Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet og hurtigslet

Notabilitet og hurtigslet

redigér
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Jeg havde forståelsen, at sletninger om notabilitet krævede sletteforslag, medmindre det var åbenlyst, fx en artikel oprettet af en 12-årig skoleelev.

Line Bilenberg skrev til info-da-mailen fordi artiklen om hende var blevet hurtigslettet af Bruger:KnudW. Jeg skrev til hende at vi har Wikipedia:Kriterier for biografier. Hun svarede så tilbage at hun var radio- og tv-vært mv. og har haft en artikel siden 2009. (Jeg tjekkede, og det var så 2010). Artiklen var meget kort men var oprettet af Bruger:Brandsen, så det var næppe en af de sædvanlige artikler om personer, der helt klart ikke havde notabilitet.

Citat fra den oprindelige artikel: "Bilenberg har arbejdet som studievært på TvDanmark, som radiovært på The Voice og POP FM, som PR-chef for SF Film og senest som chefredaktør for modemagasinet Bazar. Siden 2009 har hun været studievært på Canal 9 ved transmissioner fra Premier League og Superligaen."

Der var en længere diskussion på Wikipedia:Landsbybrønden/Hurtigsletningskriterier. Skabelonen Skabelon:Notabilitet er orange og den er ikke nævnt på Kategori:Sider der er foreslået slettet hurtigt dvs. det tyder ikke på, at notabilitet er et kriterium til hurtigsletning.

Jeg synes det er fint at hurtigslette artikler om folk, der åbenlyst ikke har notabilitet. Er der lidt tvivl kan man jo vedtage, at man ikke selv på hurtigslette, men skal sætte skabelonen {{Hurtigslet}} eller {{Notabilitet}} på, for så vil der mindst være 2 personer inde over. Men er der tale om en person, hvor der har været en artikel i årevis, og som har været vært på (næsten) landsdækkende radio- og tv-kanaler, så kunne man måske kræve, at der blev oprettet et sletteforslag (hun har også været på Kanal 5)?

Jeg er ikke særlig aktiv med slettediskussioner, så jeg kender ikke seneste koncensus. Men hvis der er en rimelig klar koncensus, så tager det jo ikke meget tid at diskutere om en artikel skal slettes eller ej.

Hvis det er bøvlet fordi der skal oprettes selvstændige undersider mv., så kunne man jo overveje, om det kan automatiseres. --MGA73 (diskussion) 17. nov. 2024, 19:15 (CET)[svar]

Jeg kender ikke historikken for siden, men det uddrag af indholdet som er i sletningsloggen giver indtryk af ren reklame, og der var i starten af artiklen intet som indikerede notabilitet. Hvis man mener er hun er notabel på grund af hun er tv-vært, burde det være være først i artiklen frem for at reklamere for hendes PR-bureau. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. nov. 2024, 19:37 (CET)[svar]
Enig, efter at have set sletningsloggen og ikke artiklen. --Santac (diskussion) 17. nov. 2024, 19:43 (CET)[svar]
Jeg er enig i, at der burde have stået i artiklen og det gjorde det også oprindeligt. Men det om tv-vært mv. var blevet slettet af en anden bruger uden nogen havde opdaget det eller gjort noget ved det. --MGA73 (diskussion) 17. nov. 2024, 20:04 (CET)[svar]
Den originale artikel var ok fra 2010, men det blev overskrevet med en nye version i 2020, som i ser, ikke levere til det vi normalt gør. Derudover er kun en redigering af InternetArchiveBot fra 2022. Ialt 3 sideversioner. Reelt burde artiklen have været ført tilbage til den originale version. Steen Th (diskussion) 17. nov. 2024, 20:06 (CET)[svar]

1) Denne diskussion burde vist være på Wikipedia:Sletningsforslag. 2) Få af os ved hvad vi diskuterer, måske vil det være nemmere hvis man havde det fulde billede. --Santac (diskussion) 17. nov. 2024, 20:17 (CET)[svar]


Artiklen kan ses på Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet og hurtigslet/artikel.

Den var kort og måske relevant i 2009, men den sidste udgave er ren kildeløs reklame. Da der tilsyneladende ikke er sket meget siden 2010’erne, som jeg kunne finde noget om, røg artiklen på notabilitets- og reklame-kriterierne. Mvh KnudW (diskussion) 17. nov. 2024, 21:02 (CET)[svar]

Artiklen er som gengivet direkte til skraldespanden. Ren reklame og uden antydning af at den omtalte person har relevans for Wikipedia. Hvis der var en anden og bedre version i 2020, kan de tidligere versioner indtil da evt. gendannes, men det er svært at sige ubesigtiget.' Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. nov. 2024, 21:11 (CET)[svar]
Jeg har tilføjet den oprindelige udgave fra 2010.
Artiklens samlede historik er som beskrevet ovenfor ikke stor.

