Wikipedia:Ugens artikel/2021

Ugens artikel-arkiv
4. kvartal 20052006200720082009201020112012201320142015201620172018201920202021

I dag er det torsdag, 24. juni 2021; klokken er 19:42 (UTC)

Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.

Uge 1, 2021

Sanders i marts 2020

Bernard "Bernie" Sanders (født 1941 i Brooklyn, New York City) er en amerikansk senator og tidligere Medlem af Repræsentanternes Hus for delstaten Vermont, samt tidligere præsidentkandidat, der var opstillet til Det Demokratiske Partis kandidatnominering til præsidentvalget i november 2016 og præsidentvalget i november 2020. Han er det længst siddende partiuafhængige medlem af den amerikanske Kongres i historien.

Fra 1981 til 1989 var Sanders partiuafhængig borgmester i delstaten Vermonts største by, Burlington. I 1988 stillede han som partiuafhængig kandidat op ved valget til Repræsentanternes Hus i Vermonts eneste kongresdistrikt, dog uden at blive valgt. (Læs mere..)

Uge 2, 2021

Lithium

Lithium (fra græsk: λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3. Det er et blødt, sølv-hvidt metal tilhørende gruppen af alkalimetaller i det periodiske system. Ved standardbetingelser er det det letteste metal og det faste grundstof med mindst massefylde. Lithium er, som alle alkalimetaller, stærkt reaktivt og brændbart, og af denne grund opbevares det normalt i mineralolie. Når det skæres åbent, udviser det en metallisk glans, men ved kontakt med fugtig luft korroderer overfladen hurtigt til en mat, sølvgrå farve og senere falmet sort. På grund af dets høje reaktivitet forekommer lithium aldrig frit i naturen, men i stedet kun i forbindelser, som normalt er ioniske. Lithium forekommer i en række pegmatitiske mineraler, men på grund af dets opløselighed som en ion er det til stede i havvand og udvindes typisk fra saltlager og ler. På kommercielt niveau isoleres lithium elektrolytisk fra en blanding af lithiumklorid og kaliumklorid. (Læs mere..)

Uge 3, 2021

Mary Poppins

Mary Poppins er en filmmusical fra 1964 produceret af Disney-studierne. Den er baseret på P.L. Travers' bogserie af samme navn og blev instrueret af Robert Stevenson. Filmen er lavet i en speciel musical-tegnefilm-stil (som Stevenson gentog syv år senere i Hokus Pokus Kosteskaft). Mary Poppins er en barnepige med magiske evner, som kommer til en dysfunktionel familie i London og bruger sine evner til at give familien nye kræfter. Hovedrollerne spilles af Julie Andrews og Dick Van Dyke.

Mary Poppins havde premiere den 27. august 1964. Den fik en strålende modtagelse og fik i alt 13 Oscar-nomineringer, hvilket er rekorden for en Disney-film. (Læs mere..)

Uge 4, 2021

Fordelingen af tektoniske plader i dag.

Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton = "bygningshåndværker") er en geologisk teori om, at Jordens ydre, faste del (lithosfæren) er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden, idet pladerne så at sige flyder afsted på den underliggende flydende asthenosfære. Teorien beskæftiger sig med forhold som: oceaners dannelse og forsvinden, årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldning af stenmaterialet i bjergkæder, fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie. Erkendelsen af pladetektonikken fremstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: De dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang. Det tektoniske kredsløb startede for 3,3 milliarder år siden.(Læs mere..)

Uge 5, 2021

Skulptur af Kong Hans udført omkr. 1530 af Claus Berg til altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense

Hans (født 2. februar 1455 i Aalborg, død 20. februar 1513 sammesteds) var konge af Danmark fra 1481 til 1513, af Norge fra 1483 til 1513 og af Sverige fra 1497 til 1501. Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg.

Hans var gift med Christine af Sachsen, og sammen fik de fem eller seks børn.

Da Hans blev konge, var han den første danskfødte prins i over 100 år til at blive konge af Danmark.

