Åbn hovedmenuen

Wikipedia:Ugens artikel/2018

< Wikipedia:Ugens artikel
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 20052006200720082009201020112012201320142015201620172018

I dag er det tirsdag, 16. oktober 2018; klokken er 23:07 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2018

Petro Porosjenko

Petro Porosjenko (født 26. september 1965) er en ukrainsk oligark, politiker og landets nuværende præsident. Han var tidligere udenrigsminister og minister for handel og økonomisk udvikling og er omtalt som en af ​​de mest indflydelsesrige personer i ukrainsk politik. Han blev valgt til præsident den 25. maj 2014 med mere end 54 % af stemmerne i første runde, og undgik dermed en anden valgrunde.

Porosjenkos forældre arbejdede i den sovjetiske offentlige sektor, og efter sin studentereksamen aftjente han sin værnepligt. Herefter studerede han økonomi, og i den økonomisk urolige periode i Ukraine i 1990'erne fik Porosjenko-familien et industri- og investeringsselskab op at stå. Da broderen døde i 1997, fik Petro Porosjenko større og større kontrol med firmaet, der tjente en formue, især på konfekture. Senere er forretningen udvidet, så den også omfatter bil- og busvirksomheder, et skibsværft, en tv-kanal og flere andre typer virksomheder.

Porosjenko blev første gang valgt til parlamentet i 1998, hvor han var medlem af det socialdemokratiske parti, der støttede præsident Leonid Kutjma. Han forlod dog inden længe partiet og dannede Regionernes Parti, og han brød med Kutjma for i stedet at støtte oppositionslederen Viktor Jusjtjenko, der gav ham indflydelsesrige poster efter at være blevet valgt til præsident i 2004. Fra februar 2007 til marts 2012 var Porosjenko leder af Ukraines nationalbanks bestyrelse; i den periode var han ikke medlem af parlamentet. Han blev i 2009 af Jusjtjenko udnævnt til udenrigsminister og senere til handels- og økonomiminister. I 2012 var han tilbage i parlamentet, og han støttede aktivt protesterne under euromajdan i 2013, der førte til præsident Viktor Janukovitjs afgang. Ved det efterfølgende valg blev Porosjenko ny præsident. (Læs mere..)

Uge 2, 2018

Terra Nova-ekspeditionen

Terra Nova-ekspeditionen (1910–1913) var en britisk ekspedition ledet af Robert Falcon Scott. Ifølge ham var hovedmålet at nå Sydpolen for at sikre, at det britiske imperium fik æren for præstationen. Scott og fire ledsagere nåede Sydpolen den 17. januar 1912, men opdagede, at en ekspedition ledet af Roald Amundsen havde været der 33 dage tidligere. På rejsen tilbage til Cape Evans-basen omkom Scott og hans ledsagere. Deres dagbøger blev fundet under en eftersøgning efter sydpolsgruppen otte måneder senere, og dermed blev deltagernes historie kendt.

På denne tid var Scott Storbritanniens mest erfarne leder af polarekspeditioner og havde ledet Discovery-ekspeditionen til Antarktis i 1901–04. Terra Nova-ekspeditionen, opkaldt efter ekspeditionens forsyningsskib, var et privat initiativ finansieret med indsamlede midler og et mindre statsligt tilskud. Videre havde den støtte fra den britiske marine, som bidrog med erfarne søfolk, samt fra Royal Geographical Society. Udover målsætningen om at nå Sydpolen gennemførte Scott også et omfattende videnskabeligt program og udforskede Victoria Land og den Transantarktiske bjergkæde. Et forsøg på at komme i land for at udforske Kong Edward VII Land mislykkedes imidlertid. En gruppe rejste også til Cape Crozier i juni og juli 1911 midt under den strenge antarktiske vinter.

Scotts heltestatus i Storbritannien var ubestridt i mange år efter hans død, og der blev rejst få spørgsmål om årsagerne til ulykken. Den sidste fjerdedel af det 20. århundrede blev ekspeditionen gransket nærmere, og for eksempel har Scotts dagbog fået stor opmærksomhed, fordi den detaljerede fremstilling kaster lys over omstændighederne omkring tragedien. Det er fremkommet flere kritiske synspunkter om årsagerne til udfaldet, og det diskuteres fortsat, i hvilken grad Scott havde ansvaret for det, som skete. (Læs mere..)

Uge 3, 2018

Jan Ullrich, 2006

Jan Ullrich (født 2. december 1973 i Rostock, Østtyskland) er en tidligere professionel tysk cykelrytter. Ullrich blev et ikon for Tour de France i anden halvdel af 1990'erne og til midt i 2000'erne - kendt for den markante lyserøde T-Mobile cykeltrøje. Jan Ullrich kørte sammen med Bjarne Riis på det daværende tyske cykelhold Team Telekom.

International cykelsport lagde mærke til Ullrich første gang i 1993, da han blev verdensmester i landevejsløb for amatører. I 1994 vandt Ullrich, 20 år gammel, bronze ved VM i enkeltstart. Siden fulgte en stribe topresultater – blandt andet sejren i Tour de France i 1997 og i Vuelta a España 1999. Han blev verdensmester i enkeltstart i 1999 og i 2001. Herudover vandt Ullrich, blandt de største resultater, i 2000 en guldmedalje i landevejsløbet og en sølvmedalje i enkeltstart ved OL i Sydney.

Som flere andre topryttere fra denne periode endte også Ullrichs karriere med en dom for bloddoping, og hans resultater blev annulleret fra 1. maj 2005. I februar 2007 trak han sig endegyldigt tilbage som professionel cykelrytter. Jan Ullrich har efter karrieren fra 2010 og fremefter deltaget som gæsterytter ved større cykelmotionsarrangementer i Østrig, Frankrig, og Sydtyskland. Ullrich arrangerer i dag cykeltræningsture i blandt andet USA og skriver om turene på hjemmesiden "Velomotion". (Læs mere..)

Uge 4, 2018

Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække.

Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning. Dette ses oftest som adskilt fra planteanatomi, der er studiet af planternes indre opbygning, i særdeleshed på det mikroskopiske niveau. Planternes morfologi er især nyttig ved den visuelle identificering af planterne.

Sammenligninger mellem strukturer i mange forskellige planter af samme eller forskellige arter har til formål at besvare spørgsmålet om, hvorfor strukturerne er ens. Det anses for meget sandsynligt, at lignende underliggende årsager til genetik, fysiologi eller miljøpåvirkning har ført til denne lighed i udseende. Resultatet af videnskabelig undersøgelse af disse årsager kan føre til en af ​​to forklaringer på den underliggende biologi: enten, at der er tale om homologi på grund af fælles forfædre og fælles genetik, eller at der er tale om konvergens på grund af uafhængig tilpasning til et bestemt miljø. At forstå hvilke egenskaber og strukturer, der hører til hver type, er en vigtig del af forståelsen af ​​planteevolutionen. Den evolutionære biolog bygger på plantemorfologen for at fortolke strukturer, og til gengæld giver phylogenier af planteforhold, der kan føre til nye morfologiske indsigter. (Læs mere..)

Uge 5, 2018

Velbevaret statshusmandsbrug i Rønholt.

Statshusmandsbrug i Danmark var mindre landbrug, der fra 1899 blev oprettet med forskellige former for statslig støtte (i modsætning til de ældre husmandsbrug, som fandtes allerede i landsbyfællesskabets tid, eller var blevet oprettet efter landboreformerne). Man skelner normalt mellem husmandsbrug oprettet efter love fra 1899 og dem, der blev oprettet efter love fra 1919, de såkaldte jordrentebrug.

1899-husmandsbrug kaldes de ejendomme, der blev oprettede ved ydelsen af statslån i henhold til lov af 24. marts 1899, senere fornyet flere gange, jævnfør lov af 14. april 1920. Statslånene udgjorde 9/10 af ejendommens låneværdi, det vil sige købesummen for jorden med tillæg af udgifterne til opførelse af de fornødne bygninger og til anskaffelsen af den fornødne besætning og inventar.

1919-husmandsbrug var sådanne ejendomme, som staten oprettede på sin egen jord, hvortil de enkelte husmænd fik såkaldt brugseje og dermed rådighed over jorden mod at betale en årlig jordrente til staten. Disse brug var tillige kendetegnede ved, at de i vid udstrækning blev oprettet på enten tidligere majoratsjord, præstegårdsjord, domænejord (jord tilhørende staten) eller jord, som staten forhandlede sig til.

I alt blev der oprettet 28.113 statshusmandsbrug svarende til en stigning i bedriftsantallet på ca. 15 %, hvoraf omkring en tiendedel blev etablerede som lensafløsningshuse. Karakteristisk for statshusmandsbrugene er, at de ofte kom til at ligge i klynger som samlede udstykninger af større arealer, og at selve brugene ofte blev opført i en karakteristisk byggestil udviklet af Bedre Byggeskik. Oprettelsen af statshusmandsbrug nåede et højdepunkt i 1920'erne og aftog stærkt i 1940'erne, men formelt eksisterede ordningen helt frem til 1971, da statshusmandsloven den 28. april blev afløst af en lov om udlån til jordbrugsmæssige formål. (Læs mere..)

Uge 6, 2018

Helligåndskirken i København.

