Wikipedia:Ugens artikel/2021

Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 20052006200720082009201020112012201320142015201620172018201920202021

I dag er det fredag, 3. december 2021; klokken er 05:25 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2021

Sanders i marts 2020

Bernard "Bernie" Sanders (født 1941 i Brooklyn, New York City) er en amerikansk senator og tidligere Medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont, samt tidligere præsidentkandidat, der var opstillet til Det Demokratiske Partis kandidatnominering til præsidentvalget i november 2016 og præsidentvalget i november 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres i historien.

Fra 1981 til 1989 var Sanders partiuafhængig borgmester i delstaten Vermonts største by, Burlington. I 1988 stillede han som partiuafhængig kandidat op ved valget til Repræsentanternes Hus i Vermonts eneste kongresdistrikt, dog uden at blive valgt. (Læs mere..)

Uge 2, 2021

Lithium

Lithium (fra græsk: λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3. Det er et blødt, sølv-hvidt metal tilhørende gruppen af alkalimetaller i det periodiske system. Ved standardbetingelser er det det letteste metal og det faste grundstof med mindst massefylde. Lithium er, som alle alkalimetaller, stærkt reaktivt og brændbart, og af denne grund opbevares det normalt i mineralolie. Når det skæres åbent, udviser det en metallisk glans, men ved kontakt med fugtig luft korroderer overfladen hurtigt til en mat, sølvgrå farve og senere falmet sort. På grund af dets høje reaktivitet forekommer lithium aldrig frit i naturen, men i stedet kun i forbindelser, som normalt er ioniske. Lithium forekommer i en række pegmatitiske mineraler, men på grund af dets opløselighed som en ion er det til stede i havvand og udvindes typisk fra saltlager og ler. På kommercielt niveau isoleres lithium elektrolytisk fra en blanding af lithiumklorid og kaliumklorid. (Læs mere..)

Uge 3, 2021

Mary Poppins

Mary Poppins er en filmmusical fra 1964 produceret af Disney-studierne. Den er baseret på P.L. Travers' bogserie af samme navn og blev instrueret af Robert Stevenson. Filmen er lavet i en speciel musical-tegnefilm-stil (som Stevenson gentog syv år senere i Hokus Pokus Kosteskaft). Mary Poppins er en barnepige med magiske evner, som kommer til en dysfunktionel familie i London og bruger sine evner til at give familien nye kræfter. Hovedrollerne spilles af Julie Andrews og Dick Van Dyke.

Mary Poppins havde premiere den 27. august 1964. Den fik en strålende modtagelse og fik i alt 13 Oscar-nomineringer, hvilket er rekorden for en Disney-film. (Læs mere..)

Uge 4, 2021

Fordelingen af tektoniske plader i dag.

Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton = "bygningshåndværker") er en geologisk teori om, at Jordens ydre, faste del (lithosfæren) er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden, idet pladerne så at sige flyder afsted på den underliggende flydende asthenosfære. Teorien beskæftiger sig med forhold som: oceaners dannelse og forsvinden, årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldning af stenmaterialet i bjergkæder, fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie. Erkendelsen af pladetektonikken fremstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: De dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang. Det tektoniske kredsløb startede for 3,3 milliarder år siden.(Læs mere..)

Uge 5, 2021

Skulptur af Kong Hans udført omkr. 1530 af Claus Berg til altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense

Hans (født 2. februar 1455 i Aalborg, død 20. februar 1513 sammesteds) var konge af Danmark fra 1481 til 1513, af Norge fra 1483 til 1513 og af Sverige fra 1497 til 1501. Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg.

Hans var gift med Christine af Sachsen, og sammen fik de fem eller seks børn.

Da Hans blev konge, var han den første danskfødte prins i over 100 år til at blive konge af Danmark.

Skønt Hans' far havde sørget for, at sønnen allerede som barn var blev udpeget til tronfølger på møder, der repræsenterede de tre nordiske riger, og tillige også var blevet udset til efterfølger i hertugdømmerne, så var det efter Christian 1.'s død i 1481 kun i Danmark, at Hans forholdsvis gnidningsfrit kunne overtage tronen. I Norge lykkedes det først efter en del forhandlinger og stridigheder for Hans at blive anerkendt som konge i 1483, og samme år blev han også hyldet i hertugdømmerne, men i Sverige udviklede forhandlingerne om overdragelse af kongeværdigheden til Hans sig til et spil om, hvor meget eller lidt magt kongen skulle have, og først da svenskerne blev trætte af rigsforstanderen Sten Sture den ældre i 1497 så Hans en mulighed for at slå til, og efter at Hans' styrker havde nedkæmpet den bevæbnede bondehær i Dalarne i september 1497, kunne Hans endelig blive kronet til svensk konge i november 1497, hvorved de tre riger igen var samlet under den samme krone.(Læs mere..)

Uge 6, 2021

Coat of arms of Albania.svg

Albanien er en suveræn stat i Sydøsteuropa. Albanien er en parlamentarisk republik. Landets hovedstad, Tirana, er dets finansielle og industrielle centrum med en befolkning på næsten 800.000 ud af omkring 2,9 millioner albanere.

Det har en kyst til Adriaterhavet i vest og sydvest. Landet er mindre end 72 kilometer fra Italien over Otrantostrædet, som forbinder Adriaterhavet til det Ioniske Hav. Det moderne 28.748 km2 store Albanien var en del af de romerske provinser Dalmatia, Macedonia og Moesia Superior. Efter Det Osmanniske Riges kollaps i Europa ovenpå Balkankrigene, erklærede Albanien sig uafhængigt i 1912 og blev anerkendt det følgende år. (Læs mere..)

Uge 7, 2021

Dyrkede kartoffelplanter

Kartoffel (Solanum tuberosum) er en 25-100 cm høj urt, der er almindeligt dyrket for sine store, stivelsesholdige rodknolde. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder. De overjordiske dele af planten er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.

Kartoflen er en énårig urteagtig plante med opret vækst. Bladene sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. Blomsterne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. Frugterne er store, grønne eller violette bær. Kartoffelplantens knolde sidder på de underjordiske stængler. .

Kartoflen stammer fra Sydamerika, og spanierne bragte dem med til Europa i 1400-tallet, hvorfra de langsomt blev udbredt over hele verdensdelen samt i Orienten. Den kom først til Danmark med de franske huegenotter og de såkaldte kartoffeltyskere i 1700-tallet. I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der – sammen med ris og pasta – af Fødevarestyrelsen anbefales at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.

Hofmansgave på Fyn ligger Danmarks eneste kartoffelmuseum. Det blev i 2000 indviet på initiativ fra Danmarks Kartoffel Råd og Otterup Kartoffellaug. Museet viser, hvordan kartoffeldyrkningen fandt sted i Danmark fra omkring 1930 og op til år 2000. (Læs mere..)