Skønt Hans' far havde sørget for, at sønnen allerede som barn var blev udpeget til tronfølger på møder, der repræsenterede de tre nordiske riger, og tillige også var blevet udset til efterfølger i hertugdømmerne, så var det efter Christian 1.'s død i 1481 kun i Danmark, at Hans forholdsvis gnidningsfrit kunne overtage tronen. I Norge lykkedes det først efter en del forhandlinger og stridigheder for Hans at blive anerkendt som konge i 1483, og samme år blev han også hyldet i hertugdømmerne, men i Sverige udviklede forhandlingerne om overdragelse af kongeværdigheden til Hans sig til et spil om, hvor meget eller lidt magt kongen skulle have, og først da svenskerne blev trætte af rigsforstanderen Sten Sture den ældre i 1497 så Hans en mulighed for at slå til, og efter at Hans' styrker havde nedkæmpet den bevæbnede bondehær i Dalarne i september 1497, kunne Hans endelig blive kronet til svensk konge i november 1497, hvorved de tre riger igen var samlet under den samme krone.(Læs mere..)

Uge 6, 2021

Coat of arms of Albania.svg

Albanien er en suveræn stat i Sydøsteuropa. Albanien er en parlamentarisk republik. Landets hovedstad, Tirana, er dets finansielle og industrielle centrum med en befolkning på næsten 800.000 ud af omkring 2,9 millioner albanere.

Det har en kyst til Adriaterhavet i vest og sydvest. Landet er mindre end 72 kilometer fra Italien over Otrantostrædet, som forbinder Adriaterhavet til det Ioniske Hav. Det moderne 28.748 km2 store Albanien var en del af de romerske provinser Dalmatia, Macedonia og Moesia Superior. Efter Det Osmanniske Riges kollaps i Europa ovenpå Balkankrigene, erklærede Albanien sig uafhængigt i 1912 og blev anerkendt det følgende år. (Læs mere..)

Uge 7, 2021

Dyrkede kartoffelplanter

Kartoffel (Solanum tuberosum) er en 25-100 cm høj urt, der er almindeligt dyrket for sine store, stivelsesholdige rodknolde. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder. De overjordiske dele af planten er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.

Kartoflen er en énårig urteagtig plante med opret vækst. Bladene sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. Blomsterne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. Frugterne er store, grønne eller violette bær. Kartoffelplantens knolde sidder på de underjordiske stængler. .

Kartoflen stammer fra Sydamerika, og spanierne bragte dem med til Europa i 1400-tallet, hvorfra de langsomt blev udbredt over hele verdensdelen samt i Orienten. Den kom først til Danmark med de franske huegenotter og de såkaldte kartoffeltyskere i 1700-tallet. I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der – sammen med ris og pasta – af Fødevarestyrelsen anbefales at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.

Hofmansgave på Fyn ligger Danmarks eneste kartoffelmuseum. Det blev i 2000 indviet på initiativ fra Danmarks Kartoffel Råd og Otterup Kartoffellaug. Museet viser, hvordan kartoffeldyrkningen fandt sted i Danmark fra omkring 1930 og op til år 2000. (Læs mere..)

Uge 8, 2021

Dnepr i Kijev

Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr) er en flod i det østlige Europa. Dnepr udspringer på de sydlige skråninger af Valdajhøjderne i Smolensk oblast, Rusland, og udmunder i Dnepr-Buh flodmundingen ved Sortehavet. Områder i tre stater indgår i Dneprs afvandingsområde, den største del i Ukraine. De største af Dnepr-flodsystemets bifloder er Sozj, Desna, Psel, Bjarézina, Pripjat og Inhulets. Dnerpflodsystemet et et af de største afvandingsområder i Europa og er den tredje længste flod i Europa. (Læs mere..)

Uge 9, 2021

Marge og Homer

Marge Simpson er en fiktiv hovedperson i den animerede tv-serie The Simpsons og en del af den familie, som serien handler om. Skuespilleren Julie Kavner lægger stemme til hende. Marge debuterede med resten af familien på tv i The Tracey Ullman Show-kortfilmen Good Night den 19. april 1987.

Figuren blev skabt af tegneren Matt Groening, mens han ventede i lobbyen på James L. Brooks' kontor. Groening blev bedt om et udkast til en række kortfilm baseret på hans tegneserie Life in Hell, men i stedet besluttede han sig for en hel række tegneseriefigurer. Han navngav Marge efter sin mor, Margaret Groening. Efter at Familien Simpson havde medvirket på The Tracey Ullman Show i tre år, fik de deres egen serie på FOX, som fik premiere 17. december 1989.