Helligåndskirken (Helligaandskirken) er en kirke midt i København, ved Amagertorv, som er en del af Strøget. Kirkens adresse er Niels Hemmingsens Gade, opkaldt efter en navnkundig teolog, som var præst ved kirken 1547-53. I forbindelse med kirken ligger Helligåndshuset og Helligaandskirkens Børnehave.

Kirken hed skiftevis Helligaands, Helliggeist og Helliggæst (på dansk). Efter reformationen blev Helliggeist det mest almindelige, men i 1881 blev navnet ved kongelig resolution fastsat til Helligaandskirken. Den stavemåde bruges på kirkes website.

Kirken har over hovedindgangen en stentavle med en inskription med kirkens historie:

"DENNE KIRKE VAR FØRST EN DEL AF DET GAMLE HELLIGAANDS HOSPITAL. I KONG CHRISTIAN I's REGJERINGSTID OMBYGGEDES DEN SOM KIRKE FOR DET DAVÆRENDE DUEBRØDREKLOSTER. AAR 1530 PRÆDIKEDES HER DEN LUTHERSKE REFORMATION. AAR 1537 BLEV KIRKEN EN AF STADENS SOGNEKIRKER. PRYDEDES VED RIGSHOVMESTER VALKENDORFS OMSORG I AARENE 1582 OG 1594 MED TAARN OG SPIR. BRÆNDTE MED EN STOR DEL AF STADEN I AARET 1728. PAANY OPFØRT I DE FØLGENDE AAR OG OFTERE SIDEN UDBEDRET. NU I KONG CHRISTIAN IX's 16de REGJERINGSAAR ATTER FULDSTÆNDIG ISTANDSAT OG PRYDET MED TVENDE SPIR. MENIGHEDEN TIL OPBYGGELSE GUD TIL ÆRE. AAR 1878-1879."

Kirkens 500 årsdag blev fejrer på Allehelgensdag i 1947. Kirkens organist Edwin Nielsen havde i dagens anledning komponeret en kantate med tekst af H. Helweg. (Læs mere..)

Uge 7, 2018

Campingvogne med fortelte

Camping er en udendørs rekreativ aktivitet, hvor man overnatter minimum én nat i bivuak, telt, teltvogn, campingvogn, campinghytte, autocamper eller et mobilehome. Camping som en rekreativ aktivitet blev populær blandt borgerskabet i Europa tidligt i det 20. århundrede. Senere er det blevet en mere folkelig foreteelse, og der er verden rundt dannet en række organisationer til fremme af campinglivet.

Danske campingpladser hører under sommerhusloven, der administreres af kommunerne i henhold til vejledningen til campingreglementet. Der findes ingen danske statslige råd for camping. Campingpladser kan kun godkendes til denne brug af den kommune, hvor pladsen er hjemmehørende.

Lokaliteten kan enten være et naturområde som f.eks. en skov, eller en speciel campingplads. I de fleste lande skal overnatning ske på en campingplads eller et andet godkendt sted. Modsætningen hertil er Sverige og Norge, hvor allemandsretten tillader, at man i naturområder overnatter en enkelt nat.

Allerede 13. december 1926 blev der etableret en "Lejrklubben Danmark af 1926", som siden er blevet til Dansk Camping Union, der varetager campisternes interesser. (Læs mere..)

Uge 8, 2018

Tróndur í Gøtu, som blev bygget i 2010, er en moderne færøsk trawler, som fisker pelagisk fisk som f.eks. makrel og sild.

Færøsk fiskeri fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet. Fiskeri var før den tid fortrinsvis til eget behov. I dag er Færøerne en moderne fiskerination med en stor flåde af trawlere, vodskibe, mindre langlinefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug med laks.

I november 2014 var 6,3 % af arbejdsstyrken beskæftiget i fiskerierhvervet på Færøerne, mens yderligere 5,7 % af arbejdsstyrken arbejdede i fiskeforarbejdningsprocesserne. Dertil kommer beskæftigede i følgevirksomheder som transportfirmaer, skibsværfter, fremstilling af fiskeredskaber med mere.

Fiskeriflåden omfatter ca. 250 fiskefartøjer, der i 2013 fangede i alt 487.200 ton fisk (levende vægt), heraf 68.000 ton fersk fisk, som blev solgt for 668,8 millioner danske kroner. Samme år blev der indenfor havbrug taget 70.893 ton opdrættet laks. Fisk udgør ca. 92-95 % af Færøernes eksport.

Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor kan problemer som overfiskning og lave fiskepriser have negativ påvirkning på samfundets udvikling. (Læs mere..)

Uge 9, 2018

Mindesmærke for Owain Glyndwr

Glyndwroprøret var et walisisk oprør mod det engelske overherredømme, der foregik mellem 1400 og 1415 under ledelse af Owain Glyndwr. Det var den sidste store manifestation af en walisisk uafhængighedsbevægelse, inden Wales formelt blev inkorporeret i England ved Laws in Wales Acts 1535–1542.

Oprøret gik i gang, da Henrik Bolingbrok overtog tronen fra Richard 2., der var waliserne venlig stemt. Henrik derimod kørte en hårdere linje. Efter en strid med en engelsk stormand udråbte Owain sig selv som prins af Wales og angreb hans borg. Tudur-familien fra Anglesey indledte en guerillakrig mod englænderne, og Henrik sendte sin hær til Wales for at slå oprøret ned. Flere engelske borge faldt for oprørerne, og Owain opnåede stor succes og popularitet i Wales. Englænderne vedtog særlige love for at forhindre waliserne i at få for meget magt i deres hjemland. Omkring 1402 begyndte Frankrig også at støtte waliserne, da de så et svækket England som en fordel i den verserende konflikt imellem de to nationer.

Flere engelske borge faldt eller blev belejret, og waliserne brugte en taktik med små hurtige angreb mod englænderne, hvorved de undgik åbne konfrontationer. I 1404 blev Owain kronet som prins af Wales. Omkring 1406 begyndte Frankrig at trække deres støtte af oprøret, og englænderne påbegyndte en ny strategi med økonomisk blokade af Wales. Englænderne genvandt efterhånden vigtige borge, og flere af oprørslederne blev dræbt på slagmarken eller taget til fange, men Owain forblev på fri fod. I 1415 havde englænderne igen fuld kontrol over Wales, og de store familier, der havde støttet oprøret, var enten ruineret eller udryddet. Kun Maredudd ap Tudur formåede for alvor at klare sig godt efterfølgende, idet han rejste til London og grundlagde det, som senere blev Tudordynastiet. (Læs mere..)

Uge 10, 2018

Jazz

Jazz er en rytmisk musikstilart med oprindelse hos den farvede befolkningsgruppe i det sydlige USA tilbage i slutningen af 1800-tallet. Jazzen har lige siden og op til vore dage udviklet sig gennem flere epoker eller stadier, men med alle udviklingsstadier fortsat eksisterende lige fuldt side om side i det aktive musikliv verden over. Musikstilarten udføres og spilles fortrinsvis på akustiske instrumenter, men har siden 1970'erne også brugt elektriske instrumenter. Desuden rummer jazzen en righoldig sangtradition, bestående af især blues og evergreens m.v., med sange udført af såvel mandlige som kvindelige sangsolister.

Som rytmisk stilart kan jazzmusikkens hovedperioder groft taget opdeles otte dele fra 1895 og frem til i dag.

Desuden høres igennem de senere år en række eksperimenterende forsøg gjort med at blande jazzen med andre rytmiske stilarter, som fx latin-jazz, soul-jazz, punk-jazz, jazz-funk, jazz-rock, o.lign. (Læs mere..)

Uge 11, 2018

Acceleration (g-kræfter) kan skabe rotationskræfter i hjernen, specielt i midthjernen og diencephalon, og derved forårsage hjernerystelse.

Hjernerystelse eller commotio cerebri er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade. Den er normalt defineret som en hovedskade med et midlertidigt tab af hjernens funktionsevne. Symptomerne, der måske ikke opdages, hvis de er svage, kan være af meget forskellig art, både fysiske, kognitive og emotionelle. De kan omfatte hovedpine, synsforstyrrelser, irritabilitet, bevidstløshed, hukommelsestab, personlighedsændringer, forsinket reaktionstid og søvnforstyrrelser. Almindelige årsager inkluderer sportsskader, trafikuheld og fald – med de to sidste som værende de hyppigste årsager blandt voksne. Udover slag til hovedet kan hjernerystelse forårsages af accelerationskræfter uden direkte kontakt. Det er ikke helt klarlagt, hvilken skade der præcis sker, og hvad der forårsager symptomerne.

Behandling består af overvågning og fysisk og kognitiv hvile, altså reduktion af aktiviteter såsom skolearbejde, videospil og sms. Symptomerne forsvinder typisk inden for tre uger, men de kan vedblive, eller der kan opstå komplikationer. Antallet af af mTBI- og hjernerystelsesramte kendes ikke præcist, men det skønnes, at der er 45 millioner tilfælde på verdensplan hvert år.

Personer som har pådraget sig en hjernerystelse tidligere virker til at være mere modtagelige for flere, især hvis den nye skade opstår, før symptomerne fra den tidligere hjernerystelse er forsvundet fuldstændig. (Læs mere..)