Uge 8, 2021

Dnepr i Kijev

Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr) er en flod i det østlige Europa. Dnepr udspringer på de sydlige skråninger af Valdajhøjderne i Smolensk oblast, Rusland, og udmunder i Dnepr-Buh flodmundingen ved Sortehavet. Områder i tre stater indgår i Dneprs afvandingsområde, den største del i Ukraine. De største af Dnepr-flodsystemets bifloder er Sozj, Desna, Psel, Bjarézina, Pripjat og Inhulets. Dnerpflodsystemet et et af de største afvandingsområder i Europa og er den tredje længste flod i Europa. (Læs mere..)

Uge 9, 2021

Marge og Homer

Marge Simpson er en fiktiv hovedperson i den animerede tv-serie The Simpsons og en del af den familie, som serien handler om. Skuespilleren Julie Kavner lægger stemme til hende. Marge debuterede med resten af familien på tv i The Tracey Ullman Show-kortfilmen Good Night den 19. april 1987.

Figuren blev skabt af tegneren Matt Groening, mens han ventede i lobbyen på James L. Brooks' kontor. Groening blev bedt om et udkast til en række kortfilm baseret på hans tegneserie Life in Hell, men i stedet besluttede han sig for en hel række tegneseriefigurer. Han navngav Marge efter sin mor, Margaret Groening. Efter at Familien Simpson havde medvirket på The Tracey Ullman Show i tre år, fik de deres egen serie på FOX, som fik premiere 17. december 1989.

Marge er den velmenende og yderst tålmodige moder i Simpson-familien.(Læs mere..)

Uge 10, 2021

Agnes Slott-Møller, 1900. Fotograf: Frederik Riise

Agnes Slott-Møller (1862–1937) var en dansk kunstmaler og billedhugger, som var påvirket af italiensk kunst før renæssancen, prærafaelitterne og den engelske Arts and Crafts-bevægelse i sin billedbehandling og stil. Motivkredsen fandt hun i danske folkeviser, dansk middelalderhistorie og nyere historie. Hun var aktiv i kvindepolitiske, nationale og kunstneriske organisationer. Med sin mand, maleren Harald Slott-Møller, fik hun to børn, hvoraf det ene døde i sit første leveår.

Agnes Slott-Møller havde en stor overbevisning om vigtigheden af sit kunstneriske virke. Hendes overbevisning gjorde at hun aldrig gik på kompromis, og at hun kastede sig ud i adskillige opslidende debatter, der efterfølgende medførte at hun efter 1900 levede en mere afsondret tilværelse på den danske kunstscene. (Læs mere..)

Uge 11, 2021

Central line-tog på Lancaster Gate

London Underground (også kaldet the Underground og the Tube) er et metrosystem, der betjener store dele af Storlondon og dele af naboområderne.

Integreret i systemet er verdens første underjordiske jernbane, der åbnede i 1863, samt den første undergrundsbane drevet med elektriske tog, siden 1890. Netværket er nu udvidet til 11 baner og transporterede i 2015–16 1,34 milliarder passagerer, hvilket gør det til verdenens 11. travleste metrosystem.

De første tunneller blev anlagt lige under terrænniveau ved cut-and-cover-metoden. Senere blev mindre, nærmest cirkulære tunneller (tubes) udgravet i et dybere niveau. Systemet betjener 270 stationer og har 400 km spor. På trods af sit navn er kun 45 % af systemet beliggende i tunneller. Derudover dækker The Underground ikke det meste af de sydlige dele af Storlondon.

De tidlige dybtliggende baner, der oprindeligt var ejet af adskillige private selskaber, blev samlet og markedsført som UNDERGROUND i begyndelsen af det 20. århundrede og fusionerede sidenhen med de højereliggende baner under overfladen og busselskaber i 1933 for at danne London Transport. I 2015 var 92 % af driftsomkostningerne dækket af passagerindtægter. (Læs mere..)

Uge 12, 2021

Janus la Cour, Fritz' fotografiske Atelier

Janus la Cour (1837–1909) var en dansk landskabsmaler. Ifølge kunsthistoriker Poul Anker Bech overgik La Cour de klassiske guldaldermalere, når det angik teknisk naturalisme. Det er kendetegnet for la Cour, at han aldrig malede personer ind i sine landskabsmalerier. La Cour var tro mod guldalderens malestil og modtog ikke de nye kunststrømninger i tiden. La Cour er kendt som "stilhedens maler".

La Cours talent blev opdaget tidligt, og efter at have fået privatundervisning i en periode i Aarhus kom han på Kunstakademiet i 1857. Allerede i 1855 udstillede han første gang på Forårsudstillingen. Han boede i perioden 1861-1888 hos P.C. Skovgaard og havde atelier hos denne, hvilket sammen med en række rejser, særligt til Italien og Schweiz, påvirkede hans kunst.

Han blev anerkendt i sin tid og efterlod sig 871 registrerede malerier. Flere af dem er i de senere år solgt for pæne priser. Han er udstillet på en række museer i Danmark. (Læs mere..)

Uge 13, 2021

Linje 250S på Rosenørns Allé.

Linje 250S er en buslinje i København, der kører mellem Bagsværd St. og Dragør Stationsplads. Strækningen mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads betjenes kun i myldretiderne. Linjen er en del af Movias S-busnet og er udliciteret til Keolis, der driver linjen fra sit garageanlæg ved Stamholmen. I 2019 havde den ca. 2,2 mio. passagerer.

Linje 250S blev oprettet mellem Buddinge St. og Københavns Lufthavn 25. september 1994. Ved oprettelsen erstattede den linje 64, 74E og 163E. I 2008 blev den omlagt, så den i stedet for at køre til lufthavnen kom til at køre til Islands Brygge. Herfra forlængedes den i 2012 til Bella Center St. I forbindelse med åbningen af metrostrækningen Cityringen i 2019 blev linjen omlagt på Amager til at køre til Dragør Stationsplads i stedet for til Bella Center St. Desuden blev den omlagt via Nørrebro St. i stedet for via Bispeengbuen. Endelig blev den omlagt til Gladsaxe Trafikplads med forlængelse til Bagsværd St. i myldretiderne i stedet for til Buddinge St.

Fra 3. april 2001 til 21. oktober 2012 blev linjen betjent af dobbeltdækkerbusser. De kørte også på enkelte andre linjer i Hovedstadsområdet, men linje 250S blev både den første og sidste linje til at have dem.(Læs mere..)

Uge 14, 2021

Peter AG Nielsen i 2009

Gnags er en dansk rockgruppe, som har eksisteret siden 1966. Gruppen har gennem tiden haft flere udskiftninger af musikere (besætningen var dog fast i perioden 1981-96), men i hovedparten af bandets eksistens har Peter A.G. Nielsen været forsanger og tekstforfatter.

Gnags har gennemgået en del stilskift siden starten, fra kopimusik i 1960'erne over folkemusikpræget rock med politisk indhold i 1970'erne, punk- og new wave-inspiration i slut-1970'erne og de tidlige 1980'ere til en meget rytmisk funderet og lettere reggae- og verdensmusik-inspireret musikstil, der har været karakteristisk for bandets sound siden begyndelsen af 1980'erne. Gnags er kendt for sange som "Under bøgen" (1978), "Rytmehans" (1980), "Slingrer ned ad Vestergade" (1983), "Vilde kaniner" (1984), "Danmark" (1986) og "Mr. Swing King" (1989), med flere. (Læs mere..)

