Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/september 2019/Tanker i anledning af en milepæl
I sommeren 2019 passerede dansk wikipedia artikel nr 250.000. Det skete uden den store opmærksomhed, således gav det ikke anledning til nogen kommentar i Wikipediajournalen, og vi ved stadig ikke, hvilken artikel der markerede denne begivenhed. Det var ellers længe undervejs, og man skulle mene, at der i denne anledning kunne være grund til at stoppe op, kigge tilbage og fremad og stille to spørgsmål:
- Hvordan nåede vi så langt?
- Hvad er egentlig vort fremtidige mål for dansk wikipedia?
Først tilbageblikket. Det følgende er min egen udlægning af wikipedias historie. Nogle vil sikkert finde fremstillingen noget karrikeret, men jeg tror, at den egentlig meget godt rammer noget centralt i denne historie. Da wikipedia startede, fik det fra begyndelsen to grupper af bidragydere. Den ene gruppe vil jeg kalde "de glade amatører" eller "Håbets armé". Denne gruppe bestod af yngre personer, formodentlig overvejende skoleelever, som skrev løst og fast om alle mulige emner. Disse skriverier var vel langt fra alle så gode, som man kunne ønske sig, og de fleste er siden druknet i senere forbedringer, men de bidrog til at give projektet et vist volumen på et tidligt tidspunkt. Den anden gruppe vil jeg kalde "systematikere" og deres bidrag fik en længere varende betydning og præger projektet endnu den dag i dag. De forstod fra starten, at hvis wikipedia skulle fungere som internetleksikon, forudsatte det, at skriveriet foregik systematisk og ud fra visse mere eller mindre fastlagte retningslinjer. Følgelig organiserede de sig i interessegrupper og oprettede dels wikiprojekter, dels portaler omkring de enkelte emneområder. Projekterne blev ordnet lidt forskelligt i de enkelte tilfælde men bestod typisk i at opstille en kvalitetsvurdering, indsætte projektskabeloner og huskelister på artiklernes diskussionssider, evaluere de enkelte artikler samt opstille lister over ønskede emner. Portalerne blev disse projekters redskab til at vise hinanden hvor langt, man var kommet: typisk blev de nyeste 5-10 artikler nævnt, lovende, gode og fremragende artikler, eksempler på de bedste artikler blev præsenteret som "udvalgt artikel" og endelig indeholdt portalerne en kort introduktion til emneområdet. Opgaven var naturligvis stor, og større end et fåtal bidragydere alene kunne klare. Ofte blev det til et mindre antal virkeligt omfattende artikler og et stort antal ret korte artikler, der mest var en angivelse af emner, som skulle behandles i takt med, at tid og kræfter gjorde det muligt. Disse projekter fungerede i årevis men mistede efterhånden noget af deres drivkraft i takt med, at deltagere stoppede uden, at nye kom til. Ikke desto mindre kan man dårligt undervurdere betydningen af det arbejde, der blev gjort, idet grunden derved blev lagt til dansk wikipedia som et seriøst opslagsværk. Således var situationen frem til omkring 2008.
I 2008/2009 skete der imidlertid en vis forandring på dansk wikipedia: mange af de tidlige pionerer stoppede, men netop på dette tidspunkt skete en voldsom tilstrømning af nye bidragydere, som gik til projektet med en indstilling, som mindede om systematikernes men ofte var mere energisk. Jeg vil kalde denne gruppe for "håndværkere", og jeg tillader at regne mig selv med til denne gruppe. Karakteristisk for denne gruppe var, at artikelskriveriet nu kom ind i mere faste rammer: antallet af artikler voksede i takt med, at "huller" blev fyldt ud, og artiklerne blev længere og mere systematiske i deres disposition end tidligere. Kort sagt gjorde disse nye bidragydere artikelskriveriet til et håndværk: kvaliteten blev langt bedre. På et tidspunkt blev opmærksomheden rettet mod troværdigheden af artiklerne, men ret hurtigt blev de fleste artikler forsynede med et omfattende noteapparat, kildehenvisninger og henvisninger til både litteratur og såkaldt "eksterne henvisninger". Denne situation varede i omkring ti år, og den har en stor del af æren for, at dansk wikipedia ved sit 15-årsjubilæum blev sagt at sætte standarden for danske internetleksika i det 21. århundrede. Det var et prædikat, som der er god grund til at føle stolthed over, og udviklingen har bidraget til at gøre wikipedia til det opslagsværk, de fleste brugere nu søger til, både fagfolk som bibliotekarer og private. Længe var opslagsværkets største problem dets dækningsgrad, men med 250.000 artikler er nået en markant milepæl. Med en kvart million artikler er dansk wikipedia formodentlig det største opslagsværk, der nogen sinde er lavet i Danmark.