Uge 12, 2018

Renæssanceslottet Frederiksborg Slot fra 1620 tegnet af Hans van Steenwinckel den yngre.

Arkitektur i Danmark stammer fra vikingetiden, hvor adskillige arkæologiske fund bevidner om forskellige bebyggelser. Den blev for alvor etableret i middelalderen, hvor romanske og herefter gotiske kirker og domkirker blev opført i hele landet. Det var i denne periode, at mursten blev det foretrukne byggemateriale, da Danmark ikke har store sten-ressourcer til at bygge med. Dette gjaldt ikke bare for kirker, men også for fæstninger og borge.

Under indflydelse af Frederik 2. og Christian 4., der begge var inspirerede af franske slotte, blev hollandske og flamske arkitekter bragt til landet. I første omgang for at forbedre forskellige fæstninger, men efterhånden blev det i større grad for at bygge storslåede slotte i renæssancestil. Samtidig blev bindingsværksbygninger populære til almindelige folks huse i byerne og landsbyerne i hele landet. I den sene del af sin regeringsperiode blev Christian 4. også en tilhænger af barokstil, en stil, der fortsatte efter hans død, og som blev den primære byggestil i mange store prominente bygninger både i hovedstaden og i resten af landet. Nyklassicismen kom oprindeligt fra Frankrig, men vandt langsomt indpas blandt de danske arkitekter, der i stadig højere grad bidrog til at definere stilen. En produktiv periode med historicisme udviklede sig til nationalromantik i slutningen af 1800-tallet.

Det var dog ikke før 1960'erne, at danske arkitekter for alvor kom ind på verdensscenen med deres meget succesfulde funktionalistiske bygninger. Dette udviklede sig senere til anerkendte bygningsværker som Operahuset i Sydney og Storebæltsbroen, der har banet vejen for et stort antal danske designere og arkitekter, der har modtaget priser for deres værker både nationalt og internationalt. (Læs mere..)

Uge 13, 2018

Diego Velázquez: Cristo crucificado – Jesus på korset, ca. 1632, Pradomuseet

Jesu lidelse og død er nævnt i alle fire evangelier og finder sted dagen efter at Jesus var blevet arresteret og domfældet af Det højeste råd og umiddelbart efter at Pontius Pilatus havde dømt ham til døden. Jesu lidelse og død omfatter pisk, korsfæstelse, død og begravelsen. I kristen teologi er Jesu død ved korsfæstelse den centrale hændelse i kristendommen som hele frelsen afhænger af, da Kristus' lidelse og død ifølge kristen forståelse er nødvendig for tilgivelse af synd. Ifølge evangelierne stod Jesus op tre dage efter og viste sig for sine disciple i 40 dage, hvorefter han for til himmels. (Læs mere..)

Uge 14, 2018

Martin Luther King

Martin Luther King, Jr. (1929-1968) var en amerikansk baptistpræst, som i årene 1954-68 var frontfigur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Med sin kristne baggrund, filosofien om civil ulydighed og inspireret af Gandhis ikkevolds-politik stod King i spidsen for en række demonstrationer og aktioner, der satte fokus på raceadskillelse og sorte amerikaneres manglende borgerrettigheder i forhold til hvide.

King gjorde først sig bemærket i offentligheden under busboykotten i Montgomery i 1955-56. Senere var han med til at grundlægge Southern Christian Leadership Conference, et samarbejde der skulle organisere borgerrettighedsaktivismen. Bevægelsen vakte opmærksomhed med sin protestdemonstration i Birmingham, Alabama i 1963, samt den store demonstration samme år i Washington, hvor King holdt sin berømte tale I Have a Dream. I 1964 modtog King Nobels fredspris for sin kamp mod raceadskillelse vha. ikkevoldelige metoder.

4.april 1968 blev King dræbt af skud på en hotelaltan i Memphis, Tennessee. Drabet udløste omfattende optøjer i mange amerikanske byer. Gerningsmanden James Earl Ray flygtede først ud af USA, men blev senere anholdt og idømt 99 års fængsel.

King anses som en af USAs største intellektuelle og fejres årligt på Martin Luther King-dag, indført over hele USA i 1986. (Læs mere..)

Uge 15, 2018

Induskulturen

Induskulturen var en bronzealder-civilisation, som var aktiv i perioden 3300–1300 f.Kr. med højdepunkt 2600–1900 f.Kr. Civilisationen lå i Indusdalen i det nuværende nordøstlige Afghanistan, Pakistan og nordvestlige Indien og var en af verdens første civilisationer.

Sammen med Det gamle Egypten og Mesopotamien var Induskulturen en af de tre tidlige civilisationer i den Gamle Verden og den af de tre, der havde den største udbredelse med et areal på omkring 1,25 millioner km2. Civilisationen voksede frem ved breden af Indusfloden og den nu udtørrede Sarasvati-flod.

På civilisationens højdepunkt omfattede den mere end fem millioner indbyggere. Indbyggerne omkring den gamle Indusflod udviklede nye teknikker inden for håndværk og metalarbejde, hvor der blev bearbejdet kobber, bronze, bly og tin. Civilisationens byer er kendetegnet ved nyplanlægning, huse bygget af mursten med brændt ler, avancerede dræn-systemer, vandforsyning samt klynger af bygninger med andre formål end beboelse.

Induskulturen er også Harappakulturen, der var det første område, der blev udgravet fra 1920'erne i det nuværende Pakistan. Pr. 1999 er der fundet mere end 1.056 byer og bosættelser.

Induskulturens sprog er endnu ikke endeligt udforsket og dens tilknytning til andre sprog er uklar, idet kulturens skriftsprog endnu ikke er tydet. Den overvejende antagelse er, at sproget er i familie med den dravidianske eller elamo-dravidianske sprogstamme, men det er også antaget, at kulturens sprog var et austroasiatisk sprog i familie med munda-sproget. (Læs mere..)

Uge 16, 2018

Trekanthandel

Trekanthandel er en term, der benyttes om handel mellem tre havne eller områder, der indbyrdes har en relativt stor afstand og er nødt til at passere et hav. Trekantshandel udvikles normalt, når et område har mulighed for at levere eksportvarer, fordi der er et overskud af disse varer lokalt og samtidig en efterspørgsel efter importvarer, som er vanskeligt tilgængelige i et andet område. Det andet område kan levere varer til et tredje område, som for sin del kan levere varer, der efterspørges i det første område. Trekantshandel er således en måde at regulere handelsbalancen mellem flere områder, samtidig med, at skibene har last med under hele rejsen. Historisk udviklede den sig i perioden efter opdagelsesrejserne.

Storbritannien havde i det meste af perioden med trekantshandel kontrollen over størstedelen af den atlantiske havtrafik. Storbritannien forbød handel med slaver med Slave Trade Act i 1807. Der var dog stadig et grundlag for en mindre trekantshandel, indtil USA forbød slaveri efter borgerkrigens afslutning i 1863.

Trekantshandelen er et eksempel på udnyttelsen af komparative fordele i klassisk økonomisk teori. (Læs mere..)

Uge 17, 2018

Skt. Peders Kirke i Næstved

Næstved er en gammel dansk købstad på Sydsjælland nær Susåens udløb. Med sine 43.234 indbyggere (2017) er det Danmarks 15. største by. Næstved er hovedby i Næstved Kommune i Region Sjælland.

Byens navn er dannet af leddene næs (fremskudt landspids) og tved (rydning). Næstved blev grundlagt i 1135 og blev købstad i 1140. I middelalderen var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, Grønnegades Kaserne, blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. En jernbane og en kanal muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord.

Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Den er også uddannelsesby med forskellige ungdomsuddannelser og uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere var byen kendt for sine gardehusarer, som nu er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København og har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer samt busruter i nærområdet.

Næstved er rig på især middelalderlig arkitektur og har flere museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt Grøn Koncert. Der er også et stort teater og musikmiljø. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen: forlystelsesparken BonBon-Land og Gavnø Slot. Byen har mange sportsklubber og dækker bredt inden for forskellige idrætsgrene; der findes idrætsfaciliteter som Næstved Arena og Næstved Stadion. (Læs mere..)

Uge 18, 2018

Karl Marx

Karl Marx (1818-1883) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Karl Marx er, sammen med Friedrich Engels, grundlægger af, hvad han selv kaldte for, den videnskabelige socialisme. Denne socialisme tog ideologisk udgangspunkt i den såkaldte utopiske socialisme, men kombinerede denne ideologi med en økonomisk og sociologisk teori for den historiske udvikling. Marx påstod deri at samfundene udvikler sig som resultat af samfundsklassernes indbyrdes kampe om herredømmet. Denne udvikling ville ifølge teorien nå sit højeste stadie med det kommunistiske samfund, hvor proletariatet (de besiddelsesløse, arbejderklassen) havde erobret magten over produktionsmidlerne og stillet dem i hele befolkningens tjeneste. Arbejderklassen ville således afskaffe klassesamfundet. Dette skulle gøre alle mennesker lige, så alle kunne udfolde sig frit, og ingen skulle udsættes for udbytning eller undertrykkelse. Den såkaldt videnskabelige socialisme er i eftertiden også blevet kendt under betegnelsen marxisme. Karl Marx og Friedrich Engels samlede disse ideer i 1848 Det Kommunistiske Manifest.