Uge 15, 2021

Operahuset i Sydney er Jørn Utzons mest berømte værk.

Jørn Utzon (1918–2008) var en dansk arkitekt, som i 2003 modtog Pritzker-prisen. Han er verdenskendt for at have tegnet Sydney Opera House, der er en af de mest kendte bygninger i verden. Da operahuset i 2007 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, blev Utzon den anden person i verden, der opnåede denne ære i levende live.

Utzon opdagede funktionalismen, da han i 1930 med sin familie besøgte Stockholmudstillingen, som gjorde et stort indtryk på ham. 1937-1942 blev han uddannet arkitekt, og kort efter rejste han til Stockholm, der var centrum for skandinavisk arkitektur. Her mødte han andre unge talenter som Arne Jacobsen, Tobias Faber, Alvar Aalto og Arne Korsmo.

Efter krigen rejste Utzon over store dele af verden og blev inspireret af de lokale traditioner. Sammen med Korsmo tegnede han en række billige midlertidige boliger, som der var god brug for efter krigens ødelæggelser. Hans karriere tog imidlertid en markant drejning, da han i 1957 vandt konkurrencen om det nye operahus i Sydney. Utzon var aldrig på stedet for bygningen, hvis opførelse var en kompliceret sag på grunde af de store skaller, der er bygningens centrale element. Utzon fik ideen til løsningen heraf, og projektet kunne færdiggøres. Der opstod dog uoverensstemmelser mellem Utzon og Sydneys bystyre, så han forlod projektet i 1966, og den færdige bygning mangler flere elementer fra Utzons ide, primært i interiøret.

Udover Operahuset tegnede han også andre store projekter. I Danmark var et af hans største projekter Bagsværd Kirke, der stod færdig i 1982. Han tegnede også flere enfamilieshuse, og hans overordnede mål var at bygningerne skulle kunne bruges, hvad enten det var til parlamentsbygninger, kirker, musik, kultur, eller boliger som almindelige mennesker kunne bo i. (Læs mere..)

Uge 16, 2021

Sylvanus G. Morley omkring 1912, ved mayaruinerne i Copán, Honduras

Sylvanus Morley (1883−1948) var en amerikansk arkæolog, epigraf og mayaforsker, hvis arbejde havde stor betydning for udforskningen af den præcolumbianske mayakultur i det tidlige 20. århundrede.

Morley er særlig kendt for sine omfattende udgravninger af mayabyen Chichen Itza, som han stod for på vegne af Carnegie Institution. Han udgav også flere store sammenfatninger og afhandlinger om mayaskriftsystemet og skrev populære beretninger om mayaerne.

Blandt sine samtidige var "Vay" Morley en af sin tids førende mesoamerikanske arkæologer. Selv om nyere udvikling inden for området har ført til genevaluering af hans teorier og arbejde, refereres der stadig til hans udgivelser, særligt dem der omhandler Mayakalenderens inskriptioner. Som leder af forskellige projekter sponseret af Carnegie Institution var han ansvarlig for og opmuntrede mange andre, der senere fik succesrige selvstændige karrierer. Hans engagement og entusiasme for mayaforskningen var medvirkende til at sikre nødvendige sponsorater til de projekter, der senere blotlagde mange oplysninger om den gamle mayakultur. (Læs mere..)

Uge 17, 2021

Yngre husmand og hustru, omkring 1915

En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.

I 1700-tallet var de fleste husmandssteder på under fem tønder land. Omkring år 1900 var et husmandssted en ejendom på højst 15 tønder land og med mindre end én tønde hartkorn.

De fleste husmænd var fæstehusmænd eller lejehusmænd. Efter 1850 steg antallet af selvejere. Ved jordlovene fra 1919 opstod begrebet statshusmænd. Her lejede husmændene statsejet jord, der blev administreret af Statens Jordlovsudvalg.

I 1700-tallet og 1800-tallet var husmandsbrugene så små, at en familie ikke kunne leve af dem. De fleste husmænd måtte arbejde som daglejere (landarbejdere). Andre var fiskere eller håndværkere (fx smede). Læreren (degnen) var også husmand: han drev et lille landbrug, der var ejet af sognet (kommunen).

Andre husmandsbrug blev brugt til aftægt (pension). Præsteenker fik tildelt et enkesæde, der som regel var et husmandsbrug. I 1700-tallet blev nogle husmandsbrug brugt som aftægtsboliger for tidligere gårdmænd.(Læs mere..)

Uge 18, 2021

Margrete 1.

Margrete 1. (1353–1412) var regent af Danmark (1375–1412), dronningkonsort af Norge (1363–1380) og af Sverige (1363–1364) gennem sit ægteskab med Håkon 6. af Norge. Hun tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, efter at hun gennem ambitiøse politiske bestræbelser fik etableret Kalmarunionen, der kom til at holde i over hundrede år.

Margrete var den yngste datter af Valdemar Atterdag. Hun var en praktisk og tålmodig administrator og diplomat, men havde høje forventninger og en stærk vilje om at forene Skandinavien under den samme krone for at kunne modstå og bekæmpe Hanseforbundet. Margrete blev efterfulgt en række mindre kompetente monarker på trods af hendes forsøg på at uddanne sin arving, Erik af Pommern og hans brud, Philippa af England. Særligt Philippa var en dygtig elev, som dog døde i en ung alder. Det endte med, at den union, som Margrete havde kæmpet så hårdt for, efter fem unionskonger gik i opløsning.

Nogle historikere har kritiseret Margrete for at favorisere Danmark og være for autokratisk, selvom hun generelt er højt anset i Norge og respekteret i Danmark og Sverige. Hun blev beskrevet i et negativt lys af samtidige religiøse krøniker, da hun ikke var bange for at undertrykke kirken for at styrke kronens magt.

I Danmark er hun kendt som Margrete 1. for at adskille hende fra den nuværende dronning. (Læs mere..)

Uge 19, 2021

Musvit

Musvitten (latin: Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by. Den regnes for at være Danmarks femtemest almindelige fugl og er også almindelig som træk- og vintergæst fra Skandinavien, Finland og Baltikum. Musvitten er i øvrigt udbredt i hele Europa, Mellemøsten, nordlige og centrale Asien og dele af Nordafrika.

Tidligere blev en række underarter anset for at høre til musvit-arten, men nylige DNA-undersøgelser har vist, at disse andre underarter er anderledes end musvitten, og siden 2005 er der fastsat to andre arter, hvortil disse underarter hører: Grå musvit, der er udbredt i det sydlige Asien, og lille musvit, der findes i det østlige Rusland, Japan og andre dele af det østlige Asien. Musvitten er dog klart den talmæssigt mest udbredte art i parus-slægten. (Læs mere..)

Uge 20, 2021

Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru

Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.