Dette resultat blev ikke opnået uden sværdslag og også denne modgang er en del af dansk wikipedias historie. I 1990-erne blev udgivet et nyt leksikalt bogværk, Den Store Danske Encyklopædi. Værket var stort tænkt, men i takt med, at det udkom, viste det sig, at dets redaktører slet ikke havde forstået omfanget af opgaven, og at værket - dets mange bind til trods - alligevel blev mangelfuldt: mange emner fik slet ingen omtale og langt flere mangelfuld omtale. Værket blev med andre ord ikke den succes, som udgiverne havde forventet. I et forsøg på at "booste" brugen besluttede udgiverne at lave en on-line version: hele værket skulle lægges ud på internettet. Derved blev det en konkurrent til dansk wikipedia, som imidlertid uimponeret fortsatte sin udvikling. I et i mine øjne ynkeligt forsøg på at stække wikipedia valgte Egmontfonden at forsøge at miskreditere wikipedias troværdighed. I TV2s morgen program skulle værterne give eksempler på, at oplysningerne på wikipedia var misvisende og ukontrollerede. Følgelig indsatte man falske oplysninger på et par artikler. Disse blev imidlertid hurtigt opdaget af faste brugere og fjernet igen. I stedet oprettede man falske wikipediasider og brugte dem til at promovere sin historie. Desværre for TV2 blev forfalskningen hurtigt opdaget, og man stod nu i en pinlig situation, der endte med, at man måtte give en undskyldning. Som begrundelse blev anført, at falske oplysninger var blevet indsat på andre wikisprog, men havde TV2 haft et ærligt ønske om at belyse dansk wikipedias troværdighed, ville man oplyst, at oplysninger faktisk ofte kontrolleres hurtigt og effektivt af projektets patruljanter. Hvorom alting er: dette forsøg på at undergrave wikipedias troværdighed gav bagslag og bidrog snarere til at højne projektets almene anseelse.
Senere fremkom nye angreb, nu oftest fra universitetsprofessorer, der hævdede (men aldrig dokumenterede), at wikipedias oplysninger var forældede og/eller fejlbefængte. På grund af den generelle måde, kritikken blev fremført på, blev den aldrig taget alvorligt, hverken af bidragyderkredsen eller af almenheden.
Så meget om, hvordan vi er kommet så langt som vi er, nu til fremtiden.
Det er nærliggende at stille spørgsmålet: hvad er egentlig vores vision for wikipedia fremtid? Hvorfor bliver vi ved med at bidrage? Det er spørgsmål, som der kan gives mange svar på. Det følgende er mit svar.
Efter min opfattelse er dansk wikipedias mission at give gratis adgang til redelig information om alle tænkelige emner på et forsvarligt og veldokumenteret grundlag. Dansk wikipedia er dermed et supplement til og hjælperedskab for folkebibliotekerne. Målet er, at man her skal kunne søge fyldestgørende svar på alle spørgsmål om emner af almindelig interesse. Dette sker i artiklerne, der som hovedregel består af nogle få faste bestanddele, tilpassede de enkelte emner:
- en kort oversigtlig introduktion til emnet,
- selve artiklen med en fyldestgørende redegørelse for emnet skrevet i et sprog, som også kan forstås af folk uden særlige forudsætninger,
- et noteapparat til verificering af de oplysninger, der gives i artiklen, hvis dette ønskes,
- en litteraturliste, der angiver både den litteratur, som har været anvendt ved udarbejdelsen af artiklen, men også anden faglitteratur, som interesserede kan gå til, hvis de ønsker at fordybe sig yderligere i emnet. Wikipedia kan derved være et praktisk arbejdsredskab for bibliotekarer, skoleelever og studerende helt på højde med, hvad man finder i fagtidsskrifter og faglitteratur,
- en infoboks indeholdende visse faste oplysninger, som skønnes at være af almen interesse, fx relevante årstal, stedsangivelser og lignende.