  • (forskel) 25. feb. 2022, 04:01 . . InternetArchiveBot (diskussion | bidrag | blokér) 1.201 bytes (Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8.6)
  • (forskel) 21. mar. 2020, 14:25 . . 93724726abc (diskussion | bidrag | blokér) 1.050 bytes (Jeg har opdateret med nuværende beskæftigelser) Tag: Visuel redigering
  • (forskel) 12. jul. 2010, 03:40 . . Brandsen (diskussion | bidrag | blokér) 729 bytes (Opretter)
KnudW (diskussion) 17. nov. 2024, 21:19 (CET)[svar]
For at få det fulde billede med, så kommer jeg med den første version af artiklen: Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet og hurtigslet/artikelv1 - som er skrevet af Bruger:Brandsen. Steen Th (diskussion) 17. nov. 2024, 21:17 (CET)[svar]
  • Santac diskussionen handler jo om hvorvidt man bør hurtigslette artikler pga. notabilitet eller starte en slettediskussion. Der er efter min opfattelse 2 problemer ved bare at hurtigslette artikler: Det ene er, at det sker helt uden varsel. Det andet er, at kun administratorer har mulighed for at se, hvad der stod i artiklen. Hvis man i stedet opretter et sletteforslag, så har andre mulighed for at protestere eller i det mindste at se artiklen inden sletning. Hvis ingen protesterer inden fx 7 dage, så kan artiklen jo bare slettes. Og det gælder selvfølgelig ikke nyoprettede artikler, hvor det er åbenlyst, at personen ikke er notabel. Problemet med at slette en 14 år gammel artikel er jo at vedkommende nok ikke er lige så kendt nu som dengang. Spørger man en tilfældig person på gaden hvem Malene Rose Hansen er/var, så er der nok ikke mange, der ved det. Spørger man i stedet hvem Emilie Meng er/var, så ved de fleste det nok. Havde Wikipedia og Internettet eksisteret i 1982 havde vi nok haft en artikel om Malene Rose Hansen. --MGA73 (diskussion) 17. nov. 2024, 21:27 (CET)[svar]
    Jeg er ikke overraskende stadig af den opfattelse, at Line Bilenberg var klart notabel i 2010, da jeg oprettede artiklen ;-) Men er omvendt også enig i, at hun ikke er det i dag. Hvis Wikipedia var en årbog, ville vi ikke have hende med i 2024-udgaven. Jeg synes også, det er problematisk med hurtigslet af artikler om notable personer, selv om disse artikler har talrige mangler. Der bør diskussionen tages mens opretteren så har mulighed for at forbedre artiklen. Brandsen (diskussion) 17. nov. 2024, 21:39 (CET)[svar]
Hvis man er notabel på et tidspunkt, så bliver man vel ved med at være det? Der står ikke ret meget om Uffe Ellemann, Preben Elkjær eller Nordisk Fjer i nyhederne p.t. men vi ville vel ikke slette dem?--MGA73 (diskussion) 18. nov. 2024, 15:26 (CET)[svar]
Jeg synes godt notabilitet kan ændre sig over tid. Vedkommendes aktiviteter kan jo spille ind på notabiliteten. Brandsen (diskussion) 19. nov. 2024, 16:01 (CET)[svar]
Så er spørgsmålet hvornår vi skal slette folk. Vi har fx mange artikler om sportsudøvere, musikere, forfattere, skuespillere. Når de ikke længere er aktive, skal vi så slette? Og hvad med virksomheder og foreninger, som bliver lukket? Jeg synes det er trist, hvis vi begynder at slette artikler, som var notable engang, men som er gledet ud i glemslen. Men hvis vi gør, så skal det i alt fald ikke være hurtigsletning. --MGA73 (diskussion) 19. nov. 2024, 18:35 (CET)[svar]
Det har altid været sådan, at hvis man først én gang opfylder relevanskriterierne, gør man det for evigt. Ellers kan vi slette hovedparten af alle vores artikler. Hvad med personer og begivenheder fra oldtiden, middelalderen osv.? Skal de så også slettes, fordi de er døde eller overståede?
- Sarrus (db), 19. nov. 2024, 18:59 (CET)[svar]
@Sarrus Det synes jeg jo ikke, og det er derfor jeg synes at det er trist at artikler (hurtig)slettes fordi vedkommende ikke er kendt i dag. Da ingen kan forventes at kende alle personer, så synes jeg at det er en dårlig idé at hurtigslette på grund af manglende notabilitet. Der bør oprettes et sletteforslag, så opretteren og eventuelt andre interesserede har en chance for at forbedre artiklen. Hvis der så fx efter 1-2 uger ikke er noget brugbart i artiklen, så kan man for min skyld godt slette den. I den konkrete sag så er der vel ingen tvivl om, at vedkommende havde notabilitet, men artiklen var desværre blevet ændret, så den var i for ringe stand. Så i stedet for at slette burde ændringen være fjernet, eller også burde de nye oplysninger være skrevet ind sammen med de gamle. --MGA73 (diskussion) 22. nov. 2024, 08:37 (CET)[svar]
Jeg tror vi er enige om sletningen var en svipser forårsaget af at den destruktive redigering 2020 ikke blev opdaget og tilbagestillet dengang. Det har aldrig været politik at slette artikler fordi emnet eller personen ikke længere er aktuel. Jeg finder det sandsynligt at den meget reklamerende redigering i 2020 blev lavet en person med forbindelse til den biograferede (hvem skulle ellers have interesse i at lave en sådan redigering?), og finder det påfaldende at hun først reagerede på dette hærværk da artiklen blev slettet. Men ikke desto mindre bør oprindelige version gendannes, men reklameversionen bør enten forblive slettet eller blive tilbagerullet. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 22. nov. 2024, 11:13 (CET)[svar]
Min pointe er blot, at der kan være personer, der i nutiden forekommer notable, som set med eftertidens briller ikke vil være det. Men enig i at disse tilfælde så skal drøftes individuelt hver gang. Og at hurtigslet aldrig kan være løsningen. --Brandsen (diskussion) 22. nov. 2024, 18:18 (CET)[svar]