Wikipedia:Sletningsforslag/Personsager vedrørende Helle Thorning-Schmidt

Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.


Denne artikel er klart problematisk og hører ikke hjemme i en seriøs encyklopædi. --Palnatoke 3. dec 2011, 09:24 (CET)

Kan du uddybe? En del medier vil i dag ikke være enig i at navnligt skattesagen mangler notabilitet.--AndersFeder 3. dec 2011, 09:52 (CET)
der er også forskel på medier og encyklopædier - Nico 3. dec 2011, 10:08 (CET)
Det er meget muligt, men det er ikke i sig selv et argument.--AndersFeder 3. dec 2011, 10:09 (CET)
  • Behold Da der ikke kan opnåes enig hed om at holde artiklen Helle Thorning-Schmidt neutral så er det bedere at have en artikel til alt de sager som nogle skribenter mener der skal omtales. Tilgengæld ser jeg gerne at der kommer et stort rødt skilt på hvor der står: Denne artikel indeholder udokumenterede påstande. Efter min mening må det vigtigste være at holde HTS artiklen neutral.
PS: Jeg er ikke HTS fan, jeg ser gerne at hun og hendes regering bliver sendt til Mars hurtigst muligt :) --Wholle 3. dec 2011, 10:00 (CET)
    • I alt et interessant indlæg. Det store røde skilt er ikke nødvendigt, da Wikipedia via sine politikker (WP:BLP og WP:NPOV) ikke kommer med udokumenterede påstande. Philaweb 3. dec 2011, 11:38 (CET)
  • Slet - Når ellers med tiden valgkampstøvet lægger sig, og det bliver muligt med et encyklopædisk overblik vil den såkaldte skattesag formentlig højst være interessant som baggrundsmateriale i en artikel om undersøgelseskommisionen eller hvad det nu udvikler sig til. De øvrige småting hører også mere hjemme i formiddagsbladene end i en encyklopædi. - Nico 3. dec 2011, 10:08 (CET)
  • Behold Inden vi bliver for høje i hatten synes jeg vi skal huske på at Wikipedia ikke er en papirencyklopædi. (Det er den engelske i hvert fald ikke. Jeg skal ikke kunne sige om en junta har vedtaget noget andet på den nærværende.)--AndersFeder 3. dec 2011, 10:21 (CET)
Wholle: Alle artikler skal være neutrale, også denne. --Palnatoke 3. dec 2011, 10:13 (CET)
Der findes en resolution om nulevende personers biografier, som er bindende på alle Wikimedia-projekter uanset om den så er udmøntet på det enkelte projekt. Kast et blik på den svenske og den engelske politik for inspiration til implementeringen. --Palnatoke 3. dec 2011, 10:27 (CET)

@AndersFeder: Hvis du ser i historikken hvor længe denne diskussion har kørt, synes jeg det er utilbørligt at tale om en junta der har vedtaget noget! - Nico 3. dec 2011, 10:32 (CET)

