Wikipedia:Landsbybrønden/ophavsret og omskrivning

ophavsret og omskrivning redigér

Jeg mener at der er et stor problem med forståelsen omkring ophavsret og omskrivningen for at fjerne det. Hver gang der opdages copyvio er man meget villig at rette op på det. Det er fint nok. Men det er ikke nok med at bytte nogle ord ud med en synonym, (sætningsopbygningen er stadig det sammen) eller bytte rund på sætninger etc.

Vi er nødt til at gengive information i vores egne ord. Dermed forstå hvad vi læser, og derefter beskrive det vi har forstået.

Eksempel

"Jan har skrevet en flot kærlighedsroman"

"Jan har skrevet en dejlig kærlighedsroman"

Denne eksempel viser at det stadig er den samme tekst.

"Der er en dejlig roman der er skrevet af Jan som handler om kærlighed"

Denne sætning er en helt anden sætning, og derfor ikke mere genkendeligt fra originalen.

Denne eksempel (på Nauja Lynge) viser for eksempel at der deles en sætning i to, og byttes en ord eller to med en synonym. Det er desværre ikke nok.

Jeg har flere gange sagt at det er bedre at slette hele det ophavsretslige tekst, og genstarte at beskrive emnet. Men jeg ser en del modstand, da der siges at det er ærgerligt, synd at Wikipedia forringes, o.s.v. Men husk, ophavsret er ophavsret. Det handler ikke om hvad vi synes men om vi bringer Wikipedia i en position hvor der kan anlægges sag mod Wikipedia fordi vi ikke har gjort nok til at fjerne ophavsretsligt materiale.

Desuden er omskrivning ikke en løsning af problemet da den ophavsretslige tekst, stadig er tilgængeligt i tidligere versioner af artiklen. Og der har der heller ikke været nogen retningslinjer for. Jeg mener at også disse versioner skal skjules, da man stadig kan se den ophavsretslige tekst på Wikipedia. (hvis man bare ved hvordan man skal finde det)

Mit ønske

Jeg vil derfor have en diskussion om en ændring af politikken omkring ophavsret, og hvordan der skal ageres. Det har vi ikke endnu. For sådan det er nu er det ikke tilfredsstillende. Jeg referer til ENWP. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 27. mar 2018, 15:33 (CEST)

Der burde virkeligt ikke være nødvendigt at have denne diskussion, copyvio skal fjernes og skjules fra historikken. Det er ikke et spørgsmål om intern Wikipedia-politik men en central beslutning (se wmf:Resolution:Licensing policy). Det er godt at du gør opmærksom på problemet hvis indsatsen ikke er tilfredstillende, men jeg har desværre en fornemmelse af at diskussionen vil blive afsporet ligesom det er sket før, så jeg regner ikke med at deltage yderligere. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 27. mar 2018, 15:43 (CEST)

Måske vi burde fastlægge nogle kriterier for, hvad der ikke kan betragtes som kopiering uanset, om indholdet minder om et forbillede. Det kunne fx være:

1. Fulde navn

2. Fødsels- og dødstidspunkt, ægteskab og andre faktuelle relevante familieforhold

3. Uddannelse, ansættelser, hædersbevisninger, positioner i partier/foreninger o.lign.

4. Oversigt over værker (det være sig malerier, musik eller andet)

Ovenstående vedrører personrelaterede oplysninger, og i hvert fald de to første punkter indgår ofte i infoskabeloner, hvor de er "obligatoriske". Valget står mellem enten at acceptere at sådanne basisoplysninger falder udenfor kopieringsbegrænsninger eller at acceptere, at dawiki vil blive håbløst ukomplet mht opslag fx fordi personoplysninger måske pt. kun findes eet sted.

Der, hvor spørgsmålet opstår, kan være med hensyn til formuleringer i omtalen af andre forhold. I det konkrete tilfælde har @Batmacumba: efter min opfattelse gjort en hæderværdig indsats, ikke mindst fordi der pt. kun er et begrænset antal oplysninger at formidle. Artiklen er desuden mere omfattende end den hjemmeside, hvor basisoplysningerne stammer fra, fx med en liste over nogle af de artikler og kronikker, som forfatteren har skrevet. Rmir2 (diskussion) 27. mar 2018, 19:43 (CEST)

Det giver sig selv at de ting der nævnes ovenover ikke opfylder originalitetskriteriet. Det er ikke den slags dette omhandler. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 27. mar 2018, 19:59 (CEST)

Jeg henviser til diskussionen på Brugerdiskussion:Urbandweller hvor der angives eksemplet på Einar Geert-Jørgensen:

Bruger:Madglad fjernede 2 afsnit fra Bruger:Rmir2 på Einar Geert-Jørgensen i første omgang.

Urbandweller rettede den tilbage i sin overbevisning at Rmir2 havde overskrevet det fra Kraks Blå Bog. Det var dog ikke korrekte, da den var overskrevet (ord for ord) fra Dansk Biografisk Leksikon, hvorefter jeg så igen fjernede redigeringen.

Teksten fra denne eksempel kan nemt forfattes på helt andre måder. Jeg har heller ikke sagt at banale oplysninger (der står som opsummeringer som i Kraks Blå bog) og som Rmir2 ovenfor angiver, ikke må overskrives. Jeg taler her om hele biografier fra værker som Salmonsens Konversationsleksikon, Dansk Biografisk Leksikon, og andre steder.