Endelig kan artikler nederst indeholde sammenklappelige emneskabeloner for relaterede emner.
Alle artikler består i virkeligheden af to dele: artiklen og en diskussionsside. Artiklen er rettet mod brugere af opslagsværket og indeholder derfor i princippet kun de oplysninger, som disse kan formodes at være interesserede i. Diskussionssiderne er derimod bidragydernes side og arbejdsredskab. Disse sider indeholder projektskabeloner med evaluering, huskelister og milepæle samt naturligvis de diskussioner, som udarbejdelsen af artiklerne måtte give anledning til. Mens artiklerne kun må og skal indeholde saglige oplysninger, er diskussionssiderne mere frie i deres karakter således som ethvert kladdearbejde nødvendigvis må være det.
Der er stadig lang vej endnu, inden wikipedia er dækkende og opdateringer vil ifølge sagens natur løbende være nødvendige. For at sikre, at tilbageværende huller udfyldes og mangelfulde artikler gøres bedre spiller wikiprojekterne og i mindre grad også portalerne efter min vurdering en betydelig rolle. En forudsætning for at kunne forbedre artikler er, at man ved hvilke artikler, der stadig er mangelfulde. Derfor et kvalitetsvurderingerne et vigtigt arbejdsredskab også i fremtiden. Det handler ikke kun om de lovende og gode artikler, men nok så meget om at have styr på de artikler, som kun er på vej mod at blive læseværdige. Til dette formål er projektskabeloner det bedste redskab, ja uundværlige. Uden dem mister man overblikket. Nogle administratorer er imod disse og finder, at de burde slettes, men dermed forringes mulighederne for systematisk at arbejde med at forbedre mangelfulde artikler i fremtiden. For at citere en af projektets ældste og mest garvede bidragydere:
- "Hvorfor ødelægge et godt redskab? Sletteiveren går over gevind! Da jeg begyndte denne liste var der næsten udelukkende røde links. Jeg tør næsten risikere min gamle hat på, at hvis vi ikke havde haft den liste, havde vi ikke halvdelen af de biografier vi har nu . En liste er selvfølgelig ikke det samme som en artikel, men et redskab og navigeringsvæktøj, - en del af vores grundstruktur, med udgangspunkt i tematiske lister, og bør ikke slettes blot fordi de har en anden opbygning. Jeg fastholder min protest! - Nico 22. aug 2005 kl. 07:34 (CEST)"
Disse ord kan jeg gøre til mine, selvom de blev skrevet ellerede i 2005 og vedrører listeartiklen Danmarkshistoriens personer. Dansk wikipedias historie rummer talrige eksempler på "kampagner", hvor der indenfor ret kort tid er sket forbedringer i artikler inden for forskellige emneområder. Nogle administratorer og bidragydere finder de mange skabeloner besværlige at afpatruljere, men det er ikke et holdbart argument. Det er ikke patruljanters og administratorers opgave at følge med i, hvad der foregår på diskussionssiderne, det er en fælles opgave for alle bidragydere. Faktisk afspejler denne indstilling en forfejlet opfattelse af administratorerne opgave: den er dels at bremse regulære hærværksmænd, dels at fjerne fejloprettede artikler - og ikke andet. Mange administratorer synes at have udviklet en opfattelse af, at dansk wikipedia er deres private projekt, og at projektet skal tilpasses deres private holdninger og/eller bekvemmelighed. Således forholder det sig ikke: wikipedia er en fri encyklopædi som alle kan bidrage til. Kun hvis diskussioner måtte indeholde injurierende eller andre juridisk belastende udsagn og oplysninger, kan der være anledning til at sætte ind. Er der administratorer, som ikke kan holde sig i skindet, bør de stoppe ved projektet, for så gør de mere skade end gavn. Og hvis man savner kræfter til at afpatruljere bidrag, melder jeg mig gerne igen. Jeg har patruljeret utallige bidrag i de mange år, jeg var patruljant, indtil denne ret blev inddraget, fordi administratorer ikke bryder sig om mig. Med næsten 60.000 bidrag, omkring hundrede ugens artikler, et lignende antal lovende artikler og en håndfuld gode artikler mener jeg ellers nok at have demonstreret mine kvalifikationer til dette arbejde.
