Wikipedia:Landsbybrønden/Wikipedia:Redigeringskrige

Wikipedia:Redigeringskrige redigér

Hejsa. Jeg har lige skrevet Wikipedia:Redigeringskrige og sat en {{norm}} på, fordi det i mine øjne var den praksis vi hele tiden havde, også selvom oprettelsen af siden ikke har været diskuteret endnu. Har I nogen forslag til forbedringer, ændringer af håndteringen af redigeringskrigene m.m.? (Skrev Masz (diskussion • bidrag) 23. feb 2010, 17:33. Husk at signere dine indlæg.)

Princippet om max tre gendannelser er jeg stærkt imod. Det tager slet ikke hensyn til hvem af brugerne, der faktisk har ret, om nogen overhoved. Desuden er der set eksempler på påberåbelse af den fra folk, der ikke ønsker at acceptere, at der kan være andre andre synspunkter end deres eget. Dertil kommer de tilfælde, hvor tre eller flere er involverede, og hvor den ene fløj vil falde for grænsen før den anden. Og endelig: hvis det er max pr. døgn, kan man jo nøjes med to den ene dag og så to til, når der er nulstillet, og så fremdeles indtil en administrator bliver træt af det og foretager en skrivebeskyttelse eller blokering.
Men derudover bør der nok under alle omstændigheder tilføjes et afsnit om netop muligheden for skrivebeskyttelse og risikoen for blokering. Bare så folk ved, hvad konsekvenserne er. --Dannebrog Spy 23. feb 2010, 18:09 (CET)
Ja, du har nok ret mht. 3RR. De to afsnit er nu desuden tilføjet. --Masz 23. feb 2010, 18:24 (CET)
Enig i Dannebrog Spys bemærkning om det faste prncip om max tre gendannelser. Vi risikerer nemt at komme i situationer, hvor dette princip ville kunne misbruges til at tvinge en bestemt mening igennem. Men kan det justeres således at det bliver en tommelfingerregel, der kan fraviges efter konkret vurdering, så bliver det lidt mere fleksibelt. Misbruges det af en bruger, vil en skrivebeskyttelse eller en blokering kunne løse det forholdsvist hurtigt. Men ellers et rigtig godt initiativ af Masz; der manglede en beskrivelse af normen. --Pugilist 24. feb 2010, 20:07 (CET)
Det er indtil videre kun en {{norm}}. --Thomas 24. feb 2010, 20:30 (CET)
Ja, men jeg er ikke sikker på, at alle deltagere i en redigeringskrig vil have så let ved at skelne normer og politikker. --Pugilist 24. feb 2010, 20:41 (CET)