Wikipedia:Landsbybrønden/Særskrivning i navnerumstitler

Særskrivning i navnerumstitler redigér

Da jeg i sin tid begyndte at tilføje på Wikipedia undrede jeg mig en smule over diskussionsnavnerummenes titler ("Bruger diskussion," "billede diskussion," "skabelon diskussion," osv.,) og det lader til, at jeg ikke er ene om det. Vi talte om det på IRC, og det lader til, at det ikke ville volde de store tekniske problemer i at ændre navnene, så de i stedet ville blive "brugerdiskussion," "billeddiskussion," "skabelondiskussion," osv., som det f.eks. er tilfældet på nowiki. Hvad siger folk til, at vi gør det? --Pred (diskussion) 17. jun 2006 kl. 20:38 (CEST)

Fint med mig - jeg havde selv problemer med det så sent som i går :-) Det forudsætter selvfølgelig at eventuelle henvisninger også rettes... G®iffen 17. jun 2006 kl. 20:48 (CEST)
Selvfølgelig - det burde være let at botte. Wegge? :) --Pred (diskussion) 17. jun 2006 kl. 20:54 (CEST)
Det burde være en overkommelig opgave. Det værste bliver nok at der kan blive en lille dags tid, hvor nogle af henvisningerne komemr til at flyde, men bortset fra det skulle der ikke være nogen problemer. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 17. jun 2006 kl. 22:06 (CEST)
Så går jeg også ind for at det bliver rettet - det er lidt pinligt med fejl i overskrifter på WP. Mvh Malene Thyssen 18. jun 2006 kl. 13:35 (CEST)
Enig i rettelse. --Sir48 (Thyge) 18. jun 2006 kl. 13:43 (CEST)

Er vi enige om, at det er følgende ændringer, der skal foretages?

  • Bruger diskussion -> Brugerdiskussion
  • Wikipedia diskussion -> Wikipedia-diskussion
  • Billede diskussion -> Billeddiskussion
  • MediaWiki diskussion -> MediaWiki-diskussion
  • Skabelon diskussion -> Skabelondiskussion
  • Hjælp diskussion -> Hjælpdiskussion
  • Kategori diskussion -> Kategoridiskussion
  • Portal diskussion -> Portaldiskussion

--Pred (diskussion) 20. jun 2006 kl. 17:50 (CEST)

Det ser fint ud for mig. Lad os bare gøre det. --Christian List 7. jul 2006 kl. 00:35 (CEST)
Jeg oprettede, umiddelbart efter sidste indlæg, på Wegges opfordring en bug på bugzilla om at få det gjort. :) --Pred (diskussion) 7. jul 2006 kl. 00:49 (CEST)

Problemet er nu ved at blive løst, og WeggeBot er i gang med at tilrette referencer. Wegge anslår at der vil gå et døgns tid før alle referencer er opdateret. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 13. sep 2006 kl. 21:45 (CEST)

Der har vist sig en mindre uhensigtsmæssighed, der medførte oprettelsen af en stribe kopier af diskussionssider i artikelnavnerummet. Der skal findes en løsning på det problem,så indtil videre er rettelsen af links sat i bero. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. sep 2006 kl. 22:47 (CEST)
Botten har fået vredet den ene bit om på ryggen, og nu arter den sig. Der er dog nogle følgevirkninger der gør at den ikke finder alle sider, så i værste fald, kan det vare til næste gang der er lavet et databasedump, før alle henvisninger er korrigerede. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 14. sep 2006 kl. 19:26 (CEST)
Hej Wegge, Der er et afledt problem: Alle de nye velkomst-skabeloner kommer til at se ikke-subst'ede ud, fordi navnerummet er skiftet. Du kan finde de berørte sider som backlinks Skabelon:Fejl:Ikke substitueret eller Skabelon:Fejl:Forkert navnerum. Det betyder at samtlige brugere der er blevet budt velkommen i de sidste 9 dage har en rød advarsel om "ikke substitueret" på deres side. --Martin Manscher 15. sep 2006 kl. 07:10 (CEST)
PS: Du kan se hvad der skal rettes i denne diff --Martin Manscher 15. sep 2006 kl. 07:15 (CEST)
Jeg har noteret mig problemet, men jeg vil gerne stille et meget kritisk spørgsmål om hvad pokker meningen sådan en advarsel? Og hvorfor pokker er der to af slagsen? Jeg må tilstå at jeg er mere tilbøjelig til at fjerne enhver forekomst af skabelonen totalt. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 15. sep 2006 kl. 17:11 (CEST)
Hej Wegge, Jeg synes ikke der er nogen grund til at reagere så agressivt. Jeg ville blot gøre opmærksom på en utilsigtet følge af navnerumsflytningen. Jeg vurderede det som en akut sag at formodentlig ca. 100 brugere der i stedet for deres velkomstskabelon får en rød fejlmeddelelse. Hvis du er uenig i det, så fair nok, men lad være med at bide hovedet af mig. Så sørger jeg selv for at robot-rette det, når jeg får tid. Men lad være med at slette velkomst-skabelonen. --Martin Manscher 16. sep 2006 kl. 17:21 (CEST)

Jeg vil lige gøre jer opmærksom på, at "Portal diskussion" ikke er flyttet endnu. --Maitch 23. sep 2006 kl. 14:53 (CEST)

Det er den nu (sikkert for lang tid siden).--C960657 7. jul 2007, 17:26 (CEST)

Jeg bemærker, at det ikke har været diskuteret at bruge skrivemåderne Wikipediadiskussion og MediaWikidiskussion, dvs. uden bindestreg. Jeg mener umiddelbart ikke, at disse ord falder ind under undtagelsen (§ 63.8) fra hovedreglen om, at ordforbindelser med firmanavne eller varemærker skrives uden bindestreg (jf. RO § 18.4 og § 12.10.b).--C960657 7. jul 2007, 17:26 (CEST)