Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/december 2016/Nye administratorer og patruljanter

Wikipediajournalen

4 nye administratorer

Af InsaneHacker, 19-11-2016

Siden sidste udgave af Wikipediajournalen har Wikipedia fået 4 nye administratorer! På grund af en reform af patruljant-systemet kan administratorer nu udnævne patruljanter uden afstemning, hvis de har vist, at de er stabile og troværdige brugere, og der er derfor også kommet mange nye patruljanter, som kan hjælpe til med at bekæmpe hærværk. Det betyder dog også, at det er sværere at finde ud af hvem der er blevet patruljanter uden at finkæmme loggen, og derfor har det ikke været muligt at lave en liste over alle nye patruljanter, deres arbejde er dog som altid værdsat!

Nye Administratorer


Patchfinder har været aktiv på den danske Wikipedia siden 2008. Han beskriver selv sine arbejdsområder således:

"Jeg deltager ofte i diskussioner og bidrager flittig med nye artikler. Jeg rydder også meget op i kategorier og opretter mange nye. For godt et år siden blev jeg patruljant og har der igennem arbejdet med hærværksbekæmpelse og verificering af indholdet i artikler. [...] Konkret vil jeg benytte administratorrettighederne til at rydde op og bekæmpe hærværk. Bl.a. ved at indsætte skrivebeskyttet skabeloner og fjerne dem igen, når de ikke længere er nødvendige, ved sletning af hærværksartikler, og ved sletning af overflødige omdirigeringer."

12 ud af 13 brugere bakkede op om hans anmodning om administratorstatus, og den 7. november blev han udnævnt til administrator af Kaare. Tillykke!


Cgtdk har egentligt været administrator før men trak sig i sommeren 2014 på grund af helbredsproblemer. I februar 2015 meldte han sig klar igen:

"Jeg er endnu ikke helt rask, men det går bedre, og det vil ikke længere stå i vejen for mit arbejde på Wikipedia. Jeg ønsker derfor at genoptage hvervet som administrator."

Han fik enstemmig støtte fra 12 brugere og blev (gen)udnævnt af Kaare den 14. februar 2015. Velkommen tilbage!


Savfisk indsendte sin anmodning den 2. november 2015 med følgende beskrivelse:

"Jeg har færdes på da-wiki et par år. De fleste af mine redigeringer er foretaget i forbindelse med hærværk. Jeg hører sikkert ikke til de flittigste brugere, og har perioder, hvor jeg ikke har så meget tid til projektet, men jeg er kommet til at hænge på projektet og projektet hænger på mig. Derfor vil jeg gerne tilbyde min assistance. De fleste kender sikkert til mig og mine holdninger, og dem tror jeg ikke der grundliggende vil blive ændret på. Men kommentarer og gode råd er altid velkomne, og jeg skal prøve at være lydhør. En ting bliver dog ændret og det er min brugerside, som vil komme til at reflektere det større ansvar."

Savfisk fik enstemmig opbakning fra 13 brugere og blev udnævnt af Kaare den 9. november 2015. Efter udnævnelsen indsatte han en babel-boks på sin brugerside, men det hyggelige citat om Savfisk er heldigvis stadigvæk til at finde 😊.


Simeondahl havde anmodet om adminstratorstatus før, men uden held. Efter at have ventet i en periode prøvede han igen den 3. januar 2016:

"Jeg har nu været på dansk Wikipedia i 4 år. Syntes at min forståelse for Wikipedia blevet større gennem årene, og tænker det på tide at tage det næste skridt. Nogle af de hovedpunkter der var til grunde for manglende støtte i tidligere ansøgninger var at førstehåndsindtrykket af mig ikke var "stabilt". Af personlige årsager havde jeg problemer med mine følelser og blev derfor hurtig ked af det i forskellige situationer. Det problem har jeg dog nu fået styr på, og det kommer ikke igen. Men jeg vil som sagt gerne tilbyde min assistance hvis I har plads til en ekstra på holdet. Jeg er stadig under uddannelse så der vil dog være perioder hvor jeg ikke er så aktiv skal det så lige siges, men sådan er det vel med alle og enhver =)"

Han fik enstemmig opbakning fra 8 brugere, og blandt andet Medic roste ham for sin tålmodighed imellem ansøgninger. Han blev udnævnt til administrator af Kaare den 14. januar 2016. Stort tillykke!