Wikipedia:Ugens artikel/2018

< Wikipedia:Ugens artikel
Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 20052006200720082009201020112012201320142015201620172018

I dag er det fredag, 23. februar 2018; klokken er 00:21 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2018

Petro Porosjenko

Petro Porosjenko (født 26. september 1965) er en ukrainsk oligark, politiker og landets nuværende præsident. Han var tidligere udenrigsminister og minister for handel og økonomisk udvikling og er omtalt som en af ​​de mest indflydelsesrige personer i ukrainsk politik. Han blev valgt til præsident den 25. maj 2014 med mere end 54 % af stemmerne i første runde, og undgik dermed en anden valgrunde.

Porosjenkos forældre arbejdede i den sovjetiske offentlige sektor, og efter sin studentereksamen aftjente han sin værnepligt. Herefter studerede han økonomi, og i den økonomisk urolige periode i Ukraine i 1990'erne fik Porosjenko-familien et industri- og investeringsselskab op at stå. Da broderen døde i 1997, fik Petro Porosjenko større og større kontrol med firmaet, der tjente en formue, især på konfekture. Senere er forretningen udvidet, så den også omfatter bil- og busvirksomheder, et skibsværft, en tv-kanal og flere andre typer virksomheder.

Porosjenko blev første gang valgt til parlamentet i 1998, hvor han var medlem af det socialdemokratiske parti, der støttede præsident Leonid Kutjma. Han forlod dog inden længe partiet og dannede Regionernes Parti, og han brød med Kutjma for i stedet at støtte oppositionslederen Viktor Jusjtjenko, der gav ham indflydelsesrige poster efter at være blevet valgt til præsident i 2004. Fra februar 2007 til marts 2012 var Porosjenko leder af Ukraines nationalbanks bestyrelse; i den periode var han ikke medlem af parlamentet. Han blev i 2009 af Jusjtjenko udnævnt til udenrigsminister og senere til handels- og økonomiminister. I 2012 var han tilbage i parlamentet, og han støttede aktivt protesterne under euromajdan i 2013, der førte til præsident Viktor Janukovitjs afgang. Ved det efterfølgende valg blev Porosjenko ny præsident. (Læs mere..)

Uge 2, 2018

Terra Nova-ekspeditionen

Terra Nova-ekspeditionen (1910–1913) var en britisk ekspedition ledet af Robert Falcon Scott. Ifølge ham var hovedmålet at nå Sydpolen for at sikre, at det britiske imperium fik æren for præstationen. Scott og fire ledsagere nåede Sydpolen den 17. januar 1912, men opdagede, at en ekspedition ledet af Roald Amundsen havde været der 33 dage tidligere. På rejsen tilbage til Cape Evans-basen omkom Scott og hans ledsagere. Deres dagbøger blev fundet under en eftersøgning efter sydpolsgruppen otte måneder senere, og dermed blev deltagernes historie kendt.

På denne tid var Scott Storbritanniens mest erfarne leder af polarekspeditioner og havde ledet Discovery-ekspeditionen til Antarktis i 1901–04. Terra Nova-ekspeditionen, opkaldt efter ekspeditionens forsyningsskib, var et privat initiativ finansieret med indsamlede midler og et mindre statsligt tilskud. Videre havde den støtte fra den britiske marine, som bidrog med erfarne søfolk, samt fra Royal Geographical Society. Udover målsætningen om at nå Sydpolen gennemførte Scott også et omfattende videnskabeligt program og udforskede Victoria Land og den Transantarktiske bjergkæde. Et forsøg på at komme i land for at udforske Kong Edward VII Land mislykkedes imidlertid. En gruppe rejste også til Cape Crozier i juni og juli 1911 midt under den strenge antarktiske vinter.

Scotts heltestatus i Storbritannien var ubestridt i mange år efter hans død, og der blev rejst få spørgsmål om årsagerne til ulykken. Den sidste fjerdedel af det 20. århundrede blev ekspeditionen gransket nærmere, og for eksempel har Scotts dagbog fået stor opmærksomhed, fordi den detaljerede fremstilling kaster lys over omstændighederne omkring tragedien. Det er fremkommet flere kritiske synspunkter om årsagerne til udfaldet, og det diskuteres fortsat, i hvilken grad Scott havde ansvaret for det, som skete. (Læs mere..)

