Wikipedia:Landsbybrønden/Vurdering af artikler

Vurdering af artikler redigér

I forbindelse med, at task force er ved at blive genetableret og at der er fokusmåned på "LA" i februar, er denne tråd tænkt som en idebank til, hvad vi kan gøre, for at disse gode initiativer får en effekt.--Ramloser (diskussion) 12. jan 2018, 22:49 (CET)

Jeg har tidligere foreslået at Lovende Artikler skulle være tidsbegrænsede idet de er beregnet som en indikator for snarlig udvikling. Selve LA-princippet er ret finurligt: når man tager i betragtning at gode artikler skal godkendes af et "panel" af flere brugere kan det virke som unødigt ekstraarbejde at artikler skal igennem et helt seperat system for overhovedet at kunne nomineres. Som jeg også argumenterer i førnævnte artikel gør det ideen om at artikler skal re-vurderes med regelmæssige mellemrum praktisk talt umulig. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 12. jan 2018, 23:12 (CET)
Du skriver; Vi kan vælge at tage LA-status for pålydende og sige at hvis der ikke er videre udvikling statusmæssigt i artiklen inden for 3 år (eller en anden tidsperiode), så fjernes LA-statussen automatisk". Enig, det foreslog jeg selv i 2015. Da der ikke var stemning for "nedklassificering" dengang, foreslår jeg, at disse artikler efter 3 år flyttes til den ledige kategori: "Kategori A", med en eller anden forklaring på, at det skyldes, at der ikke arbejdes på den (i øjeblikket).--Ramloser (diskussion) 12. jan 2018, 23:40 (CET)
Er enig bortset fra delen med at de reklassificeres til "A" idet jeg har andre ideer ifht. til den kategori. Jeg ville foretrække at de blot gik tilbage til ikke at være klassificerede med en notits om deres "degradering", se f.eks. et eksempel her og her hvor dette er gjort med "Good Articles" på en-wikipedia. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 12. jan 2018, 23:52 (CET)
  • Jeg ville opfordre til at tage hele systemet med artikelvurdering op til genovervejelse. Det er for besværligt og tilfældigt og i betragtning af hvor få aktive brugere her er kræverdet al for megen medvirken. Jeg ville forslå et simpelt system med to niveauer - hvor det laveste niveau kun kræver godkendelse af én bruger og det højeste kræver et konsensus med flere involverede (men uden en tærskel for hvor mange støtter der skal være for at opnå ). Så vil jeg også anbefale at man laver nogle meget mere konkrete og klare retningslinjer for hvilke kriterier artikler på de forskellige niveauer skal overholde. Jeg ville foreslå helt at aflyse kategorien "Lovende Artikel", eller at hvis den bibeholdes skal der ikke være nogen nomineringsproces, men en bruger sætter simpelthen bare mærkatet på artikeldiskussionssiden hvis de synes artiklen er lovende (uden noget bestemt ikon på selve artikel siden). Man spilder for mange ressourcer på at skulle have komplicerede processer for at nominere og vedtage kvalitetsstatus på de laveste kvalitetsniveauer.Maunus (diskussion) 13. jan 2018, 12:33 (CET)
Jeg har på sin vis sympati for Maunus' argumenter, hvis der findes en løsning på det overordnede problem i forhold til vedtagelsen af en "task force". I 2015 blev en række artikler vurderet og i alt 7 brugere brugte tid på dette. Men det løb ud i sandet, fordi der ikke var nogen konsekvens af denne proces. Hvis en bruger kan finde en anden løsning på dette end mit forslag, vil jeg hilse det med glæde. Et sådant forslag bør så sættes under afstemning inden fokusmåneden i februar, som handler om "forbedring af "LA" mærkede artikler. --Ramloser (diskussion) 13. jan 2018, 13:14 (CET)
@Maunus: Din ide virker som den engelske model: Der skal der kun 1 person til at vurdere en GA (dog mod nogle fastsatte kriterier, så statusen gives ikke willy-nilly), og konsensus for FA. Jeg kunne også sagtens se den model fungere. Pointen for mig er ligesom Maunus at reducere mængden af "overhead" (eg. unødigt ekstraarbejde) så systemet ikke bliver tilstoppet. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 13. jan 2018, 13:26 (CET)