Den første befolkning af det amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede Bering-landbroen i den sidste del af Wisconsin-istiden. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i Mesoamerika (olmekerne, maya, zapotekere) og Sydamerika (caral supe, norte chico, chavín). Indianske civilisationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændige skriftformer, matematik og skabte monumental arkitektur.

Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da Leif den Lykkelige nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. (Læs mere..)

Uge 21, 2021

Dette stik med en indisk krigselefant blev bragt i The Illustrated London News. Elefantens tykke hud beskyttede den mod pile og slagvåben. Rytterens høje placering gav ham et godt overblik og beskyttelse mod nærkampvåben, men han var et meget synligt mål for afstandsvåben.

En krigselefant var en elefant, der var trænet og styret af mennesker til krigstjeneste. Krigselefanternes vigtigste anvendelse var at angribe fjenden, trampe ham ned, gennembryde hans forsvarslinjer og sprede rædsel omkring sig. De blev først anvendt i Indien, og brugen af dem spredte sig derpå til Sydøstasien og senere mod vest til Middelhavet. De mest berømte felttog med krigselefanter i Middelhavsområdet var den græske kong Pyrrhus af Epirus og feltherrerne fra Karthago (heriblandt Hannibal) i deres krige mod romerne.

I Middelhavsområdet udvikledes nye taktikker, der reducerede elefanternes værdi i kamp, og det blev også sværere at finde dem i naturen. Mod øst var der flere elefanter og terrænet var velegnet, så her var det den stigende brug af kanoner, der til sidst gjorde en ende på anvendelsen af elefanter i slutningen af det 19. århundrede, hvorefter de udelukkende blev anvendt som arbejdsdyr. (Læs mere..)

Uge 22, 2021

Titelbladet til Kongens Fald (1913-udgaven).

Kongens Fald er en modernistisk og tilsyneladende historisk roman af Johannes V. Jensen. Romanen handler om Mikkel Thøgersens liv, som forløber parallelt med kong Christian 2.

Den beskrevne periode strækker sig fra slutningen af ​​det 15. århundrede til midten af ​​det 16. århundrede, og begivenhederne er domineret af grevens fejde og Det Stockholmske Blodbad.

Kongens Fald blev udgivet i tre dele i årene 1900–01. Første del, Forårets død, anden del, Den store sommer og sidste del, Vinter.

Som noget særligt er sproget i romanen ofte blevet fremhævet. Den er blevet omtalt som en "bog med et fuldstændig fascinerende billedsprog" og tillige "et uovertruffet sanseligt sprog".

Kongens fald er inkluderet i Danmarks kulturkanon. Læserne af Politiken og Berlingske kårede i 1999 bogen til det 20. århundredes bedste roman. (Læs mere..)

Uge 23, 2021

Depression

Depression er en sindslidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje. I folkemunde bruges ordet depression til tider også om almindelig tristhed. Derfor kan udtrykket klinisk depression bruges, for at understrege, at der er tale om en egentlig depression.

En depression er som regel behandlingskrævende. Kernesymptomerne er enorm tristhed, tab af lyst og interesse samt nedsat energi og øget træthed. Ud over følelsesmæssige symptomer dækker depressionsbegrebet også over kropslige/adfærdsmæssige symptomer. Kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær udgør en central faktor i udviklingen af depression.

I Danmark diagnosticeres depressioner ud fra WHOs ICD-10 kriterier. Op mod 15 % af alle danskere får på et tidspunkt en depression, og ca. 3 % af danskerne har depression. Mellem 200.000 og 300.000 skønnes at have en depression, der er så alvorlig, at de har brug for behandling. (Læs mere..)

Uge 24, 2021

Eksempel på en ligninstruktur

Lignin af latin lignum = "træstof", "ved". Lignin virker – populært sagt – som "betonen" i en cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til "armeringsjern". Ligninerne danner en gruppe af fenoliske makromolekyler, der er sammensat af forskellige monomere byggestene. Det drejer sig om faste biopolymerer, som bliver indlejret i planternes cellevæg, hvor de fremkalder forvedningen af cellen (lignificering). Ca. 20-30 % af tørstoffet i forveddede planter består af lignin, og dermed er stoffet ved siden af cellulose og kitin de mest almindeligt forekommende, organiske forbindelser på jorden. Den totale produktion af lignin antages at være på ca. 20 milliarder tons pr. år.

Da ligninerne er væsentlige for plantevævenes styrke, er udviklingen af de landlevende planter og især træerne meget nøje forbundet med dannelsen af lignin. Kun med lignin kan planterne danne styrkeelementer, som giver større plantedele stabilitet udenfor vandet – i vandet sørger opdriften for den nødvendige stabilitet. (Læs mere..)

Uge 25, 2021

Canis lupus

Ulven (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større.

Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et forældrepar og dets voksne afkom. Ulven er en typisk topprædator i sit område, med kun mennesker og tigre som reelle trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men tager også mindre dyr som mus, lemminger, harer og ryper. Den kan desuden leve af ådsler og af husdyr som kvæg, og omkring mennesker kan den gå i affald.

Ulven er stamfader til tamhunden (Canis lupus familiaris). For omkring 15.000 år siden begyndte mennesket at tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om samme art, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.(Læs mere..)

Uge 26, 2021

Vilhelm Lundstrøm

Vilhelm Lundstrøm (1893–1950) var kunstner og en central skikkelse indenfor den tidlige danske eksperimenterende kunst i perioden 1917-1950.

Lundstrøm var i malerlære og gik på teknisk skole, inden han begyndte på kunstakademiet i 1913, men han gennemførte ikke uddannelsen. I 1917 introducerede han collagen i Danmark. I 1918 udstillede han fem værker på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstillings Bygning i Østre Anlæg i København. Disse "pakkassebilleder" vakte stor opstandelse, for sådanne billeder havde man ikke set før i Danmark.

I 1933-38 udførte han mosaikudsmykninger til Frederiksberg Svømmehal. Mosaikkerne blev en succes, men ikke desto mindre blev dette den eneste større udsmykningsopgave, som Lundstrøm udførte.

I maj 1944 blev Lundstrøm udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København. Han er kendt for sine stramt forenklede, monumentale opstillinger med hverdagsting. Igennem hele sin produktion lagde han mere vægt på form, komposition, orden og ligevægt end på en naturalistisk gengivelse af virkeligheden.(Læs mere..)

Uge 27, 2021

Hans Egede (portræt malet af Johan Hörner)

Hans Egede (1686–1758) var en dansk-norsk præst, også kaldet Grønlands apostel, på grund af hans virke som præst og kristen missionær i Grønland.