Marge er den velmenende og yderst tålmodige moder i Simpson-familien.(Læs mere..)

Uge 10, 2021

Agnes Slott-Møller, 1900. Fotograf: Frederik Riise

Agnes Slott-Møller (1862–1937) var en dansk kunstmaler og billedhugger, som var påvirket af italiensk kunst før renæssancen, prærafaelitterne og den engelske Arts and Crafts-bevægelse i sin billedbehandling og stil. Motivkredsen fandt hun i danske folkeviser, dansk middelalderhistorie og nyere historie. Hun var aktiv i kvindepolitiske, nationale og kunstneriske organisationer. Med sin mand, maleren Harald Slott-Møller, fik hun to børn, hvoraf det ene døde i sit første leveår.

Agnes Slott-Møller havde en stor overbevisning om vigtigheden af sit kunstneriske virke. Hendes overbevisning gjorde at hun aldrig gik på kompromis, og at hun kastede sig ud i adskillige opslidende debatter, der efterfølgende medførte at hun efter 1900 levede en mere afsondret tilværelse på den danske kunstscene. (Læs mere..)

Uge 11, 2021

Central line-tog på Lancaster Gate

London Underground (også kaldet the Underground og the Tube) er et metrosystem, der betjener store dele af Storlondon og dele af naboområderne.

Integreret i systemet er verdens første underjordiske jernbane, der åbnede i 1863, samt den første undergrundsbane drevet med elektriske tog, siden 1890. Netværket er nu udvidet til 11 baner og transporterede i 2015–16 1,34 milliarder passagerer, hvilket gør det til verdenens 11. travleste metrosystem.

De første tunneller blev anlagt lige under terrænniveau ved cut-and-cover-metoden. Senere blev mindre, nærmest cirkulære tunneller (tubes) udgravet i et dybere niveau. Systemet betjener 270 stationer og har 400 km spor. På trods af sit navn er kun 45 % af systemet beliggende i tunneller. Derudover dækker The Underground ikke det meste af de sydlige dele af Storlondon.

De tidlige dybtliggende baner, der oprindeligt var ejet af adskillige private selskaber, blev samlet og markedsført som UNDERGROUND i begyndelsen af det 20. århundrede og fusionerede sidenhen med de højereliggende baner under overfladen og busselskaber i 1933 for at danne London Transport. I 2015 var 92 % af driftsomkostningerne dækket af passagerindtægter. (Læs mere..)

Uge 12, 2021

Janus la Cour, Fritz' fotografiske Atelier

Janus la Cour (1837–1909) var en dansk landskabsmaler. Ifølge kunsthistoriker Poul Anker Bech overgik La Cour de klassiske guldaldermalere, når det angik teknisk naturalisme. Det er kendetegnet for la Cour, at han aldrig malede personer ind i sine landskabsmalerier. La Cour var tro mod guldalderens malestil og modtog ikke de nye kunststrømninger i tiden. La Cour er kendt som "stilhedens maler".

La Cours talent blev opdaget tidligt, og efter at have fået privatundervisning i en periode i Aarhus kom han på Kunstakademiet i 1857. Allerede i 1855 udstillede han første gang på Forårsudstillingen. Han boede i perioden 1861-1888 hos P.C. Skovgaard og havde atelier hos denne, hvilket sammen med en række rejser, særligt til Italien og Schweiz, påvirkede hans kunst.

Han blev anerkendt i sin tid og efterlod sig 871 registrerede malerier. Flere af dem er i de senere år solgt for pæne priser. Han er udstillet på en række museer i Danmark. (Læs mere..)

Uge 13, 2021

Linje 250S på Rosenørns Allé.

Linje 250S er en buslinje i København, der kører mellem Bagsværd St. og Dragør Stationsplads. Strækningen mellem Bagsværd St. og Gladsaxe Trafikplads betjenes kun i myldretiderne. Linjen er en del af Movias S-busnet og er udliciteret til Keolis, der driver linjen fra sit garageanlæg ved Stamholmen. I 2019 havde den ca. 2,2 mio. passagerer.