Karl Marx var i sin levetid en relativt ukendt skikkelse uden for de socialistiske kredse, men kort tid efter hans død begyndte hans tanker at få stor indflydelse på en større del af arbejderbevægelsen i mange lande. I 1917 førte den russiske revolutionen til at først zaren og senere den provisoriske regering i Rusland blev styrtet, hvilket førte til oprettelsen af Sovjetunionen, der var funderet på marxistiske principper.

Mange statsledere, teoretikere, revolutionære, aktivister og politikere har angivet at basere sig på Marxs tanker som inspiration for deres aktiviteter, herunder blandt andre Lenin, Rosa Luxemburg, Tito, Ho Chi Minh, Mao, Che Guevara og Fidel Castro. (Læs mere..)

Uge 19, 2018

Geologisk kort over Grønland.

Kendskabet til Grønlands geologi stammer i altovervejende grad fra de isfri områder. Grønland er verdens største ø, og 80 % er dækket af indlandsis. De isfri områder udgøres af en 250 km bred bræmme langs kysten.

Den isfrie bræmme består primært af et skjold af prækambrisk grundfjeld bestående af krystalline bjergarter, som i Isua-området nær Nuuk i Vestgrønland hører blandt verdens ældste bjergarter. Grundfjeldet er komplekst sammensat med foldede gnejs-bjergarter, der udgør rodzonerne af en række gamle sammensvejsede bjergkædedannelser. I den yngre proterozoiske del af Prækambrium fungerede grundfjeldsskjoldet som en stabil blok, hvorpå sedimenter ad flere omgange blev aflejret, og visse steder deformeret og udsat for metamorfose.

I Nord- og Østgrønland fortsatte aflejringen af sedimenter ind i Palæozoikum, og nogle af sedimenterne blev udsat for tektoniske bevægelser, bjergkædedannelse og metamorfose i den mellemste del af Palæozoikum. Herved dannedes det kaledoniske foldebælte i Østgrønland og det ellesmeriske foldebælte i Nordgrønland. I Nordgrønland er disse deformerede bjergarter dækket af sen-palæozoiske og yngre sedimenter, mens de i Østgrønland også er dækket af mesozoiske marine aflejringer. Langs den grønlandske vestkyst blev der i Mesozoikum anlagt et stort sedimentbassin, hvis aflejringer fra Kridt og Palæogen kan ses på land.

I forbindelse med den pladetektoniske opsprækning og åbningen af Nordatlanten i Palæogen blev både det sydvestlige og sydøstlige Grønland udsat for omfattende vulkansk aktivitet, som førte til dannelse af basalt-lavaer.

Kontinentalsoklen omkring Grønland er en fortsættelse af landområderne. Her er et krystallinsk underlag af grundfjeld dækket af yngre sedimenter og basalter. På dybere vand afløses kontinentets aflejringer af oceanbundsbjergarter, der består af vulkansk materiale dannet i forbindelse med havbundsspredningen.

I Kvartærtiden blev Grønland dækket af sit enorme skjold af indlandsis, som har medført en isostatisk nedpresning af de centrale dele af landet, så disse i dag ligger under havniveau.

I Grønlands enorme isfrie landområder er der afdækket en række vigtige mineralforekomster af bl.a. kul, bly, zink og kryolit, som tidligere er blevet udnyttet kommercielt. De fleste forekomster er dog svært tilgængelige, og minedrift dermed oftest urentabel, men de senere år har der gentagne gange været gjort forsøg på indvinding af bl.a. guld, platin og uran. I havet ud for både Vest- og Østgrønland er der potentiale for indvinding af olie og gas, og flere selskaber arbejder aktivt med at undersøge mulighederne for en produktion. (Læs mere..)

Uge 20, 2018

:da:Harald Blåtand

Harald Blåtand, også Harald den Gode, (oldnordisk: Haraldr Blátönn; norsk: Harald Blåtann; svensk: Harald Blåtand; engelsk: Harald Bluetooth, ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod og konge i Danmark fra omkring 958 til sin død omkring 987.

Hans regeringstid blev præget af det spændte forhold til Danmarks naboer mod syd, dels venderne langs Østersøens sydkyst og dels det tysk-romerske rige, hvis kejser Otto den Store vha. missionærer søgte at indføre kristendommen i sine nabolande. Harald lod sig kristne tidligt i sin regeringstid og imødekom dermed den store tyske nabo, men gik samtidig i gang med at befæste grænsen mod syd ved Dannevirke og Hedeby. Harald giftede sig med Tove, datter af den vendiske fyrste Mistivoj, og knyttede således bånd til de vendiske naboer. Efter kejser Ottos død i 973 angreb Harald mod syd, men blev slået tilbage. Som modtræk til truslen om yderligere tysk fremrykning byggede Harald på kort tid omkring 980 de store ringborge Fyrkat og Aggersborg i Jylland, Nonnebakken på Fyn og Trelleborg på Sjælland, og hans rige må derfor have omfattet hele det nuværende Danmark og sikkert også Skåne, mens hans far Gorm formentlig kun herskede over Jylland. Omkring 986-87 ragede Harald uklar med sin søn Svend, vistnok foranlediget af, Harald havde sat folk fra flåden til arbejdet med den store Jellingsten. Det kom til kamp, og Harald måtte hårdt såret flygte til Jomsborg, hvor han døde kort efter. (Læs mere..)

Uge 21, 2018

Granddanois

En granddanois (også kaldet Den danske Hund) er en stor selskabs-, vagt- og forsvarshund, der vejer op til ca. 95 kg.

Der fandtes ingen organisering af hundeopdræt nogen steder i verden i første halvdel af 1800-tallet, men i 1886 blev den "Danske Commission Kjøbenhavn 1886" nedsat under Dansk Jagtforening, hvor en standard for Den danske Hund (i samtiden kaldet "Den store danske Hund") blev formuleret. Dansk Kennel Klub overtog varetagelsen af interesserne omkring Den danske Hund, da denne organisation blev etableret i 1897.

Tyskland står anført som oprindelsesland, men sagen verserer i øjeblikket for den internationale hundeorganisation, Fédération Cynologique Internationale (FCI), eftersom Dansk Kennel Klub har indgivet indsigelser mod, at Tyskland er anført som oprindelseslandet for Granddanois. (Læs mere..)

Uge 22, 2018

Piller med vitamintilskud

Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof, som en organisme kræver i begrænsede mængder. En organisk kemisk forbindelse kaldes et vitamin, når en organisme ikke på egen hånd kan syntetisere forbindelsen i nødvendige mængder, og det derfor må fås gennem kosten. Mange vitaminer findes som kosttilskud, og mens disse er vigtige for behandlingen af bestemte helbredsproblemer, findes der ikke beviser på næringsmæssige fordele, når de bruges af ellers sunde mennesker.

Vitaminer inkluderer hverken andre essentielle næringsstoffer, såsom mineraler, fedtsyrer eller aminosyrer eller det store antal andre næringsstoffer, der er sunde for kroppen, men kun sjældnere kræves for at vedligeholde organismens helbred. I øjeblikket anerkendes 13 vitaminer universelt. Vitaminer klassificeres ved deres biologiske og kemiske aktivitet, ikke deres struktur. Derfor henviser hvert vitamin til et antal vitamer-forbindelser, der alle viser den biologiske aktivitet associeret med det bestemte vitamin. Sådan et sæt af kemiske stoffer er grupperet under en alfabetiseret "generisk deskriptor"-titel, såsom "vitamin A". Vitamere kan per definition omdannes til den aktive form af vitaminet i kroppen, og kan somme tider også omdannes til hinanden.

Frem til midten af 1930'erne, da de første kommercielle B-vitaminer af gærekstrakt og semi-syntetiserede vitamin C-kosttilskudspiller blev solgt, blev vitaminer udelukkende opnået gennem kostindtag, og forandringer i kost ændrede ofte voldsomt, hvilke typer og mængder af vitaminer man indtog. Vitaminer er dog blevet produceret som råt kemikalie og gjort meget tilgængeligt som billige semisyntetiserede og syntetiserede multivitamin-tilskud siden midten af det 20. århundrede. Studier i strukturel aktivitet, funktion og deres rolle i at vedligeholde helbredet kaldes vitaminologi. (Læs mere..)

Uge 23, 2018

Edisons udstilling af fonografen på verdensudstillingen i Paris, 1889, få år før skabelsen af Ruben-samlingen.

Ruben-samlingen er Danmarks ældste bevarede lydoptagelser, i alt 154 unikke fonografvalse-optagelser foretaget i København 1889-1895 på Thomas Edisons forbedrede fonograf. Optagelserne blev forestået af generalkonsul og grosserer Gottfried Moses Ruben (1837-1897), deraf samlingens navn. Han virkede som generalagent for Edison-selskabet i hele Skandinavien i samarbejde med sin forretningspartner instrumentmager Theodor Valdemar Cornelius-Knudsen (1844-1920). Ved fonograf-demonstrationer kunne et betalende publikum lytte til udvalgte og ofte aktuelle optagelser med datidens populære danske skuespillere, sangere og musikere. Således udgør optagelserne som helhed et lydspor til Københavns teater- og musikliv i første halvdel af 1890’erne.