Det er ret skuffende at læse at folk lægger vægt på de basale oplysninger, når det er tydeligt angivet at der er tale om hele afsnit der er overskrevet. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 28. mar 2018, 01:04 (CEST)

P.S. Jeg henviser til: en mere tydelig forklaring på ENWP! • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 28. mar 2018, 01:10 (CEST)

@Rodejong: - du skriver: "Teksten fra dette eksempel (Einar Geert-Jørgensen) kan nemt forfattes på helt andre måder." Fint nok, så synes jeg, at du lige skulle vise det. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2018, 06:40 (CEST)

Ophavsretten lempes efter 70 år redigér

Se fx: http://danskforfatterforening.dk/faq-jura/

"Er der gået over 70 år efter ophavsmandens død, så er ophavsretten udløbet og enhver kan frit benytte værket, dog stadig med respekt af de ideelle rettigheder i ophavsretslovens § 3, herunder kreditering af ophavsmanden."

Der er ikke PD eller CC-BY-SA efter 70 år. --Madglad (diskussion) 28. mar 2018, 11:06 (CEST)

Når vi angiver forfatteren, så er hensynet til denne tilgodeset. Og wikipedia er ikke et stationært projekt, tværtimod. Der skrives hele tiden til og om, og det betyder, at fx en eventuel tekst fra DBL eller Salmonsen under alle omstændigheder vil være ændret, slået i stykker og druknet i andre kilder efter et stykke tid. Når det sker, er DBL og Salmonsen kun een kilde blandt flere til vore artikler. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2018, 11:31 (CEST)

Snakken udenom. Ophavsretten gør ikke en tekst til CC-BY-SA efter 70 år. --Madglad (diskussion) 28. mar 2018, 11:44 (CEST)

Det bliver den heller ikke. Teksten bliver een blandt mange kilder til en helt ny tekst. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2018, 11:49 (CEST)

Problemet er Rmir2, at mange artikler ikke bliver blandet med ny tekst, men stadig står som ene tekst og dermed ikke bliver til ny tekst.

Derfor er det nødvendigt at vi får en jurist udenfra der kan bedømme det bedst. Hvis en tekst er PD så kan den altid licenseres under CC-BY-SA da den er mere restriktive en PD. Så ingen problem der. Angående kreditering: Så er det du faktisk påstår at teksten er CC-BY. CC (respekter ophavsret) BY (Kreditering). Men efter 70 år udløber ophavsret, men vi angiver stadig kilden og krediterer derfor. Det er også det vi gør. Det er også det DSD gøre når den har hentet tekst fra DBL fx. (se nederst på siderne af biografierne)

Så jeg ser stadig ingen problematik her. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 28. mar 2018, 11:57 (CEST)

@Rodejong: - Det gør de måske nok i en periode, men det er højst midlertidigt. I løbet af det sidste år er der lavet over en halv million redigeringer på dawiki, så projektet flytter sig hele tiden, og langt de fleste ændringer er på eksisterende artikler. Naturligvis er der forskel på de enkelte artikler i hvilket tempo, udviklingen sker, men der er næppe mange artikler, som slet ikke berøres over tid. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2018, 12:21 (CEST)

At antage at en tekst ændrer sig over tid (hvilket er en rimelig antagelse - men "over tid" er i sig selv en dynamisk størrelse), gør ikke at man må kopierer en tekst stort set uændret fra et andet sted, uden forfatteres tilladelse eller kreditering for den sags skyld. mvh Tøndemageren (diskussion) 28. mar 2018, 12:25 (CEST)

Tøndemageren • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 28. mar 2018, 12:28 (CEST)

Naturligvis skal kilder altid krediteres. Ikke kun af hensyn til kildeforfatterens ret på dette område men også af hensyn til vores egen troværdighed. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2018, 12:36 (CEST)

Hvorfor afskrive fra kilder der allerede foreligger på internettet? Man kan da godt skrive en kort afsnit om emnet og henvise til selve kilden, hvor resten kan læses, som vi gøre med Litteraturlisten fx. Vi er blevet en dårlig kopi med gammel materiale der allerede forligger på andre steder.

Vi skal "genskrive" ikke kopiere og klistre. Dermed bliver vi aldrig taget ved næsen som vi nu er blevet. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 28. mar 2018, 12:46 (CEST)

@Rmir2: Nå, ja, men at kreditere forfatteren gør du så konsekvent ikke Rmir2, til gengæld vedligeholder du en lang liste på din brugerside, hvor du ikke krediterer forfatteren, men hævder at det skulle være eget arbejde. --Madglad (diskussion) 28. mar 2018, 12:55 (CEST)

Jeg opretholder en liste over artikler, som jeg har bidraget til, og det er noget andet. Rmir2 (diskussion) 28. mar 2018, 13:13 (CEST)

Du har intet selvstændigt bidraget med i de fleste af disse artikler, men har kopieret ophavsretsligt beskyttet materiale. Og beskyld mig ikke for at lyve. --Madglad (diskussion) 28. mar 2018, 13:20 (CEST)

@Madglad: kunne du ikke gøre det klart, hvordan du mener at CC-BY-SA er i modstrid med Ophavsretslovens paragraf 3 - gennemgået nedenfor? Bemærk at kapitel 2 og 6b så vidt jeg kan se ikke er relevante, da vi ikke hævder at vores ret udledes af disse.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Dette mener jeg er opfyldt, hvis vi kreditterer ophavsmanden under CC-BY-SA

Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Så længe en læser har mulighed for at afgøre, hvorvidt der er ændret i værket, mener jeg ikke at vi kan hæves at overtræde dette.

Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.

Ikke relevant.