Linje 250S blev oprettet mellem Buddinge St. og Københavns Lufthavn 25. september 1994. Ved oprettelsen erstattede den linje 64, 74E og 163E. I 2008 blev den omlagt, så den i stedet for at køre til lufthavnen kom til at køre til Islands Brygge. Herfra forlængedes den i 2012 til Bella Center St. I forbindelse med åbningen af metrostrækningen Cityringen i 2019 blev linjen omlagt på Amager til at køre til Dragør Stationsplads i stedet for til Bella Center St. Desuden blev den omlagt via Nørrebro St. i stedet for via Bispeengbuen. Endelig blev den omlagt til Gladsaxe Trafikplads med forlængelse til Bagsværd St. i myldretiderne i stedet for til Buddinge St.

Fra 3. april 2001 til 21. oktober 2012 blev linjen betjent af dobbeltdækkerbusser. De kørte også på enkelte andre linjer i Hovedstadsområdet, men linje 250S blev både den første og sidste linje til at have dem.(Læs mere..)

Uge 14, 2021

Peter AG Nielsen i 2009

Gnags er en dansk rockgruppe, som har eksisteret siden 1966. Gruppen har gennem tiden haft flere udskiftninger af musikere (besætningen var dog fast i perioden 1981-96), men i hovedparten af bandets eksistens har Peter A.G. Nielsen været forsanger og tekstforfatter.

Gnags har gennemgået en del stilskift siden starten, fra kopimusik i 1960'erne over folkemusikpræget rock med politisk indhold i 1970'erne, punk- og new wave-inspiration i slut-1970'erne og de tidlige 1980'ere til en meget rytmisk funderet og lettere reggae- og verdensmusik-inspireret musikstil, der har været karakteristisk for bandets sound siden begyndelsen af 1980'erne. Gnags er kendt for sange som "Under bøgen" (1978), "Rytmehans" (1980), "Slingrer ned ad Vestergade" (1983), "Vilde kaniner" (1984), "Danmark" (1986) og "Mr. Swing King" (1989), med flere. (Læs mere..)

Uge 15, 2021

Operahuset i Sydney er Jørn Utzons mest berømte værk.

Jørn Utzon (1918–2008) var en dansk arkitekt, som i 2003 modtog Pritzker-prisen. Han er verdenskendt for at have tegnet Sydney Opera House, der er en af de mest kendte bygninger i verden. Da operahuset i 2007 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, blev Utzon den anden person i verden, der opnåede denne ære i levende live.

Utzon opdagede funktionalismen, da han i 1930 med sin familie besøgte Stockholmudstillingen, som gjorde et stort indtryk på ham. 1937-1942 blev han uddannet arkitekt, og kort efter rejste han til Stockholm, der var centrum for skandinavisk arkitektur. Her mødte han andre unge talenter som Arne Jacobsen, Tobias Faber, Alvar Aalto og Arne Korsmo.

Efter krigen rejste Utzon over store dele af verden og blev inspireret af de lokale traditioner. Sammen med Korsmo tegnede han en række billige midlertidige boliger, som der var god brug for efter krigens ødelæggelser. Hans karriere tog imidlertid en markant drejning, da han i 1957 vandt konkurrencen om det nye operahus i Sydney. Utzon var aldrig på stedet for bygningen, hvis opførelse var en kompliceret sag på grunde af de store skaller, der er bygningens centrale element. Utzon fik ideen til løsningen heraf, og projektet kunne færdiggøres. Der opstod dog uoverensstemmelser mellem Utzon og Sydneys bystyre, så han forlod projektet i 1966, og den færdige bygning mangler flere elementer fra Utzons ide, primært i interiøret.

Udover Operahuset tegnede han også andre store projekter. I Danmark var et af hans største projekter Bagsværd Kirke, der stod færdig i 1982. Han tegnede også flere enfamilieshuse, og hans overordnede mål var at bygningerne skulle kunne bruges, hvad enten det var til parlamentsbygninger, kirker, musik, kultur, eller boliger som almindelige mennesker kunne bo i. (Læs mere..)

Uge 16, 2021

Sylvanus G. Morley omkring 1912, ved mayaruinerne i Copán, Honduras

Sylvanus Morley (1883−1948) var en amerikansk arkæolog, epigraf og mayaforsker, hvis arbejde havde stor betydning for udforskningen af den præcolumbianske mayakultur i det tidlige 20. århundrede.