Hans Egede var præst på Lofoten i Norge, da han læste om Grønland som en fjern og forsømt del af det norske rige, hvor der engang havde været kirker og klostre, men som man ikke havde haft kontakt med siden 1400-tallet. I 1721 blev han udnævnt til missionær på Grønland af Frederik 4. Hans mål var at genkristne befolkningen og geninddrage Grønland i det dansk-norske imperium. Efter en kort periode med en udstationeret guvernør blev Hans Egede, hans familie og nogle få frivillige tilbage, mens den nye konge, Christian 6., overvejede situationen. Han fik genoptaget aktiviteterne på stedet i 1733, men efter en koppeepidemi samme år havde hærget, valgte Hans Egede at forlade Grønland i 1736. Hjemme i København udsendte han to bøger om Grønland: En missionsberetning (1738) og en beskrivelse af Grønland (1741). Han udsendte også de to første bøger trykt på grønlandsk: en stor ABC (1739) og en katekismus (1742). Han grundlagde det grønlandske seminarium (1737), der uddannede kateketer og missionærer og udgav pædagogisk materiale til brug for missionsarbejdet. I 1740 blev Egede udnævnt til superintendent (biskop) over den grønlandske mission. Han trak sig tilbage i 1747.

I nutiden er holdningerne til Hans Egede blandede, men hans missionsarbejde har sandsynligvis bidraget til, at langt størstedelen af grønlænderne i dag er kristne. (Læs mere..)

Uge 28, 2021

Nyfødte spædbørn flyder naturligt og holder selv vejret, når de er neddykkede. Begge disse opfattes som akvatiske tilpasninger af fortalere for vandabe-hypotesen.

Vandabe-hypotesen, alternativt vandabe-teorien, på engelsk også aquatic ape hypothesis (herfra forkortet AAH), er en grænseteori om menneskets evolution, der postulerer, at en række af menneskets bygningstræk er tilpasset en semiakvatisk tilværelse med oprindelse i Afrika. Den britiske biolog og oceanograf sir Alister Hardy (1896-1985) fremlagde i en artikel i 1960 den idé, at artens evolutionshistorie kunne være nært knyttet til vand. Siden har den britiske forfatter Elaine Morgan (1920-) videreudviklet og populariseret idéen i en række artikler og bøger, blandt andre "The Descent of Woman" (1972, dansk "Hvor Kom Kvinden fra?", 1973), "The Scars of Evolution" (1990, dansk "Udviklingens Pris", 1993) og "The Aquatic Ape Hypothesis" (1997).

Hypotesen nyder kun ringe anseelse indenfor antropologien, hvor konsensus peger på, at menneskets evolution foregik på savanne og i skov. Derudover kritiseres Morgan for sin popularistiske stil og manglende naturvidenskabelige baggrund. (Læs mere..)

Uge 29, 2021

Vladislav 2. Jagiello, fra et triptykon i Wawelkatedralen i Kraków.

Vladislav 2. Jagiełło (født 1352 eller 1362, død 1. juni 1434) var storhertug af Litauen (1377-1434) og konge af Polen (1386-1434).

Han var søn af Algirdas, storhertug af Litauen, og hed oprindeligt Jogaila. Han arvede storhertugdømmet, da hans far døde i 1377. Vladislav var oprindeligt ikke kristen, men da han i 1386 skulle giftes med Jadwiga, der var regent af Polen siden 1384, blev han katolsk døbt. Med giftermålet blev Vladislav konge af Polen, og han indførte året efter kristendommen i Litauen. Vladislav og Jadwiga regerede formelt Polen i fællesskab, men da Jadwiga i 1399 døde kort efter fødslen af parret første barn (som også døde som spæd), blev Vladislav enehersker over Polen.

Hans lange regeringsperiode i Polen og Litauen grundlagde Jagiello-dynastiet, der regerede begge stater frem til 1572. I begyndelsen af 1400-tallet udkæmpede Den Tyske Orden og Polen-Litauen Den Store Krig, og efter slaget ved Tannenberg, som Vladislavs side vandt, blev de polske og litauiske grænser sikret. Dette blev startskuddet for den polsk-litauiske alliances storhedstid.

Vladislav havde yderligere tre hustruer, som fødte ham yderligere fire børn. Sønnen Vladislav 3. arvede den polske trone, mens sønnen Kasimir arvede storhertugdømmet Litauen. (Læs mere..)

Uge 30, 2021

Hekse eller valdensere flyvende på kost. Fra Martin Le Frances manuskript Le champion des dames fra 1451.

Heks (af tysk: Hexe fra gammelhøjtysk hag(a)zuz, hagzissa, af hag = gærde og thursa = norsk tysja = underjordisk væsen) er en betegnelse på en udøver af trolddom ("hekseri")). Heksen praktiserer, eller siges at praktisere, magi. Hun kan have kendskab til planternes og krystallers påståede egenskaber, naturånder, dæmoner, spådomskunst og andet fra den okkulte verden. I eventyr er heksen en personifikation af det onde. I dag findes der hekse indenfor bevægelser som Wicca.

Heksetro er meget gammel, og heksekunst forbydes i 2. Mosebog 22:17: En troldkvinde må du ikke lade blive i live.

Tegnene på en påstået forhekselse var, at man blev ramt af alvorlige uheld eller alvorlig sygdom uden påviselig årsag. Amuletter og diverse ritualer blev anvendt som beskyttelse.

Til sankthans brændes i Danmark traditionelt en dukke, forestillende en heks på bålet. Symbolsk sendes hun tilbage til Bloksbjerg.(Læs mere..)

Uge 31, 2021

Depression

Selvom Færøerne under 1. verdenskrig var neutrale, som resten af Kongeriget Danmark, mærkede man også krigens virkninger. Øgruppen fik sine forsynings- og kommunikationslinjer over Nordsøen afskåret eller forstyrret af krigshandlingerne. Krigen fik stor indflydelse på det økonomiske og politiske liv på Færøerne, som havde omkring 20.000 indbyggere.

I 1917 indledte Tyskland sin uindskrænkede ubådskrig, som også ramte fiskeriet på fiskebankerne sydvest for Færøerne. Storbritannien håndhævede sin blokade af Tyskland strengt, og pålagde skibe, som sejlede mellem Færøerne og Danmark, at anløbe Orkneyøerne, som lå indenfor ubådskrigszonen. Nogen færøske fartøjer blev sænkede under krigen, men ingen søfolk omkom. I lighed med Island, som også var en del af Kongeriget Danmark, ønskede Færøerne en sikker handelsrute mod vest til Nordamerika. Da over 3.000 færinger skrev under på en "adresse" til den britiske regering om en vestvendt handelsrute i 1917, udløste det en politisk krise i forholdet til Danmark, den såkaldte adressesag.

Imperiernes fald og dannelsen af nye nationalstater i Europa efter 1. verdenskrig skulle også påvirke Færøernes statsretslige stilling og den færøske selvstyrebevægelse. (Læs mere..)

Uge 32, 2021

Selvportræt, 1790

Élisabeth Vigée Le Brun (1755–1842) var en fransk maler, der malede talrige portrætter af europæiske adelige. Hendes værker hører stilmæssigt til klassicismen.

1783 blev Vigée Le Brun medlem af Académie de peinture et de sculpture med et værk i genren historisk allegori. Samme dag blev også Adélaïde Labille-Guiard (1749-1803) optaget som medlem. De mandlige ansvarlige var ganske vist imod optagelsen af Vigée Le Brun, men blev tvunget til det af Ludvig den 16., der handlede på sin kones opfordring. I august udstillede hun for første gang sine værker i en af akademiets parisiske saloner. I sommeren 1785 udstillede hun en række malerier på Académie Royale, der i det store og hele fik en positiv modtagelse. Også senere udstillinger blev vel modtaget. I 1788 organiserede hun souper grec, der var en af de selskabelige begivenheder i Ludvig den 16's regeringsperiode.