NisJørgensen (diskussion) 28. mar 2018, 22:57 (CEST)

Nej, NisJørgensen, da jeg ikke er uddannet jurist vil jeg desværre ikke give et svar på dette. Men mit umiddelbare bud er at stk. 2 er overtrådt, da forfatteren ikke er kendt og den originale tekst heller ikke fremgår af artiklen. --Madglad (diskussion) 29. mar 2018, 07:09 (CEST)

Det er forkert. Når teksten er omskrevet og udvidet, er der ikke længere nogen "original tekst". Der er tale om en ny tekst, som er sammenskrevet på grundlag af forskellige kilder, som vi efterhånden altid har henvisninger til, så den "originale" forfatter til de enkelte oplysninger bliver krediteret på passende vis. Rmir2 (diskussion) 29. mar 2018, 07:15 (CEST)

@Madglad: det er dig selv der citerer en henvisning til paragraffen, og skriver lige bagefter "Der er ikke PD eller CC-BY-SA efter 70 år.". Det er klart at en tekst ikke automatisk kommer under CC-BY-SA efter 70 år, så jeg kan ikke forstå dig på anden måde end at du mener at OHL §3 ikke (automatisk) er kompatibel med genpublicering under CC-BY-SA. I forhold til dine bud på inkompatibilitet: I de tilfælde hvor forfatteren til originalen ikke er kendt, mener jeg at det er forholdsvis åbenlyst at vi ikke krænker vedkommendes anseelse eller egenart ved at genpublicere værket. Mht at "den originale tekst ikke fremgår af artiklen" 2 ting: Dels er der henvisninger til den originale tekst, dels kan jeg ikke se noget direkte krav om dette (i §4).

@Rmir2: hvis udgangspunktet er det originale værk, er der tale om en bearbejdning (se §4). Hvis der er tale om en sådan, skal §3 stadig overholdes ift det originale værk. Præcis hvad dette indebærer vil jeg ikke udtale mig skråsikkert om.

Sidst men ikke mindst: Jeg tror ikke det er sandsynligt, at vi når frem til et klart og bindende juridisk svar på, hvordan vi må behandle tekster, hvor de 70 år er udløbet, med mindre nogen anlægger en retsag. Jura er - i modsætning til hvad nogle folk giver udtryk for - ikke en eksakt videnskab. Jeg tror det bedste vi kan gøre er at nå konsensus om en klar politik, der tenderer mod det forsigtige, og følge den. NisJørgensen (diskussion) 29. mar 2018, 11:20 (CEST)

Jeg tilslutter mig NisJørgensen. Og det er det jeg har sagt før. Hellere være sikker, end at bringe Wikipedia i situationer vi ikke kan overskue det.

@Rmir2: Du bliver ved med at forholde dig til tekst der eventuelt eller måske bliver flettet ind, og at der byttes rund med nogen synonymer. Som jeg har skrevet ovenfor, er det ikke nok. Tekst skal ikke være genkendeligt. Se min henvisning til Engelsk Wikipedia: Wikipedia:Copyright problems#Responding to articles listed for copyright investigation hvor det netop er givet et udmærket eksempel at din måde at løse det på ikke er tilladt. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 29. mar 2018, 11:37 (CEST)

@NisJørgensen: - en bearbejdning er det kun, hvis der ikke er tilføjet ny information, dvs hvis der kun er tale om omarbejdet tekst (jvf ODS). Men i samme øjeblik, der også er tilføjet ny information, er det under alle omstændigheder en ny tekst. Eksempel:

Originaltekst i Danske Bondevenners Opslagsværk: "Jens Hansen havde en bondegård"

Tekst i dawiki: "Jens Hansen var gårdejer^[1] i Københavnstrup^[2]. Han holdt heste^[3], grise^[3], køer^[3] og får^[3]."

note 1: Danske Bondevenners Opslagsværk

note 2: Københavstrup gamle gårde (attenhundrede og hvidkål)

note 3: Husdyrtælling 18XX; Landbrugsstatistisk Ministerium

Læg mærke til, at den originale er omskrevet. Men samtidig er der tilføjet ny information. Det er ikke længere kun en bearbejdning, det er en ny og mere vidensformidlende tekst. Kilderne til de enkelte oplysninger er dokumenterede ved noter. Derfor er det de facto en ny tekst. Hvis ikke det forholdt sig således, ville wikipedia næppe kunne skrives overhovedet. Rmir2 (diskussion) 29. mar 2018, 11:53 (CEST)

@Rmir2: Det er en flot eksempel, men ikke realistisk. Vi ser mere eksempler som denne hvor der kun byttes rund med synonymer og placering af sætningerne.

Derfor synes jeg at det er bedre at hvis der er tale om hele afsnit, at de fjernes og derefter skrives på ny. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 29. mar 2018, 12:55 (CEST)

Rmir2 (diskussion) 29. mar 2018, 11:53 (CEST)

@Rodejong: jeg tror måske du lægger for meget i mit "tenderer mod forsigtighed". Min pointe er netop at vi IKKE kan opnå juridisk sikkerhed - og at vi skal basere os på en fælles politik, snarere end vores individuelle fortolkninger af juraen. Jeg tror den konkrete risiko ift Salmonsen og DBL er meget lille. Mht dit link til ENWP handler det om situationer, hvor vi ikke har ret til at anvende det originale værk. Det er dermed som jeg ser det mindre relevant for denne diskussion. NisJørgensen (diskussion) 29. mar 2018, 13:09 (CEST)

