Wikipedia:Ugens artikel/Uge 17, 2017

Færøernes kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre. Sandsynligvis flyttede munkene videre til Island omkring 800, omkring vikingernes ankomst.

Den norske konge Olav Tryggvason sendte 999 Sigmundur Brestisson til Færøerne for at missionere sammen med en gruppe præster. Øerne blev 1111 et selvstændigt katolsk bispedømme, Kirkjubøur bispedømme, som blev nedlagt efter reformationen omkring 1537. Da den sidste katolske biskop døde 1538, gik der flere hundrede år, før den katolske kirke 1931 blev genoplivet som del af Københavns katolske bispedømme.

Ved reformationen blev kirkesproget ændret fra latin til dansk og blev ikke ændret til færøsk før 1939. Kirken på Færøerne blev del af den lutherske dansk-norske statskirke; først som eget bispedømme og siden som provsti underlagt forskellige bispedømmer. I 1990 blev Færøerne selvstændigt bispedømme igen, og 2007 blev den lutherske stats- eller folkekirke en selvstændig kirke under navnet Fólkakirkjan. Den dag i dag spiller kristendommen en stor rolle i færøsk kultur og folkeliv, og øerne betragtes som et af de mest religiøse samfund i Europa.

Fólkakirkjan er det største trossamfund med omkring 83 procent af den færøske befolkning som medlemmer. Omtrent 10 procent tilhører Brøðrasamkoman (Plymouthbrødrene), og 5 procent tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemenigheden og Syvende dags adventisterne. Den katolske kirke har omkring 130 medlemmer, hvoraf ca. 70 bor i Tórshavn. (Læs mere..)