Wikipedia:Sletningsforslag/Jacob Munkholm Jensen

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Bruger:Madglad har den 4. november 2016 påsat {{notabilitet}} på artiklen Jacob Munkholm Jensen uden at fremsætte et sletningsforslag, hvilket hermed gøres. Artiklen er oprettet af Bruger:SpitfireEU den 2. november 2016. --Morten1997 (diskussion) 5. mar 2017, 00:04 (CET)

  • Slet Jeg påsatte {{notabilitet}}{{tætpå}}{{ingen kilder}}{{stub}} med redigeringskommentaren "opretteren har også copy-pastet en reklame for forfatterens nyeste bog. Forfatter fra selvudgiverforlaget Mellemgaard". Mere præcist er det copy-pastet fra reklamen, det er beskrivelsen af ham selv der er taget fra Mellemgaard. Den fjerner jeg nu. Artikelteksten er kun redigeret af Bruger:SpitfireEU, der kun har redigeret denne artikel og en redigering i Tredje verdenskrig, hvor Jacob Munkholm Jensens nyeste bog promoveres. Alt i alt en person, der vil promovere sine selvudgivne øger på Wikipedia. --Madglad (diskussion) 5. mar 2017, 00:34 (CET)
Problemet med artiklen er for mig at se at den ingenting indeholder udover boglisten. Bøgerne ser der ikke umiddelbart ud til at være noget i vejen med trods forlaget. 2 af dem findes på 70 eller flere danske biblioteker ifølge bibliotek.dk, og flere af dem har også hæderlige lektørudtalelser. Men uden mere indhold i artiklen er den næppe værd at beholde. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 5. mar 2017, 01:02 (CET)
Som jeg skrev ovenfor, slettede jeg end umiddelbart efter mit indlæg ovenfor en kort passus (der udgjorde hele brødteksten), der var kopieret fra Mellemgaard. At artiklen og skriveren af anmeldelsen og forfatteren formodentligt er en og samme person er ikke ensbetydende med at ophavsretten til teksten ikke er Mellemgaards, hvilket vi må antage, når teksten ligger på Mellemgaards websted. --Madglad (diskussion) 5. mar 2017, 06:22 (CET)
  • Behold - Har udgivet adskillige romaner på et forlag, som ikke er et selvudgiverforlag. Bøgerne kan købes hos da almindelige boghandlere. At artiklen kan være bedre, kan der rettes op på. --Pugilist (diskussion) 5. mar 2017, 22:50 (CET)
Spørgsmål Er BoD ikke et selvudgiverforlag??? https://www.bod.dk/forfattere/udgiv-bog/produkter-og-priser/bod-classic.html --Madglad (diskussion) 11. mar 2017, 17:46 (CET)
Jo, Books on Demand er, men Mellemgaard er så vist jeg kan se ikke selvudgiverforlag. De har varianter, hvor forfatterne kan bidrage til processen, men der er - så vidt jeg kan se - en langt mere traditionel tilgang til manuskripterne. --Pugilist (diskussion) 12. mar 2017, 21:52 (CET)
Et par hurtige links om Mellemgaard:
--Madglad (diskussion) 12. mar 2017, 22:47 (CET)
  • Behold fordi flere af hans bøger har pæn udbredelse og omtale. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. mar 2017, 00:59 (CET)
  • Slet Bøgerne er det eneste kriterium der taler for notabiliteten. Det er for lidt substans for at denne biografi kan beholdes.  •   Rodejong   💬 ✉️ 13. mar 2017, 01:59 (CET)
  • Neutral Han er omtalt et par gange i nogen dagblade, men de er meget lokale. Jeg ved ikke rigtigt om det er nok jf. med vores kriterier, generelt synes jeg at vores notabilitespolitikker trænger til at blive udvidet og nuanceret, men det er noget andet. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 13. mar 2017, 17:06 (CET)
  • Slet - Seks udgivelser - men på et selvudgiver-forlag. Det er ikke nok i min bog. Det må som minimum være på et rigtigt forlag, ellers skal der været noget andet som spiller ind. Ellers kunne jeg være notabel. Toxophilus (diskussion) 13. mar 2017, 17:22 (CET)
    •  Kommentar Toxophilus kunne utvivlsomt udgive seks bøger. Men kan han eller hun også få bibliotekerne i de fleste danske kommuner til at købe dem? Hvis ja, så er jeg enig i at Toxophilus kunne være notabel. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. mar 2017, 17:34 (CET)

@Dipsacus fullonum: Du nævner andetsteds lektørudtalelser. Hvor ser du dem? --Madglad (diskussion) 13. mar 2017, 18:13 (CET)

