Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2011

Multipel sklerose opstår ved, at myelinskeder nedbrydes.

Multipel sklerose er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven. Mere præcist er det en sygdom i hvilken myelinskeder omkring hjernens og rygsøjlens axoner bliver beskadigede, hvilket fører til demyelinering og ardannelse såvel som et bredt spektrum af tegn og symptomer. Dens prævalens ligger mellem 2 og 150 per 100.000. Sygdommen blev første gang beskrevet i 1868 af Jean-Martin Charcot.

Multipel sklerose påvirker nervecellerne i hjernen og rygsøjlens mulighed for at kommunikere med hinanden. Nerveceller kommunikerer ved at sende elektriske signaler kaldet aktionspotentialer langs fibre kaldet axoner, som er pakket ind i en isolerende substans kaldet myelin. I MS angriber og skader ens eget immunforsvar myelinen. Når myelin går tabt kan axonerne ikke længere effektivt give signaler videre. Navnet multipel sklerose henviser til ar i den hvide substans i hjernen og rygsøjlen, som hovedsageligt består af myelin. Selvom man ved meget om mekanikkerne i sygdommens progression, forbliver årsagen til sygdommen uvis. Teorier herom inkluderer genetik eller infektioner. Forskellige miljømæssige risikofaktorer er også blevet påvist. (Læs mere..)