Uge 3, 2018

Jan Ullrich, 2006

Jan Ullrich (født 2. december 1973 i Rostock, Østtyskland) er en tidligere professionel tysk cykelrytter. Ullrich blev et ikon for Tour de France i anden halvdel af 1990'erne og til midt i 2000'erne - kendt for den markante lyserøde T-Mobile cykeltrøje. Jan Ullrich kørte sammen med Bjarne Riis på det daværende tyske cykelhold Team Telekom.

International cykelsport lagde mærke til Ullrich første gang i 1993, da han blev verdensmester i landevejsløb for amatører. I 1994 vandt Ullrich, 20 år gammel, bronze ved VM i enkeltstart. Siden fulgte en stribe topresultater – blandt andet sejren i Tour de France i 1997 og i Vuelta a España 1999. Han blev verdensmester i enkeltstart i 1999 og i 2001. Herudover vandt Ullrich, blandt de største resultater, i 2000 en guldmedalje i landevejsløbet og en sølvmedalje i enkeltstart ved OL i Sydney.

Som flere andre topryttere fra denne periode endte også Ullrichs karriere med en dom for bloddoping, og hans resultater blev annulleret fra 1. maj 2005. I februar 2007 trak han sig endegyldigt tilbage som professionel cykelrytter. Jan Ullrich har efter karrieren fra 2010 og fremefter deltaget som gæsterytter ved større cykelmotionsarrangementer i Østrig, Frankrig, og Sydtyskland. Ullrich arrangerer i dag cykeltræningsture i blandt andet USA og skriver om turene på hjemmesiden "Velomotion". (Læs mere..)

Uge 4, 2018

Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække.

Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning. Dette ses oftest som adskilt fra planteanatomi, der er studiet af planternes indre opbygning, i særdeleshed på det mikroskopiske niveau. Planternes morfologi er især nyttig ved den visuelle identificering af planterne.

Sammenligninger mellem strukturer i mange forskellige planter af samme eller forskellige arter har til formål at besvare spørgsmålet om, hvorfor strukturerne er ens. Det anses for meget sandsynligt, at lignende underliggende årsager til genetik, fysiologi eller miljøpåvirkning har ført til denne lighed i udseende. Resultatet af videnskabelig undersøgelse af disse årsager kan føre til en af ​​to forklaringer på den underliggende biologi: enten, at der er tale om homologi på grund af fælles forfædre og fælles genetik, eller at der er tale om konvergens på grund af uafhængig tilpasning til et bestemt miljø. At forstå hvilke egenskaber og strukturer, der hører til hver type, er en vigtig del af forståelsen af ​​planteevolutionen. Den evolutionære biolog bygger på plantemorfologen for at fortolke strukturer, og til gengæld giver phylogenier af planteforhold, der kan føre til nye morfologiske indsigter. (Læs mere..)

Uge 5, 2018

Velbevaret statshusmandsbrug i Rønholt.

Statshusmandsbrug i Danmark var mindre landbrug, der fra 1899 blev oprettet med forskellige former for statslig støtte (i modsætning til de ældre husmandsbrug, som fandtes allerede i landsbyfællesskabets tid, eller var blevet oprettet efter landboreformerne). Man skelner normalt mellem husmandsbrug oprettet efter love fra 1899 og dem, der blev oprettet efter love fra 1919, de såkaldte jordrentebrug.

1899-husmandsbrug kaldes de ejendomme, der blev oprettede ved ydelsen af statslån i henhold til lov af 24. marts 1899, senere fornyet flere gange, jævnfør lov af 14. april 1920. Statslånene udgjorde 9/10 af ejendommens låneværdi, det vil sige købesummen for jorden med tillæg af udgifterne til opførelse af de fornødne bygninger og til anskaffelsen af den fornødne besætning og inventar.

1919-husmandsbrug var sådanne ejendomme, som staten oprettede på sin egen jord, hvortil de enkelte husmænd fik såkaldt brugseje og dermed rådighed over jorden mod at betale en årlig jordrente til staten. Disse brug var tillige kendetegnede ved, at de i vid udstrækning blev oprettet på enten tidligere majoratsjord, præstegårdsjord, domænejord (jord tilhørende staten) eller jord, som staten forhandlede sig til.