Ja, det er natuligvis den engelske model, og selv i den engelske model er der selvom den er mindre arbejdskrævende og der er mange flere brugere end ret lang backlog af GA og FA artikler. Jeg ved af erfaring at det er frustrerende at arbejde på en artikel som nomineres til GA men som ikke opnår statusen alene fordi der ikke var nok der stemte - selvom der heller ikke var nogen indvendinger. Det viser jo hvordan de alt for høje krav til deltagelse i processen både underminerer selve processen og samtidig demotiverer fra at deltage i den. Maunus (diskussion) 13. jan 2018, 14:12 (CET)
Jeg må tilstå, at jeg ikke kan se formålet med denne debat. Selve systemet med tre klasser er mindst ti år gammelt og har efter min umiddelbare vurdering fungeret efter sin hensigt. Alene af den grund er der ingen årsag til at lave det om, og jeg tvivler på, at selve udnævnelsesmetoderne kan forbedres med nævneværdigt resultat. Man må forvente, at indstillinger til udnævnelser som hovedregel foretages af folk med interesse for artiklens emne og at godkendelse heraf også foretages af en person med evner til at vurdere en artikels kvalitet. Eventuel manglende indsigt i et emne (hvis det påstås, at udnævnelser er sket af denne årsag) ændrer sig næppe nævneværdigt ved, at flere deltager i en afstemning, og vi har nok ikke ekspertpaneler på alle områder, så der er fortsat en risiko for, at det bliver "laveste fællesnævner", der afgør sagen. Jeg kan imidlertid ikke komme i tanker om nogen eksempler, hvor en udnævnelse skulle være helt hen i vejret.
Man kan måske rejse tvivl om formuleringen af kriterierne for de enkelte klasser, men heller ikke her tror jeg, at der er særligt grundlag for forbedringer. Naturligvis må sådanne kriterier være ret bredt formulerede, og jeg tror, at det kan blive svært at blive enige om andre og bedre formuleringer. Men lad os bare høre forslag, hvis der er nogen.
I sidste ende er den største fare nok, at artikler i nogen grad forældes, fordi de ikke opdateres. Desuden kan man tænke sig, at ambitionsniveauet hele tiden skrues op (og det skal vi være glade for), men selv under indtryk heraf tvivler jeg på, at det vil ændre ret meget på vurderingen af kvalitetsudnævnte artikler. Det viste vores taskforce for nogle år siden. Som jeg ser det, er løsningen ikke af afudnævne artikler (det er let at rive ned, sværere at bygge op), men derimod at bruge huskelisten for at tilføje eventuelle mangler og problemer. I sidste ende kommer virkelige forbedringer kun fra folk med indsigt i et emne (ikke nødvendigvis såkaldte "fagfolk"), og som enhver vil kunne overbevise sig om, vokser dansk wikipedia konstant både i antal og i omfang af de enkelte artikler, ligesom tilføjelserne af noter efterhånden er vidt fremskreden sammenlignet med situationen for to, fem eller ti år siden. Både kvantitativt og kvalitativt går det konstant fremad for dansk wikipedia, og der er ingen grund til at kritisere de allerede opnåede resultater.
Mit forslag lyder derfor: hvis nogen vil bruge tid på kvalitetsvurdering, så brug huskelisten på artiklens diskussionsside for at tilføje eventuelle mangler og problemer. Og så burde der måske oprettes en oversigt over gennemgåede artikler, hvor der kan gøres opmærksom på artikler med problemer med henvisning til en huskeliste på artiklens diskussionsside. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. jan 2018, 14:49 (CET)
Det er lidt svært for mig at finde hoved og hale i dit indlæg, så jeg har forsøgt at dele det op:
  • Jeg anfægter at systemet fungerer efter hensigten. Det er ikke specielt svært at finde eksempler på artikler som er kvalitetsmærkede men som ikke lever op til markeringen, enten fordi de er forældede eller pga. redigeringskrige. Se f.eks. Jazz (POV) og Sæsoner af Lost (forældet).
