Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet, Kilder og BLP

Notabilitet, Kilder og BLP redigér

Jeg er relativt ny på dansk wikipedia, men har betydelig erfaring som bruger og administrator på engelsk wikipedia. Jeg er klar over at Dansk wikipedia har og skal have sine egne principper, regler og politikker, men jeg tillader her at påpege nogle uhensigtsmæssiger i hvordan dansk wikipedia behandler notabilitet, kilder og biografier om levende personer. Disse oplysninger bygger på diskussion på Wikipedia-diskussion: Biografier af levende personer, Wikipedia:Sletningsforslag/Frank Jørgensen

1. Kilder. Grunden til at vi ønsker og forventer at artikler skal bygge på kilder er at: a. wikipedia skal opsummere generelt accepteret viden og ikke viderbringe personlig viden. b. når kilder er angivet kan wikipedia fralægge sig ansvaret for eventuel fejlagtig information. c. brug kilder er den eneste måde hvorpå wikipedia kan etablere troværdighed. d. pålidelige kilder er den eneste måde vi kan vise at en oplysning er generelt accepteret som korrekt.

2. Pålidelighed. Pålidelighed er en funktion af i hvor høj grad en kilde kan anses som autoritativ viderbringer af generelt accepteret viden. Der bør skelnes imellem tre grader af kilder a. førstehåndskilder så som personers eller organisationers personlige vidnesbyrd og meninger, billedmateriale, sagsakter, historiske kildedokumenter, personlige hjemmesider etc. b. sekundærkilder -kilder der analyserer eller vurderer førstehåndskilder så som forskningsrapporter, forskningsartikler, nyhedsartikler. c. tertiærkilder der objektivt opsummerer sekundærkilders analyser så som leksika, håndbøger, eller oversigtsarktikler. Desuden bør der skelnes mellem forskellige slags publikationer: jo mere redaktion en publikation har været igennem jo mere pålidelig er den og jo mere afspejler den generelt accepteret viden i stedet for forfatterens egen personlige viden. Derfor er højt redigerede publikationer fra respekterede forlag mere pålidelige end selvudgivne publikationer, og nogle aviser kan anses for mere pålidelige end andre baseret på hvor kendte de er for faktatjekning og stærk redaktionspraksis.

3. Notabilitet. Dansk wikipedia har en politik om at nogle personer er notable per definition - også hvis der ikke er nogle kilder om dem. Denne politik strider imod politikken om at information skal være støttet af kilder. For at læse dette problem er Engelsk wikipedia er notabilitet ikke afhængig af personers titler eller identitet men kun af kilder. Notabilitet er her en funktion af hvor mange pålidelige kilder der er om et emne - ikke af nogen indbygget egenskab i emnet selv. Problemet her på da.wiki er at hvis en person er automatisk notabel men der ikke er nogen kilder - hvordan skal vi så opnå troværdig information om personen? Hvordan kan vi vise at oplysninger om en person er generel viden og ikke personlig viden?

4. Ifølge wikimedias beslutning så har alle wikipedia projekter et særligt ansvar for at beskytte levende privatpersoner imod at blive ofre for fejlagtig eller injurierende information i deres artikler. Dette er et resultat af at wikipedia faktisk i mange tilfælde er blevet brugt som et redskab til at skade levende personer med usande oplysninger eller ensidede negative biografier. Adskillige personer har mistet deres job, eller blevet offentligt udstillet på baggrund af usande ondskabsfulde oplysninger om dem i wikipedia. Sådanne hændelser afspejler meget negativt på wikipedia og kan i yderste konsekvens resultere i søgsmål mod wikimedia foundation. Desuden er det naturligvis enhver encyklopædis ansvar at være opmærksom på etiske konsekvenser af sin dækning. På engelsk wikipedia bliver artikler om levende personer der ikke indeholder kilde slettet summarisk. Kontroversielle negative oplysninger uden kilder bliver summarisk slettet. Dette sker efter Jimmy Wales og wikimedia foundations udtrykte ønske, og naturligvis baseret på de politikker som en.wiki har skrevet. I følge politikken på da.wiki er det pt. tilladt at skrive artikler om levende personer uden kilder (fordi de evt. er automatisk notable), og det er endda tilladt at tilføje negative oplysninger uden kilder, eller baseret udelukkende på førstehåndskilder. Dette strider imod wikimedias politik om biografier om levende personer og udgør et potentielt problem for wikipedias fremtid og troværdighed.