Denne næsten glemte kulturarvssamling opbevares på Det Kgl. Bibliotek og blev digitaliseret i 2007. 127 af valserne er efterfølgende lydrestaureret og gjort tilgængelige online i 2015. (Læs mere..)

Uge 24, 2018

Ruslands flag

Rusland er et land i Eurasien. Med sit areal på 17.075.200 km² er Rusland verdens største land, og det har et indbyggertal på 144 millioner. Den vestlige, europæiske del af landet er meget tættere befolket end den østlige, asiatiske del; således bor omkring 77 % i europæisk Rusland. Her ligger også hovedstaden Moskva.

Med sit store areal spænder Rusland over elleve tidszoner og en bred vifte af landskabsformer. Store områder er sletter, der mod syd især er stepper, mod nord er skovdækket, og længst mod nord er tundra. 10 % af verdens landbrugsjord ligger i Rusland.

I 800-tallet opstod en middelalderlig stat Rus, grundlagt og styret af væringer. Et par århundreder senere konverterede eliten til ortodoks kristendom, men riget blev efterhånden opsplittet i mindre stater. Med den mongolske invasion blev det meste af området underlagt dette herredømme, og først engang i 1300-tallet opstod storfyrstendømmet Moskva, der efterhånden opsugede de omkringliggende fyrstendømmer. I 1700-tallet opstod det Russiske Kejserrige, der var en enorm magt.

Kejserriget faldt efter revolutionen i 1917, og i stedet opstod Sovjetunionen, verdens første konstitutionelle socialistiske stat, der stod som en af sejrherrerne efter anden verdenskrig og blev modpolen til USA under krig. I den periode opnåede Sovjetunionen at komme først på en række områder med udforskningen af verdensrummet, blandt andet med det første menneske i rummet. I 1991 gik Sovjetunionen i opløsning, og størstedelen af af denne genoprettede Rusland, denne gang som republik.

Rusland er fortsat en markant magt i storpolitik samt i verdensøkonomien. Det har omfattende mængder af mineral- og energiressourcer og er en af verdens atommagter. Landet er et af de fem faste medlemmer af FN's sikkerhedsråd. (Læs mere..)

Uge 25, 2018

Haitis flag

Haiti er et land i det Caribiske Hav. Det grænser op til Den Dominikanske Republik og ligger på den vestlige tredjedel af øen Hispaniola, øst for Cuba. Landet er en tidligere fransk koloni og var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed (1804). Hovedstaden er Port-au-Prince. Landarealet udgør 27.560 km², og indbyggertallet er over 11 millioner (2018). Befolkningen er hovedsagelig af afrikansk oprindelse.

Haiti er en af de fattigste nationer på den nordlige halvkugle. Trods indsatser fra f.eks. FN er landet hæmmet af udbredt kriminalitet og politisk vold. Vigtige handelspartnere er USA, Canada og Japan. Vigtige importvarer er madvarer, levende dyr, råvarer og kemikalier. Vigtige eksportvarer er elektrisk udstyr, tekstiler og kaffe.

Selv om Haiti har mange fælles kulturelle træk med sine latinamerikanske naboer, er landet alligevel den eneste overvejende fransktalende nation i Amerika, og det ene af to (sammen med Canada) med fransk som officielt sprog. Kreolsproget haitisk har ligeledes officiel status.

Haiti er et kristent land med 80 % katolikker. Haitiansk voodoo dyrkes af en betydelig del af befolkningen. (Læs mere..)

Uge 26, 2018

Stor gedehams

Stor gedehams (Vespa crabro) er en art i familien gedehamse og tilhører en slægt med store hvepse. I Danmark er den ret almindelig og er blevet endnu almindeligere i de senere år. Den er ikke specielt aggressiv, men hvis den først stikker, er stikkene mere smertefulde end stik fra mindre hvepse.

Den store gedehams er Europas største gedehams, men som andre gedehamse varierer størrelsen meget, og dronninger hos de mindre arter kan blive større end små arbejdere af stor gedehams. Dronningen er 25-35 mm lang. Arten har typiske advarselsfarver i gulorange til rødt, med sorte striber. Baghovedet, noget af brystet og første led på bagkroppen er rødlige. Hovedet er bredere end hos de andre danske gedehamse, øjnene store og kindbakkerne kraftige. Vingerne er brunrøde.

Den store gedehams er udbredt i et bredt bælte gennem Europa og Asien til Østsibirien og Japan. Den er et rovdyr, der lever af mindre dyr som insektlarver. (Læs mere..)

Uge 27, 2018

Bipolar affektiv lidelse er karakteriseret ved bratte skift i humøret.

Bipolar affektiv sindslidelse eller maniodepressiv sindslidelse er en psykisk sygdom som periodevis forhøjer stemningslejet til mani eller den lettere hypomani. Samme personer rammes som regel også af alvorlige depressioner, men symptomer på depression kan også forekomme i maniske perioder. Alternativt kan episoderne være blandede med intensive og hurtige skift mellem disse.

Symptomerne bliver som regel værre med tiden. Uden behandling risikerer den syge kroniske funktionsnedsættelser. Med forebyggende medicinering er prognosen god. Mange er symptomfrie i flere årtier og mellem sygdomsperioderne (neutralt stemningsleje) fungerer personen som regel normalt. Forløbet påvirkes af ydre faktorer som miljø og stress. Mellem 1 og 3 procent af befolkningen rammes af bipolar lidelse. Mange rammes første gang når de er mellem 15 og 30 år. Grunden er ikke fuldt ud belyst, men arvelige og sociale belastninger regnes for de vigtigste riskofaktorer. Bipolar lidelse og skizofreni har til dels en fælles genetisk baggrund. Bipolar lidelse er lige udbredt hos mænd og kvinder, men flere kvinder end mænd rammes af unipolare depressioner.

Lidelsen deles op i bipolar I, bipolar II, cyklotymi eller rapid cyckling og andre typer alt efter hvordan stemningslejet forandres. Hypomani kendetegner type II, som forholdsvist sjældent udvikler sig til type I med alvorlige manier. Hypomanier går ofte hånd i hånd med en følelse af opstemthed og velbefindende. Alvorlige manier fører ofte til hospitalsindlæggelse og psykoser. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderede i 2004 bipolar lidelse til at være den 12. mest udbredte af de 20 mest invaliderende sygdomme. (Læs mere..)

Uge 28, 2018

Republic F-84 Thunderjet

Republic F-84 Thunderjet var en turbojet jagerbomber-flyvemaskine, designet og bygget i USA. Den opstod i 1944 som et United States Army Air Forces (USAAF) forslag til en "dagjager" og fløj første gang i 1946. Selvom den trådte i tjeneste i 1947, var Thunderjet plaget af så mange struktuelle problemer og motorproblemer, at en statusopgørelse i 1948 af U.S. Air Force erklærede flyet ude af stand til at udføre sine tiltænkte roller, og det blev overvejet at droppe flyet. Flyet blev ikke anset som fuldt operationelt, før F-84D modellen kom i 1949, og designet kunne først siges at være modent med fremkomsten af F-84G i 1951. I 1954 fik den retvingede Thunderjet selskab af den pilvingede F-84F Thunderstreak jager og RF-84F Thunderflash fotorekognosceringsflyet.

Thunderjet blev USAF's primære jagerbomber under Koreakrigen. Den fløj 86.408 togter og ødelagde 60 % af alle jordmål, såvel som otte Sovjet-byggede MiG-jagere. Over halvdelen af de 7.524 producerede F-84 tjente ved NATO-landene. USAF Strategic Air Command havde F-84 Thunderjets i tjeneste fra 1948 til slutningen af 1957.

F-84 var den første samlebåndsfremstillede jager, der kunne benytte lufttankning, og den første jager, der var i stand til at bære et kernevåben, Mk.7 atombomben. Modificerede F-84 blev benyttet til adskillige usædvanlige projekter, eksempelvis at være ophængt under et bombefly. (Læs mere..)

Uge 29, 2018

Vilhelm Erobreren på Bayeuxtapetet

Vilhelm Erobreren (ca. 1028-1087) var den første normanniske konge af England, der regerede fra 1066 til sin død i 1087. Han var hertug af Normandiet fra 1035 og frem. Han sikrede sig efter lang kamp kontrol over Normandiet i 1060 og påbegyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet samt problemer med hans ældste søn.

Vilhelm var søn af Robert 1. af Normandiet og hans elskerinde Herleva. Vilhelms uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter i den normanniske kirke. Vilhelm fortsatte ekspansionen og fik i 1062 kontrol over naboområdet Maine.

Vilhelm blev en spiller i kampen om den engelske krone efter den barnløse Edvard Bekenderen, som han var i familie med. Den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1065. Vilhelm byggede herefter en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings. Vilhelm blev nu kronet som konge juledag år 1066 i London. Skønt han vendte tilbage til Normandiet, lykkedes det ham at bevare grebet om England, og størstedelen af sin tid brugte han derpå på at fastholde magten på kontinentet.

I 1086 beordrede han fremstillingen af Domesday Book, der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførelsen af borge, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Landområderne blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, mens hans anden søn, William Rufus, fik England. (Læs mere..)