Ideen var at førnævnte "task force" skulle gennemtjekke artikler for at undgå denne problemstilling, men som jeg allerede har redegjort før gør mængden af lovende artikler (700+) det praktisk talt umuligt med den lille skare af bidragsydere der er på da-wiki. En strømlining af systemet hvor man ikke skal igennem et ekstra trin gør det nemmere at opfylde kvalitetssikringen, og derudover er det da kun godt for artikelskribenter at de i stedet kan nominere direkte til GA i stedet for at skulle sende artiklen igennem LA-processen.
  • Jeg er ikke helt sikker på hvad hensigten er med denne del, diskussionen har ikke handlet om at selve udnævnelserne er noget sjusk, men at LA-processen er et unødigt trin der gør processen og kvalitetssikringen mere besværlig.
"Eventuel manglende indsigt i et emne (hvis det påstås, at udnævnelser er sket af denne årsag) ændrer sig næppe nævneværdigt ved, at flere deltager i en afstemning". Maunus' forslag handler om det modsatte, at reducere mængden af mennesker der kræves for at udnævne en artikel til hhv. GA og herefter FA.
  • Nu kan jeg kun tale for mig selv, men jeg opfatter kun LA-kriterierne som værende vage og brede. De andre virker udemærkede (men der kan selvfølgelig være ting jeg ikke har tænkt på).
  • Der er allerede en liste over gennemgåede artikler: Wikipedia:Kvalitetsmærkede artikler til eftersyn, men som man kan se i historikken bliver den kun brugt sporadisk (kudos til Ramloser for igen igen at prøve på at kickstarte den).
-- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 13. jan 2018, 22:43 (CET)
Ovenstående indlæg af InsaneHacker dækker i store træk mine synspunkter. Dog er jeg ikke umiddelbart tilhænger af at slette "LA" - kategorien, hvis problemet med forældelse kan løses. Eksempel: I artiklen Christina Aguilera er hendes karriere ikke blevet opdateret siden 2010, hvilket allerede er påpeget i marts 2015. Når der ikke arbejdes på en "LA", er det svært at se dens muligheder for at blive "GA". Vedrørende "GA" tænker jeg, at man kunne lempe kravene ved blot at kræve kvalificeret flertal (2/3) ved afstemningen. Kravet om konsensus er aldrig tænkt som vetoret, men det er det tæt på at have udviklet sig til, når man ser, at det i flere tilfælde blot er 2 stemmer mod, der fører til afvisning. Også i andre afstemninger end de, der drejer sig om artiklers kvalitet ser vi (efter min mening alt for ofte) at afstemningen trækkes i langdrag og ender uden klar konklusion, fordi en eller nogle få brugere modsætter sig konsensus. Jeg er klar tilhænger af mindretalsbeskyttelse, men hvis det udvikler sig til mindretalsdiktatur, forhindrer det ethvert forsøg på nytænkning. På langt sigt er det for mig en større "bekymring" end spørgsmålet om, hvorvidt nogle artikler har forkert status.--Ramloser (diskussion) 14. jan 2018, 22:39 (CET)
Jeg har set en del Lovende Artikler igennem de sidste 14 dages tid og er enig i, at en tidsbegrænsning er en god ide. For eksempel et år eller 1,5 år. For der er nogle artikler, som har betegnelsen lovende, som ikke har den kvalitet, der skal til for at få en artikel vurderet lovende på nuværende tidspunkt. Kravene ser ud til at have været lavere tidligere, for eksempel Vejle og Kolding, har nogle mangler og nogle ikke kildebelagte påstande. Omvendt mener jeg også, at for eksempel The Simpsons ikke skal være lovende, men vurderes god, da der nok ikke vil blive skrevet mere i denne artikel. --JBM (diskussion) 14. jan 2018, 23:06 (CET)