I alt blev der oprettet 28.113 statshusmandsbrug svarende til en stigning i bedriftsantallet på ca. 15 %, hvoraf omkring en tiendedel blev etablerede som lensafløsningshuse. Karakteristisk for statshusmandsbrugene er, at de ofte kom til at ligge i klynger som samlede udstykninger af større arealer, og at selve brugene ofte blev opført i en karakteristisk byggestil udviklet af Bedre Byggeskik. Oprettelsen af statshusmandsbrug nåede et højdepunkt i 1920'erne og aftog stærkt i 1940'erne, men formelt eksisterede ordningen helt frem til 1971, da statshusmandsloven den 28. april blev afløst af en lov om udlån til jordbrugsmæssige formål. (Læs mere..)

Uge 6, 2018

Helligåndskirken i København.

Helligåndskirken (Helligaandskirken) er en kirke midt i København, ved Amagertorv, som er en del af Strøget. Kirkens adresse er Niels Hemmingsens Gade, opkaldt efter en navnkundig teolog, som var præst ved kirken 1547-53. I forbindelse med kirken ligger Helligåndshuset og Helligaandskirkens Børnehave.

Kirken hed skiftevis Helligaands, Helliggeist og Helliggæst (på dansk). Efter reformationen blev Helliggeist det mest almindelige, men i 1881 blev navnet ved kongelig resolution fastsat til Helligaandskirken. Den stavemåde bruges på kirkes website.

Kirken har over hovedindgangen en stentavle med en inskription med kirkens historie:

"DENNE KIRKE VAR FØRST EN DEL AF DET GAMLE HELLIGAANDS HOSPITAL. I KONG CHRISTIAN I's REGJERINGSTID OMBYGGEDES DEN SOM KIRKE FOR DET DAVÆRENDE DUEBRØDREKLOSTER. AAR 1530 PRÆDIKEDES HER DEN LUTHERSKE REFORMATION. AAR 1537 BLEV KIRKEN EN AF STADENS SOGNEKIRKER. PRYDEDES VED RIGSHOVMESTER VALKENDORFS OMSORG I AARENE 1582 OG 1594 MED TAARN OG SPIR. BRÆNDTE MED EN STOR DEL AF STADEN I AARET 1728. PAANY OPFØRT I DE FØLGENDE AAR OG OFTERE SIDEN UDBEDRET. NU I KONG CHRISTIAN IX's 16de REGJERINGSAAR ATTER FULDSTÆNDIG ISTANDSAT OG PRYDET MED TVENDE SPIR. MENIGHEDEN TIL OPBYGGELSE GUD TIL ÆRE. AAR 1878-1879."

Kirkens 500 årsdag blev fejrer på Allehelgensdag i 1947. Kirkens organist Edwin Nielsen havde i dagens anledning komponeret en kantate med tekst af H. Helweg. (Læs mere..)

Uge 7, 2018

Campingvogne med fortelte

Camping er en udendørs rekreativ aktivitet, hvor man overnatter minimum én nat i bivuak, telt, teltvogn, campingvogn, campinghytte, autocamper eller et mobilehome. Camping som en rekreativ aktivitet blev populær blandt borgerskabet i Europa tidligt i det 20. århundrede. Senere er det blevet en mere folkelig foreteelse, og der er verden rundt dannet en række organisationer til fremme af campinglivet.

Danske campingpladser hører under sommerhusloven, der administreres af kommunerne i henhold til vejledningen til campingreglementet. Der findes ingen danske statslige råd for camping. Campingpladser kan kun godkendes til denne brug af den kommune, hvor pladsen er hjemmehørende.

Lokaliteten kan enten være et naturområde som f.eks. en skov, eller en speciel campingplads. I de fleste lande skal overnatning ske på en campingplads eller et andet godkendt sted. Modsætningen hertil er Sverige og Norge, hvor allemandsretten tillader, at man i naturområder overnatter en enkelt nat.

Allerede 13. december 1926 blev der etableret en "Lejrklubben Danmark af 1926", som siden er blevet til Dansk Camping Union, der varetager campisternes interesser. (Læs mere..)

Uge 8, 2018

Tróndur í Gøtu, som blev bygget i 2010, er en moderne færøsk trawler, som fisker pelagisk fisk som f.eks. makrel og sild.

Færøsk fiskeri fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet. Fiskeri var før den tid fortrinsvis til eget behov. I dag er Færøerne en moderne fiskerination med en stor flåde af trawlere, vodskibe, mindre langlinefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug med laks.

