Wikipedia:Sletningsforslag/Aprilsnar i danske medier

Palnatoke mener at listeartiklen Aprilsnar i danske medier er uencyklopædisk. Vist nok fordi den er svær er gøre komplet. Til sammenligning er det meget nemt at gøre en liste over afsnit i en TV-serie komplet. Vi har mange sådanne lister, men er de virkelig mere relevante en aprilsnarre?

  • Behold og fjern {{uencyklopædisk}}. Nillerdk 6. apr 2010, 19:29 (CEST)
    •  Kommentar Jeg kunne også have sat {{kun liste}} på "artiklen", for det er det, den er - og det, der gør den uencyklopædisk. Når artiklen stort set kun bliver rørt i forbindelse med det årlige kapløb for at opsamle årets aprilsnarre, er det umuligt at få bare en halvgod artikel ud af det - og det kan vi lige så godt erkende. Det er ikke det samme som at den skal slettes, men det er rimeligt at advare den stakkels læser om at "det her er altså bare ikke ret godt, selv om artiklen er højtprofileret i et par dage". --Palnatoke 6. apr 2010, 19:57 (CEST)
  • Behold Det samme kunne man sige om alle dato artiklerne, skal vi sætte det samme på dem? -- Christian75 6. apr 2010, 23:16 (CEST)
    •  Kommentar Det har jeg sådan set allerede foreslået - der er udbredt erkendelse af at datoartiklerne ikke lever op til de krav, vi ellers stiller til artiklerne, men der var ikke umiddelbart støtte til at gøre noget ved det.. --Palnatoke 6. apr 2010, 23:31 (CEST)
  • Behold Det skal vel ikke være kedsommeligt seriøst altsammen. Og her står det jo klart på forhånd, at artiklen i sagens natur ikke kan være af samme karakter som de fleste andre artikler. Men derfor vil det selvfølgelig ikke skade at give artiklen en overhaling. Nogle af dem fra mindre kendte hjemmesider kan sikkert godt stryges, mens mere relevante passende kunne uddybes med baggrund og reaktioner. --Dannebrog Spy 6. apr 2010, 23:54 (CEST)
  • Behold Det er min oplevelse, at netop artikler som denne er med til at vække positiv respons ude i verden. Det, at man kun behøver lede hér efter sin info om f.eks. Årets Aprilsnarre giver efter min opfattelse encyklopædien en masse positiv presse, foruden de argumenter, der er fremført herover. Jeg er dog bestemt tilhænger af at redigere kraftigt i især tidligere års mere obskure/uinteressante påfund; der er ingen grund til at artiklen dokumenterer alle påfund gennem tiden, kun de mest mærkelsesbeværdige. --Medic (Lindblad) 7. apr 2010, 00:16 (CEST)
  • Behold Den kan da i princippet gøres komplet ved at gennemtrawle gamle aviser og TV-klip, så det argument køber jeg ikke. Det er - som alt andet på Wikipedia - kun et spørgsmål om arbejdsindsats/tid. I øvrigt er alle lister over personer, begivenheder etc., der går langt tilbage i tid, fx til middelalderen, også potentielt fejlbehæftede, så det er bare et vilkår, vi må leve med, når kilderne svinder ind. "Kun liste" er kun en relevant dom at fælde, når der er tale om decideret spekulativt eller subjektivt stof (à la "kendte forfattere"). --KLN 8. apr 2010, 23:08 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke stemning for at slette aprilsnarrene. Palnatoke 8. apr 2010, 23:22 (CEST)