@Madglad: På bibliotek.dk ved omtalen af hver enkelt bog. Dybe links er ikke mulige. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. mar 2017, 18:18 (CET)
Du kunne give nogle eksempler, ikke?  •   Rodejong   💬 ✉️ 13. mar 2017, 21:08 (CET)
Jeg nævnte lektørudtalelserne først gang her i debatten den 5. marts for 8 dage siden. Hvorfor den store interesse netop nu og ikke før? Her er konklusionerne:
  • Operation Pandoras Æske: "Endnu en god vinkel på myten om de skjulte nazi-skatte, der desværre skæmmes af mange ekskurser og et opstyltet sprog"
  • Struer under Anden Verdenskrig: Ingen udtalelse
  • Dengang jeg drog af sted: "Den velskrevne bog viser på glimrende vis et stykke hidtil ubelyst dansk udvandrerhistorie, og hertil fås en samling spændende beretninger om danske immigranter. Det er en oplysende beretning om en ukendt del af borgerkrigen"
  • Luftangreb!: "For militærhistorisk interesserede så spændende som en god krimi. Et mindre antal læsere på de fleste biblioteker"
  • Fodspor i sneen: "Den letlæste bog kan bruges bredt på bibliotekerne"
  • 23:59:00 – Ét minut i midnat: Ingen udtalelse
Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. mar 2017, 21:27 (CET)
  • Slet selvudgivne forfattere er kun notable hvis de er blevet substantielt diskuteret i tredieparts kilder.Maunus (diskussion) 14. mar 2017, 13:43 (CET)
  • Behold - Uanset udgiveren, ser bøgerne ud til at være seriøse. Ser ingen grund til at slette. - Nico (diskussion) 15. mar 2017, 14:43 (CET)
Selvudgivne bøger er per definition ikke seriøse.Maunus (diskussion) 15. mar 2017, 16:46 (CET)
  • Slet - Jf. bibliotekspenge [1] har han de sidste 4 år ligget på plads 2933 til 4309, så det er ikke ligefrem en forfatter som der er mange lånere til, men alligevel ikke en bund placering. Så jeg er neutral i vurderingen. --Kjeldjoh (diskussion) 15. mar 2017, 16:16 (CET) Jeg har ændret min holdning, efter jeg har konstateret af flere af forfatterne for 2016 top 25 ikke har en artikel her på WP. Måske vi skulle få set på dem, før vi bruger tid på nogle der ligger på langt nede på listen. --Kjeldjoh (diskussion) 15. mar 2017, 16:28 (CET)
    • Jeg kan ikke se hvordan det giver mere tid til andre at slette en artikel. Men jeg tjekkede bibliotekspenges top 25 for 2016 for at få inspiration til andre artikler. Dem på listen som vi mangler er: Jens Axelsen - ordbogsforfatter (engelsk-dansk, dansk-engelsk m.fl.), Bjørn Døssing - forfatter til billedbøger og fagbøger for børn, Karin Bodenhoff - oversætter af et stort antal bøger, Kim Langer - skrevet og oversat mange børnebøger, Jørn Jensen - flere forfattere med navnet. De har skrevet mange børnebøger. Mvh. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. mar 2017, 17:49 (CET)
Det er spild af tid at "redde" en reklame. At det er for svært at slette en artikel, der ikke har været konsensus om at oprette er et andet problem. Da-wiki burde lade ikke-autopatruljerede oprette artikler i navnerummet 'Artikelforslag', så kunne autopatruljerede skribenter lægge de artikler over, som var værd at oprette. --Madglad (diskussion) 15. mar 2017, 18:04 (CET)
  • Slet Ikke notabel selvudgiverforfatter.Maunus (diskussion) 2. apr 2017, 12:51 (CEST)
  •  Kommentar Bibliotekstpenge har været nævnt som en mulig parameter til at vurdere notabiliteten. Ved en del stikprøver har jeg ikke fundet eksempler på artikler om bibliotekspengemodtagere på JMJ's niveau (såfremt de kun er kendt som forfattere, jeg fandt en kendt sportsmand, der også havde skrevet en bog). Der kan således ikke umiddelbart ses at være præcedens for at optage artikler om forfattere, der står så langt nede på listen over bibliotekspengemodtagere. Den væsentligste grund til at slette artiklen skal dog stadig være i Wikipedia ikke skal optage selvpromoveringer. --Madglad (diskussion) 8. apr 2017, 21:39 (CEST)
  • Slet Det afgørende for mig er, at det virker som et selvpromoverende opslag. Enig med Madglad i, at Wikipedia bør være særlig kritisk overfor sådanne opslag.--Økonom (diskussion) 26. apr 2017, 21:19 (CEST)
Konklusion:
Klart flertal for sletningen, primært pga. selvpromovering.
--Arne (Amjaabc) (diskussion) 28. aug 2017, 12:35 (CEST)