Jeg foreslår derfor at politikkerne om verificerng, kilder, notabilitet og biografier om levende personer strammes betydeligt således at det understreges at dansk wikipedia er sit etiske or juuridiske ansvar for at beskytte privatpersoners rettigheder bevidst. Minimalt skal det understreges at der forventes at kontroversielle oplysninger i biografier om levende personer skal støttes af sekundære kilder og aldrig førstehåndskilder (jeg har snydt lidt og ændret denne politik selv allerede). Mere ønskeligt ville det være at politikken om kilder ændres så det gøres klart at brug af førstehåndskilder i princippet er personlig forskning og ikke kan tillades til at inkludere kontroversiel information. Og desuden bør notabilitetskravene ændres så det er klart at uanset hvor notabel man er så kan man ikke have en artikel der ikke kan støttes af kilder. Maunus 22. jan 2012, 17:36 (CET)

Umiddelbart et spændende indlæg, og det er rart at der ligger fornuftige overvejelser bag. Dansk Wikipedia er et selvstændigt projekt med egne politikker og normer, men det bør ikke forhindre os i at se hvad andre gør, ej heller i at låne eller adaptere det der virker. Når det er sagt, så er der, som Maunus også fremlægger herover, mange aspekter at overveje i forhold til de foreslåede ændringer. Jeg føler mig ikke overbevist om at summarisk sletning af en stribe artikler er den bedste løsning - min fornemmelse er at en.wiki er et godt stykke foran os i forhold til at have kilder til at understøtte artikler. Derfor vil jeg nøjes med at erkende mig positiv overfor at overveje og debattere problematikken, ligesom jeg tror det vil være en god idé at vi ender med at tilrette den nuværende politik på området, når engang vi har undersøgt ændringernes forventede implikationer. --Medic (Lindblad) 22. jan 2012, 18:38 (CET)
Jeg vil lige præcisere at jeg heller ikke mener at summarisk sletning er hensigtsmæssig. Måske en samlet indsats for at identificere bp artikler uden kilder (f.eks. en kategori) så man klan begyunde at finde kilder til dem og slette dem hvor der ikke findes kilder. Men det vigtigste synes jeg er at sørge for at vore politikker giver privatpersoner den beskyttelse de har bør have ret til.Maunus 22. jan 2012, 18:46 (CET)
Indledningsvis skal det vist lige slås fast, at notabilitet og kildeangivelser er to forskellige ting. Notabilitet i Wikipedia-forstand handler om vidt noget er relevant at skrive om, og hvor vidt det har interesse for en bredere kreds. At der er kilder til et givent emne gør ikke i sig selv emnet notabelt - men de kan vise at der er og hvorfor. Jeg har f.eks. et par gange optrådt i avisartikler i egenskab af hhv. gymnasieelev og cyklist, men det bliver jeg ikke notabel af, selvom bemeldte artikler vitterligt er kilder. Til gengæld viser optagelse i Kraks Blå Bog at man er notabel, selvom kildeværdien i øvrigt er begrænset, da den primært består af selvbiografier.
Angående normen (ikke politikken) Wikipedia:Kriterier for biografier så forholder den sig ikke til kilder. Derimod er den skrevet med henblik på at undgå en masse diskussioner om, hvor vidt denne eller hin person er notabel. At borgmestre og verdensmestre f.eks altid er det, mens lokale butiksejere og menige bestyrelsesmedlemmer normalt ikke er. Der skal selvfølgelig stadig kilder på ligesom ved alle andre former for artikler, men det forhold hører imidlertid først og fremmest hjemme i normen om kilder. Kriterierne for notabilitet forudsætter derimod, at oplysningerne der godtgør notabiliteten er korrekte. Noget der dog nok bør præciseres.
Førstehåndskilder kan være relevante og ofte også nødvendige, når det gælder om at fastslå fakta. F.eks. hvem der blev mester i en given sportsgren, eller hvad en bestemt person faktisk har sagt. Derimod må man selvfølgelig ikke selv foretage fortolkninger, om hvorfor vedkommende blev mester eller sagde som han/hun gjorde. Det må vi overlade til andre og så gengive deres opfattelser. Men i og med at disse andre kan være subjektive og undlade visse fakta, kan det netop være nødvendigt at supplere med førstehåndskilder. At en person blev nummer et siger f.eks. intet, hvis man ikke ved ud af hvor mange (5 eller 5.000?) eller i hvilken sammenhæng (Tour de France eller Ebeltoft Rundt?).