Nå, det var et lille sidespring, men emnet er ellers alvorligt nok. Jo mere, en hoven indstilling breder sig blandt administratorerne, desto sværere bliver det at fastholde projektets vitalitet. Og der er fortsat så meget arbejde at gøre, at projektet har brug for alle de gode kræfter, der på nogen måde kan mobiliseres.
Et gammelt ord siger, at man skal stoppe mens legen er god. Denne kommentar er vist blevet rigeligt lang, men jeg føler, at den har været nødvendig af hensyn til projektets fremtidige udvikling, og en uddybning kan vel altid ske i en efterfølgende åben diskussion. Jeg ved ikke, hvor mange nye bidrag jeg når at komme med, men eet er sikkert: efter mere end ti års deltagelse kan jeg sige, at jeg aldrig har fortrudt min medvirken og heller ikke vil fortryde de bidrag, jeg i fremtiden måtte komme med. Vi har passeret en milepæl og ser frem imod den næste, og målet er fortsat det samme: at være det internetleksikon, der på dansk sætter den højeste standard for sådanne opslagsværker. Jeg ønsker alle fortsat god arbejdslyst.
Du skriver, Rmir2, at du har demonstreret dine evner til at arbejde på dansk wikipedia. Øjensynligt regner du den kritik, der har været rejst mod dit arbejde, som en detalje - for du nævner den ikke. På en måde forstår jeg dig godt. Den manglende selverkendelse man kunne bebrejde dig, har du nemlig tilfælles med et flertal af administratorer og civile brugere. Som aldrig har erkendt det kvalitetsforringende og -ødelæggende ved systematisk kopiering fra forældede opslagsværker, men som kun greb ind fordi det kunne medføre erstatningskrav! Dit arbejde med at kopiere fra den gamle Salmonsen foregik jo så åbentlyst at almindelige brugere som jeg fik indtryk af at det var dansk wikis standardmetode til oprettelse af nye artikler. Andre brugere gjorde noget lignende med Trap Danmark, med Bibliografisk leksikon osv. Alle værker der var så gamle at ingen af dem fandtes på mine forældres reoler i trediverne. Her havde man den Lille Salmonsen, Musik in Geschichte und Gegenwart osv, men sådanne værker bliver ikke kopieret, for de er ikke on-line.
Jeg skærer det ud i pap: Man skriver ikke et nyt leksikon ved at kopiere de gamle og blot ændre datoen. Man skriver et nyt leksikon ved at søge i de nyeste kildeskrifter og redigere efter nutidige koncepter.
Jeg har haft den glæde at møde 4 - 5 brugere, der var enige i ovenstående. En særlig hilsen til Per V, til Maunus, til Madglad og til Kartebolle. Men langt flertallet syntes ikke at have forstået ovenstående grundlæggende regel. Så du er ikke helt alene. Og desuden har du jo, i en årrække, været særdeles værdsat. Venlig hilsen --Cayrouses (diskussion) 10. sep 2019, 18:13 (CEST)
Jeg ønsker ikke at gøre dette til en diskussion om min person, for det er ikke emnet her. Emnet er, hvad formålet egentlig skal være med det internet-opslagsværk, som vi arbejder på. Med hensyn til brugen af gamle opslagsværker, så er det en lang diskussion, som vi vist ikke behøver at genåbne, men mit standpunkt er dels, at der fortsat findes megen værdifuld og på ingen måde forældet information i disse gamle opslagsværker, dels at alle artikler er åbne for tilføjelser hvis og når der er forsvarlige kilder til det. Dermed udelukker jeg alt det fordumsfulde vrøvl, som også skrives i vor tid og ikke mindst af folk, der burde vide bedre. Rmir2 (diskussion) 10. sep 2019, 18:33 (CEST)