Wikipedia:Sletningsforslag/DecoTurf

DecoTurf havde stået med {{Vis|Notabilitet)) i næsten et år, da opretteren (Bruger:Tennisbold) opdagede dette og fjernede skabelonen med en bitter kommentar. Notabiliteten blev i februar 2019 diskuteret lidt på artiklens diskussionsside uden konlusion. Lad os (også under hensyntagen til brugerens kommentar på begynderforummet) få spørgsmålet afgjort én gang for alle.

Bemærk, at der under alle omstændigheder mangler kilder, men det er ikke det vi diskuterer her.

  • Lille Behold - Det er ganske vist et snævert emne, men flere andre sprogversioner har lignende artikler om emnet, ligesom der er flere links fra andre artikler til DecoTurf. Madglad argumenterer på diskussionssiden bl.a. med, at vi ikke er nået ned i det detaljeringsniveau endnu, men det kan vel relativt nemt klares. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 28. jan 2020, 17:36 (CET)
  • Sammenskriv med hardcourt eller alternativt forbedr artiklen væsentligt – artiklen indeholder ingen uafhængige kilder og er meget kortfattet, den beskriver heller ikke hvor og hvor meget produktet bruges. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 28. jan 2020, 17:44 (CET)
  • Behold - Der er artikler på bl.a. engelsk, tysk, fransk wikipedia, så mon ikke også dawp kan finde plads til en artikel ? Verdens meste prestigefyldte tennisturnering på hardcourt spilles på DecoTurf, og det er da blot fint, at vi på dawp kan have en artikel, der beskriver hvad DecoTurf er. --Pugilist (diskussion) 28. jan 2020, 18:32 (CET)
  • Behold - Selvom et firma kan have interesse i emnet, så synes jeg at artiklerne på andre sprog, samt den danske artikels ordlyd retfærdiggør en artikel. Den skal dog helst have lidt referencer indført, og ikke firmaets egen side som hovedkilde. Toxophilus (diskussion) 28. jan 2020, 18:49 (CET)
  •  Kommentar til Pugilist og Toxophilus – Jeg synes at argumentet at der er artikler om emnet på andre sprog er dårligt. Artiklen er på 4 sætninger og er efter mening for kort og indeholder for lidt information til en selvstændig artikel. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. jan 2020, 01:42 (CET)
Sådan er det jo i mange diskussioner - man synes andres argumenter er dårlige. Jeg synes selv, at det er et dårligt argument, at artiklen er for kort. Der er ikke noget krav om, at artikler skal være over 696 bytes og der er ikke konsensus om, at det er slettegrund. At andre Wikier har en artikel gør selvsagt ikke den danske artikel bedre, men det illustrerer, at emnet er vurderet notabelt på disse wikier. Skulle vi slette alle artikler, der er kortere og/eller dårligere end på enwp, ville vi ikke have meget tilbage her. Vi prøver at oprette en Wikipedia på dansk, og må nok acceptere nogle kompromisser i den forbindelse. --Pugilist (diskussion) 29. jan 2020, 09:07 (CET)
Vi må konstatere at vi diskuterer to forskellige ting: Om emnet er notabelt, og om artiklen er brugbar. Bemærkningen om at slette alle artikler, der er kortere og/eller dårligere end på enwp, opfatter jeg som en stråmand. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. jan 2020, 10:50 (CET)
Vi diskutrer i min optik alene én ting, nemlig om artiklen skal slettes eller ej. I den diskussion indgår flere elementer, bl.a. notabilitet og kvalitet. Argumentet "andre wiki'er har artiklen" synes jeg nok ret klart er et argument om notabilitet. Dette argument kommenterer du og benævner "dårligt", så jeg er egentlig ikke så sikker på, at vi reelt diskuterer to ting, med mindre du har opfattet "andre wiki'er"-argumentet som et argument om kvalitet af den danske artikel. Fsv min bemærkning om sletning grundet manglende kvalitet hævder jeg ikke, at du vil slette 95% af dawp, men jeg finder det relevant at fremhæve, at hvis vi ændrer praksis og begynder at slette artikler, der er "for korte" (eksempelvis under 700 bytes), så vil vi skulle slette rigtig mange artikler. Vi bør have en vis konsistens i håndteringen af sletteforslag, og en sletning fordi noget er "for kort", har konsekvenser andre steder i systemet. -Pugilist (diskussion) 29. jan 2020, 12:47 (CET)
  • Behold/ Sammenskriv - Der findes litteratur om emnet, fx How the tennis court surface affects player performance and injuries, så det er muligt at udvide artiklen. Men den kan også fint sammenskrives med hardcourt, så det emne ikke spredes over for mange forskellige artikler. --DenBlaaElg (diskussion) 29. jan 2020, 09:17 (CET)
  • Behold - Jeg synes, informationen er rimelig neutral og kan være nyttig, og produktet ses jo i hvert fald i brug af rigtig mange personer hvert år, selvom de fleste ikke fokuserer på denne detalje. Artiklen kunne med fordel gøres mere indholdsrig, men jeg synes ikke, det bør stå i vejen for, at den bevares. --Økonom (diskussion) 29. jan 2020, 18:24 (CET)
Konklusion:
Ingen taler for at slette, men kun for at beholde. Sammenskrivning kan eventuelt komme på tale. --|EPO| COM: 7. feb 2020, 11:02 (CET)