Uge 30, 2018

Sigrid Undset, 1928

Sigrid Undset (1882-1949) var en norsk forfatter, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1928. Hun er især kendt for sine middelalderromaner som Kristin Lavransdatter (1920-1922), men ellers handler hendes bøger om fattige bykvinders tilværelse og om konflikterne for kvinder, som har brudt med traditionelle kønsrollemønstre.

Sigrid Undset var af norsk-dansk oprindelse, og familien boede i flere perioder i Kalundborg, hvorfra moderen stammede. Faderen døde, da Sigrid var 11 år gammel, hvorpå moderen søgte at holde et standsmæssigt hjem, skønt pengene var små. Sigrid Undset blev handelsuddannet og arbejdede på et kontor, hvilket hun hadede. I samme periode begyndte hun at skrive, efter et par udgivelser kunne hun sige sit sekretærjob op i 1909 og koncentrere sig fuldt om sit forfatterskab.

Hun rejste herefter til Rom, hvor hun trivedes i kunstnermiljøet, og hun mødte maleren Anders Svarstad, som hun forelskede sig i. Svarstad var gift, men blev snart efter skilt, og parret kunne nu blive gift. I mellemtiden havde Undset fået udgivet Jenny, som blev hendes gennembrud. Med udgivelsen af trilogien om Kristin Lavransdatter fik hun mulighed for at få en økonomisk hæderlig tilværelse. Et vigtigt punkt i hendes liv var konverteringen til katolicismen. I den forbindelse blev hun skilt fra Svarstad, hvilket ikke var noget større offer for Undset, for de gensidige følelser var svundet noget hen gennem årene. Parret havde fået tre børn, som hun boede sammen med i Lillehammer i en årrække.

Hun fik tildelt Nobelprisen som blot 46-årig. Prisen sikrede hendes økonomi i en periode, men blandt andet på grund af hendes stærke modstand mod nazismen blev hendes bøger forbudt i Tyskland, og ved besættelsen af Norge måtte hun flygte til Sverige. Hendes svagelige datter Mosse og hendes mor var begge døde kort inden, og hendes ældste søn Anders døde i kamp. Undset rejste så med sønnen Hans til USA, hvorfra hun fortsat talte mod nazismen. Efter krigen rejste hun hjem igen, og i 1947 modtog hun St. Olav-storkorset. Snart efter skrantede Undset, og hun døde i 1949 af nyrebetændelse. (Læs mere..)

Uge 31, 2018

Epicenter for jordskælv over hele kloden 1963-1998.

Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade. Jordskælv skyldes typisk, at kontinentalpladerne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik. Videnskaben om jordskælv kaldes seismologi. En anden årsag til jordskælv kan være landhævning, som hyppigt opleves i Nordskandinavien.

Den tekniske, objektive styrke af jordskælv kan måles på mange forskellige måder, hvor richterskalaen er den mest kendte. Skaderne og menneskers fornemmelse af skælvet måles derimod med mercalliskalaen. Et jordskælvs centrum på jordoverfladen kaldes epicenter. Det ligger lige over hypocenteret, stedet hvor jordskælvet finder sted nede i jorden. Jordskælvenes epicentre samler sig ofte i linjer langs forkastningszoner.

Større jordskælv i Danmark menes at have forekommet, men meget sjældent. Europas mest jordskælvsaktive land er Grækenland. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 17 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på MMS (moment magnitude scale).

Jordskælv er årsagen til en stor del af de seismiske bølger. (Læs mere..)

Uge 32, 2018

Harlech Castle

Harlech Castle er en walisisk middelalderborg, der ligger på toppen af en klippe tæt på det Irske Hav. Den blev opført af Edvard 1. under hans invasion af Wales mellem 1282 og 1289. I løbet af de næste århundreder spillede fæstningen en vigtig rolle i adskillige krige. Den modstod Madog ap Llywelyns belejring i 1294–95, men var kortvarigt erobret af Owain Glyndŵr i 1404-1409 under det walisiske oprør. I rosekrigene tilhørte Harlech Huset Lancaster i syv år, inden Huset Yorks troppe tvang dem til at overgive sig i 1468. Denne belejring blev senere beskrevet i sangen "Men of Harlech". Efter udbruddet af den engelske borgerkrig i 1642 var borgen okkuperet af tropper, der var loyale mod kong Charles 1., og de holdt den frem til 1647, hvor den var den sidste fæstning, der overgav sig til rundhovederne. I 2000-tallet bliver ruinerne drevet som turistattraktion af Cadw, den walisiske regerings organisation til varetagelse af historiske bygninger.

Borgen er klassificeret som et verdensarvssted. Fæstningen blev bygget af lokale sten i et koncentrisk design, der indeholder en stor portbygning, der sandsynligvis har indeholdt fornem beboelse for borgens øverstbefalende og besøgende gæster. Havet har ligget meget nærmere, end det gør i moderne tid, og en havport og en lang trappe leder ned til den tidligere kyst, som gjorde det muligt at få forsyninger bragt til borgen under belejringer. (Læs mere..)

Uge 33, 2018

Anti-syrisk demonstration i Beirut.

Cederrevolutionen var en række demonstrationer og protestaktioner i Libanon, primært i Beirut-området, efter mordet på tidligere premierminister Rafik Hariri 14. februar 2005. Demonstranternes krav var, at Syrien skulle trække sine styrker tilbage fra landet, at en international kommission skulle nedsættes for at undersøge mordet på Hariri, at offentlige sikkerhedsembedsmænd skulle træde tilbage samt at frie parlamentsvalg skulle afholdes. Det gennemgående tema var, at Syrien skulle standse al indblanden i libanesisk politik. Ved demonstrationernes begyndelse havde Syrien ca. 14.000 soldater og sikkerhedsagenter stationeret i Libanon, men som konsekvens af de folkelige protester valgte den syriske regering 26. april 2005 at trække alle styrker ud af landet. Den pro-syriske regering måtte desuden gå af, hvilket var det primære mål med demonstrationerne.

Den libanesiske opposition tog det hvide og røde tørklæde samt det blå pro-Hariri bånd til sig som symboler. Populære slagord fra bevægelsen var Hurriyya, Siyada, Istiqlal (frihed, suverænitet, uafhængighed) og Haqiqa, Hurriyya, Wahda wataniyya (sandhed, frihed, national enhed). (Læs mere..)

Uge 34, 2018

Anna Ancher, fotograferet af Frederik Riise.

Anna Ancher (1859-1935) var en dansk maler. Hun var den eneste i den første generation af Skagensmalere, der var født og opvokset i Skagen.

Som datter af kro- og hotelvært Erik Andersen Brøndum kom hun i kontakt med tilrejsende, hvoraf især kunstnere fik stor betydning for hende. I hendes teenageår begyndte danske og norske marinemalere lejlighedsvis at komme til Skagen, og på den måde oplevede hun deres malerier. Hun fik en borgerlig kulturel opdragelse, og hendes fascination af billedkunst blev ikke modarbejdet af familien, hvis åndelige kraft var en mor, der selv var optaget af litteratur og religion. En af de kunstnere, hun mødte som ganske ung, var Michael Ancher, som hun giftede sig med på sin 21~års fødselsdag. Ægteskabet gav begge mulighed for at udfolde sig kunstnerisk.

Med sine evner som menneskeskildrer og kolorist regnes Anna Ancher som en af dansk malerkunsts virkeligt store skikkelser samt som en af de betydeligste impressionistiske malere i dansk kunst. Hun har ofte repræsenteret dansk kunst i udlandet. (Læs mere..)

Uge 35, 2018

Phil Spector

Phil Spector (født 26. december 1939) er en amerikansk musiker, musikproducer og sangskriver.

Udover at være ophavsmand bag "Wall of Sound" var Spector også en pioner i 1960'ernes pigegruppelyd og opnåede over 25 top-40-hits mellem 1960 og 1965. Senere arbejdede han sammen med forskellige andre musikere som for eksempel Ike og Tina Turner, John Lennon og Ramones med lignende succes. I 1989 blev Spector optaget i Rock and Roll Hall of Fame som en ikke-optrædende person. I 2004 kårede Rolling Stone ham til en 63. plads på deres liste over de 100 bedste kunstnere overhovedet.

Sangen "You've Lost That Lovin' Feelin" fra 1965, som Phil Spector var med til at skrive, er på BMI's liste over de sange der blev spillet flest gange i radio og tv i USA i det 20. århundrede. Den originale version blev indspillet af The Righteous Brothers og produceret af Spector.

I de senere år er Spector blevet kendt for sin særhed, temperament og tvangsadfærd, der toppede med en retssag mod Phil Spector anlagt i 2003 på mistanke om, at han havde myrdet skuespillerinden Lana Clarkson. Retssagen blev afsluttet i april 2009, hvor Phil Spector blev kendt skyldig i drabet. (Læs mere..)

Uge 36, 2018

Mindesmærke for Owain Glyndwr

Dynastiet Joseon (flere alternative skrivemåder eksisterer) var et koreansk dynasti som eksisterede mellem 18. juli 1392 og 8. oktober 1897, da det blev afløst af Kejserriget Korea (1897-1910).

