Wikipedia:Landsbybrønden/YouTube Notabilitet

YouTube Notabilitet redigér

Her på det seneste har vi haft en del sletningsforslag omkring forskellige YouTuber og det virker til folk har lidt forskellige opfattelser omkring hvem (og hvornår) man er notabel. Så jeg forslår vi får diskuteret så vi kan blive enig omkring nogle fælles regler som fastslå notabilitet. --Simeon Dahl (diskussion, bidrag) 23. mar 2016, 10:20 (CET)

Tak for denne oprettelse. Jeg har tidligere nævnt at jeg ville se på notabilitetskriterierne for YT-artikler, uden at jeg desværre er kommet meget videre med det. Jeg fik dog lavet mig en lille brainstorm og kom op med følgende:
  1. Omtale i mainstreammedier, dvs. uden for sociale medier
  2. Antal abb. for kanaler, views for enkeltvideoer
Ad 1. Vi kommer ikke uden om at en vis omtale i mainstreammedier bør være et minimumskrav. Der findes utvivlsomt masser af YT'ere/kanaler, som har masser af bevågenhed, men inden for en snæver niche eller subkultur, som aldrig ser dagens lys.
Er det så relevant nok for en artikel? Det må komme an på en vurdering og en afvejning af om de rent kvantitative kriterier opvejer manglen på bredere opmærksomhed.
Ad 2. En konkret grænse for antallet af følgere/abb./likes/views/osv. Vi har masser af artikler om tv-programmer og serier, hvis seer-tal ligger langt under hvad en mellemstor YT'er kan præstere, for ikke at snakke om generel berøringsflade, f.eks. i forbindelse med musikere og pladesalg.
Man kommer også til at tage hensyn til at de danske forhold aldrig kan sammenlignes med de internationale, hvor man ser millioner, hvis ikke milliarder (Gangman Style, f.eks.) af views.
Umiddelbart ser det ud til at dem, vi ser mest her på stedet, som virker nogenlunde relevante ligger omkring 180.000 abb. og derover. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 23. mar 2016, 10:36 (CET)
Det var dog et glimrende forslag at få det afgjort én gang for alle. Knud Winckelmanns forslag er fine. Jeg mener også, at de bør være omtalt andetsteds en blot på YouTube. Måske kunne man lave et notabilitetskrav i stil med, at youtubere skal have flere følgere end en hvis procentdel af deres hjemlands befolkningstal. Eksempelvis 5 % (dette vil give 285.00 for en dansk youtubepersonlighed, regnet ud fra et befolkningstal på 5,7 mio.). Det er jo nemt at følge en kanal på youtube, da det ikke kræver mere end ét klik at tilmelde sig, og en youtuber fra DK kan sagtens have mange tusinde følgere fra andre lande, så procentsatsen skal være langt højere end for eksempelvis foreninger. Det er dog blot et forslag, og der er sikkert andre måder at gøre det på. Toxophilus (diskussion) 23. mar 2016, 10:39 (CET)
Hov, kommer lige til at tænke på: Mit fokus er på de danske Yt'ere. Jeg faldt lige over en af de forrige diskussioner, som vi lige kan have in mente Wikipedia:Landsbybrønden/YouTube kanaler. mvh Knud Winckelmann (diskussion) 23. mar 2016, 10:46 (CET)
Det med hjemlandet kan godt blive et problem, dels fordi det ikke altid fremgår, og dels fordi videoer normalt kan ses i hele verdenen. Derudover skal man passe på med, at tallene ikke bliver så høje, at folk reelt ikke kan opfylde dem, hvis de da ikke lige er kendte i anden sammenhæng. Endelig gælder at man skal have i mente, at der faktisk er folk, der interesserer sig for youtubere, også selvom der er mange af dem, og at det derfor er noget, der fortjener omtale.
Noget andet er så selve indholdet i artiklerne, der svinger en del i kvalitet. Nogle ser fine ud, mens andre godt kunne bruge en indsats med indsættelse af grundlæggende oplysninger og almindelig tilretning, så der for eksempel ikke skiftes linie efter hver eneste sætning, sådan som nogle har for vane. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. mar 2016, 11:36 (CET)
En-wikis retningslinjer er også rimeligt diffuse, men de kunne bruges til inspiration: en:Wikipedia:Notability (web). 31.3.77.198 23. mar 2016, 15:22 (CET) InsaneHacker på offentlig computer.