Endelig: som Medic påpeger så er Dansk Wikipedia et selvstændigt projekt. Vi gør ikke altid tingene som på Engelsk Wikipedia. Det kan være formelle ting som Fair use, der tillades der men ikke her. Og det kan være mere uformelt ved vurdering af oplysninger i artikler, hvor der traditionelt er lagt mere vægt på, at tingene skønnes at være i orden, end at der er kilder. Selvfølgelig bør der være kilder i almindelighed, og ved kontroversielle oplysninger skal de naturligvis være der. Med Dansk Wikipedia lider desværre også af mangel på aktive brugere. Der er brug for alle seriøse bidrag, og så står formalia derfor til tider i anden række. Noget det begrænsede antal brugere paradoksalt nok tillader os at gøre: vi er ikke flere, end at vi ved hvilke brugere, vi i almindelighed kan stole på. En umulighed på Engelsk Wikipedia med deres tusindvis af brugere, hvorfor man selvfølgelig også er nød til at vægte kravet til kilder højere der. --Dannebrog Spy 22. jan 2012, 21:01 (CET)
1. Jeg er klar over at sådan som det er nu så er kilder og notabilitet to forskellige ting på dansk wikipedia. Det jeg skriver er et begrundet forslag om at ændre det sådan at notabilitet defineres som en funktion af kilder. Det foreslag tager du ikke stilling til. Kraks Blåbog er en tertiær kilde der er genstand for intens redigering, så selvfølgelig viser optagelse i den at man er notabel og selvfølgelig er dens kildeværdi ikke begrænset. Hvis du har været nævnt i nok avisartikler er du naturligvis notabel. Spørgsmålet er hvormange er nok. 2. Førstehåndskilder kan bruges til at fjerne faktuelle fejle - men ikke til at indkludere materiale som ikke er beskrevet i sekundære kilder da det nødendigvis indebærer en forskningsmæssig vurdering af kildens gyldighed og betydning. Forskning kræver ekspertise som wikipedianer ikke kan forventes at have. 3. Som jeg starter med at skrive er jeg fuldstændig klar over da.wikis selvstændige status - det er imidlertid, som Medic påpeger, ingen grund til at beholde dårlige politikker hvis de kan forbedres ved at se på hvordan man har gjort på en.wiki. Maunus 22. jan 2012, 21:10 (CET)
Angående forholdet mellem notabilitet og kilder så er sidstnævntes opgave naturligvis naturlig bl.a. at dokumentere det første. Men derudover vil jeg gerne have mig frabedt, at man blander de to ting sammen udover højst nødvendigt. Det er to normer der dækker hver deres grundlæggende aspekt, og som derfor bør behandles hver for sig. Kilder bruges til dokumentation af oplysninger og påstande og om noget opfylder kriterierne for notabilitet. Kriterierne for notabilitet omhandler derimod også andre forhold herunder både objektive forhold (det kilderne kan dokumentere) og subjektive opfattelser blandt brugerne af hvor grænserne skal sættes. Kilder kan f.eks. ikke afgøre, at bestemte faggrupper automatisk skal regnes for notable, det er en beslutning vi selv tager.
Jeg har i øvrigt suppleret Wikipedia:Kriterier for biografier med et indledende afsnit om notabilitet, neutralitet, kilder og hensyn til levende personer. Der er kun skrevet det mest overordnede, i det folk i øvrigt henvises til respektive politikker og normer for uddybning. Men det udrydder forhåbenligt den misforståelse, at det skulle være tilladt at skrive biografier uden kilder, noget der naturligvis aldrig har været meningen. --Dannebrog Spy 22. jan 2012, 23:58 (CET)
Et spørgsmål: du skriver længere oppe "Adskillige personer har mistet deres job, eller blevet offentligt udstillet på baggrund af usande ondskabsfulde oplysninger om dem i wikipedia." Kan du komme med nogle konkrete eksempler på det? De henvendelser vi har fået åbent her på Dansk Wikipedia giver ikke meget information i den retning. Det gør det lidt svært at vurdere, om det er et reelt problem, eller om der er fakta de ønsker at skjule. --Dannebrog Spy 23. jan 2012, 00:13 (CET)
Jeg kender ingen sager fra Danmark, men der har været en del højtprofilerede sager på engelsk wikipedia. Den mest grelle er journalisten en:Johann Hari som med sin bruger konto tilsvinede sine personlige fjender. Da det blev opdaget blevhan selv fyret - men da havde det allerede haft konsekvenser for flere af de mennesker han havde været ude med riven efter blandt andet journalisten Cristina Odone. Der er også sagen hvor den tyrkiske professor en:Altuğ Taner Akçam blev tilbageholdt i lufthavnen efter nogen havde skrevet i hans wikipedia biografi at han havde terrorist forbindelser. Her er et link til et eksempel der udmøntede sig i en retssag. En anden sag er en:Catherine Crier[1]. Maunus 23. jan 2012, 00:22 (CET)