@Rmir2: jeg er med på at det er muligt at skrive en ny tekst med kildehenvisninger til en ældre, men uenig i at det er et krav for at tale om om bearbejdelse, at der ikke er tilføjet "nyt". Jeg vil her referere til Håndbog i Ophavsret for Begyndere, der dels har et eksempel med en jazz-bearbejdning af Beatles' Yesterday, dels nævner filmatiseringer. I begge tilfælde er bearbejderen nødt til at tilføje ny information. Der er ikke nogen modstrid mellem at der er tale om en bearbejdelse og et nyt værk - en bearbejdelse er netop et nyt værk. Jeg er i tvivl om din henvisning til ODS (normalt forkortelsen for Ordbog over det Danske Sprog) - mener du OHL (Ophavsretsloven)? NisJørgensen (diskussion) 29. mar 2018, 13:09 (CEST)

@Rodejong, der er altid noget der kan gøres bedre, men det er ikke det samme som at stemle alt andet som copyvio. Hvis du vil tolke reglerne så rigidt som du forsøger med eksemlet med Nauja Lynge (som jeg mener er helt i problemfri) vil det nærmest være umuligt at skrive faktuelt om nogen der er skrevet om før. Husk der er ophavsret på originale formuleringer, men ikke på informationen i dem. .. og hvem er forøvrigt dette vi? - Nico (diskussion) 29. mar 2018, 13:31 (CEST)

Lad os starte med det definitoriske ifølge Ordbog over det Danske Sprog:

- uændret gengivelse er en kopi,

- ændret gengivelse er bearbejdelse,

- tilføjelser (+omskrivning) indebærer ny tekst.

Når det er sagt, kan man altid diskutere afgrænsning mellem de tre typer i juridisk forstand. Fx er H.C. Andersens eventyr "Kejserens nye klæder" en bearbejdelse af en historie af den spanske prins Juan Manuel (kilde hertil er "Aflagte klæder",Skalk 2005 Nr. 6, s. 29ff), og selv kunne han vel hævde ophavsret på "Den lille Havfrue", også selv om hun er ændret fra historie til statue. Ophavsret kan være en speget historie, især hvis jurister får fat i det, og der vil altid kunne anlægges forskellige vurderinger. I tilfældet Nauja Lynge er 33% af teksten en liste over hendes kronikker og næsten resten omskrevet. Kun hendes navn, fødselsdag og levevej er uændret svarende til een sætning. Jeg tvivler på, at sammenfald af disse 12 ord kan karakteriseres som kopiering. Rmir2 (diskussion) 29. mar 2018, 13:40 (CEST)

@Rmir2: har du adgang til en anden version af ODS end mig? Jeg kan ikke finde dine "definitioner" nogen steder på http://ordnet.dk/ods/ordbog. Loven taler heller ikke om "kopi" eller "ny tekst", hvorfor definitionen af disse begreber er ligegyldig for diskussionen. Vigtigst er en ordbog næppe det bedste sted at finde præcise definitioner af juridiske termer. Jeg vil foreslå at tage udgangspunkt i ovennævnte Håndbog i Ophavsret for Begyndere. NisJørgensen (diskussion) 29. mar 2018, 20:01 (CEST)

Se fx:

Kopi = "afskrift, genpart"

Bearbejde = "gøre noget (især: litterære arbejder) til genstand for en saadan behandling, at de bliver mere egnede til et bestemt formaal; omarbejde; tillempe." (var. 2)

Nydanne = "danne noget nyt; danne fra ny af; nyskabe; ogs. undertiden: (delvis) danne, skabe paa ny"

Sværere er det ikke. Vi taler om at kende de synonyme udtryk.

Mens vi er ved det: i din kilde står der: "Originalitetskravet betyder, at værket skal være resultat af personlig skabende indsats fra ophavsmandens side. Man siger det også somme tider sådan, at værket skal have »selvstændighed«, »individualitet«, »særpræg« o.l., eller at det skal »bære præg af ophavsmandens personlighed«." (s. 30) og "ophavsmanden skal have skabt værket ved en eller anden form for kreativitet" (s. 31). Det er det man gør, når man flikker en tekst sammen. Dit eksempel med Beatles (står s. 57, husk at angive det så det er lettere at genfinde): "da han i den forbindelse må træffe en række kreative, musikalske valg, er denne orkesterversion af Yesterday en selvstændigt beskyttet bearbejdelse." Fjern ordene "musikalske" og "orkester-", så har du udgangspunktet. Når du stykker forskellige kilder sammen til en artikel, er du pr. definition kreativ, fordi du skaber en ny sammenhæng mellem de enkelte informationer. Rmir2 (diskussion) 29. mar 2018, 20:31 (CEST)

@Rmir2: jeg har prøvet at kigge tilbage i diskussionen, for at finde ud af hvad du egentlig prøver at argumentere for ovenfor. Jeg kan ikke se at dine ordbogsopslag understøtter dine definitioner, eller påstanden om, at der ikke kan være tale om en bearbejdelse hvis der er tilføjet nye elementer. I Beatles-eksemplet, er pointen jo netop at der er tale om en bearbejdelse - og altså at Beatles har del i ophavsretten til den. NisJørgensen (diskussion) 1. apr 2018, 19:39 (CEST)

Ja, hvis der kun er tale om bearbejdelse, så gælder 70 års-reglen. Men hvis der er tale om noget helt nyt, sammenstykket fra flere kilder, så gælder den ikke, dog at man skal yde de originale kilders autorer retfærdighed ved at nævne dem. Det er den situation, alle vore artikler vil ende i, fordi de hele tiden bliver udvidede. Rmir2 (diskussion) 1. apr 2018, 19:56 (CEST)