I november 2014 var 6,3 % af arbejdsstyrken beskæftiget i fiskerierhvervet på Færøerne, mens yderligere 5,7 % af arbejdsstyrken arbejdede i fiskeforarbejdningsprocesserne. Dertil kommer beskæftigede i følgevirksomheder som transportfirmaer, skibsværfter, fremstilling af fiskeredskaber med mere.

Fiskeriflåden omfatter ca. 250 fiskefartøjer, der i 2013 fangede i alt 487.200 ton fisk (levende vægt), heraf 68.000 ton fersk fisk, som blev solgt for 668,8 millioner danske kroner. Samme år blev der indenfor havbrug taget 70.893 ton opdrættet laks. Fisk udgør ca. 92-95 % af Færøernes eksport.

Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor kan problemer som overfiskning og lave fiskepriser have negativ påvirkning på samfundets udvikling. (Læs mere..)

Uge 9, 2018

Mindesmærke for Owain Glyndwr

Glyndwroprøret var et walisisk oprør mod det engelske overherredømme, der foregik mellem 1400 og 1415 under ledelse af Owain Glyndwr. Det var den sidste store manifestation af en walisisk uafhængighedsbevægelse, inden Wales formelt blev inkorporeret i England ved Laws in Wales Acts 1535–1542.

Oprøret gik i gang, da Henrik Bolingbrok overtog tronen fra Richard 2., der var waliserne venlig stemt. Henrik derimod kørte en hårdere linje. Efter en strid med en engelsk stormand udråbte Owain sig selv som prins af Wales og angreb hans borg. Tudur-familien fra Anglesey indledte en guerillakrig mod englænderne, og Henrik sendte sin hær til Wales for at slå oprøret ned. Flere engelske borge faldt for oprørerne, og Owain opnåede stor succes og popularitet i Wales. Englænderne vedtog særlige love for at forhindre waliserne i at få for meget magt i deres hjemland. Omkring 1402 begyndte Frankrig også at støtte waliserne, da de så et svækket England som en fordel i den verserende konflikt imellem de to nationer.

Flere engelske borge faldt eller blev belejret, og waliserne brugte en taktik med små hurtige angreb mod englænderne, hvorved de undgik åbne konfrontationer. I 1404 blev Owain kronet som prins af Wales. Omkring 1406 begyndte Frankrig at trække deres støtte af oprøret, og englænderne påbegyndte en ny strategi med økonomisk blokade af Wales. Englænderne genvandt efterhånden vigtige borge, og flere af oprørslederne blev dræbt på slagmarken eller taget til fange, men Owain forblev på fri fod. I 1415 havde englænderne igen fuld kontrol over Wales, og de store familier, der havde støttet oprøret, var enten ruineret eller udryddet. Kun Maredudd ap Tudur formåede for alvor at klare sig godt efterfølgende, idet han rejste til London og grundlagde det, som senere blev Tudordynastiet. (Læs mere..)

Uge 10, 2018

Jazz

Jazz er en rytmisk musikstilart med oprindelse hos den farvede befolkningsgruppe i det sydlige USA tilbage i slutningen af 1800-tallet. Jazzen har lige siden og op til vore dage udviklet sig gennem flere epoker eller stadier, men med alle udviklingsstadier fortsat eksisterende lige fuldt side om side i det aktive musikliv verden over. Musikstilarten udføres og spilles fortrinsvis på akustiske instrumenter, men har siden 1970'erne også brugt elektriske instrumenter. Desuden rummer jazzen en righoldig sangtradition, bestående af især blues og evergreens m.v., med sange udført af såvel mandlige som kvindelige sangsolister.

Som rytmisk stilart kan jazzmusikkens hovedperioder groft taget opdeles otte dele fra 1895 og frem til i dag.

Desuden høres igennem de senere år en række eksperimenterende forsøg gjort med at blande jazzen med andre rytmiske stilarter, som fx latin-jazz, soul-jazz, punk-jazz, jazz-funk, jazz-rock, o.lign. (Læs mere..)

Uge 11, 2018

Acceleration (g-kræfter) kan skabe rotationskræfter i hjernen, specielt i midthjernen og diencephalon, og derved forårsage hjernerystelse.