Morley er særlig kendt for sine omfattende udgravninger af mayabyen Chichen Itza, som han stod for på vegne af Carnegie Institution. Han udgav også flere store sammenfatninger og afhandlinger om mayaskriftsystemet og skrev populære beretninger om mayaerne.

Blandt sine samtidige var "Vay" Morley en af sin tids førende mesoamerikanske arkæologer. Selv om nyere udvikling inden for området har ført til genevaluering af hans teorier og arbejde, refereres der stadig til hans udgivelser, særligt dem der omhandler Mayakalenderens inskriptioner. Som leder af forskellige projekter sponseret af Carnegie Institution var han ansvarlig for og opmuntrede mange andre, der senere fik succesrige selvstændige karrierer. Hans engagement og entusiasme for mayaforskningen var medvirkende til at sikre nødvendige sponsorater til de projekter, der senere blotlagde mange oplysninger om den gamle mayakultur. (Læs mere..)

Uge 17, 2021

Yngre husmand og hustru, omkring 1915

En husmand er indehaveren af et husmandssted, der er betegnelsen for de mindste landbrugsejendomme.

I 1700-tallet var de fleste husmandssteder på under fem tønder land. Omkring år 1900 var et husmandssted en ejendom på højst 15 tønder land og med mindre end én tønde hartkorn.

De fleste husmænd var fæstehusmænd eller lejehusmænd. Efter 1850 steg antallet af selvejere. Ved jordlovene fra 1919 opstod begrebet statshusmænd. Her lejede husmændene statsejet jord, der blev administreret af Statens Jordlovsudvalg.

I 1700-tallet og 1800-tallet var husmandsbrugene så små, at en familie ikke kunne leve af dem. De fleste husmænd måtte arbejde som daglejere (landarbejdere). Andre var fiskere eller håndværkere (fx smede). Læreren (degnen) var også husmand: han drev et lille landbrug, der var ejet af sognet (kommunen).

Andre husmandsbrug blev brugt til aftægt (pension). Præsteenker fik tildelt et enkesæde, der som regel var et husmandsbrug. I 1700-tallet blev nogle husmandsbrug brugt som aftægtsboliger for tidligere gårdmænd.(Læs mere..)

Uge 18, 2021

Margrete 1.

Margrete 1. (1353–1412) var regent af Danmark (1375–1412), dronningkonsort af Norge (1363–1380) og af Sverige (1363–1364) gennem sit ægteskab med Håkon 6. af Norge. Hun tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, efter at hun gennem ambitiøse politiske bestræbelser fik etableret Kalmarunionen, der kom til at holde i over hundrede år.

Margrete var den yngste datter af Valdemar Atterdag. Hun var en praktisk og tålmodig administrator og diplomat, men havde høje forventninger og en stærk vilje om at forene Skandinavien under den samme krone for at kunne modstå og bekæmpe Hanseforbundet. Margrete blev efterfulgt en række mindre kompetente monarker på trods af hendes forsøg på at uddanne sin arving, Erik af Pommern og hans brud, Philippa af England. Særligt Philippa var en dygtig elev, som dog døde i en ung alder. Det endte med, at den union, som Margrete havde kæmpet så hårdt for, efter fem unionskonger gik i opløsning.

Nogle historikere har kritiseret Margrete for at favorisere Danmark og være for autokratisk, selvom hun generelt er højt anset i Norge og respekteret i Danmark og Sverige. Hun blev beskrevet i et negativt lys af samtidige religiøse krøniker, da hun ikke var bange for at undertrykke kirken for at styrke kronens magt.

I Danmark er hun kendt som Margrete 1. for at adskille hende fra den nuværende dronning. (Læs mere..)

Uge 19, 2021

Musvit

Musvitten (latin: Parus major) er en spurvefugl i mejsefamilien og en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by. Den regnes for at være Danmarks femtemest almindelige fugl og er også almindelig som træk- og vintergæst fra Skandinavien, Finland og Baltikum. Musvitten er i øvrigt udbredt i hele Europa, Mellemøsten, nordlige og centrale Asien og dele af Nordafrika.

Tidligere blev en række underarter anset for at høre til musvit-arten, men nylige DNA-undersøgelser har vist, at disse andre underarter er anderledes end musvitten, og siden 2005 er der fastsat to andre arter, hvortil disse underarter hører: Grå musvit, der er udbredt i det sydlige Asien, og lille musvit, der findes i det østlige Rusland, Japan og andre dele af det østlige Asien. Musvitten er dog klart den talmæssigt mest udbredte art i parus-slægten. (Læs mere..)