Hmm, ja, vedr. indhold... Rasmus Brohave er lige blevet oprettet. Medieomtale bl.a. hos DR og andre medier, han har vundet en pris, men den nuværende artikel er en stub og jeg kan ikke lige finde meget mere om ham, udover hvad hans kanal handler om. Det kan ende op med at blive nogle meget korte artikler.
I dette tilfælde kunne det måske være mere relevant at skrive dem sammen til Splay Danmark istedet for enkeltartikler.
Jeg overvejde også en overgang en samleartikel for danske YT'ere, men den vil nok komme til at lide under at alle og enhver med en YT-kanal vil mene at de er relevante nok. Det skal åbenbart ikke være nemt. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 23. mar 2016, 15:30 (CET)
Linjeskift er lidt sjove i vores mix af HTML og MediaWiki-markup - ét linjeskift gør som regel ingen forskel i output, mens to (altså en blanklinje) giver ny sektion. Og så er der de tilfælde, hvor elementer begynder eller ender ved et linjeskift, og der sker andet sært. Men mon ikke vi også ser alders- og uddannelsesforskelle afspejlet i skrivestilen? --Palnatoke (diskussion) 23. mar 2016, 17:08 (CET)
Som en i denne sammenhæng "gammel stodder" vil jeg gerne høre, om abonnementstal er pålidelige? Kan en Youtuber selv blæse sådanne tal op, eller er der nogle relativt objektive vurderinger heraf? --Arne (Amjaabc) (diskussion) 23. mar 2016, 22:52 (CET)
De officielle tal for en hvilken som helst kanal kan ses af alle på YouTube. F.eks. kan man se at DR Nyheders kanal blev tilmeldt 1. april 2014, har uploaded 1.706 videoer, der er blevet afspillet 3.316.713 gange, og har 3.690 abonnenter. Nu hører de jo nok til de ærlige, men ellers kan man selvfølgelig altid snyde hvis man vil, f.eks. ved at oprette ekstra e-mailadresser så man kan oprette ekstra konti til at abonnere på sig selv med. Så ja, nogle gange skal man da nok tage tingene med en grant salt. Men samtidig gælder sneboldseffekten også her - hvis noget bliver populært eller får opmærksomhed, er der endnu flere, der skal se hvad det er, hvorefter tallene selvsagt stiger, uden at der noget fordækt i det. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. mar 2016, 23:21 (CET)
Jeg har muligvis ændret lidt holdning siden sidste diskussion omkring dette - er mere tilhænger af en lettere "slap" linje i forhold til youtubere nu. Jeg kom tidligere med dette forslag
"...minimum to af følgende tre skal være opfyldt:
  1. Kanalen omtales i større medie(r) uden for de sociale medier
  2. Over 15.000.000 millioner abonnenter
  3. En video på over 100.000.000 visninger
Det var vist nok ment som et udkast set fra et globalt perspektiv - omend det stadig er mange. Jeg mener imidlertid ikke at det er de tal vi skal gå efter længere, dog synes jeg stadig at forslaget i grundtræk er udmærket, men mere i stil med følgende:
  1. Kanalen omtales i større medie(r) uden for de sociale medier
  2. Over X abonnenter (kan være X% af egen nationalitets befolkning)
  3. En video på over X antal visninger
I det tilfælde, at I andre synes om denne tilgang, skal vi selvfølgelig have udredt, hvad de forskellige X'er skal dække over. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. mar 2016, 16:38 (CET)
Jeg er enig med overstående, men jeg er ikke helt sikker på hvad "nationalitets befolkning" har noget med antal abonnenter at gøre? - De antal abonnenter som en YouTuber har er jo globale, ikke kun nationalitets befolkning. Det er alle lande. --Simeon Dahl (diskussion, bidrag) 25. mar 2016, 21:51 (CET)
Nationalitetsantallet fortæller noget om hvor populær den givne youtuber er samlet set. Hvis en dansk youtuber har abonnenter der svarer til 2,5% af den danske befolkning, kan man måske formode at denne har stor succes. Om abonnenterne kommer fra DK er vel for så vidt underordnet. Jeg vil dog gerne medgive, at jeg også er lidt skeptisk over for denne tilgang, men da den er foreslået længere oppe, og jeg ikke selv har et bedre forslag, er det den jeg forholder mig til lige nu :) mvh Tøndemageren (diskussion) 26. mar 2016, 10:15 (CET)
Okay, det kan jeg godt gå med til så. Det virker fornuftigt nok (indtil videre). --Simeon Dahl (diskussion, bidrag) 26. mar 2016, 17:57 (CET)