Nej, for så bliver hver del af teksten jo understøttet af kilder, og hver vil så (hvis ikke ændret) falde under citatret. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 1. apr 2018, 20:10 (CEST)

Overskriften for dette afsnit er, som det fremgår af det første citat, forkert. Ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død (§63). I særlige tilfælde (§75) kan nogle rettigheder vare længere, men så er det staten, der griber ind. §3 nævner pligten til at navngive og ikke at krænke ophavsmanden, og §75 fortæller at denne pligt kan vare længere, "hvis kulturelle interesser herved krænkes". I sagen om Jens Jørgen Thorsens Jesus-film fandt retten at en evt. krænkelse af kulturelle interesser ikke var voldsom nok. Og dét er vist, hvad vi har at arbejde med. Uanset om vi juridisk faktisk er forpligtet, når de 70 år er gået, bør vi naturligvis af egen drift både navngive ophavsmænd og lade være med at krænke dem. --Palnatoke (diskussion) 1. apr 2018, 20:55 (CEST)

Er ophavsret i Danmark så forskellig fra resten af verden? redigér

Jeg tvivler, så måske skulle man få Wikimedia Foundations jurister på banen - de kender projekterne, procedurerne og softwaren og i øvrigt står serverne ikke i Danmark, så uanset hvad vi måtte mene, er der tale om et internationalt perspektiv. --Palnatoke (diskussion) 29. mar 2018, 20:09 (CEST)

Hørt. Når en bruger først truer en anden bruger med politianmeldelse og retssag for derefter at skrive, at "da jeg ikke er uddannet jurist vil jeg desværre ikke give et svar på dette", så handler diskussionen vist ikke om omsorg for ophavsretten, men om noget andet. Og den fører af gode grunde ingen steder hen. I øvrigt er nogle af de ovennævnte lægmandsfortolkninger af droit moral så fundamentalistiske, at de er på kollisionskurs med selve Wikipedias eksistensberettigelse og virkemåde - nemlig at artikler løbende bliver nye, selvstændige tekstlige værker, når utallige brugere i tidens løb omskriver, ændrer, tilføjer og udvider. --Urbandweller (diskussion) 31. mar 2018, 00:20 (CEST)

Nåh - så du vil hermed sige (hvis jeg må sammenligne det på det her måde) at, hvis jeg opstarter en ny fabrik, og tager en gammel model af Mercedesgaragen, og så begynder at tilføje og bytte rund på tingene, for så bliver det vel en helt ny model bil, ... jeg dermed nok ikke får problemer, for det er jo blevet til en ny bil?

Det går ikke. Hvorfor ikke? Da de gamle revisioner stadig er tilgængelig, er ophavsretsovertrædelse ikke fjernet, uanset hvor god omskrivningen er. Og selv den mindste hentydning at vi ikke skal tage ophavsretsovertrædelsen advorlig er under alt kritik. Det her ligner mere noget som ikke at ville tabe ansigt end at beskytte Wikipedia for enhver mulige retssag. Dybt bekymrende. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 31. mar 2018, 00:30 (CEST)

Tilbage til emnet: Hvad gør man i andre lande? --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2018, 07:10 (CEST)

På NLWP bliver alt der er kopieret direkte slettet. Alle gamle revisioner bliver slettet. Vi har haft 3 eller 4 eksempler af brugere der har overskrevet næsten alle deres artikler fra gamle værker. Der hvor der ikke var mange redigeringer, men kun botter, blev artiklen slettet, og i stubform sat tilbage. Der hvor der havde været mange redigeringer, blev artiklen redigeret/omskrevet, og alle gamle revisioner hvor ophavsretsligt materiale forekom skjult, så at de der har bidraget til artiklen, stadig fremgår i redigeringshistorikken. Og det mener jeg vi også skal gøre! • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 31. mar 2018, 11:13 (CEST)

Jeg savner skøn over proportionerne i dette problem. Vi står i en situation hvor det er en bruger på da-wiki mener at have fundet frem til copy-vio materiale. Situationen ville være en helt anden hvis en ophavsrethaver eller person tilknyttet ophavsrethaveren havde rettet henvendelse til da-wiki, men det er der jo ikke tale om. Det vil selvfølgelig være godt hvis kompetente brugere fra andre sprogs Wikipedia kunne bidrage til en vurdering, men pga. sprogbarrieren tror jeg kun vi kan få nogle overordnede retningslinjer og dem mener jeg vi selv kan få på plads. Derfor hælder jeg mere til vi, som NisJørgensen er inde på, finder frem til konsensus fordi jura ikke er den præcise størrelse man kunne forledes til at tro. Kunne vi evt. via Wikimedia Foundation få bistand fra en dansk advokat med speciale i emnet? - Savfisk (diskussion) 31. mar 2018, 12:14 (CEST)

Jeg mener at vi burde være glad for at vi selv opdager dette. Hvis der var en udenfra der kom med en anklage, så ville det være dårligere for Wikipedia. Vi har ikke brug for dårlig omtale at vi ikke gøre noget for at rette op på ophavsretsproblemer. Og så lægger jeg mærke til: hvor det er en bruger på da-wiki mener at have fundet frem til copy-vio materiale. Jeg troede at det var fastslået, men nu siger du at du tvivler på dette? Eller forstår jeg det helt forkert? • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 31. mar 2018, 12:56 (CEST)

