Wikipedia:Sletningsforslag/Amalie Kruse Jensen

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Denne har stået med {{notabilitet}} siden 2014, så nu indstiller jeg den til sletning --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 13. apr 2016, 19:07 (CEST)

  • Behold - Det er en misforståelse at børnskuespillere ikke skulle være notable. --Madglad (diskussion) 13. apr 2016, 20:04 (CEST)
  • Behold - enig. Rmir2 (diskussion) 14. apr 2016, 14:06 (CEST)
  • Behold - Enig med ovenstående. -- Zoizit (diskussion) 21. apr 2016, 14:04 (CEST)
Konklusion:
Der beholdes. mvh Tøndemageren (diskussion) 21. apr 2016, 14:23 (CEST)

Anden omgang redigér

Amalie Kruse Jensen er i dag 19 eller 20 år og har i sine tween- og teenageår medvirket i de tre Antboy-film. Danskefilm har ingen beskrivelse af noget som helst andet end det. Der står heller ikke noget om en fortsat (relevant) karriere efter filmene. Er det grundlag nok for en artikel?

  •   Slet Nej. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 1. mar 2021, 11:22 (CET)
  •   Formalia Artiklen er oprettet af en anonym bruger i 2014.
  •   Behold Indtil der sagligt redegøres for en objektiv politik om hvornår skuespillere er relevante. --Madglad (diskussion) 1. mar 2021, 11:43 (CET)
  •   Slet - Illustrativt for problemstillingen om barneskuespillere. Det er fint at være 12 år og medvirke i en film, men det bliver sjældent til mere, og det eneste relevante i en encyklopædisk sammenhæng er medvirken i en enkelt film (eller i dette tilfælde et par sequels). Der kan ikke i den konkrete artikel bliver ikke tilføjet nogen relevant information, der ikke kan rummes i artiklerne om den konkrete film. Søger man på navnet, vil man blive ledt til filmen, der angiver, at pågældende medvirkede i filmen. Der er den afgørende forskel på barneskuespillere og "rigtige" skuespillere, at sidstnævnte lever at deres fag (eller prøver på det ..) og har en uddannelsesmæssig baggrund for at udøve faget. --Pugilist (diskussion) 1. mar 2021, 11:48 (CET)
    •   Kommentar Det er jo ikke et krav at have en uddannelse for at blive skuespiller. Mange af de populære skuespillere er faktisk blevet afvist på skuespilleruddannelserne, men alligevel blevet mere kendte end deres jævnaldrende, der blev optaget på en skuespilsuddannelse. Hvor i WP:Kriterier for biografier står reglerne om aldersdiskrimination? --Madglad (diskussion) 1. mar 2021, 14:26 (CET)
  •   Neutral - Amalie har haft en rolle i en filmtrilogi, men syntes ikke rigtig at der kan findes meget mere information og omtale om hende. Jeg mener dog ikke at uddannelsesmæssig baggrund har specielt meget at sige, det kommer helt an på deres omtale og deres omtale portfolie. Tre film med "birolle" ved jeg ikke helt om det gør en notable. Det er ikke fordi at hendes karriere er eksploderet eller noget efter filmen fra 2016. Det er alligevel ca 5 år siden. --SimmeD (diskussion, bidrag) 1. mar 2021, 14:58 (CET)
  •   Kommentar/  Spørgsmål Kan der, som Madglad nævner, og flere andre(?) har nævnt i tidligere, lignende sletningsforslag, rejses en diskussion f.eks. på Landsbybrønden om hvorvidt (børne)skuespillere er notable eller ej, og hvad der skal til for at blive notabel? Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 1. mar 2021, 15:26 (CET)
    • Christian Giersing, jeg har jo i hele min tid på Wikipedia efterlyst et svar på dette spørgsmål. I mangel af bedre holder jeg fast i min egen foreløbige konklusion, at der ikke findes nogen vedtagen aldersdiskriminiation på Wikipedia, og at skuespillere derfor stilles lige, uanset alder. Der er så nogen, der mener at der skal findes en uofficiel aldersdiskriminination alligevel. Jeg er uenig - folk skal dømmes på hvad de har udrettet - ikke på alder. Vi har også masser af artikler om voksne, der intet har udrettet, andet end at blive nævnt i en lokalsprøjte eller i Salmonsens. Så det er dette relevansniveau vi skal holde de unge op mod. Jeg tror at der er flere der kender de unge skuespillere, end der kender "Rasmus Paludan (biskop)", som visse personer tidligere har påstået er hovedbetydningen af "Rasmus Paludan". Kan folk ikke lære at holde deres personlige meninger om hvem der skal omtales på W, adskilt fra hvem der er politisk stuerene, og hvem der er gamle nok til at være fine nok til at blive omtalt på W? --Madglad (diskussion) 2. mar 2021, 20:47 (CET)
  •   Slet Jeg mener, det er en ret fast og fornuftig praksis, at der skal ekstraordinært gode grunde til, at barneskuespillere, der ikke er kendt for andet, vurderes at være notable, jf. f.eks. Wikipedia:Sletningsforslag/Ella Testa Kusk, Wikipedia:Sletningsforslag/Maria Szigethy og Wikipedia:Sletningsforslag/Mathilde Voglhofer. Som anført længere oppe er det svært at forestille sig, hvilken relevant information der kan tilføjes i artiklen, som ikke blot kan indgå i artiklen om selve filmen(e). Økonom (diskussion) 2. mar 2021, 21:04 (CET)
    • Så hvad synes du at grænsen skal være før skuespillere kan betragtes som seriøse? 21 år? Og den aldersgrænse kan vi måske også bruge på 'youtubere'? Jeg tror at det kunne være en idé, men stiller mig om udgangspunkt skeptisk. Folk skal vurderes på hvad de har udrettet, ikke på deres alder. --Madglad (diskussion) 2. mar 2021, 22:29 (CET)
  •   Slet - Jeg mener ikke at hun, med hvad der er beskrevet i artiklen, opfylder Wikipedia:Kriterier for biografier. Det er ikke let at opstille en objektiv politik om hvornår skuespillere er relevante, men i dette tilfærde, uden at lave nogen aldersdiskriminiation, er jeg er ikke i tvivl om, at en rolle i en filmtrilogi ikke er tilstrækkelig.--Kjeldjoh (diskussion) 3. mar 2021, 12:54 (CET)
  •   Kommentar @Christian Giersing: Har du ikke mere at sige? Se sidste afsnit af Wikipedia:Sletningsforslag#Debat om forslaget og en:WP:NOREASON. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 3. mar 2021, 13:13 (CET)
InsaneHacker, jeg tror du har misset, at Christian Giersing har skrevet Anden omgang.--Kjeldjoh (diskussion) 3. mar 2021, 13:24 (CET)
Savner stadigvæk en yderligere begrundelse, men vil medgive at mit oprindelige indlæg er for karikeret. Ærbødigt trukket tilbage. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 3. mar 2021, 13:29 (CET)
 Konklusion:
Der er ikke udarbejdet specifikke kriterier for (børne)skuespillere, men der er bred enighed i dette tilfælde om at slette. --|EPO| COM: 14. mar 2021, 12:45 (CET)