Joseon blev grundlagt af kong Taejo på ruinerne af et andet koreansk kongedømme, Goryeo, da dette blev styrtet. Landet fik tidligt sit nye navn, og hovedstaden blev flyttet til nutidens Seoul. I nord tog kongedømmet kontrollen tilbage fra Jurchen og udvidede landets grænser til naturlige grænser som skabes af floderne Yalu og Tumen. Joseon er det sidste af de koreanske monarkier og det længst regerende konfucianske dynasti i verden.

Joseon konsoliderede sit enevælde på Koreahalvøen med afsæt i de konfucianske idealer og doktrinerne i det koreanske samfund samtidig med, at det importerede og tilpassede kinesisk kultur og udviklede den klassiske koreanske kultur, handel, videnskab, litteratur og teknologier.

Dynastiet blev væsentlig svækket i 1500- og 1600-tallet, da det først blev invaderet to gange af Japan i det, der er kendt som Imjinkrigen, og derefter to gange af manchuerne, som kort tid senere oprettede Qing-dynastiet i Kina. Dette forstærkede en benhård og vandtæt isolationistisk politik, og landet blev derfor kendt i udlandet som "Eremitkongedømmet". Efter de mange invasionsforsøg levede landet i fred, men på mange måder svækket, i 200 år.

Kongemagten blev svækket i løbet af 1700-tallet, men særlig i 1800-tallet blev presset indefra og udefra så stort, at landet blev tvunget til at åbne sig mod omverdenen. Fra 1897 til 1910 var Korea officielt kendt som Kejserriget Korea, inden landet i 1910 blev koloniseret af Japan, hvilket markerede afslutningen for kongedømmet.

Joseon-kongerne har sat tydelige aftryk i dagens Korea; store dele af nutidens etikette, kulturnormer, sociale stilling, sprog og dialekter stammer fra denne periode i Koreas historie. (Læs mere..)

Uge 37, 2018

Claudio Monteverdi, som formodes at være komponist til L'incoronazione di Poppea

L'incoronazione di Poppea (Poppeas kroning) er en italiensk barokopera, der består af en prolog og tre akter. Den blev første gang opført i Venedig i karnevalssæsonen 1642-1643. Musikken, der tilskrives Claudio Monteverdi, er komponeret til en libretto af Giovanni Francesco Busenello.

Operaen var en af de første, der byggede på historiske begivenheder og personer i stedet for klassisk mytologi, og den benytter således episoder fra skrifter af Tacitus, Sueton og andre i sin fortælling om, hvordan Poppea, den romerske kejser Neros elskerinde, opnår at blive kronet som kejserinde. Operaen blev genopført i Napoli i 1651 men blev derefter glemt, indtil partituret blev genopdaget i 1888. Den blev genstand for musikhistorikeres interesse sent i det 19. og først i det 20. århundrede. Operaen er blevet opført og indspillet mange gange siden 1960'erne.

Originalpartituret eksisterer ikke længere. Hvor meget af musikken der faktisk er skrevet af Monteverdi, er derfor omdiskuteret. Ingen af de eksisterende versioner af librettoen kan endeligt knyttes til førsteopførelsen og den præcise premieredato er ukendt. På trods af disse usikkerheder anerkendes operaen som regel som en del af Monteverdis værk, hans sidste og muligvis bedste opera.

I modsætning til den traditionelle morale om dydens triumf er det her den fuldbyrdede affære mellem Poppea og Nero, som er i værkets fokus. Busenellos libretto fremviser dramaets personer som moralsk kompromitterede. Operaen blev skrevet, da genren kun havde nogle få årtier på bagen. L'incoronazione di Poppea roses gerne for sin originalitet, sin melodi og for musikkens afspejling af personernes menneskelige egenskaber. Værket har været med til at definere det centrale i teatermusik og desuden etableret Monteverdi som sin tids førende musikdramatiker. (Læs mere..)

Uge 38, 2018

St. Steensen Blicher, forfatter til "Præsten i Vejlbye".

"Præsten i Vejlbye" er en dansk novelle fra 1829, der er skrevet af Steen Steensen Blicher. Den væsentligste del af plottet bliver fortalt gennem en dagbog. Komposition, fortælleteknik og intrige bindes her sammen til en sammenhængende beretning om en forbrydelse, hvor den egentlige opklaring af sagen sker gennem en anden persons optegnelser, fordi jeg-fortælleren ikke er i stand til selv opklare sagen.

Handlingen er baseret på virkelige begivenheder, med udgangspunkt i præsten Søren Jensen Qvist fra Vejlby ved Grenaa. De centrale dele af handlingen berettes af herredsfoged Erik Sørensen i dagbogsform, men den endelige opklaring af denne kriminalhistorie finder sted gennem "tvende Optegnelser af Præsten i Ålsø". Blicher brugte selv betegnelsen "Criminalhistorie" i tekstbladet til novellen. I 1829 blev novellen trykt for første gang i Blichers eget tidsskrift Nordlyset, som han udgav i samarbejde med bogtrykker J. M. Elmenhoff. Senere er den genoptrykt i Arkiv for dansk litteratur.

Novellen er blevet omsat til film i henholdsvis 1922 (Danmarks første tonefilm), 1931 og 1972. Derudover betragtes den som værende verdens første krimi. Den er en af de Blicher-noveller, som ofte betegnes som de "fire store". De tre andre er "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog", "Sildig Opvaagnen" og "Hosekræmmeren". I 2006 kom "Præsten i Vejlbye" med på Kulturministeriets Kulturkanon blandt i alt tolv litterære værker. (Læs mere..)

Uge 39, 2018

Georg Philipp Telemann

Georg Philipp Telemann (1681-1767) var en tysk komponist. Telemann var en af sin tids mest ansete komponister, og han var ufattelig produktiv. Netop hans store og aldeles uoverskuelige produktion var en medvirkende årsag til, at hans anseelse senere stort set helt forsvandt, før han op gennem det 20. århundrede langsomt blev rehabiliteret. Omfanget af hans produktion skyldtes dels, at han var aktiv i 75 år, dels at han havde en meget uanstrengt måde at skrive musikken på.

Hans kirkemusik omfatter 1750 kantater, over 40 passioner, 6 oratorier, 16 messer, 23 salmer såvel som motetter og andre sakrale værker.

Hans verdslige musik omfatter ca. 50 operaer, kantater, ca. 1000 instrumentalværker, hvoraf der er bevaret ca. 136 orkestersuiter, 110 koncerter, foruden talrige sonater, triosonater, kvartetter mv. samt orgelværker.

Moderne forskning inddeler Telemanns værker efter TWV-numre (Telemann-Werke-Verzeichnis). (Læs mere..)

Uge 40, 2018

Etiopien

Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (amharisk: የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ (tr. ye'Ityop'iya Federalawi Demokrasiyawi Ripeblik)), er et land i Afrika. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil udmunder i Middelhavet, de øvrige udmunder enten i søer eller opløses i ørkensandet.

Landet blev fra antikken og frem til 1941 kaldt Abessinien, men det tidligste historiske navn er stadig Etiopien (eller Æthiopien). Etiopien har aldrig været koloniseret af europæiske stater, og Kejserriget Etiopien varede fra ca. 1270 til det blev styrtet i 1974 af den marxistiske militærjunta Derg. Kristendommen kom til landet allerede på 300-tallet, og den etiopisk-ortodokse kirke omfatter 43 % af indbyggerne. 34 % af indbyggerne er muslimer.

Med 1.104.300 km2 er Etiopien verdens 27. største land. Riftdalen løber fra sydvest til nordøst gennem landet, og deler dette i to højere bjergplateauer.

I alt findes der mere end 90 etniske grupper i Etiopien, hvoraf syv omfatter mere end én million mennesker. Traditionelt har amharer og tigreanere været de statsbærende og landejende folkegrupper i Etiopien. Efter afslutningen af den etiopiske borgerkrig i 1991 har EPRDF-koalitionen udviklet en statsform, som bygger på etnisk baserede regioner og politiske partier. Menneskerettighedssituationen i landet regnes som bekymrende.

Etiopien er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande, og på FN's liste over lande efter HDI var landet nr. 157 af 169 i 2011. Ifølge tal fra FN lever 44 % af indbyggerne under national fattigdomsgrænse, 41 % er underernærede og 39 % lever i ekstrem fattigdom. Direkte tørkekatastrofer er imidlertid sjældne og har været knyttede til politisk uro i 1974 og 1984. Den etiopiske borgerkrig 1974–1991 og krigen med Eritrea 1998–2000 har også præget landet. De sociale skel er beskedne i Etiopien med en Gini-koefficient på 0,30. (Læs mere..)

Uge 41, 2018

Olsen-Banden

Olsen-banden er en serie af danske kriminalkomedier, der handler om Egon Olsen (Ove Sprogøe), Benny Frandsen (Morten Grunwald) og Kjeld Jensen (Poul Bundgaard) og deres utrættelige bestræbelser på at stjæle millioner. Serien består af 14 film og er produceret af Nordisk Film fra 1968 til 1998. De er blandt de mest sete film i danske biografer.

Filmene følger mere eller mindre samme opbygning, og starter næsten uden undtagelse med at Egon Olsen kommer ud af fængslet og har en storstilet plan, hvor banden skal stjæle enten kontanter eller værdifulde genstande til en værdi af flere millioner. Undervejs forsøger politiet ofte at stoppe dem. Næsten alle film ender med, at planen går galt af den ene eller anden årsag, hvilket resulterer i at Egon atter ryger i fængsel mens Benny og Kjeld ikke bliver anholdt.