Det meste af denne diskussion handler og et ikkeeksisterende problem, om op mod 100 år gamle tekster. Ingen andre end os selv har rejst problematikken, og jag har aldrig hørt om sager rejst på baggrund af versionshistorik. Det er selvfølgelig godt at rette de gamle tekster og omskrive dem hvor forfatterne ikke er omfattet af 70-årsreglen, men derfra til at beskrive det som om vi er på kanten af sagsanlæg mv. er der langt. Hvis man kiggere ud over det generelle mediebillede tror jeg vi er blandt dem der tager ophavsret mest alvorligt. - Nico (diskussion) 31. mar 2018, 13:16 (CEST)

@Rodejong. Man kan sikkert blive enige om herinde at nogle af Rmir2s redigeringer overtræder copy-vio, men hvorvidt det rent faktisk er tilfældet har jeg ikke set noget faktuelt om, og andet et spørgsmål, som Nico nævner, er om vi nogensinde vil kunne komme i problemer eller der kunne rejses tvivl om da-wikis ry. - Savfisk (diskussion) 31. mar 2018, 13:35 (CEST)

Nu har jeg diverse gange henvist til NLWP. Så spørg dem dog hvordan de håndterede det, hvad der har været for sager, o.s.v. hvis i ikke stoler på det jeg siger. Vi har haft en par alvorlige sager mod enkelte brugere der har haft problemer med ophavsret. Så gå til NLWP, skriv til dem og spørg dem om hvor stor hovedpinen har været. Og jeg vil gerne tro at der på ENWP eller DEWP også har været sager. Vi har bare være sparet for det indtil videre. Nu fandt jeg selv eksemplet med Rmir2. Og ja det var konkret, og står ikke til diskussion. Jeg forstår ikke den ligeglade holdning der lægges for dagen her! • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 31. mar 2018, 14:37 (CEST)

@Rodejong. Nej, der er faktisk temmelig mange brugere som har taget del i diskussionen, hvilket tyder på at det et vigtigt emne. Den eneste der er ligeglad her er dig. Du er ligeglad med min mening, Nicos mening og flere andres. Det er kun din udlægning af sagen som er rigtig og hvad du præsentere er fakta. Men verden er ikke sort og hvid som du præsenterer den og hvad angår jura og copy-vio, så jeg ikke stor tillid til dine kundskaber. Du er lægmand ligesom de fleste af os andre. Du må snart lære at føre diskussionerne på et fornuftigt niveu og lad være med at angribe andre fordi vi har en anden mening end dig. - Savfisk (diskussion) 31. mar 2018, 19:41 (CEST)

Savfisk: Din kommentar siger mere om dig end om mig. 1 artikel er allerede slettet, og en del af en anden artikel er også slettet på grund af ophavsretsovertrædelse. Og du siger at mine kompetence på området ikke er noget at stole på. LOL! Jeg har tydeligt angivet at forfatteren skal være død i 70 år, selvom teksten kan være over 100 gammel, så må man ikke bruge den. På NLWP har vi haft flere brugere Savfisk der har overtrådt ophavsretten. Så din anklage mod mig tager jeg ikke for seriøst. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 1. apr 2018, 10:39 (CEST)

Du kan sagtens have ret, Rodejong, men når det ser ud til at være vigtigere for dig at få ret end at få løst problemet, så gør du dig til en del af det større problem, der får folk til at opgive at bidrage. Hold op med det, og fortsæt i stedet arbejdet med at få løst det problem, vi har fat i her. Jeg nævnte med vilje Wikimedia Foundations jurister, for de ved noget om emnet - vi andre er amatører og overser med sikkerhed en detalje eller to. --Palnatoke (diskussion) 1. apr 2018, 10:54 (CEST)

@Palnatoke: Jeg skrev i går morges følgende:

:På NLWP bliver alt der er kopieret direkte slettet. Alle gamle revisioner bliver slettet. Vi har haft 3 eller 4 eksempler af brugere der har overskrevet næsten alle deres artikler fra gamle værker. Der hvor der ikke var mange redigeringer, men kun botter, blev artiklen slettet, og i stubform sat tilbage. Der hvor der havde været mange redigeringer, blev artiklen redigeret/omskrevet, og alle gamle revisioner hvor ophavsretsligt materiale forekom skjult, så at de der har bidraget til artiklen, stadig fremgår i redigeringshistorikken. Og det mener jeg vi også skal gøre!

Så nej, at have ret er ikke vigtigere, jeg vil gerne at problemet tages seriøst og at man skriver nye retningslinjer hvordan vi her på DAWP skal håndtere dette problemstilling.

• Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 1. apr 2018, 11:06 (CEST)

@rodejong, som jeg læser dine skriv, er den eneste måde at tage det seriøst på, at gøre som NL wiki. Jeg har aldrig hørt om ophavsretslige sager rejst på grundlag af en redigeringshistorik, og der er ikke andre end dig der anser det for et problem. Gør dog noget ved de artikler du anser for problematiske, istf. som Palnatoke siger, gøre dig selv til et problem. - Nico (diskussion) 1. apr 2018, 11:34 (CEST)

Nej! Jeg vil have politikken på Wikipedia bedre beskrevet, så vi kan arbejde efter det. For ellers ender det med til alt den arbejde jeg laver bliver omgjort eller stillet til diskussion. • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 1. apr 2018, 15:15 (CEST)

Endnu en eksempel op ophavsretovertrædelse • Rodejong 💬 ✉️ ☑ 🖖 1. apr 2018, 21:06 (CEST)