Der er bevaret 660 portrætter og 200 landskabsbilleder af Élisabeth Vigée-Le Brun dels i private samlinger, dels på flere store europæiske og amerikanske Museer. (Læs mere..)

Uge 33, 2021

Egeskov slot på Fyn

En herregård eller hovedgård var i Danmark en større gård, der tilhørte en adelsmand, og som var fri for almindelige skatter. Oprindelig var hovedgårdens stilling alene knyttet til ejerforholdet, senere blev skattefriheden knyttet til et vist jordtilliggende. Hovedgårde havde foruden egen jord et større eller mindre antal fæstegårde, hvis brugere (fæstere) var forpligtede til dels at betale landgilde til, dels at yde hoveri for hovedgårdens ejer. Et sådant samlet ejerskab af hovedgård med eller uden ladegård og fæstegårde betegnes som et gods. Senere fik gods en bredere betydning og betegner nu enhver gård af en størrelse over 24 tønder hartkorn.

Betegnelsen herregård stammer fra, at ejerne var herremænd, det vil sige mænd, der havde forpligtet sig til at gøre krigstjeneste for en herre – som oftest kongen. Efter middelalderen kom betegnelsen adel i brug om denne gruppe i samfundet. (Læs mere..)

Uge 34, 2021

Før-romersk jernalder i Nordeuropa (5. årh. – 1. årh f.v.t.); røde områder markerer den Nordiske gruppe, magenta markerer Jastorfkulturen

Førromersk jernalder eller keltisk jernalder betegner perioden fra ca. 500 f.v.t. til ca. 1 e.v.t. og omfatter den ældste del af jernalderen i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene i området nord for Rhinen. I hele dette område er der gjort arkæologiske fund, der viser at overgangen fra yngre bronzealder skete uden et afgørende kulturelt brud, men også at indflydelsen fra de keltiske Hallstatt og La Tène kulturer i Centraleuropa var meget stærk.

Adskillelsen af den tidlige jernalder i en før-romersk og romersk periode blev første gang foreslået af arkæologen Emil Vedel. I 1866 gjorde han en række fund på Bornholm, der i modsætning til fund fra de første århundreder e.v.t. ikke bar præg af en stærk romersk indflydelse. På det grundlag konkluderede han at dele af Nordeuropa endnu ikke var kommet i kontakt med Romerriget i begyndelsen af jernalderen. (Læs mere..)

Uge 35, 2021

De nye rekonstruktioner af guldhornene

Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik. De udgør emnet for Adam Oehlenschlägers digt af samme navn. Hornene blev fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i henholdsvis 1639 og 1734. I 1802 blev de stjålet og omsmeltet, men efter tegninger blev der i 1860 lavet et sæt rekonstruktioner som blev udstillet på Nationalmuseet. Efter at det i 1940'erne blev påpeget, at det første sæt rekonstruktioner ikke var korrekte, blev der både i 1945 og 1979 fremstillet nye sæt, som begge var snoede og mere korrekte i forhold til de originale tegninger og opmålinger. Rekonstruktionerne fra 1860 og 1979 er i dag udstillet på Nationalmuseet i København. (Læs mere..)

Uge 36, 2021

Sophie Magdalene Grams monogram ( S.M.G.) på dåbshimmel i Halsted Kirke

Sophia Magdalena Krag-Juel-Vind (1734–1810) var en dansk adelsdame, der i sin tid var landets største jordbesidder.

Hun var datter af overjægermester Carl Christian von Gram. Viet den 7. april 1752 til baron Jens Krag-Juel-Vind til JuellingeLolland. Efter sin mands død i 1776 videreførte Sophie Magdalene Baroniet Juellinge og Stamhuset Stensballegaard. Ved arv i 1799 af Grevskabet Frijsenborg blev hun landets største jordbesidder. Hun var i sit vinterpalæ på Kongens Nytorv salonværtinde for landets mest indflydelsesrige kredse samt for de udenlandske ambassadører, og da hun stod hoffet nær, var hun en personlighed, hvis kontakter og udsagn blev tillagt politisk vægt og indflydelse. (Læs mere..)

Uge 37, 2021

The Corrs til en koncert.

The Corrs er et irsk folkrockband, der kombinerer poprock med traditionel keltisk musik. Bandet består af fire søskende Andrea (forsanger, tinwhistle), Sharon (violin, baggrundsvokal), Caroline (trommer, klaver, bodhrán, baggrundsvokal) og Jim Corr (guitar, klaver, baggrundsvokal). De stammer fra Dundalk, County Louth i Irland.

The Corrs har udgivet seks studiealbums og adskillige singler, som har nået platincertificering i flere lande. Talk on Corners, deres indtil videre mest succesfulde album, nåede multi-platinstatus i Australien og i Storbritannien var albummet det bedst sælgende i 1998. Bandet er et af blot en håndfuld kunstnere, der har haft to positioner i toppen af UK album charts, med Talk on Corners som nummer et og Forgiven, Not Forgotten som nummer to. Sidstnævnte blev det næstbedst sælgende album i Australien efter Alanis Morissettes Jagged Little Pill. Deres tredje studiealbum, In Blue, nåede nummer to i 17 lande. (Læs mere..)

Uge 38, 2021

Kranium af neandertaler.

Neandertalere var fortidsmennesker, hvis spor er fundet i Europa og Asien. De opfattes enten som en egen art, Homo neanderthalensis, eller som en underart af Homo sapiens: Homo sapiens neanderthalensis, og er sandsynligvis udviklet fra arkaisk Homo sapiens, også kendt som Homo heidelbergensis.

Arten anses for opstået for omkring 250.000 år siden og eksisterede frem til for ca. 25.000-30.000 år siden. Dele af neandertalernes genom lever dog videre i nutidens Homo sapiens.

Fra 1856 er der fundet skeletrester fra over 275 individer fra mere end 70 steder. Evolutionsmæssigt var neandertalerne menneskets nærmeste slægtninge. (Læs mere..)

Uge 39, 2021

Vinterberg ved Filmfestivalen i Berlin i 2010

Thomas Vinterberg (født 1969) er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Han blev uddannet fra Den Danske Filmskole i København i 1993, hvor han dimitterede med kortfilmen Sidste omgang og han har siden instrueret flere store filmsuccesser såsom De største helte (1996), Festen (1998), Submarino (2010), Jagten (2012) og Druk (2020), hvilket har indbragt ham Oscar-, Golden Globe-, BAFTA, Cannes-, Bodil- og Robert-nomineringer og priser. Vinterbergs seneste film Druk fra 2020 er den indtil videre største succes, da filmen modtog stor international anerkendelse, og i 2021 indbragte Vinterberg sin første Oscar for bedste internationale film samt en nominering for "Bedste instruktør" som den første dansker nogensinde. (Læs mere..)