Uge 20, 2021

Quechua kvinde og barn i Andesbjergene i Peru

Amerikas oprindelige folk (indianere og inuitter) er de folkeslag som har beboet de amerikanske kontinenter fra før den europæiske kolonisering.

Den første befolkning af det amerikanske kontinent skete formentlig for ca. 14.000 år siden da jæger-samler grupper krydsede Bering-landbroen i den sidste del af Wisconsin-istiden. Ganske hurtigt spredtes disse første befolkninger sig gennem Amerika og etablerede sig især langs vestkysten. Omkring 3000 fvt. opstod komplekse civilisationer i Mesoamerika (olmekerne, maya, zapotekere) og Sydamerika (caral supe, norte chico, chavín). Indianske civilisationer i Mesoamerika udviklede et højt teknologisk stadie og opfandt selvstændige skriftformer, matematik og skabte monumental arkitektur.

Den måske første kontakt mellem indianerne og europæere skete, da Leif den Lykkelige nåede Nordamerika, eller Vinland, i år 1002. (Læs mere..)

Uge 21, 2021

Dette stik med en indisk krigselefant blev bragt i The Illustrated London News. Elefantens tykke hud beskyttede den mod pile og slagvåben. Rytterens høje placering gav ham et godt overblik og beskyttelse mod nærkampvåben, men han var et meget synligt mål for afstandsvåben.

En krigselefant var en elefant, der var trænet og styret af mennesker til krigstjeneste. Krigselefanternes vigtigste anvendelse var at angribe fjenden, trampe ham ned, gennembryde hans forsvarslinjer og sprede rædsel omkring sig. De blev først anvendt i Indien, og brugen af dem spredte sig derpå til Sydøstasien og senere mod vest til Middelhavet. De mest berømte felttog med krigselefanter i Middelhavsområdet var den græske kong Pyrrhus af Epirus og feltherrerne fra Karthago (heriblandt Hannibal) i deres krige mod romerne.

I Middelhavsområdet udvikledes nye taktikker, der reducerede elefanternes værdi i kamp, og det blev også sværere at finde dem i naturen. Mod øst var der flere elefanter og terrænet var velegnet, så her var det den stigende brug af kanoner, der til sidst gjorde en ende på anvendelsen af elefanter i slutningen af det 19. århundrede, hvorefter de udelukkende blev anvendt som arbejdsdyr. (Læs mere..)

Uge 22, 2021

Titelbladet til Kongens Fald (1913-udgaven).

Kongens Fald er en modernistisk og tilsyneladende historisk roman af Johannes V. Jensen. Romanen handler om Mikkel Thøgersens liv, som forløber parallelt med kong Christian 2.

Den beskrevne periode strækker sig fra slutningen af ​​det 15. århundrede til midten af ​​det 16. århundrede, og begivenhederne er domineret af grevens fejde og Det Stockholmske Blodbad.

Kongens Fald blev udgivet i tre dele i årene 1900–01. Første del, Forårets død, anden del, Den store sommer og sidste del, Vinter.

Som noget særligt er sproget i romanen ofte blevet fremhævet. Den er blevet omtalt som en "bog med et fuldstændig fascinerende billedsprog" og tillige "et uovertruffet sanseligt sprog".

Kongens fald er inkluderet i Danmarks kulturkanon. Læserne af Politiken og Berlingske kårede i 1999 bogen til det 20. århundredes bedste roman. (Læs mere..)

Uge 23, 2021

Depression

Depression er en sindslidelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sænket stemningsleje. I folkemunde bruges ordet depression til tider også om almindelig tristhed. Derfor kan udtrykket klinisk depression bruges, for at understrege, at der er tale om en egentlig depression.

En depression er som regel behandlingskrævende. Kernesymptomerne er enorm tristhed, tab af lyst og interesse samt nedsat energi og øget træthed. Ud over følelsesmæssige symptomer dækker depressionsbegrebet også over kropslige/adfærdsmæssige symptomer. Kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær udgør en central faktor i udviklingen af depression.