Runeberg redigér

Jeg har fulgt denne debat intenst. Egentlig startede det med en copyvio i forhold til en avis (Jyllands Posten), som var klokkeklar. Den er så blevet udvidet til at omfatte væsentlige dele af Projekt Runebergs danske udgave. Men hvis vores gengivelser er brud på ophavsretten, hvad så med Runeberg, som har "frigivet" teksterne. Og for en ordens skyld: Dette er ikke et indlæg til støtte for at kopiere fra gamle værker. Men det ville være rart at få spørgsmålet belyst.--Ramloser (diskussion) 3. apr 2018, 14:53 (CEST)

Jeg tror at Runeberg ikke en gang er bevidst om det! Men uanset, så har vi vores egen ansvar. Vi kan eventuelt kontakte dem, og spørge om de har en politik for det • Rodejong _✉️ ^👀 → 3. apr 2018, 14:56 (CEST)

Nu skal man ikke undervudere Runeberg-folkene. De siger på http://runeberg.org/admin/copyright.html og undersider:

Is this legal? - Project Runeberg is very careful to respect copyright held by authors, illustrators, and translators. But when they have been dead for more than 70 years, the copyright expires, and we are free to publish their works.

Works that have more than one author are owned by all authors and artists together. The work enters the public domain when all have been dead for more than 70 years. Works that have no known author or artist enter the public domain 70 years after the year of the first publication. Only creative contributions to a work can merit copyright. Proofreaders do not get copyright to a novel, even if they have made changes to the text, but translators do.

When one of Project Runeberg's editions is covered by copyright, a text of warning appears at the top of each page together with the copyright symbol, the letter C in a ring.

Specifikt vedr. Salmonsens er holdning pr. http://runeberg.org/salmonsen/

Salmonsens konversationsleksikon är Danmarks stora klassiska uppslagsverk, motsvarigheten till Sveriges Nordisk familjebok. Liksom sin svenska motsvarighet utkom "Salmonsen" med en första utgåva under 1800-talet och en andra utgåva under första tredjedelen av 1900-talet. Därpå följde en mindre tredje utgåva och en fjärde utgåva i ett band. Projekt Runeberg betraktar de två första utgåvorna som kulturellt allmängods, medan de båda senare fortfarande omfattas av upphovsrätt, eftersom mindre än 70 år har passerat sedan deras publicering.

Så det er vist et spørgsmål om fortolkning. DEt lyder som en meget god ide at få de professionelle fra WMF på banen. Mvh KnudW (diskussion) 3. apr 2018, 15:26 (CEST)

Vi kan også lige pinge LA2. --Palnatoke (diskussion) 3. apr 2018, 15:48 (CEST)

Har jeg gjort et stykke tid siden.: sv:Användardiskussion:LA2#Runebergprojektet_og_Wikipedia:

kopi fra SVWP

== Runebergprojektet og Wikipedia ==
Hej, Jeg skriver på dansk, håber at det er i orden.
Jeg har fået at vide at du arbejder med Runebergprojektet.
Vi står i øjeblikket med en del artikler der enten helt eller delvis er afskrevet fra Salmonsens Konversationsleksikon (1. og 2. udgave)
Vi ved at en forfatter skal være død i mindst 70 år (så i øjeblikket skal en forfatter være død før 1. januar 1947.)
Men hvor ligger forskellen mellem projekt runebergs kopi af anden udgave af salmonsens og kopiering af enkeltartikler. De artikler der er skrevet af forfatterne der ikke døde før 1. januar 1947 - hvorfår må de godt ligge på Runeberg.org, men ikke på Wikipedia?
Indtil videre er jeg aktiv med at søge og fjerne disse artikler, men vil gerne have mere klarhed i det.
Håber på at du kan besvare dette. Kind regards, Rodejong 💬 ✉️ 14 mars 2018 kl. 21.49 (CET)

Wikipedia har en mer strikt syn på detta. Det som ligger i Wikipedia måste garanterat kunna återanvändas i andra sammanhang. Projekt Runeberg är ett äldre projekt, en pionjär utan förebild, med en mer pragmatisk syn på saken. I den här frågan arbetar Projekt Runeberg med en hypotes: Det kanske fungerar, "går det, så går det". Om det dyker upp någon, som menar sig äga upphovsrätten och kräver att materialet ska tas bort, så får Projekt Runeberg backa och ta bort det. Men idag finns väl inget förlag (A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel) eller annat företag, som realistiskt kan göra anspråk på rättigheterna till Salmonsens konversationsleksikon? Antag att ett sådant förlag funnes och ville göra en ny tryckning av hela verket. Skulle de i så fall fråga varje skribent om tillåtelse? Nej, troligen inte. Frågade de skribenterna om lov, när de återanvände texten från 1:a utgåvan till 2:a och 3:e utgåvan av verket? Nej, troligen inte. Antag vidare, att ett sådant förlag hade funnits och hade sålt rättigheterna till Projekt Runeberg. Skulle i så fall Projekt Runeberg ha behövt fråga varje skribent om tillåtelse för en ny tryckning eller en digitalisering? Nej, helt klart inte. Alltså är det värt ett försök, att prova hypotesen. Det var nu 14 år sedan. Och än så länge håller hypotesen. Ingen har protesterat mot digitaliseringen. --LA2 (diskussion) 14 mars 2018 kl. 23.24 (CET)
Schultz Forlag köptes tydligen av Gyldendal 2007, så de skulle väl möjligen kunna göra anspråk på upphovsrätten? /Annika (diskussion) 14 mars 2018 kl. 23.40 (CET)

Afslutning kopi fra SVWP

• Rodejong _✉️ ^👀 → 3. apr 2018, 20:17 (CEST)