Uge 40, 2021

Nicolas Winding Refn

Pusher er en dansk gangsterfilm fra 1996 af Nicolas Winding Refn. Filmen følger narkohandleren Frank, der bliver taget af politiet under en heroinhandel og kommer i stor gæld til jugoslaven Milo. Filmen følger Frank i hans desperate forsøg på at skaffe de penge, han skylder, mens presset på ham vokser. Pusher er Refns debutfilm og markerer hans kunstneriske gennembrud. Manuskriptet er skrevet af Refn i samarbejde med Jens Dahl. Hovedrollerne er spillet af Kim Bodnia, Zlatko Burić, Laura Drasbæk, Mads Mikkelsen og Slavko Labović. Skuespillerne Levino Jensen, Thomas Bo Larsen, Lars Bom og Gordon Kennedy havde mindre roller. Filmen er anset som den første dansksprogede gangsterfilm. Den blev et gennembrud for Refn og flere af de medvirkende skuespillere, herunder Mikkelsen og Burić.(Læs mere..)

Uge 41, 2021

Rolls-Royce Merlin

Rolls-Royce Merlin er en britisk vandkølet 12-cylindret V-motor med 27 liter slagvolumen til anvendelse i fly. Rolls-Royce designede motoren som et privatfinansieret projekt og startede den første prototype i 1933. Den blev kaldt Merlin ("dværgfalk"), eftersom alle firmaets stempel-flymotorer var opkaldt efter rovfugle.

Den første produktionsudgave af motoren var klar i 1936. De første operative fly, der trådte i tjeneste med en Merlin var Fairey Battle, Hawker Hurricane og Supermarine Spitfire. Der blev produceret flere Merlins til det tunge firemotors bombefly Avro Lancaster end til noget andet fly; ikke desto mindre bliver Merlin hovedsageligt associeret med Spitfire. En serie hurtige videreudviklinger, presset igennem af krigstidens krav, forbedrede motorens levetid og ydelse markant.

Merlinen var en af de mest succesfulde flymotorer fra 2. verdenskrig, men blev efter krigen fortrængt af Rolls-Royce Griffon, mens Merlinen endnu blev produceret til civile passagerfly og militære transportfly. Produktionen blev indstillet i 1950, efter at der var leveret i alt 160.000 motorer. (Læs mere..)

Uge 42, 2021

Owain Glyndŵrs segl

Owain Glyndŵr (født ca. 1359, død ca. 1414) var en walisisk leder og den sidste indfødte waliser med titlen prins af Wales. Han indledte et voldeligt og langtrukkent oprør mod England om herredømmet i Wales, hvilket mislykkedes.

Den 16. september 1400 indledte Owain et walisisk oprør mod Henrik 4. af England. I første omgang lykkedes oprøret, og han fik hurtigt kontrol over en stor del af Wales og erobrede flere store borge. Oprøret kom dog under pres og. blev til sidst slået ned af den engelske overmagt. Owain blev drevet på flugt fra sine fæstninger i 1409, men undgik at blive fanget. Sidst han blev set var i 1412. To gange afslog han tilbud om benådning fra den nye konge Henrik 5. af England, og på trods af en stor dusør blev Owain aldrig forrådt til englænderne.

Glyndwr bliver portrætteret i Shakespeares skuespil Henry IV, Part 1 som Owen Glendower, en vild eksotisk mand, der bliver styret af magi og følelser.

Ved sin død fik Owain en mytisk status som en helt, der venter på at vende tilbage for at befri sit folk. I 1800-tallet genskabte Cymru Fydd-bevægelsen ham som fader til walisisk nationalisme. (Læs mere..)

Uge 43, 2021

Ruiner i den gamle hovedstad Ayutthaya (2004).

Thailands historie adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at landet aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma, og den japanske besættelse under 2. verdenskrig, har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet.

Der er fundet spor af menneskelig bosættelse i Thailand, som er 40.000 år gamle. Efter at mon-folket havde haft et rige i det nordlige Thailand, blev det første thai-rige, Sukhothai, dannet 1238 af indvandrere fra det sydlige Kina. Under kong Ramkamhaeng blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog indført, og theravadabuddhismen blev statsreligion.

Et nyt rige, Ayutthaya, opstod i 1300-tallet og overtog efterhånden magten i området. I 1500-tallet begyndte europæerne at lave handelsaftaler med Ayutthaya. Efterhånden blev dette og andre små bystater for svage, og et samlet Thailand blev dannet i 1782.

Thailand har siden overgang til konstitutionelt monarki i 1932 afholdt en række demokratiske valg, fået ny forfatning og oplevet statskup, begge omkring en snes gange. (Læs mere..)

Uge 44, 2021

Noomi Rapace spiller Lisbeth Salander i filmatiseringen af Mænd der hader kvinder.

Mænd der hader kvinder (originaltitel: Män som hatar kvinnor) er en kriminalroman skrevet af den svenske journalist og forfatter Stieg Larsson. Ved sin død i november 2004 efterlod Larsson tre ikke hidtil udgivne kriminalromaner, som blev til Millennium-serien. Mænd der hader kvinder er første bind i denne serie; en kriminaltrilogi om makkerparret Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander. Romanen udkom i Danmark den 15. juni 2006 under det århusianske forlag Modtryk.

Historien begynder i Stockholm, hvor Mikael Blomkvist taber en sag om bagvaskelse til forretningsmanden Hans Erik Wennerström. For at komme oven på igen holder Mikael et års pause på sit magasin, Millennium. Han påtager sig opgaven at skrive den velhavende familien Vangers historie, men ender i et ondskabsfuldt familiedrama, der involverer en seriemorder. Under opklaringen af mysteriet får Blomkvist assistance af hackeren Lisbeth Salander, der også har sit eget mål.

Romanen har haft stor succes rundt om i verden. I Danmark har trilogien solgt over en million eksemplarer, mens den i Skandinavien har solgt over tre millioner eksemplarer. I 2006 modtog romanen Glasnøglen for "Nordens bedste kriminalroman".

Bogen er i lighed med resten af Millennium-serien filmatiseret med Michael Nyqvist og Noomi Rapace i hovedrollerne.(Læs mere..)

Uge 45, 2021

Indfødte fra Salomonøerne viser vej for amerikanske marinesoldater, som forfølger japanske styrker på Guadalcanal i november 1942.

Carlsons patrulje var en operation i Stillehavskrigen under anden verdenskrig, som blev udført af det amerikanske 2. marineraiderbataljon. Evans Carlson havde kommandoen under operationen, som indgik i slaget om Guadalcanal mod japanske hærstyrker fra 6. november til 4. december 1942. De amerikanske marinesoldater angreb styrker under kommando af Toshinari Shōji, som var på flugt fra et omringningsforsøg ved Koli Point på Guadalcanal og forsøgte at slutte sig til japanske hærenheder på den anden side af den amerikanske stilling ved Lunga Point.