Slet - Sagen er ikke en notabel, politisk skandale. Trade 3. dec 2011, 10:42 (CET)
  • Slet - Det er ikke Wikipedias opgave at deltage i en smædekampagne. Og selv om nogle af sagerne bør nævnes, så er det her ude af alle proportioner. Lige nu virker det som om hver eneste dagsaktuelle sag skal have en grundig omtale, mens andre politikeres mindst lige så store bommerter fra blot få år tilbage bliver glemt. Det duer altså ikke for artiklerne skal ikke kun læses nu men også om fem eller ti år. --Dannebrog Spy 3. dec 2011, 10:45 (CET)
Hvis tidperspektivet er fem eller ti år er der da rigelig med tid til at forbedre dem? Hvorfor skal artiklerne slettes imens de er aktuelle?--AndersFeder 3. dec 2011, 11:07 (CET)
Fordi de ikke er relevante - uanset at indtrykket i sladderpressen i øjeblikket kan være et andet. --Palnatoke 3. dec 2011, 11:10 (CET)
Siger hvem?--AndersFeder 3. dec 2011, 11:12 (CET)
  • Slet - Til en hvis grad vil jeg gerne forholde mig neutral til denne sag, men på den anden side kan jeg kan godt se hvad Palnatoke mener, og er fuldstændig enig. -- Greasysweet 3. dec 2011, 11:15 (CET)
  • Slet - Artiklen er fyldt med netop "personsager", som aldrig har været politianmeldt, endsige været for retten, og der derfor heller ikke er afsagt dom i. Artiklen består hovedsagelig af politisk fingerpegeri og moralske fordømmelser, og det er ikke et niveau som Wikipedia skal synke til, og slet ikke med nulevende personer, hvor man kan risikere at pådrage sig en sag om bagvaskelse eller lignende. Philaweb 3. dec 2011, 11:22 (CET)
Tak, Philaweb, for BLP-linket. Jeg havde glemt at vi allerede havde en side. Hvis ikke der er yderligere input, er vi vist nået til en konklusion. --Palnatoke 3. dec 2011, 11:45 (CET)
  • Slet - Hører ikke hjemme i en encyklopædi. --Pelle Hansen 3. dec 2011, 11:46 (CET)
  • Slet - Den bør slettes da den ikke hører hjemme på Wikipedia. --Asger1995 3. dec 2011, 11:56 (CET)
AndersFeder: Wikipedia er ikke en nyhedstjeneste og skal derfor ikke kun beskæftige sig med der er relevant her og nu. Vi er nød til at se på, om det også har relevans på længere sigt. Men langt det meste af det pressen beskæftiger sig med en given dag er allerede glemt i næste uge. At noget er forsidestof i dag er ingen garanti for, at det også har interesse på længere sigt. Fordi det oftest enten er noget menigmand alligevel ikke har nærmere viden om, eller fordi det er bagateller, der er blæst op. --Dannebrog Spy 3. dec 2011, 12:06 (CET)
  • Slet - Argumentet om, at Wikipedia ikke er et papirleksikon, er misforstået: Wikipedia er heller ikke en bundløs papirkurv for sladderpressens skriverier, jf. ovenstående uddybning. En "supplerende" artikel om en dansk statsminister, hvor der ikke står ét ord om vedkommendes politik, er ikke relevant. Desuden mindes jeg ikke at have set tilsvarende "supplerende" artikler om statsministre på andre sprogudgaver af Wikipedia - måske bortset fra Adolf Hitlers barndom (1889-1907). I forhold til, at der kan skrives redeligt om så kontroversielle statsministre som J.B.S. Estrup og Erik Scavenius, er denne side helt ude af proportioner. --KLN 3. dec 2011, 12:14 (CET)
  • Slet - Trættende at nogle mener at det er vigtigt at frarøve kendtes privatliv.--Med venlig hilsen, RodeJong 3. dec 2011, 15:29 (CET)
Konklusion:
Der er konsensus om sletning. Slettet. --Palnatoke 3. dec 2011, 15:56 (CET)
Nånå - Det var ikke lang tid at vente på en afgørelse. Dog er jeg også enig i en sletning. --Masz 3. dec 2011, 16:09 (CET)
Jeg finder det uheldigt, at emnerne blev fjernet fra artiklen, da de tydeligvis har bidraget til valgresultater ved valget 2011 og derfor er relevante til forståelse af dette. --Rmir2 3. dec 2011, 20:06 (CET)
Det ville derfor nok være en god ide at genplacere indholdet, og så diskutere videre om det der. Trade 3. dec 2011, 20:37 (CET)
Der er intet, der forhindrer at man finder emnerne i HTS-artiklens historik og skriver det ind igen - hvis man husker de ovennævnte bekymringer. Hvis det kunne gøres blot ved at tilbagerulle AndersFeders ændringer, havde jeg selv gjort det, men han har også ændret andet i HTS-artiklen, så en simpel tilbagerulning ville ikke være fair. --Palnatoke 4. dec 2011, 10:31 (CET)
Selv om der sikkert har været gode grunde til at slette artiklen, vil jeg gerne bemærke, at jeg principielt finder, at det er et meget uheldigt signal at sende, at diskussionens opretter konkluderer allerede efter 6 timer - uanset hvad årsagen måtte være (måske der bare skulle have været {{Hurtigslet}} i stedet?). Især når konklusionen ikke redegør for hvorfor der afviges fra normal praksis, men faktisk angiver konsensus. Som jeg læser diskussionen er det nemlig ikke således, at "de som i udgangspunktet er uenige accepterer konklusionen". MVH Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 4. dec 2011, 13:16 (CET)
@Rmir2: Jeg har genindsat indholdet som det var da opdelingsforslaget blev indsat. --Henrik (heb, Diskussion   Bidrag   E-mail) 4. dec 2011, 13:46 (CET)
Det er for kort tid at konkludere et debat om sletning på kun seks timer. Vi er gået glip af potentielt mange gode debatindlæg fra brugere, der ikke har studeret wiki netop denne lørdag eftermiddag. Peter Mulvany 4. dec 2011, 14:29 (CET)
Til gengæld er Tønnes Bekker-Nielsen eller andre kritikere heldigvis gået glip af en mulighed for at sige, at Dansk Wikipedia er dybt useriøs. --KLN 4. dec 2011, 14:50 (CET)