Det er bemærkelsesværdigt, at Kulturministeriet har udstedt aftalelicenser for Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave), Trap Danmark (5. udgave) og Den Store Danske Encyklopædi til Copydan Tekst & Node, selv om man udmærket kan identificere ophavsmændene til artiklerne i værkerne:

§ 50, stk. 2, er især indført for at gøre det muligt at digitalisere værker i situationer, hvor det ikke er praktisk muligt at finde ophavsmændene. (Den slags værker kaldes somme tider for »forældreløse værker« eller »orphan works«.) For et par år siden ville Gyldendal f.eks. gerne udgive værket »Dansk biografisk leksikon« digitalt på internettet. Men det fortaber sig efterhånden i tåger, hvem der har skrevet de artikler, der står i det, og det er simpelthen ikke realistisk at tro, at forlaget kan finde frem til forfatterne (og de arvinger, deres ophavsret er gået videre til, i det omfang de pågældende er døde nu, hvad mange af dem sikkert er). Gyldendal har derfor fået en aftalelicens af Copydan Tekst & Node til at digitalisere leksikonet, så de ikke behøver prøve at få tilladelse fra rettighedshaverne. (Morten Rosenmeier: Ophavsret for begyndere: En bog til ikke-jurister, 3. udgave, DJØFs Forlag 2014, s. 131-132).

Med andre ord har rettighedshaverne ikke givet tilladelse til digitaliseringen, og de får heller ikke noget honorar, men ikke desto mindre opfatter Kulturministeriet værkerne som herreløse "samleværker", hvis ophavsret kan overdrages til andre aktører. Kulturministeriets handlemåde er faktisk så vidtgående (”de involverede rettigheder er spredt på et stort antal forskellige rettighedshavere, og at det ikke er muligt på eneretsbasis uden uforholdsmæssige vanskeligheder at klarere disse rettigheder”), at bevarelsen af eneretten går forud for forfatternes individuelle krav. Kun i forhold til aftalen om Den Store Danske Encyklopædi har forfatterne ”mulighed for at nedlægge individuelt forbud mod at blive omfattet af aftalelicensvirkningen”.

Set i lyset af denne ministerielle manøvre forekommer det ganske logisk, at Runeberg.org opfatter Salmonsens Konversationsleksikon som et herreløst værk, hvis ophavsret er udløbet (70 år fra publiceringsåret 1930) - også selv om de individuelle forfattere sagtens kan identificeres. Det forekommer mig absurd, hvis Dansk Wikipedia skulle agere mere forsigtigt i fortolkningen af ophavsretten end Kulturministeriets jurister. --Urbandweller (diskussion) 3. apr 2018, 21:51 (CEST)

Jeg er enig at det ligner absurd, men vi har en licens der er siger at teksten kan bruges kommercielt, og derfor mener jeg at vi skal være mere forsigtigt. • Rodejong _✉️ ^👀 → 3. apr 2018, 22:12 (CEST)

Jeg har fået en (forhåbentlig lys) ide. Hvis vi lister alle "mistænkelige" artikler og arbejder os frem efter antal visninger, således at de mest læste gennemarbejdes hurtig, mens artikler med få eller ingen visninger fjernes fra artikelrummet, indtil det juridiske aspekt er udførligt belyst.---Ramloser (diskussion) 3. apr 2018, 19:18 (CEST)

Kjeldjoh har taget min liste og tilføjer flere forfattere. Han har også kontaktet fx Bruger:Palnatoke der også har tilføjet nogle artikler fra skribenter der ikke var/er død i 70 år. Så måske at Bruger:Kjeldjoh kan komme med en ide til hvilke artikler er omfattet af disse skribenter. • Rodejong _✉️ ^👀 → 3. apr 2018, 20:23 (CEST)

Ja, konklusionen må vel være, at Runeberg tager det ret afslappet og anser problemet for at være hypotetisk. Men her har diskussionen og den efterfølgende indsats for at løse problemet været så intens, at jeg vurderer, at det er nødvendigt at køre den "stramme" linje, men trods alt måske i et mindre forceret tempo, således at omskrivninger og sletninger i alle tilfælde er velovervejede, jf. min ide nævnt ovenfor.--Ramloser (diskussion) 3. apr 2018, 20:44 (CEST)

Enig. • Rodejong _✉️ ^👀 → 3. apr 2018, 20:46 (CEST)

Ja, jeg har arbejdet videre på listen Wikipedia:Ressourcebibliotek/Forfattere i DBL og SK, og opstartet huskelisten Wikipedia-diskussion:Ressourcebibliotek/Forfattere i DBL og SK. Skabelonen {{Salmonsens}} er brugt i ca. 1100 artikler, men der er desværre en hel del artikler der også indeholder afskrift fra Salmonsens, uden at den skabelon er blevet indsat. Jeg tænker at opgaven er 1) Få indstat {{Salmonsens}}, {{DBL}} eller {{DBL2}} i de relevante artikler. 2) Indsat navnet på forfatteren, og hvis denne ikke har været død i 70 år, så tilføje artklen på huskelisten. 3) Evt. prioritere huskelisten iht. antal visninger. 4) Omskrive artiklerne, fjerne den pågældende skabelon og strege dem fra huskelisten. --Kjeldjoh (diskussion) 4. apr 2018, 14:18 (CEST)

5) Få en administrator til at skjule indholdet af de ophavsretsovertrædende versioner af artiklerne. --Palnatoke (diskussion) 4. apr 2018, 17:25 (CEST)

• Rodejong _✉️ ^👀 → 4. apr 2018, 17:30 (CEST)