Wikipedia:Landsbybrønden/Reklame i artikelkonkurrencen

Reklame i artikelkonkurrencen redigér

  Ansvarlig for denne diskussion er PhoenixV. Der konkluderes på diskussionen senest
19. august 2007. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Det er planen, at vores artikelkonkurrence skal begynde den 1. september, og jeg har forsøgt at skabe kontakt til en række firmaer for at få dem til at sponsorere nogle præmier, der skal fungere som ekstra incitament. Dette åbner imidlertid for en et principiel diskussion om reklamering på konkurrencesiden, så jeg vil gerne henvise alle til konkurrencens diskussionsside. Måske kan vi komme på en hurtig løsning og derved komme videre med dette potentielt meget gavnlige tiltag. --PhoenixV 10. aug 2007, 13:00 (CEST)

Jeg synes vi skal fastholde Punkt 6. på Wikipedia:Hvad_Wikipedia_ikke_er som siger: Propaganda, støtteerklæringer eller reklame af nogen art. -- Nico 10. aug 2007, 13:08 (CEST)
Jeg synes måske det bliver for meget, hvis firmaerne vil have kæmpebanner og det hele. Men hvis firmaer accepterer, at deres donationer bliver skrevet op i nogenlunde samme format som gaver fra private brugere, kan jeg ikke se noget større problem i det. Jeg vil også gerne sige noget mere generelt omkring arikelkonkurrencen. Det er desværre meget betegnende for den danske wikipedia, at sådanne, i min optik, småting, kan få folk på barrikaderne. Alle andre wikipediaer har et forholdsvist afslappet forhold til konkurrencer og firmadonationer af denne art. Jeg kan ikke forstå, hvorfor nogle mennesker er så meget imod hele tiden. --Rasmus81 10. aug 2007, 13:58 (CEST)
I øvrigt henviser du, Nico, efter min mening lidt for kreativt til punkt 6 under Hvad Wikipedia-artikler ikke er, hvilket ikke burde gælde for artikelkonkurrencen. --Rasmus81 10. aug 2007, 14:03 (CEST)
Én ting er reklame, men en anden ting er frit indhold, og der er min principielle holdning, at vi ikke skal gradbøje vores krav til de billeder, vi har liggende - hvis diverse logoer ikke er under en fri licens, bør de ikke være der. --Palnatoke 10. aug 2007, 14:06 (CEST)
Enig med Rasmus81, omend jeg også godt kan acceptere et lille logo i en dertilindrettet boks, så længe logoet kun bevares under konkurrencens forløb. Nico, skal det forstås sådan, at du slet ikke ønsker donationer, der ikke er anonyme? Det ville jeg i hvert fald gerne have haft at vide, før jeg skrev rundt til mulige sponsorer i går... :) --PhoenixV 10. aug 2007, 14:07 (CEST)
Hvad så med følgende format: Firma XXX (hjemmeside) donerer XXX. Vil det være acceptabelt? --PhoenixV 10. aug 2007, 14:09 (CEST)
Det synes jeg godt man kunne acceptere. Jeg synes ikke man behøver være så bange for firmaer i denne forbindelse. Det kommer ikke til at løbe over gevind, de andre sprogs wikipediaer har ikke haft problemer med det. --Rasmus81 10. aug 2007, 14:28 (CEST)
Jeg er på barrikaderne fordi jeg synes at både konkurrencen og sponsorering er imod dét som i mine øjne gør Wikipedia til det enestående projekt det er. - Men jeg er ikke mere på barrikaderne, end at jeg bruger min ret til at udtrykke min mening; Da nu projektet tilsyneladene er sat i gang vil jeg undlade at forholde mig yderligere til det - I'll rest my case. -- Nico 10. aug 2007, 14:32 (CEST)
Palnatoke: Du siger at billedet skal være frit indhold, det er en regel vi har således at hele encyklopædien Wikipedia kan betragtes som frit indhold. Jeg kan ikke se problemet i at have et logo / beskyttet billede i den uencyklopædiske del af projektet, så længe der er tale om en undtagelse. Så vidt jeg ved fra en så kan man i øvrigt lægge en beskyttelse på billeder således at de kun kan vises på en bestemt side. --Morten LJ 10. aug 2007, 15:26 (CEST)
Jeg kan ikke se at artikelkonkurrencen berettiger en sådan undtagelse, men hvor finder du den beskyttelse, du nævner? --Palnatoke 10. aug 2007, 15:34 (CEST)
Beskyttelsen er nævnt her: en:MediaWiki_talk:Bad_image_list, jeg kan dog ikke lige lurre hvordan det virker. Hvorfor skulle vi ikke gøre en undtagelse i dether tilfælde, det bidrager da positivt til projektet. Hvad er ulempen? --Morten LJ 10. aug 2007, 15:56 (CEST)
