Wikipedia:Landsbybrønden/Vil du være frivillig wikipedian-in-residence på Nationalmuseet?

Vil du være frivillig wikipedian-in-residence på Nationalmuseet? redigér

Vi har fået et brev fra Nationalmuseet:

Nationalmuseet er interesseret i at etablere et residentforløb for en frivillig wikipedianer snarest muligt.

Vi forestiller os et projekt, som samlet set kunne svare til en måneds tilstedeværelse på museet. Men projektet vil selvfølgelig kunne tilrettelægges, så det kan passes ind i en almindelig hverdag med arbejde, studie el.lign. (Selvom der ikke er tale om et ”job” vil vi godt kunne give et honorar eller lign. så vores resident ikke taber økonomisk ved at deltage i projektet.)

Vi ser forløbet som en form for pilot, hvor vi håber at en frivillig vil hjælpe Nationalmuseet i gang med at blive bidragyder til leksikonet. Vi vil gerne give vores forskere lyst til at skrive og oprette selvstændige artikler, lægge billeder ind etc. Dén person vi kunne tænke os at samarbejde med er derfor én, der kender redigeringsværktøjer m.m. på Wikipedia.

Men vi håber også at kunne finde én, der kan hjælpe os med en mere grundlæggende forståelse af, hvordan leksikonet og communityet fungerer, og hvilken kultur der omgiver det. Vi er interesserede i at udbygge vores relationer til Wikipedia – som vi selv synes er gode – og derfor forestiller vi os en person, der også kan formidle den delingskultur, som Wikipedia er en del af. Altså en wikipedian-in-residence der måske nok er ”instruktør”, men også ”ambassadør” for nye måder at lave og dele viden på.