I en række træfninger mellem små styrker dræbte 2. raiderbataljon i løbet af 29 dage næsten 500 japanske soldater, mens den selv mistede 16 soldater. Undervejs erobrede raiderbataljonen en japansk kanon, som havde generet Henderson Field, den allierede flyveplads ved Lunga Point på Guadalcanal. (Læs mere..)

Uge 46, 2021

Cannabis fremstilles af blandt andet Cannabis sativa.

Cannabis bruges som en betegnelse for rusmidler og medicin, fremstillet af hamp-planten (Cannabis sativa eller Cannabis indica). Forskellige dele af planten kan spises, ryges eller indtages på anden vis. Planten indeholder flere psykoaktive substanser, såkaldte cannabinoider, hvoraf den mest kendte er tetrahydrocannabinol (THC). Derudover indeholder planten også en række ikke-psykoaktive cannabinoider hvoraf cannabidiol (CBD) af den mest kendte.

De almindeligste produkter af cannabis er i fermenteret og presset form som hash samt som løse topskud/blade under betegnelser som marihuana og skunk.

Brugen af cannabis som rusmiddel kendes fra oldtiden i blandt andet Kina og andre dele af Asien, hvor planten naturligt hører hjemme. I oldtidens Grækenland omtales brugen af blandt andet Homer og Herodot. Den var i middelalderen kendt i Europa, og efter opdagelsen af Amerika blev planten indført til Sydamerika. I Vesteuropa blev hash kendt i første halvdel af 1800-tallet, hvor forfattere som Dumas og Baudelaire skildrer brugen af hash i nogle af deres værker.

I Danmark er alle dele af cannabisplanter (undtagen frø og stængler) ulovlige. Der har i en årrække været diskussion, om dette skal ændres, og der er fra 2010'erne godkendt visse præparater af cannabis til medicinske formål. (Læs mere..)

Uge 47, 2021

Kong Christian 9.

Christian 9. (født 8. april 1818, død 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864.

Han voksede op som en yngre søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og tilhørte dermed en fjern sidelinje af det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3. I 1852 blev han imidlertid udset til tronfølger i det danske monarki, da Frederik 7. ikke havde arvinger, og man derfor måtte forvente at den oldenborgske slægts hovedlinje snart ville uddø. Ved Frederik 7.'s død i 1863 besteg han tronen som den første danske konge af den glücksburgske (lyksborgske) linje af den oldenborgske slægt. Han tog som valgsprog: Med Gud for Ære og Ret.

Hans regeringstid blev præget af nederlaget i den Anden Slesvigske Krig i 1864 og tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans regeringsår var domineret af Forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først ved Systemskiftet i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.

Christian giftede sig i 1842 med sin halvkusine prinsesse Louise af Hessen. Deres seks børn giftede sig ind i flere af Europas fyrstehuse og skaffede Christian 9. tilnavnet Europas svigerfar. (Læs mere..)

Uge 48, 2021

Flydende oxygen ved kogepunktet

Ilt eller oxygen er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8. Det er en del af gruppen af chalkogener i det periodiske system, og er et stærkt reaktivt ikkemetal og et oxidationsmiddel, som nemt danner kemiske forbindelser (især oxider) med de fleste andre grundstoffer. Rangeret efter masse er oxygen det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium. Ved almindelig temperatur og tryk danner to iltatomer en kemisk binding og danner iltallotropen dioxygen, der er en farveløs og lugtfri diatomisk gas med den kemiske formel O2. Diatomisk oxygen udgør 20,8% af Jordens atmosfære. Iltniveauet i atmosfæren er dog på vej nedad på verdensplan, hvilket muligvis skyldes afbrænding af fossile brændstoffer. Ilt er det mest forekommende grundstof i jordskorpen rangeret efter masse, da oxidforbindelser såsom siliciumdioxid udgør næsten halvdelen af skorpens masse. (Læs mere..)

Uge 49, 2021

Havertz for Tyskland i 2019

Kai Havertz (født 11. juni 1999) er en tysk professionel fodboldspiller, som spiller for den engelske klub Chelsea og for det tyske landshold. Da Havertz debuterede for Bayer Leverkusen i 2016, blev han klubbens yngste debutant nogensinde i Bundesligaen, og han var også deres yngste målscorer nogensinde, da han scorede sit første mål. Han var ligeledes den yngste spiller, der nåede milepæle for 50 og 100 ligakampe i den tyske Bundesliga. (Læs mere..)

Uge 50, 2021

Star Wars: The Rise of Skywalker

Star Wars: The Rise of Skywalker også kendt som Star Wars: Episode IX – The Rise of Skywalker, er en amerikansk science fiction-film fra 2019, der er instrueret af J.J. Abrams efter manuskript af ham selv og Chris Terrio. Filmen er den niende spillefilm i Star Wars-sagaen og den tredje film i den tredje trilogi efter Star Wars: The Force Awakens (2015) og Star Wars: The Last Jedi (2017). Filmen handler om Rey, Finn og Poe Dameron, der leder Modstandsbevægelsen i en sidste kamp mod Kylo Ren og Den første orden, der støttes af den tilbagevendte kejser Palpatine. Mange af de medvirkende er de samme som i de to foregående film. (Læs mere..)

Uge 51, 2021

En vølve på et færøsk frimærke.

En vølve (eller vala, spákona) betegner i den nordiske religion både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur i flere myter. Som kultspecialist blev vølven tillagt spådomsevner og kundskaber i sejd. Indtil religionsskiftet nød vølverne stor respekt, men senere blev de associeret med skadevoldende magi. I middelalderen fik ordet vølve betydningen heks.

I vikingetiden var en vølve gerne en ældre kvinde, der havde løst sig selv for de slægtsbånd, der normalt havde afgørende betydning i det norrøne ættesamfund. Hun rejste rundt i landet med sit følge af unge hjælpere og blev tilkaldt i krisesituationer. Hun besad en umådelig autoritet og blev vel betalt for sine ydelser.

Vanerne rådede for sejd og frugtbarhed, og da gudinden Freja var af vaneslægt, var det hende, der lærte Odin og de andre aser op i sejdkunst. I kvadet "Ynglingatal" kaldes hun 'blotgydje'. Ud over i denne tekst kendes vølven også fra digtet "Vølvens spådom" i Ældre Edda. (Læs mere..)

Uge 52, 2021

Alauda arvensis

Sanglærken (Alauda arvensis) er en spurvefugl på cirka 18 centimeter, der forekommer spontant i Europa, Nordafrika og dele af Asien og desuden er introduceret til andre verdensdele. Lærken er en af Danmarks almindeligste fugle, hvor den som oprindelig græssteppefugl har formået at tilpasse sig det åbne kulturlandskab.

Sanglærken er på oversiden brunt stribet med lyse fjerkanter. Halsen og brystet er gråbrune med tætte mørkebrune pletter, der fortsætter langs bugens sider. Resten af undersiden er gråhvid. Hannen rejser ofte issefjerene til en lille top, der dog ikke er så lang og spids som hos toplærken.

Oversiden af svingfjerene er mørkebrune med lysebrune kanter og oversiden af vingen har en hvidlig bagkant, mens undersiden af vingen er gråhvid. (Læs mere..)