måske ikke lige bruger botten. Nu bliver jeg nysgerrig på om fratagelse af administratorrettigheder også tager højde for globale redigeringer, eller blev den politik indført før Single User Login? En advarsel + besked bør være på sin plads, ligesom med administratorfratagelse. Påmindelsen kan evt. indeholde en påmindelse om at sørge for at botkontoen er sikret og ikke bruger gamle passwords etc. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 16. jul 2017, 15:59 (CEST)
Ved administratorer gælder mig bekendt kun lokal aktivitet.
- Sarrus (db) d. 16. jul 2017, 16:05 (CEST)
  1. Vi bør ser på botkontoens globale aktivitet. Der kan sagtens være perioder, hvor botten ikke har opgaver hos os, men har tilsvarende opgaver andre steder. Hvis botten globalt set ikke har været aktiv i 24 måneder (eller hvad det nu bliver), synes jeg dens flag kan fjernes uanset om botoperatørens primære konto er aktiv eller ej.
  2. Ja (hvis botoperatøren stadig er aktiv).
  3. Ja (hvis botoperatøren stadig er aktiv).
- Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 17. jul 2017, 19:21 (CEST)

Jeg er enig i, at der skal gives besked før bot-flag fjerne og når det er sket. Og det må gerne tages hensyn til global aktivitet i vurdering om bot-flag skal fjernes. --Steen Th (diskussion) 19. jul 2017, 12:33 (CEST)


Jeg har lige fisket denne diskussion frem fra arkivet. Der er ikke indløbet protester mod det princicpielle i, at botflag bør fjernes ved inaktivitet. Detajlerne er der uenigheder om. Baseret på ovenstående foreslår jeg følgende:

* Efter 24 måneders global inaktivitet lægges en advarsel på botoperatørens brugerdiskussion på dansk Wikipedia (plus evt. på det projekt, hvor vedkommende er mest aktiv) om, at bottens botflag kan blive fjernet efter 30 dage, hvis botten forbliver inaktiv. Med botoperatørens accept kan rettigheden fjernes før der er gået 30 dage. Både redigeringer og loghandlinger medregnes. Bureaukraten giver botoperatøren besked, når rettigheden er fjernet.

Derudover kan vi overveje følgende:

* Hvis en botoperatør ønsker at få et botflag, som er fjernet på grund af inaktivitet, tilbage, kan dette tildeles uden fornyede krav til testredigeringer, da disse blev foretaget ved første tildeling af botflag.

Jeg har ikke medtaget reglen om operatørens primære konto, da der ikke er opbakning til dette. Der er ej heller kommenteret på, om 24 måneder er en passende grænse. Derfor er den videreført i ovenstående forslag.

Når det er sagt, kan vi måske overveje at udnytte muligheden for midlertidige rettigheder til botter hvis botoperatører ikke er faste bidragsydere her på stedet. Der er ingen grund til, at de skal have botflag i al evighed, fordi de vil udføre én opgave. Således kan man anmode botoperatører om at angive, om botflag ønskes til én opgave (med en vurdering af tidsperspektivet), eller om der kan komme flere opgaver fremadrettet. Der kan evt. lægges 30-60 dage oveni denne vurdering. Kan dog også bruges til "lokale" brugere. En brugerkontos globale aktivitet kan findes via dette værktøj.
- Sarrus (db) d. 16. sep 2017, 10:33 (CEST)

 Konklusion:
Der er ikke indløbet protester mod et ukontroversielt forslag efter en længere indsigelsesperiode. Forslaget er vedtaget. Madglad (diskussion) 1. okt 2017, 12:10 (CEST)

Efterbehandling redigér

Jeg har ændret i {{Bot}}, så det bliver lettere at holde styr på status på de enkelte bot-konti og der kommet en række nye kategorier til som fx Kategori:Wikipedia-robotter som er inaktive og Kategori:Wikipedia-robotter som er aktive. Der er nogle konti med global bot-flag, som jeg senere vil finde flere af. --Steen Th (diskussion) 12. okt 2017, 12:49 (CEST)

Jeg har nu opdateret Wikipedia:Botter og Wikipedia:Anmodning om botstatus.
- Sarrus (db) d. 13. okt 2017, 20:32 (CEST)