Kontakt: Charlotte S.H. Jensen og Christian Hede, Nationalmuseet


Det er et yderst prisværdigt initiativ, Nationalmuseet her har taget. Jeg har altid set Wikipedia som gennemløbende en tretrinet udvikling. Første trin, de glade amatører, har vi lagt bag os for længst. Andet trin, håndværkerne (hertil regner jeg mig selv), har i de seneste år gjort et stort og slidsomt arbejde for at fylde huller ud, gøre artiklerne mere fyldige og verificere indholdet af det skrevne. Jeg ser initiativet her som startsskuddet til tredje trin, hvor fagfolk kommer med over hele linjen. Ganske vist er Wikipedia ikke stedet for offentliggørelse af forskningsresultater, men yderligere udbygning af artiklerne til noget, der kunne kaldes monografier med en mere fyldig redegørelse og mere omfangsrige litteratur- og kildeangivelser er under alle omstændigheder for mange emner yderst velkomment. Og det er heller ikke nogen ringe ting, hvis vi i fremtiden i højere grad kan konsultere fagfolk.
Desuden vil jeg betragte Nationalmuseets udspil som en anerkendelse til alle, der hidtil har medvirket, ingen nævnt ingen glemt. Det viser, at den tid, hvor Dansk Wikipedia ikke blev taget alvorligt, er omme, og det kan vi alle kun glæde os over.
Jeg håber meget, at der blandt erfarne bidragydere i eller nær hovedstaden er muligt at finde en egnet kontaktperson, der kan virke for, at samarbejdet med Nationalmuseet udbygges på en måde, begge parter føler tilfredsstillelse ved. hilsen --Rmir2 18. feb 2012, 20:14 (CET)
Meget god idé, og der har tidligere været lignende projekter på den engelske Wikipedia. Jeg bor selv på Vesterbro, men har mest været aktiv på den engelske Wikipedia, så håber der er andre end mig som bor i hovedstaden! Men hvis ingen kan findes, kan jeg godt træde til. FunkMonk 20. feb 2012, 17:06 (CET)
Jeg vil gerne bidrage, hvis det kan afpasses med mine arbejdstider. Skriver til de to initiativtagere på mandag, hvis erfarne brugere bifalder min kandidatur (som cand. mag i historie og samfundsfag har jeg også en del forstand på museumsbrug og -pædagogik.Ramloser 23. feb 2012, 23:14 (CET)
Undertegnede kunne også være interesseret. Da jeg pt. er ledig har jeg ingen problemer med at komme i dagtimerne. Som aktiv bruger på dansk Wikipedia siden maj 2006 har jeg efterhånden et ganske godt kendskab til både opbygning, normer, traditioner og mentalitet og ikke mindst en god portion erfaring med både teori og praksis. Derudover har som flittig fotograf beskæftiget mig en del med både upload af billeder og ophavsret. --Dannebrog Spy 23. feb 2012, 23:43 (CET)
Er der en konklusion på dette tema? Jeg er ikke kostbar, men gider da ikke melde mig uden respons. Gælder vel også Dannebrog Spy, at man gerne vil have lidt respons på sine idder. Eller er wikidk gået helt død? Det er jo umuligt at få samrabejdsprojekter op at stå. Og når man ser, hvad der er af mangler indenfor mange store emner, er det snart vanskeligt at bevare optimismen. Virker som om, de fleste er gået døde her. Ramloser 27. feb 2012, 20:29 (CET)
Som det fremgår ovenfor, er det ikke os, men Nationalmuseets medarbejdere, man skal rette henvendelse til. Umiddelbart virker det på mig som om Dannebrog Spy ville være yderst kvalificeret med lang erfaring på dansk Wikipedia. Så du har i hvert fald min fulde støtte. Og det har Ramloser også. venlig hilsen --Rmir2 27. feb 2012, 20:41 (CET)
Kære Rmir2. Desværre taager du fejl. Ifølge mail fra Palnatoke er det bestyrelsens afgørelse; dens beslutning er dog åbenbart hemmelig. Men de vælger nok en af deres snævre kreds.Ramloser 27. feb 2012, 20:54 (CET)
Nej, det er ikke Wikimedia Danmarks bestyrelse, der afgør det - det er Nationalmuseet, men vi har været i dialog med dem om processen. --Palnatoke 27. feb 2012, 21:09 (CET)
Hovedsagen er, at Nationalmuseet oplever, at vi har en positiv interesse i sagen og at projektet kommer i gang. Forhåbentlig er en form for (løbende) orientering til os andre om udviklingen mulig. hilsen --Rmir2 27. feb 2012, 21:14 (CET)
Den melding, Palnatoke nu sender, er i strid med den mail, du sendte mig ang. dette emne, Ole. Der stod klart, at du er kandidat, og alle andre kan glemme alt om sagen, medmindre du erklæres inhabil. Og hvordan skulle en sådan inhabilitetserklæring egentlig udmøntes? Jeg skrev så tiilbage, at du, Dannebrog Spy og jeg kunn danne et "triumvirat", altså aftale indbyrdes, hvad man gør. Du svarede ikke på det, gad vel ikke svare, fordi sagen var afgjort internt i bestyrelsen. Demokrati? Ha! Jeg gider snart ikke længere bidrage til dette elitære sammenrend af selvglade, indspiste grever og baroner; hvorfor har jeg dog brugt 1000-vis af timer, mere end 3000 bidrag, heraf 200+ nye artilker til denne lobbyvirksomhed? Tak for kaffe, Ole og konsorter!Ramloser 27. feb 2012, 21:21 (CET)
Jeg ser nu at det var en fejl at bede dig om at behandle min mail fortroligt. Jeg har med vilje ikke involveret mig i processen efter at det stod klart at jeg ville søge stillingen - netop for at undgå drama og personfnidder. Det er korrekt at jeg ikke har svaret på din sidste mail - det skyldes nu mest travlhed. --Palnatoke 27. feb 2012, 21:55 (CET)
Næh, fejlen var, at du ikke gad svare på mit forslag, jeg vil gerne holde fortrolighed, når det er på et tillidsgrundlag; men du tager prisen i utroværdig optræden, Ole.Ramloser 27. feb 2012, 22:22 (CET)
Det kan du synes. Jeg beklager at du ser sådan på det, men jeg kan selv med min bedste vilje ikke se at det skulle være noget stort problem at jeg ikke har skrevet til dig i løbet af weekenden; din mail til mig ankom i fredags. At jeg så, nu hvor jeg ser på din mail igen, har mine forbehold overfor triumviratsideen, er temmelig irrelevant - det er som sagt Nationalmuseet, der beslutter, hvem de vil lukke ind. --Palnatoke 27. feb 2012, 22:40 (CET)
Blot for en ordens skyld så har undertegnede (endnu) ikke været i kontakt med hverken Nationalmuseet eller andre brugere. Jeg står dog stadig til rådighed, det være sig alene eller som støtte for andre. Men jeg vil dog sætte pris på, at folk holder en ordentlig tone, herunder undlader diverse ubegrundede konspirationsteorier (og nej, jeg er ikke medlem af Wikimedia Danmark, jeg efterlyser bare almindelig høflighed).
Rmir2: tak for de pæne ord. --Dannebrog Spy 27. feb 2012, 23:50 (CET)
Til Dannebrog Spy - velbekomme. Vi er helt enige om, at vi skal holde en god tone (det har jeg altid tilstræbt). Til Ramloser kun dette: vi har valgt Palnatoke som vores repræsentant og talsmand udadtil. Jeg synes, at det er helt i orden, hvis Palnatoke over for Nationalmuseet ved modtagelsen af henvendelsen har tilkendegivet, at han i givet fald er rede til at påtage sig ansvaret (mit første indlæg her på siden skyldtes faktisk, at jeg var bange for, at slet ingen meldte sig). Jeg tvivler ikke om, at det er Nationalmuseets egne folk, der beslutter hvem af de mulige kandidater, de indleder samarbejdet med. Alle, der har virket her i diskussioner, afstemninger, med forslag osv., har formentligt lidt "nederlag" (også jeg), men uanset dette har vi fortsat samarbejdet og holdt tonen. Det vigtigste for mig er fortsat, at vi fortsætter det gode samarbejde med Nationalmuseet - og naturligvis indbyrdes. venlig hilsen --Rmir2 28. feb 2012, 11:36 (CET)
Palnatoke har i en privat mail til mig forklaret sin tilgang til denne sag; hvis jeg havde kendt baggrunden på forhånd, ville der ikke være noget problem, udover, at jeg stadig betragter både Dannebrog Spy og mig selv som kvalificerede til at stå for kontakten til Nationalmuseet, ligesom Ole naturligvis også er det. Men det er blot et eksempel på, at "skjulte dagsordener" og mangelfulde begrundelser desværre fører til misforståelser, som kunne undgås ved større åbenhed og tillid.Ramloser 28. feb 2012, 22:41 (CET)

Er der kommet et praktisk samarbejde i gang? venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 8. mar 2012, 22:38 (CET)

Som det fremgår af Nationalmuseets pressemeddelelse, som Heelgrasper gjorde mig opmærksom på, er det nu officielt: Jeg vil det næste par måneder bruge et par dage om ugen på museet for at få konceptet "formidling via Wikipedia" skrevet med flammeskrift på deres nethinder. :-) --Palnatoke (diskussion) 14. mar 2012, 11:47 (CET)
Tak for orienteringen. Jeg håber, at du fra tid til anden vil oplyse os andre om udviklingen. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 14. mar 2012, 17:04 (CET)