Wikipedia:Sletningsforslag/Kategori:Eksempler på emergens

Denne vrøvlede kategori giver ikke meget mening, der er flere kategorier og sider under den der ikke har en dyt med emergens at gøre, f.eks. Kategori:kvasipartikler, så er der Kategori:Begreber som snarere er den den burde ligge i via Kategori:Emergens.

• Slet -- Vrenak (diskussion) 4. sep 2016, 08:37 (CEST)
• Slet – Jeg forstår ikke ideen bag en kategori med "Eksempler på". Hvis noget har emergens, hvorfor så ikke kategorisere det i Kategori:Emergens? Gudenåen er heller ikke i Kategori:Eksempler på danske vandløb Hvad er forskellen? Mvh. Kartebolle (diskussion) 4. sep 2016, 10:53 (CEST)
•  Kommentar Formalia: Link til kategorien: Kategori:Eksempler på emergens. Kategorien er oprettet af Glenn. --Madglad (diskussion) 4. sep 2016, 11:01 (CEST)
• Spørgsmål Kategori:Eksempler på emergens har som underkategori Kategori:Begreber, som ligger i Kategori:Topniveau for emner, som i beskrivelsen har: Systematikken heri bruges på tværs af Wikipedia som grundlag for opdelingen af artikler, lister, portaler og kategorier. Hensigten er, at alle artikler skal kunne indplaceres i et hierarki under en en af kategorierne. Er det så meningen at Kategori:Eksempler på emergens skal overtage Kategori:Begreber's plads som topniveau for for Wikipedias kategorier mv.? --Madglad (diskussion) 4. sep 2016, 11:16 (CEST)

   Kommentar - Formålet med at lægge bl.a. Kategori:Begreber (brede kategorier) i kategorien Kategori:Eksempler på emergens, var at vise at de begreber, som mennesket danner, er emergente frembringelser. Fx er en hammer (artefakt; værktøj) også resultatet af en emergent idé, hvor det tidligere er tænkt/opdaget at en hammerfunktion kan anvendes til at slå søm ned eller kvase ting med. Anvendelsen af en hammer er også en emergent handling. (Mon eksemplerne så istedet skal flyttes til Kategori:Emergens?) --Glenn (diskussion) 4. sep 2016, 11:54 (CEST)

   Kommentar Jeg tror at både Kategori:Eksempler på emergens og Kategori:Emergens skal nedlægges, hvis de skal forstås så altomfattende. Når kategorierne allerede er inddelt på topniveau, så er der ingen grund til at have kategorier, der dækker næsten alt. --Madglad (diskussion) 4. sep 2016, 12:09 (CEST)

• Slet --Madglad (diskussion) 4. sep 2016, 12:09 (CEST)

   Kommentar en hammer er hverken en artefakt eller noget med emergente egenskaber, det er simpelthen noget sludder at sige det, man kan finde en gammel hammer i en udgravning, og den specifikke hammer kan være en artefakt, men en hammer som objekt er ikke en artefakt. Ydermere er hammerens egenskaber direkte udledt af dens bestanddele, den er ikke "more than the sum of it's parts" den er lige præcis summen af dens dele et skaft og et hovede. Anvendelsen af en hammer er ej heller en emergent handling, igen er der en direkte følge af at når et objekt med en mindre hårdhedsgrad rammes af et andet med en større hårdhedsgrad må det mindre hårde objekt undergå en større transformation end det håredere, f.eks. fladtrykthed, eller fraktur. Det nærmeste man kan komme er når en skabning observerer dette fænomen og tager det til sig og anvender det forsætligt, men der er det så hjernen der er den emergente, stadigvæk ikke hammeren. Mvh. Vrenak (diskussion) 4. sep 2016, 12:13 (CEST)

  Artefakt: Citat: "...I arkæologien er artefakt (latin arte factum = "hvad der er frembragt ved håndværk/kunst") ethvert objekt eller proces, som er resultatet af menneskelig aktivitet...".