I Danmark diagnosticeres depressioner ud fra WHOs ICD-10 kriterier. Op mod 15 % af alle danskere får på et tidspunkt en depression, og ca. 3 % af danskerne har depression. Mellem 200.000 og 300.000 skønnes at have en depression, der er så alvorlig, at de har brug for behandling. (Læs mere..)

Uge 24, 2021

Eksempel på en ligninstruktur

Lignin af latin lignum = "træstof", "ved". Lignin virker – populært sagt – som "betonen" i en cellevæg, hvor cellulose og hemicellulose svarer til "armeringsjern". Ligninerne danner en gruppe af fenoliske makromolekyler, der er sammensat af forskellige monomere byggestene. Det drejer sig om faste biopolymerer, som bliver indlejret i planternes cellevæg, hvor de fremkalder forvedningen af cellen (lignificering). Ca. 20-30 % af tørstoffet i forveddede planter består af lignin, og dermed er stoffet ved siden af cellulose og kitin de mest almindeligt forekommende, organiske forbindelser på jorden. Den totale produktion af lignin antages at være på ca. 20 milliarder tons pr. år.

Da ligninerne er væsentlige for plantevævenes styrke, er udviklingen af de landlevende planter og især træerne meget nøje forbundet med dannelsen af lignin. Kun med lignin kan planterne danne styrkeelementer, som giver større plantedele stabilitet udenfor vandet – i vandet sørger opdriften for den nødvendige stabilitet. (Læs mere..)

Uge 25, 2021

Canis lupus

Ulven (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika. Den er Europas næststørste landrovdyr, idet kun den brune bjørn er større.

Ulven holder til i skov og på steppelignende arealer, hvor den jager i et kobbel, en stor flok, bestående af et forældrepar og dets voksne afkom. Ulven er en typisk topprædator i sit område, med kun mennesker og tigre som reelle trusler imod den. Den lever hovedsagelig af større hovdyr, men tager også mindre dyr som mus, lemminger, harer og ryper. Den kan desuden leve af ådsler og af husdyr som kvæg, og omkring mennesker kan den gå i affald.

Ulven er stamfader til tamhunden (Canis lupus familiaris). For omkring 15.000 år siden begyndte mennesket at tæmme ulven og bruge den som vagthund eller jagthund. Der er fortsat tale om samme art, idet ulve og hunde kan avle frugtbart afkom sammen.(Læs mere..)

Uge 26, 2021

Vilhelm Lundstrøm

Vilhelm Lundstrøm (1893–1950) var kunstner og en central skikkelse indenfor den tidlige danske eksperimenterende kunst i perioden 1917-1950.

Lundstrøm var i malerlære og gik på teknisk skole, inden han begyndte på kunstakademiet i 1913, men han gennemførte ikke uddannelsen. I 1917 introducerede han collagen i Danmark. I 1918 udstillede han fem værker på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstillings Bygning i Østre Anlæg i København. Disse "pakkassebilleder" vakte stor opstandelse, for sådanne billeder havde man ikke set før i Danmark.

I 1933-38 udførte han mosaikudsmykninger til Frederiksberg Svømmehal. Mosaikkerne blev en succes, men ikke desto mindre blev dette den eneste større udsmykningsopgave, som Lundstrøm udførte.

I maj 1944 blev Lundstrøm udnævnt til professor ved Kunstakademiet i København. Han er kendt for sine stramt forenklede, monumentale opstillinger med hverdagsting. Igennem hele sin produktion lagde han mere vægt på form, komposition, orden og ligevægt end på en naturalistisk gengivelse af virkeligheden.(Læs mere..)

Uge 27, 2021

Hans Egede (portræt malet af Johan Hörner)

Hans Egede (1686–1758) var en dansk-norsk præst, også kaldet Grønlands apostel, på grund af hans virke som præst og kristen missionær i Grønland.