Hjernerystelse eller commotio cerebri er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade. Den er normalt defineret som en hovedskade med et midlertidigt tab af hjernens funktionsevne. Symptomerne, der måske ikke opdages, hvis de er svage, kan være af meget forskellig art, både fysiske, kognitive og emotionelle. De kan omfatte hovedpine, synsforstyrrelser, irritabilitet, bevidstløshed, hukommelsestab, personlighedsændringer, forsinket reaktionstid og søvnforstyrrelser. Almindelige årsager inkluderer sportsskader, trafikuheld og fald – med de to sidste som værende de hyppigste årsager blandt voksne. Udover slag til hovedet kan hjernerystelse forårsages af accelerationskræfter uden direkte kontakt. Det er ikke helt klarlagt, hvilken skade der præcis sker, og hvad der forårsager symptomerne.

Behandling består af overvågning og fysisk og kognitiv hvile, altså reduktion af aktiviteter såsom skolearbejde, videospil og sms. Symptomerne forsvinder typisk inden for tre uger, men de kan vedblive, eller der kan opstå komplikationer. Antallet af af mTBI- og hjernerystelsesramte kendes ikke præcist, men det skønnes, at der er 45 millioner tilfælde på verdensplan hvert år.

Personer som har pådraget sig en hjernerystelse tidligere virker til at være mere modtagelige for flere, især hvis den nye skade opstår, før symptomerne fra den tidligere hjernerystelse er forsvundet fuldstændig. (Læs mere..)

Uge 12, 2018

Renæssanceslottet Frederiksborg Slot fra 1620 tegnet af Hans van Steenwinckel den yngre.

Arkitektur i Danmark stammer fra vikingetiden, hvor adskillige arkæologiske fund bevidner om forskellige bebyggelser. Den blev for alvor etableret i middelalderen, hvor romanske og herefter gotiske kirker og domkirker blev opført i hele landet. Det var i denne periode, at mursten blev det foretrukne byggemateriale, da Danmark ikke har store sten-ressourcer til at bygge med. Dette gjaldt ikke bare for kirker, men også for fæstninger og borge.

Under indflydelse af Frederik 2. og Christian 4., der begge var inspirerede af franske slotte, blev hollandske og flamske arkitekter bragt til landet. I første omgang for at forbedre forskellige fæstninger, men efterhånden blev det i større grad for at bygge storslåede slotte i renæssancestil. Samtidig blev bindingsværksbygninger populære til almindelige folks huse i byerne og landsbyerne i hele landet. I den sene del af sin regeringsperiode blev Christian 4. også en tilhænger af barokstil, en stil, der fortsatte efter hans død, og som blev den primære byggestil i mange store prominente bygninger både i hovedstaden og i resten af landet. Nyklassicismen kom oprindeligt fra Frankrig, men vandt langsomt indpas blandt de danske arkitekter, der i stadig højere grad bidrog til at definere stilen. En produktiv periode med historicisme udviklede sig til nationalromantik i slutningen af 1800-tallet.

Det var dog ikke før 1960'erne, at danske arkitekter for alvor kom ind på verdensscenen med deres meget succesfulde funktionalistiske bygninger. Dette udviklede sig senere til anerkendte bygningsværker som Operahuset i Sydney og Storebæltsbroen, der har banet vejen for et stort antal danske designere og arkitekter, der har modtaget priser for deres værker både nationalt og internationalt. (Læs mere..)

Uge 13, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 13, 2018

Uge 14, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 14, 2018

Uge 15, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 15, 2018

Uge 16, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2018

Uge 17, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2018

Uge 18, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 18, 2018

Uge 19, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 19, 2018

Uge 20, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 20, 2018

Uge 21, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 21, 2018

Uge 22, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 22, 2018

Uge 23, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 23, 2018

Uge 24, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 24, 2018

Uge 25, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 25, 2018

Uge 26, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2018

Uge 27, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2018

Uge 28, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 28, 2018

Uge 29, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 29, 2018

Uge 30, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2018

Uge 31, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2018

Uge 32, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2018

Uge 33, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2018

Uge 34, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2018

Uge 35, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2018

Uge 36, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2018

Uge 37, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2018

Uge 38, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2018

Uge 39, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2018

Uge 40, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2018

Uge 41, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2018

Uge 42, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2018

Uge 43, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2018

Uge 44, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2018

Uge 45, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2018

Uge 46, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2018

Uge 47, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2018

Uge 48, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2018

Uge 49, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2018

Uge 50, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2018

Uge 51, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2018

Uge 52, 2018

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2018