  En hammer består ikke af små hammere, men af fx metal, sten, plast eller gummi. Disse stoffer består igen af molekyler eller atomer, som ingen hammerfunktion har for mennesker. Så en hammer har en emergent hammerfunktion. En hammers funktion er at integrere impuls fra et menneskes sving med armen til et veldefineret nedslagsområde, hvor den afsatte impuls forårsager, at fx et søm eller nagle skubbes/slås længere ned i et materiale - eller kvaser noget. Så en menneskefrembragt hammer er et emergent objekt, som er mere end de stoffer den er fremstillet af fx metal, sten, plast eller gummi. Hammerhovedet har stor masse - og håndtaget har med arm og hånd vægtstangsvirkning (ikke vægtstangsprincipvirkning). Man skal holde så langt fra hammerhovedet som muligt, så mest mulig impuls fås ved at hammerhovedet får højere fart. --Glenn (diskussion) 4. sep 2016, 12:43 (CEST)

  Wikipedia skal bruge sproges som det bruges, derfor bør ordet artefakt slet ikke indgå centralt i Wikipedias kategoristruktur. Hvis ordet artefakt skal bruges er det ude i de mere specialiserede områder af Wikipedia. Og det uden at tillægge ordet betydninger baseret på fortolkninger af ordets latinske rødder. --Madglad (diskussion) 4. sep 2016, 12:45 (CEST)

  I Glenns citat ovenfor står netop "I arkæologien". Hvis er arkæolog finder en antik hammer i en arkæologisk udgravning, er det en artefakt. Hvis jeg køber en ny hammer i en butik, er det ikke. Mvh. Kartebolle (diskussion) 4. sep 2016, 12:53 (CEST)

  Kig på ordnet: Citat: "...genstand eller fænomen, ofte af historisk eller kulturel interesse, der er frembragt af mennesker...". Se også sproget.dk. --Glenn (diskussion) 4. sep 2016, 12:57 (CEST)

  Emergent betyder den er mere end summen af sine dele, en hammer præcis summen af sine dele, enhver af dens egenskaber følger direkte af molekylernes-atomernes-kvarker/leptoners-... egenskaber, anvendelsen af den følger som angivet vægtstangsprincippet igen noget man kan udlede direkte af de fysiske egenskaber for delene, sammen med tyngdekraften. Jeg ved ærlig talt ikke om jeg skal grine eller græde over argumentet, jeg hælder mest til at græde. Mht. Artefakt, lige præcis af "historisk eller kulturel interesse" en hammer fra oldtidens Egypten, eller den hammer der slog det sidste søm i i USAs transkontinentale jernbane er sådanne, Kartebolles nye hammer fra XLbyg er ikke en artefakt (endnu da). Mvh. Vrenak (diskussion) 4. sep 2016, 13:00 (CEST)

  En hammer mister sin hammerfunktion hvis hovedet deles fra skaftet. Man kan dele hammeren på langs nogle få gange, men resultatet er at hammerhoveddelen har væsentligt mindre masse - og skaftet har mistet styrke. Så en hammer kan ikke deles ret mange gange, førend den mister sin hammerfunktion for et menneske. Så en hammer er emergent.

  Selv en stor mængde molekyler kan udvise emergens: en:Emergence: Citat: "...Strong emergence describes the direct causal action of a high-level system upon its components; qualities produced this way are irreducible to the system's constituent parts (Laughlin 2005). The whole is other than the sum of its parts. An example from physics of such emergence is water, being seemingly unpredictable even after an exhaustive study of the properties of its constituent atoms of hydrogen and oxygen.[9]...".

  de:Emergenz: Citat: "...Nach dem gleichen Denkmuster ist ein Baum kein Wald. Viele Eigenschaften eines Waldes lassen sich in den Eigenschaften eines einzelnen Baumes nicht wiederfinden...Es existiert für jedes System eine Mindestanzahl von interagierenden Bausteinen, die für die Entwicklung einer emergenten Eigenschaft notwendig ist...".

  Analogt: Deler du en hammer i et hammerhoved og et skaft, har du ikke mere en hammer. Så en hammer er emergent.