Brugen af Bad image list ser nu ret simpel ud. Om funktionen er slået til på dawiki ved jeg ikke helt principielt burde billeder som Billede:wiki.png stå på listen da de er beskyttede og derfor ikke kan anvendes frit.--Jan Friberg 10. aug 2007, 21:22 (CEST)
Der kan godt lægges et ufrit logo op på den danske Wikipedia.... Men selvfølgelig vil det hurtigt blive tagget og efterfølgende slettet! Men hvis firmadonationer skrives ligesom brugerdonationerne kan jeg ikke se noget problem, da det jo ikke er direkte reklame, men bare en konstatering af at de donerer noget. (Ellers skal vi også lige have en diskussion af hvad brugersider må indeholde). --Broadbeer, Thomas 10. aug 2007, 21:30 (CEST)
Jeg vil lige minde om at der var et virgin logo på under sidste fundraising den dag da virginfonden doblede indbetalinger. Det kom altså fra WMF.--Jan Friberg 10. aug 2007, 22:33 (CEST)
Nærmere bestemt dette billede. --Broadbeer, Thomas 13. aug 2007, 00:34 (CEST)
Problemet er, at Wikipedianavnerummet er udgivet under GFDL i samme grad som de almindelige artikler, så folk ville sagtens kunne få gode idéer, hvis de så firmalogoer. Også i det navnerum. Dog har jeg personligt ingen problemer med, at firmaets navn/internethenvisning/intern henvisning nævnes under donationsafsnittet. --Pred (diskussion) 13. aug 2007, 00:55 (CEST)
Så vidt jeg kan se er det kun teksten der udgives under GFDL, billederne er ofte licenseret med en Creative Commons licens. --Morten LJ 13. aug 2007, 08:45 (CEST)
Det fremgik godt nok ikke af vores copyright-tekst som jeg derfor har ændret, se MediaWiki:Copyright. --Morten LJ 13. aug 2007, 10:01 (CEST)
Kan filer fra wikimediafoundation.org vises andrer steder, eller var filen kopieret over til Commons? --Palnatoke 13. aug 2007, 10:10 (CEST)
Der blev brugt et specielt tag som er beregnet til netop fundraising, så billedet lå hele tiden på den server. Se evt denne version af Sitenotice. --Broadbeer, Thomas 13. aug 2007, 10:26 (CEST)
Og der lader ikke til at have været nogen diskussion af logoets berettigelse og/eller begrænsninger? Det gør jo ikke sagen mere klar. --Palnatoke 13. aug 2007, 10:47 (CEST)
Hvor ser du det henne? Det fremgår ret klart af Wikipedia:Ophavsret, der er en officiel politik, at såvel tekst som billeder udgives under GFDL. I praksis er der dog formentlig en del billeder, der er ikke er frigivet under en GFDL-kompatibel licens, eller hvor licensen er angivet til GFDL uden ophavsmandens samtykke.--C960657 19. aug 2007, 13:56 (CEST)
Og nu ligger billedet altså ikke på Wikipedia, hvis du læser teksten. --Broadbeer, Thomas 19. aug 2007, 14:08 (CEST)
Jeg forstår ikke din kommentar. Hvilket billede? Jeg udtaler mig generelt om, at såvel tekst som billeder, der benyttes i Wikipedia-artikler (dvs. er indsat i en artikel i artikelnavnerummet med [[Billede:...]]), er frigivet under GFDL. Det er i hvert fald, hvad jeg udleder af flg. fra Wikipedia:Ophavsret: “Tilladelse er hermed givet til at kopiere, distribuere og/eller modificere teksten og billederne fra alle Wikipedia-artikler sådan som det er foreskrevet i GNU Free Documentation License [...]”. Derfor undrer det mig, at MediaWiki:Copyright nu er ændret til kun at nævne teksterne.--C960657 19. aug 2007, 14:26 (CEST)
Det er lige det med at tælle : ;-) --Broadbeer, Thomas 19. aug 2007, 16:31 (CEST)
Teksten i Wikipedias artikler er udgivet under GFDL, Wikipedias software (MediaWiki) er udgivet under GPL. Billeder kan udgives under en valgfri licens, der tillader uindskrænket kopiering, redigering og kommerciel brug. --|EPO| 19. aug 2007, 14:38 (CEST)
O.k., det fremgår jo også af Wikipedia:Billedpolitik. Det er så bare Wikipedia:Ophavsret, der er gal på den, ikke sandt?--C960657 19. aug 2007, 17:58 (CEST)

På f.eks. den norske udgave er formen på firmadonationer: [[Evt. artikel om firmaet]] donerer "XX". Altså ingen direkte links til firmaet og hvis der findes en artikel om firmaet må man gå ud fra den opfylder NPOV kravet. --Broadbeer, Thomas 13. aug 2007, 12:42 (CEST)

Jeg har netop fået svar fra Komputer for alle. De vil gerne acceptere det format, jeg har foreslået ovenfor (altså uden logo), da de primært er med for den gode sags skyld. Dermed skulle den sag vist være klaret, eller hvad? --PhoenixV 13. aug 2007, 16:03 (CEST)
 Konklusion:
Den foreslåede form bruges allerede nu på artikelkonkurrence. --Broadbeer, Thomas 19. aug 2007, 16:33 (CEST)