Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2011

Vadehavet er en del af Nordsøen. Området strækker sig fra Ho Bugt ved Esbjerg sydpå til den hollandske by Den Helder og er karakteristisk ved nogle ganske særlige tidevandsforhold.

I Weichsel-istiden lå isen tungt over Danmark med undtagelse af det sydvestlige Jylland. Da isen efterhånden smeltede over resten af Danmark, løb store smeltevandsfloder mod vest ud over Vest- og Sønderjylland. Tæt ved isranden var strømmen i floderne meget stærk, så selv store sten blev revet med af strømmen. Jo længere væk fra isranden floderne løb, jo mere forgrenede de sig, og jo svagere blev strømmen. De tungeste sten blev først aflejret. Senere faldt grus og sand til bunds, og til sidst blev leret ført ud og dannede bundlag på de mange banker i Vesterhavet. Alt smeltevandsmaterialet dannede efterhånden nye lavtliggende områder i den del af Danmark, som nu er Sydvestjylland og Vadehavet.

Plante- og dyrelivet er præget af de store ændringer i vandstanden som følge af tidevandet, der giver en normal forskel på vandstanden ved Ho Bugt på 1,5 m, hvilket kan strække sig op til 4 m ved orkan. Planterne i området skal kunne tåle skiftevis at være dækket af vand og stå frit, og desuden skal de kunne tåle store skift i saliniteter. Dyrene har tilsvarende udfordringer, men er samtidig begunstiget af store fødemængder som følge af optimale betingelser for alger.

Området er på UNESCOs verdensarvsliste hvad angår de hollandske og tyske dele, mens den danske del siden 1985 har været fredet som naturreservat. I 2008 blev det udpeget som Nationalpark Vadehavet. (Læs mere..)