Wikipedia:Landsbybrønden/Test-velkomster

Test-velkomster redigér

Det har ofte undret (og til dels irriteret) mig, at de hilsner, vi giver nye brugere med uheldig adfærd, hedder "test" ({{test}}, {{test2}} og {{test3}}). Hvorfor tager vi ikke én gang for alle og omdøber dem til "advarsel" ({{advarsel1}}, {{advarsel2}} og {{advarsel3}})? Så er det da tydeligt, hvad hensigten er. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. feb 2016, 14:51 (CET)

Det signalerer måske mere, hvad der er formålet med at påsætte skabelonen, men det fremgår jo af indholdet, hvad det handler om :-). Måske hedder de "test", for ikke at skræmme uheldige begyndere væk, ved at kalde det en advarsel? Måske skal vi lade {{test}} vedblive at hedde det den gør og så omdøbe {{test2}} til {{advarsel}} og {{test3}} til {{advarsel2}}. Det kræver en ændring af vores vaner, men så kan {{test}} bruges til de "uheldige" og de øvrige til vandalerne.
- Sarrus (db) d. 1. feb 2016, 15:32 (CET)
Jeg vil også gerne holde ved test, i hvert fald for den første skabelon. Nogen redigeringer kan se ud som hærværk, men er egentlig blot en kluntet forsøg på at redigere, eller at man ikke har sat sig ind vores regler. Her er det en hjælp at kunne indsætte en skabelon som gør opmærksom på at en redigering ikke er i orden, uden at man skal til at skrive en lang smøre. Nogle gange vender brugere tilbage med spørgsmål, fordi de har fået indsat en test, men hvis den havde haft en anden betegnelse som f.eks. advarsel, så kunne det skræmme brugere fra at henvende sig. Test2 og test3 kunne man for min skyld gerne omdøbe. --Savfisk (diskussion) 1. feb 2016, 15:48 (CET)
Som ny udi det at patruljere undrede det mig at skulle skulle bruge {{test}} som en form for advarsel (det tog mig også lige et øjeblik at forstå hvad den gjorde). Et alternativ kunne være guide (eller henstilling, advarsel og advarsel2. test er misvisende. At jeg så ikke tror at skabelonens navn skræmmer nogen væk, er en anden sag. --Thuecl (diskussion) 1. feb 2016, 15:56 (CET)
Med hensyn til at skræmme brugere væk tror jeg, det er et fåtal, der faktisk ser skabelonnavnet, men udelukkende ser teksten, der vises. Den har jeg ingen problemer med. Men jeg studser stadig over ordet "test": Hvem/hvad er det, der testes? Med inspiration i den viste tekst kunne man også vælge at kalde "test" for "VelkommenMen", der skaber forbindelse til "Velkommen"-skabelonen. I øvrigt konstaterer jeg, at der er sympati for at bruge "advarsel" i de to videregående varianter, og det er absolut fint for mig. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. feb 2016, 19:42 (CET)
Der er en lille praktisk ting jeg vil gøre opmærksom på. Hvis man går ind på en side hvor der i forvejen er indsat en testskabelon, så er det enkel at lave en kopi - sætte ind igen og blot indføre eller ændre tallet. Hvis vi får forskellige navne mister vi denne mulighed, desuden findes et script hvor skabelonerne findes som faner man blot skal trykke på, og jeg ved ikke hvordan dette script påvirkes at navneændringer. --Savfisk (diskussion) 1. feb 2016, 20:06 (CET)
Hvad scriptet angår, kan man sikkert rette det i Wikipedia:Velkomstscript/velkomst.js.
- Sarrus (db) d. 1. feb 2016, 20:15 (CET)
Jeg kan heller ikke se noget problem i at få {{test2}} og {{test3}} omdøbt, men syntes også at {{test}} bør forblive i samme navn. --Simeon Dahl (diskussion, bidrag) 1. feb 2016, 21:44 (CET)
Det argument med, at det er nemt at kopiere, hvis de forskellige trin hedder næsten det samme, køber jeg ikke. Jeg har aldrig kopieret en test-velkomst, for besværet med at kopiere og indsætte samt rette til tager alligevel lige så lang tid som at skrive smøren fra bunden. Det er max 14 tegn (som godt nok bliver 18 med mit forslag), men de skrives i én arbejdsgang i modsætning til, at man skal markere, vælge funktion (kopiér), ny markering, vælge funktion (sætte ind) og derpå rette til. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 2. feb 2016, 00:32 (CET)
Jeg har intet imod at de hedder test alle tre. Hvorfor lave om igen næsten bare for at lave om? Der er en tendens herinde til at man bløder op for ikke at virke for kontant, og så strammer man op fordi det virker for løst, hvorefter det virker for stramt igen og vice versa. Så vidt jeg husker bestemte vi os for test, fordi det jo faktisk er det, der sker. Oftest afleveres de første par redigeringer uden erkendelsen af at det er alvor, og der er de første par skabeloner som regel allerede fyret af. Argumentet i sin tid for at bibeholde 3xtest var at lette skiftet fra legebarn til bidragyder. Vi har før aflivet andre skabeloner med samme argument, bl.a. {{hejmor}} med samme bagtanke. Lad os beholde uniformiteten, om ikke andet, så fordi det er nemmere at huske, hvilket også har været et argument i en af de tidligere diskussioner om samme emne. mvh --Jørgen (diskussion) 2. feb 2016, 08:44 (CET)
Hvad mener du med at "ændre igen"? De her skabeloner har så vidt jeg husker heddet det samme i de 10+ år, jeg har været med. Det er ikke et spørgsmål om at stramme eller slappe - men et spørgsmål om at give skabeloner nogle sigende navne. "Test" er det mest anonyme navn, man overhovedet kan komme op med, og det signalerer i min 35-årige it-erfaring noget midlertidigt (hvis det da ikke lige har noget med aftestning at gøre). Hvis der er nogen, der mener, at "advarsel" er uheldigt, så har jeg det fint med noget andet, fx "guide" eller "VelkommenMen" (jf. "VelkommenErIkke"), bare vi kunne slippe af med "test". --Arne (Amjaabc) (diskussion) 2. feb 2016, 10:40 (CET)
{{test}} blev oprettet som "Skabelon:Velkommen vandal ny" i 2004, blev "Skabelon:Velkommen vandal" i september 2006 og "Skabelon:Velkommen advarsel" i oktober samme år. I 2009 fik den det nuværende navn. --Palnatoke (diskussion) 2. feb 2016, 14:24 (CET)