  Analogt: En kæde er også en emergent artefakt. Den består af kædeled. Deler du kæden op i de enkelte led, har du ikke mere en kæde. (De enkelte kædeled har ingen kædefunktion; delt kan de ikke fungere som en kæde) --Glenn (diskussion) 4. sep 2016, 13:48 (CEST)

   Kommentar Dette filosofiske indlæg demonstrerer tydeligt at begrebet emergens ikke er egnet til anvendelse i kategorisystemet. --Madglad (diskussion) 4. sep 2016, 13:57 (CEST)

(redigeringskonflikt)

• Sikke noget vås, en hammer mister så absolut ikke sin funktion hvis du deler den, det eneste der sker er at funktionen bliver ringere, du kan anvende skaftet som hammer uden hovede, du kan selv holde på hovedet i hånden, (din underarm fungerer som skaft). Emergens betyder stadig at noget er "mere end summen af sine dele" det er en hammer så absolut ikke. At du misforstår indholdet og betydningen af en:Emergence og de:Emergenz gør ikke sagen bedre. En skov som er en samling af mange træer (som regel af vidt forskellig karakter) opstår der i samspillet en biotop, det er denne biotop der hentydes til når man siger en skov er mere end en klyhnge træer, og at det ikke direkte følger af at lægge træer sammen. Dette er så absolut og indiskutabelt ikke et tilfælde for en hammer. Mvh. Vrenak (diskussion) 4. sep 2016, 14:03 (CEST)

   Kommentar Citat fra en:Emergence: "...Classical mechanics: The laws of classical mechanics can be said to emerge as a limiting case from the rules of quantum mechanics applied to large enough masses [fx en hammer]. This is particularly strange since quantum mechanics is generally thought of as more complicated than classical mechanics...." --Glenn (diskussion) 8. nov 2016, 23:37 (CET)

• Slet – Rmir2 (diskussion) 1. nov 2016, 18:26 (CET)
•  Kommentar Citat fra en:Quasiparticle "...In physics, quasiparticles and collective excitations (which are closely related) are emergent phenomena that occur when a microscopically complicated system such as a solid behaves as if it contained different weakly interacting particles in free space..." --Glenn (diskussion) 8. nov 2016, 23:37 (CET)
•  Kommentar jap.physiology.org: Emergent phenomena and the secrets of life: Citat: "...Life's order is characterized by emergent phenomena...Ensembles mean that an emergent system is composed of many parts. And for the component parts to self-organize, they must intercommunicate, interact, and cooperate. Life provides many interconnections: hormones, nerves, gap junctions, cytokines, and so forth. Thus understanding emergence requires studying the behavior of integrated networks. Reductionism cannot solve the secrets of emergence...Consciousness is the most striking (and difficult) example of an emergent phenomenon. But to understand emergence it is better to start with simpler examples and, once they are solved, to progress to more complex ones..." --Glenn (diskussion) 8. nov 2016, 23:48 (CET)

   Kommentar en:Emergence Citat: "...For instance, the phenomenon of life as studied in biology is an emergent property of chemistry and psychological phenomena emerge from the neurobiological phenomena of living things..." --Glenn (diskussion) 8. nov 2016, 23:54 (CET)

