Wikipedia:Landsbybrønden/Vigtig eller vigtigt?

Vigtig eller vigtigt? redigér

I følgende tekst, skal det være vigtigt eller vigtig (for de 2 tilfælde)? Mit bud er at det skal være vigtig i begge tilfælde da hverken motivation eller mange nederlag er intetkøn (hhv. fælleskøn og flertal). Er jeg helt gal på den? (Brug gerne masser af grammatiske udtryk i svaret!)

Motivation er super vigtigt for iværksættere, for der er rigtigt mange nederlag på vejen til succes.

--The Astronomer 9. feb 2011, 18:14 (CET)

Hvis du kan klare det grammatisk udtrykt, så er RO §38 vist det rigtige sted at kigge. Mvh --Sir48 (Thyge) 9. feb 2011, 20:55 (CET)

Det kniber. Er konklusionen at den oprindelige sætning er korrekt? --The Astronomer 9. feb 2011, 22:21 (CET)

"...vigtig i begge tilfælde" ?
Det første tilfælde er vel: Motivation er super vigtigt ...
Men hvor optræder vigtig/vigtigt i det andet tilfælde? Mener du "rigtigt" er det ny/andet vigtigt ?
-- Mvh PHansen 10. feb 2011, 07:35 (CET)
I begge tilfælde må der være tale om gradsadverbialer. "Vigtig" står som et selvstændigt sætningsled og skal have t, mens "rigtig" lægger sig til "mange", så det er valgfrit at skrive med eller uden t. Så begge nedenstående er rigtige:
  • Motivation er super vigtigt for iværksættere, for der er rigtigt mange nederlag på vejen til succes. og
  • Motivation er super vigtigt for iværksættere, for der er rigtig mange nederlag på vejen til succes. --Sir48 (Thyge) 10. feb 2011, 12:25 (CET)