Hans Egede var præst på Lofoten i Norge, da han læste om Grønland som en fjern og forsømt del af det norske rige, hvor der engang havde været kirker og klostre, men som man ikke havde haft kontakt med siden 1400-tallet. I 1721 blev han udnævnt til missionær på Grønland af Frederik 4. Hans mål var at genkristne befolkningen og geninddrage Grønland i det dansk-norske imperium. Efter en kort periode med en udstationeret guvernør blev Hans Egede, hans familie og nogle få frivillige tilbage, mens den nye konge, Christian 6., overvejede situationen. Han fik genoptaget aktiviteterne på stedet i 1733, men efter en koppeepidemi samme år havde hærget, valgte Hans Egede at forlade Grønland i 1736. Hjemme i København udsendte han to bøger om Grønland: En missionsberetning (1738) og en beskrivelse af Grønland (1741). Han udsendte også de to første bøger trykt på grønlandsk: en stor ABC (1739) og en katekismus (1742). Han grundlagde det grønlandske seminarium (1737), der uddannede kateketer og missionærer og udgav pædagogisk materiale til brug for missionsarbejdet. I 1740 blev Egede udnævnt til superintendent (biskop) over den grønlandske mission. Han trak sig tilbage i 1747.

I nutiden er holdningerne til Hans Egede blandede, men hans missionsarbejde har sandsynligvis bidraget til, at langt størstedelen af grønlænderne i dag er kristne. (Læs mere..)

Uge 28, 2021

Dykkende baby i swimmingpool

Vandabe-hypotesen, alternativt vandabe-teorien, på engelsk også aquatic ape hypothesis (herfra forkortet AAH), er en grænseteori om menneskets evolution, der postulerer, at en række af menneskets bygningstræk er tilpasset en semiakvatisk tilværelse med oprindelse i Afrika. Den britiske biolog og oceanograf sir Alister Hardy (1896-1985) fremlagde i en artikel i 1960 den idé, at artens evolutionshistorie kunne være nært knyttet til vand. Siden har den britiske forfatter Elaine Morgan (1920-) videreudviklet og populariseret idéen i en række artikler og bøger, blandt andre "The Descent of Woman" (1972, dansk "Hvor Kom Kvinden fra?", 1973), "The Scars of Evolution" (1990, dansk "Udviklingens Pris", 1993) og "The Aquatic Ape Hypothesis" (1997).

Hypotesen nyder kun ringe anseelse indenfor antropologien, hvor konsensus peger på, at menneskets evolution foregik på savanne og i skov. Derudover kritiseres Morgan for sin popularistiske stil og manglende naturvidenskabelige baggrund. (Læs mere..)

Uge 29, 2021

Vladislav 2. Jagiello, fra et triptykon i Wawelkatedralen i Kraków.

Vladislav 2. Jagiełło (født 1352 eller 1362, død 1. juni 1434) storhertug af Litauen (1377-1434) og konge af Polen (1386-1434).

Han var søn af Algirdas, storhertug af Litauen, og hed oprindeligt Jogaila. Han arvede storhertugdømmet, da hans far døde i 1777. Vladislav var oprindeligt ikke kristen, men da han i 1386 skulle giftes med Jadwiga, der var regent af Polen siden 1384, blev han katolsk døbt. Med giftermålet blev Vladislav konge af Polen, og han indførte året efter kristendommen i Litauen. Vladislav og Jadwiga regerede formelt Polen i fællesskab, men da Jadwiga i 1399 døde kort efter fødslen af parret første barn (som også døde som spæd), blev Vladislav enehersker over Polen.

Hans lange regeringsperiode i Polen og Litauen grundlagde Jagiello-dynastiet, der regerede begge stater frem til 1572. I begyndelsen af 1400-tallet udkæmpede Den Tyske Orden og Polen-Litauen Den Store Krig, og efter slaget ved Tannenberg, som Vladislavs side vandt, blev de polske og litauiske grænser sikret. Dette blev startskuddet for den polsk-litauiske alliances storhedstid.

Vladislav havde yderligere tre hustruer, som fødte ham yderligere fire børn. Sønnen Vladislav 3. arvede den polske trone, mens sønnen Kasimir arvede storhertugdømmet Litauen. (Læs mere..)

Uge 30, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 30, 2021

Uge 31, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 31, 2021

Uge 32, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2021

Uge 33, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2021

Uge 34, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2021

Uge 35, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2021

Uge 36, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2021

Uge 37, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2021

Uge 38, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2021

Uge 39, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2021

Uge 40, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2021

Uge 41, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2021

Uge 42, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2021

Uge 43, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2021

Uge 44, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2021

Uge 45, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2021

Uge 46, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2021

Uge 47, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2021

Uge 48, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2021

Uge 49, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2021

Uge 50, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2021

Uge 51, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2021

Uge 52, 2021

Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2021