•  Kommentar Dét at mange mennesker ikke er klar over hvor udbredt emergens er omkring os var grunden til at Kategori:Eksempler på emergens blev lavet. --Glenn (diskussion) 8. nov 2016, 23:37 (CET)
• Spørgsmål til Glenn, hvilke værker lægger du til grund for de enkelte artikler, du har kategoriseret i denne mystiske kategori? Det virker som om du ikke skelner mellem emergens som begreb i det filosofiske begreb emergens og det bredere definerede engelske begreb emergence. Er der kildebelæg for at alle de kategoriserede emner af andre opfattes som "eksempler på emergens"? --Madglad (diskussion) 18. nov 2016, 07:46 (CET)
  •  Kommentar Læs følgende:
  • What are Emergent Properties and How Do They Affect the Engineering of Complex Systems?:
    • http://www.dcs.gla.ac.uk/~johnson/papers/emergence.pdf
    • Citat: "...
    • 3. What is Emergence?
    • Emergent properties are often used to distinguish complex systems from applications that are merely complicated (Johnson, 2003).
    • They can be thought of as unexpected behaviors that stem from interaction between the components of an application and the environment. Emergent properties can be beneficial, for example, if users adapt products to support tasks that designers never intended. They can also be harmful if they undermine important safety requirements. However, there is considerable disagreement about the nature of ‘emergent properties’. Some include almost any unexpected properties exhibited by a complex system. Others refer to emergent properties when an application exhibits behaviors that cannot be identified through functional decomposition. In other words, the system is more than the sum of its component parts.
    • ...
    • the phenomena of life, which result from the juxtaposition of those parts in a certain manner, bear no analogy to any of the effects which would be produced by the action of the component substances considered as mere physical agents. To whatever degree we might imagine our knowledge of the properties of the several ingredients of a living body to be extended and perfected, it is certain that no mere summing up of the separate actions of those elements will ever amount to the action of the living body itself”.
    • ..."
  • http://plato.stanford.edu/entries/properties-emergent/
    • Citat: "...
    • A general rule of thumb in perusing the diverse recent literature on emergence is that emergence encompasses whatever striking macroscopic phenomena the theorist in question is interested in. Philosophers desire the concept to have clear application, and their different foci within the special sciences lead them to slant the notion in somewhat distinct ways. (For discussion see section 4 of this article.)
    • ..."
  • The Demystification of Emergent Behavior:
    • https://arxiv.org/abs/0907.1117
    • Citat: "...
    • Complex systems, and in particular biological systems, often display what has come to be known as emergent behavior. Associated with this phenomenon is a sense of the mysterious: the emergent properties of the collective whole do not in any transparent way derive from the underlying rules governing the interaction of the system’s components.
    • Unfortunately, there is not even a universally acknowledged definition of emergence. Nor do the concept and its explication in the literature constitute an organized, rigorous theory. Instead, it is more of a collection of ideas that have in common the notion that complex behavior can arise from the underlying simple rules of interaction
    • ...
    • “ Systems almost always have the peculiarity that the characteristics of the whole cannot (not even in theory) be deduced from the most complete knowledge of' the components, taken separately or in other partial combinations. This appearance of new characteristics in wholes has been designated as emergence. Emergence has often been invoked in attempts to explain such difficult phenomena as life, mind, and consciousness.
    • Actually, emergence is equally characteristic of inorganic systems. As far back as 1868, T. H. Huxley asserted that the peculiar properties of water, its ‘aquosity,’ could not be deduced from our understanding of the properties of' hydrogen and oxygen. The person, however, who was more responsible than anyone else for the recognition of the importance of emergence was Lloyd Morgan. There is no question, he said, ‘that at various grades of organization, material configurations display new and unexpected phenomena and that these include the most striking features
    • ...
    • Mathematics can also provide examples of truly emergent properties. A Möbius strip, for example, is a one-sided non-orientable surface with one edge. The one-sidedness of a Möbius strip only exists if it is not cut.
    • ...
    • Nonetheless, it has not proved possible to describe nuclei in terms of their fundamental quark and gluon constituent
    • ..."
  • --Glenn (diskussion) 21. nov 2016, 17:45 (CET)

Denne samling løstrevne citater giver et klart indtryk at et begreb uden klar definition, som benyttes efter forgodtbefindende af diverse urelaterede forfattere. Hvilket bestyrker mig i at kategorien bør slettes. --Madglad (diskussion) 4. dec 2016, 16:47 (CET)

Konklusion: Slet. --Zoizit (diskussion) 19. dec 2016, 01:00 (CET)

•  Kommentar Kategorien er åbenbart blevet taget af artiklerne løbende under sletningsdiskussionen. Den sad nu kun på kategorierne Kvasipartikler‎, Liv‎, Netværk‎, Oscillation‎. Jeg har taget Kategori:Eksempler på emergens af disse kategorier, og Kategori:Eksempler på emergens er således tom og klar til sletning. --Madglad (diskussion) 19. dec 2016, 02:27 (CET)