Udover Olsen-bandens medlemmer er en række andre personer gengangere i entent alle eller mange af filmene. Disse tæller bl.a. Kjelds kone Yvonne (Kirsten Walther), deres fælles søn Børge (Jes Holtsø), Kriminalassistent Jensen (Axel Strøbye) samt skurkene Holm Hansen (Bjørn Watt Boolsen og Bøffen (Ove Verner Hansen).

(Læs mere..)

Uge 42, 2018

Motiver fra Englands middelalder.

England i middelalderen omfatter den del af Englands historie, der henregnes til middelalderen, hvilket vil sige fra slutningen af 400-tallet til 1485. Efter Romerrigets fald hang økonomien i England i laser, og mange byer var forladt. I løbet af århundreder udviklede der sig mange små kongeriger og kulturen blomstrede under angelsakserne, der blandt andet producerede episke digte som Beowulf. Angelsakserne konverterede til kristendommen i 600-tallet, og klostre blev opført over hele England. I 700- og 800-tallet blev landet hærget af vikinger, og kampene varede i flere årtier. Wessex blev det mægtigste kongerige og medvirkede til en engelsk identitet til at vokse. England var i 1060'erne en magtfuld centraliseret stat med et stærkt militær og en succesfuld økonomi.

Den normanniske invasion af England i 1066 bragte normanner og franskmænd til magten. Vilhelm Erobreren og hans efterfølgere overtog det eksisterende statssystem, undertrykte lokale oprør og beherskede befolkningen fra en række borge. Feudalismen blev indført og slaveriet afskaffet, men det blev erstattet af livegenskabet. I 1100- og 1200-tallet voksede byerne, og handlen blomstrede, hjulpet af den middelalderlige varmeperiode.

I 1300-tallet kom en stor hungersnød og den sorte død, der tilsammen udryddede omkring halvdelen af landets befolkning. Dårlig økonomi underminerede den gamle politiske orden, og social uro fulgte. Det førte til, at en ny landadel opstod, der behandlede folkene dårligt, så mange søgte nye muligheder i byerne. Samtidig frembragte England store middelalderlige filosoffer og videnskabsmænd. I hundredårskrigen i 1300- og 1400-tallet havde England havde stor militær succes, og økonomien blomstrede som følge af international handel. Men i 1450 kom England i krise i Frankrig, og en nedgang fulgte med social uro efterfulgt af rosekrigene. Henrik 7.s sejr i denne konflikt i 1485 markerer normalt afslutningen på middelalderen i England. (Læs mere..)

Uge 43, 2018

Volbeat, 2013

Outlaw Gentlemen & Shady Ladies er Volbeats femte album. Det udkom 5. april 2013. Det er bandets første album med guitaristen Rob Caggiano og deres sidste album med bassisten Anders Kjølholm. Nummeret "Room 24", med sangeren King Diamond, blev gjort tilgængelig gratis for fans ved digitalt download.

Outlaw Gentlemen & Shady Ladies modtog gode anmeldelser og blev rost for at være meget varieret. Det solgte 2x platin i Danmark og platin i Tyskland og Østrig. I både Canada og Sverige solgte det guld. Det nåede førstepladsen i seks lande og i Top 10 i fem andre.

Albummet modtog prisen som "Årets Danske Hard Rock-udgivelse" ved GAFFA-Prisen og "Årets Danske Rockudgivelse" ved Danish Music Awards. Til den tyske Echo awards modtog albummet prisen for "Bedste International Alternative Act", og sangen "Room 24" blev nomineret til en Grammy for "bedste metal-præstation". (Læs mere..)

Uge 44, 2018

EU

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 28 stater, der alle er beliggende i Europa. Med en samlet befolkning på mere end 510 millioner indbyggere, i 2010 genererede EU, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Som følge af den europæiske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden. Det er baseret på to grundlæggende traktater, Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-traktaten), der indeholder både overstatslige og mellemstatslige elementer. Mens medlemsstaternes regeringer er repræsenteret i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union (Rådet), vælger medlemsstaternes borgere direkte sine repræsentanter til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Kommissionen og dommerne i Den Europæiske Unions Domstol repræsenterer unionens interesser.

Den Europæiske Union kan spores tilbage til 1950'erne, da seks stater oprettede tre europæiske fællesskaber med det formål, at samordne en række økonomiske formål således, at fremtidige militære konflikter kunne undgås. I 1958 skabte de seks stater således Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab; og det traktatmæssige grundlag er siden blevet ændret adskillige gange i takt med, at flere stater er indtrådt i unionen. I 1993 oprettede medlemsstaterne med indgåelsen af Maastrichttraktaten Den Europæiske Union og samlede de tre ovenfornævnte fællesskaber i ét nyt fællesskab kaldet Det Europæiske Fællesskab (EF). Ændringerne i samarbejdet førte til, at man fra dette tidspunkt sagde, at unionen havde en tre-søjlet struktur. Med den seneste ændring af traktatgrundlaget blev samarbejdet grundlæggende reformeret: EF blev nedlagt og aktiviteterne overført til EU, der blev indført en mere skarp sondring imellem unionens og medlemsstaternes kompetencer, unionens overnationale beføjelser blev styrket, og unionen fik personstatus.

Et af kerneelementerne i EU-samarbejdet er et da:indre marked, der med en fælles handels-, landbrugs-, fiskeri- og regionspolitik har til formål at sikre De Fire friheder. Medlemsstaternes borgere har ret til at bosætte sig, arbejde, rejse og investere i de øvrige medlemsstater, ligesom paskontrollen og toldchecks ved de fleste interne grænser blev afskaffet med Schengen-aftalen. På det monetære område har en række stater indført en fælles møntenhed, ligesom unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. (Læs mere..)

Uge 45, 2018

Billeder fra 1. Verdenskrig.

1. Verdenskrig var en global militær konflikt, der varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt sted på slagmarker hovedsageligt i Europa, men også i Mellemøsten, Afrika og sporadisk i Sydøstasien. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien.

Krigen blev udløst af mordet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Dette mord udløste krig mellem Østrig-Ungarn og Serbien og efterfølgende en række krigserklæringer forårsaget af den indgroede mistillid, de indviklede europæiske alliancesystemer havde opbygget til hinanden. Dermed udløstes de store spændinger, Europa på denne tid var præget af, og af mange blev krigen derfor set som en lettelse, der kunne tage trykket af stormagternes provokationer over for hinanden. Man forventede i alle lande, at krigen ville være overstået i løbet af blot et par måneder.

1. Verdenskrig blev i begyndelsen hovedsageligt ført mellem Centralmagterne, det Tyske kejserrige og Østrig-Ungarn, på den ene side og Ententemagterne, Frankrig, Rusland, Serbien og Storbritannien på den anden side. Flere andre lande som Belgien, USA, Kongeriget Italien og Rumænien tiltrådte også krigen, som endte med Centralmagternes nederlag og endelig blev afsluttet i sommeren 1919 ved indgåelsen af Versaillestraktaten, som pålagde Tyskland skylden for krigen.

Konsekvenserne af krigen var enorme. Østrig-Ungarn og det Osmanniske Rige opløstes og blev erstattet af en række mindre østeuropæiske stater. Tyskland blev omdannet fra monarki til republik og måtte afgive landområder til Frankrig. Oktoberrevolutionen i Rusland skabte den første kommunistiske stat i verden, Sovjetunionen.

Fredsslutningen formåede ikke at afslutte landenes iboende stridigheder, der havde været årsagen til krigen. Krigen og fredsslutningen blev derfor en slags forløber for en endnu større katastrofe, 2. verdenskrig. (Læs mere..)

Uge 46, 2018

Relief af Dareios 1. i Persepolis.

Dareios 1. (550-486 f.Kr.) var den tredje persiske storkonge. Han og Kyros 2. var de mest betydelige af det achæmenidiske dynastis konger. Under Dareios 1. nåede det persiske imperium sin største udstrækning og omfattede meget af Vestasien, Kaukasus, Centralasien, dele af Balkanhalvøen, dele af Nord- og Nordøstafrika såvel som det meste af Pakistan, de Ægæiske øer og det nordlige Grækenland.

Dareios 1. besteg tronen ved at styrte Gaumata. Den nye konge mødte oprør i hele riget og nedkæmpede hvert af dem. En vigtig begivenhed i Dareios' liv var hans ekspedition for at straffe Athen og Eretria for deres støtte i det ioniske oprør. Dareios 1. udvidede sit imperium ved at erobre Thrakien og Makedonien samt invadere Skytien, hjemsted for skyterne, som var nomadestammer, der invaderede Medien og tidligere havde dræbt Kyros 2.

Dareios organiserede sit imperium ved at inddele det i provinser og sætte satrapper (guvernører) til at regere dem. Han organiserede et nyt ensartet valutasystem og gjorde aramæisk til det officielle sprog i imperiet. Dareios arbejdede desuden på byggeprojekter i hele riget ligesom han udtænkte en kodificering af love for Egypten. (Læs mere..)

Uge 47, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2018

Uge 48, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2018

Uge 49, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2018

Uge 50, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2018

Uge 51, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2018

Uge 52, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2018